Modeindustrien er fortsat en kæmpe miljøsynder – og forbrugerne spiller aktivt med

i Mode/POV Business af

POV BUSINESS // FAST FASHION – Den globale modeindustri udleder 1,7 milliarder ton CO2 om året, 10 pct, af verdens samlede udledning og mere end hvad internationale flyvninger og skibsfart producerer til sammen. Modeindustrien står også for udledningen af 20 pct. af klodens spildevand. Men før man skyder al skylden på ‘fast fashion’, der profiterer af at fremstille billigt, hurtigt tøj, kan man rolig vende blikket mod forbrugerne. I USA bæres et stykke tøj i gennemsnit blot 8 gange, før det kasseres. Der er brug for en mode-revolution, siger kritikerne.

Den 24. april 2013 kollapsede Rana Plaza, en otte etagers bygning i Savar Upazila i Dhaka Distriktet, Bangladesh, dræbte 1.138 mennesker og sårede 2.500 andre, der arbejdede i tekstilindustrien. Bygningen husede blot en af de mange tusinde fabrikker, der den dag i dag stadig forsyner Vestens forbrugere med billigt tøj.

Hvis du ikke har hørt om ulykken før, så se den korte (fem minutter) dokumentarfilm, som New York Times bragte året efter:

Begivenheden chokerede hele verden og blev den tragiske begivenhed, der skabte den globale bevægelse af aktivister, som i dag kendes under navnet, Fashion Revolution.

I dag er Fashion Revolution – med hovedkvarter i Storbritannien – blevet verdens største modeaktivismebevægelse. Aktivisterne kæmper mod overtrædelser af menneskerettighederne, såsom moderne slaveri, børnearbejde og tvangsarbejde, og mod miljøsvineri, der bidrager til den globale opvarmning.

Modeindustrien har i årtier været og er fortsat en af verdens allermest forurenende brancher – faktisk er den klodens næststørste miljøsynder kun overgået af olieindustrien

I 2019 har over 3,5 millioner mennesker på forskellig vis arbejdet med og været en del af Fashion Revolutions bestræbelser på at vise forbrugerne en mere bæredygtig og hermed mere etisk forsvarlig måde at fylde deres klædeskabe på.

Det handler både om forbrug og om bæredygtighed og hvert år afholdes der demonstrationer, seminarer og konferencer over hele verden, der kulminerer  i den såkaldte “Fashion Revolution Week”, som afholdes fra den 20.-26. april 2020:

Og det er ikke et øjeblik for sent, for modeindustrien har i årtier været og er fortsat en af verdens allermest forurenende brancher – faktisk er den klodens næststørste miljøsynder kun overgået af olieindustrien.

Og trods visse grønne bestræbelser fra de store såkaldte Fast Fashion kæder – mest kendt er H&M’s genbrugsinitiativ, hvor kæden accepterer brugt tøj og giver vouchers retur – så er det et faktum, at blot 1 pct. af verdens tøj bliver genbrugt; resten bliver enten videresolgt eller ender i kæmpe store lossepladser, de såkaldte landfills, enten i den vestlige verden eller i Afrika.

I det nordøstlige Afrika er landene imidlertid begyndt at sige nej tak til det vestlige second hand tøj, hvilket til gengæld har ført til politiske trakasserier.

Fra Fair Fashion demonstration under Fashion Revolution Week – pressefoto.

Og før man skyder al skylden på de virksomheder indenfor modeindustrien, der profiterer big time af at fremstille billigt, hurtigt tøj, ofte af lav kvalitet, så kan man rolig vende blikket et andet sted hen også: mod forbrugerne.

I USA bæres et stykke tøj i gennemsnit blot 8 gange, før det kasseres. 85 pct. af det tøj, der indkøbes i USA, ender bagerst i klædeskabet efter blot 7 måneder og bliver aldrig brugt igen.

For visse af de billigste mærker som Forever 21 (der lige er gået fallit), Primark, HM og Zara er tøjet ofte så billigt, at det ikke er ualmindeligt i USA, at tøjet simpelthen bliver købt til engangsbrug

Og trods forsøg med genbrug, donationer og initiativer, der handler om at bytte tøj med andre, ender langt det meste tøj som sagt på lossepladsen, ikke kun fordi forbrugerne smider det ud, men også fordi meget billigt tøj består af blandingsstoffer, der kun vanskeligt kan genbruges.

For visse af de billigste mærker som Forever 21 (der lige er gået fallit), Primark, HM og Zara er tøjet ofte så billigt, at det ikke er ualmindeligt i USA, at tøjet simpelthen bliver købt til engangsbrug. For accessoires ses samme tendens. I de billige butikker i USA anbefaler ekspedienterne køberne at smide urene ud, når batteriet ikke virker mere, for det er dyrere at udskifte batteriet end simpelt hen at købe et nyt ur.

Hør mere om Fast Fashion fænomenet her:

Fashion Revolution sigter også mod at tackle miljøomkostningerne ved mode. Ca. 60 pct. af syntetiske stoffer er lavet af fossile brændstoffer, og 85 pct. af dette materiale ender på deponeringsanlæg, hvor det ikke kan nedbrydes.

Polyester er eksempelvis lavet af fossile brændstoffer, der udsender drivhusgasser og mikrofibre bidrager til plastforurening i havet. Kemikalier, der bruges til eksempelvis at forarbejde læder, producerer også tekstilaffald til skade for miljøet.

Modeindustri – modesvineri

Og det er ikke småting, vi taler om. Cirka to tredjedele af vores tøj stammer fra syntetiske stoffer, baseret på fossilt brændstof, og selve fremstillingen af materialerne er også en kulstofintensiv proces.

Modeindustrien står også for udledningen af 20 pct. af al klodens spildevand og 10 pct. af verdens samlede CO2-udedning

Den globale modeindustri udsender 1,7 milliarder ton CO2 om året – mere end det hvad internationale flyvninger og skibsfart producerer til sammen, og godt nok offentliggør 55 pct. af de store mærker i dag  deres årlige CO2-fodaftryk, men blot 19,5 pct. redegør for deres kulstofemissioner inden for forsyningsfødekæden, hvor over halvdelen af ​​branchens samlede emissioner stammer fra.

Modeindustrien står også for udledningen af 20 pct. af al klodens spildevand og 10 pct. af verdens samlede CO2-udedning.

FN skriver: “Textile dyeing is the second largest polluter of water globally and it takes around 2,000 gallons of water to make a typical pair of jeans.”

“Every second, the equivalent of one garbage truck of textiles is landfilled or burned. If nothing changes, by 2050 the fashion industry will use up a quarter of the world’s carbon budget. Washing clothes also releases half a million tonnes of microfibres into the ocean every year.”

Alt peger på, at forbrugerne selv må i sving – ikke for aldrig at købe nyt tøj, men tænke sig om for at få nyt tøj på nye måder. Foto: Piqsels

Hvis modeindustrien for alvor skulle bidrage til at bekæmpe den globale opvarmning og bidrage til at holde temperaturstigningen under 2 pct., så skulle de ifølge Fashion Revolution reducere emissionerne med 80 pct. frem mod 2050. Men de nuværende forudsigelser anslår den stik modsatte trend: at industriens emissioner vil stige med mere end 60 pct. i 2030.

Fashion Revolution frigiver et årligt deres såkaldte Fashion Transparency Index, hvor 200 af verdens største modemærker optræder. I rapporten for 2018 kunne man se, at blot 15 pct. af mærkerne har et tidsspecifikt mål for at reducere deres brug af ny plastik.

Modeindustrien har fået sig et Fashion Transparency Index

Hvad kan man selv gøre?

Alt dette peger på, at forbrugerne selv må i sving – ikke for aldrig at købe nyt tøj, men tænke sig om for at få nyt tøj på nye måder.

Endelig kan man leje sit tøj, hvilket er at tage den yderste konsekvens af, at mange alligevel ikke går med tøjet mere end få gange. For lejer man, afleverer man tøjet tilbage igen, og derved kan mange flere gå med det

Man kan købe second hand tøj – eller kalde det vintage, hvis det føles smartere. Man kan bytte sit tøj med andre og blive en del af den cirkulære økonomi; eller passe bedre på det og gå med det i længere tid. Man kan også reparere tøjet, når det går i stykker (noget som USA’s førende bæredygtige kæde for udendørstøj, Patagonia, har sat i system)

Endelig kan man leje sit tøj, hvilket er at tage den yderste konsekvens af, at mange alligevel ikke går med tøjet mere end få gange. For lejer man, afleverer man tøjet tilbage igen, og derved kan mange flere gå med det

I USA har kæden Rent the Runway , som vi tidligere har skrevet om i POV, sat rekord med tøj, man kan leje og kan i dag bryste sig af at være Amerikas største renseri også.

Og endelig kan de mennesker, som har flere penge end gennemsnittet vælge at  investere i tøj, der er af højere kvalitet, lavet af designere eller kunsthåndværkere, hvor processen har taget mere tid og hvor råmaterialet og fremstillingsprocessen er mindre belastende for miljøet.

Læs mere her: How Fast Fashion Is Destroying the Planet


Topillustration: Piqsels.com.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV WeekendDet er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV. Hun er også USA-korrespondent og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 sprang hun ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012, 2016 og 2020). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid læser hun bøger og bistår danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er noget af en nørd, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på nu 18. år som udlandsdansker. Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen. Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail til annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Mode