STÅR EUROPA ALENE? #5 // ANALYSE – EU-lederne diskuterede forsvar, droner og støtte til Ukraine, men det resultatløse topmøde viste dybe uenigheder om både finansiering og EU-Kommissionens rolle. Trods krigen i Ukraine og voksende trusler fra Rusland fremstår EU stadig splittet og handlingslammet. Hvis uenighederne ikke var åbenlyse før, blev de det ved topmødet i København, skriver EU-korrespondent Michael Seidelin.
PARIS – Værterne til et europæisk topmøde har det med at skrue forventningerne i vejret, især hvis værten er et lille land som Danmark. Det uformelle EU-topmøde onsdag var helliget forsvar og krigen i Ukraine, og statsminister Mette Frederiksen dramatiserede situationen med paralleller til mellemkrigstiden og en påstand om, at risikoen for krig i Europa ikke har været større siden 1945.
Mere historiekyndige blandt hendes kolleger husker sikkert Cuba-krisen i 1962 og atomtruslen igennem store dele af den kolde krig, og præsident Emmanuel Macron valgte at skrue ned for retorikken, da han opfordrede til ”forsigtighed”.
”Vi skal være stærke, men vi skal også være i stand til at afskrække i tilfælde af aggressioner, men vi skal være meget forsigtige.”
Men de russiske aggressioner er en kendsgerning, og ved åbningen af mødet i The European Political Community torsdag var præsident Macron meget klar.
”Det er vigtigt at sende et tydeligt budskab. Droner, som krænker vores territorier, repræsenterer en vigtig risiko. Man kan ødelægge dem. Sådan!” Emmanuel Macron bebudede også et møde mellem europæiske militærpersoner om en indsats mod de russiske skyggeflådeskibe.
Irritation over von der Leyen
Topmødet stod i det hele taget i dronernes tegn. Men spørgsmålet er, hvordan europæerne kan og vil bekæmpe dem, selvom Ungarns regeringschef Viktor Orban var meget klar: ”Vi vil skyde dem ned.”
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mødte op med en storstilet plan til indsats mod dronerne. En såkaldt anti-dronemur, yderligere overvågning af EU’s østlige grænser, og et anti-missilskjold skal beskytte Europa.
Ifølge den franske avis Le Monde er både Frankrig, Tyskland og Italien irriterede over EU-Kommissionens forsøg på at tiltage sig stadig større kompetence på forsvarsområdet, der ifølge traktaterne er et nationalt anliggende.
En kommentator i den italienske avis La Repubblica udtrykker de tre landes holdning: ”Kommissionsformanden kan udnytte den russiske trussel til at give hendes eget mandat mere vægt og sikre EU-Kommissionen en opgave, den officielt ikke har.”
Dronemur beskytter ikke
Men uenigheden er total. Flere ledere støtter Ursula von der Leyen, og EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, talte varm for et storstilet beredskab mod droner.
Andre som den tyske forbundskansler Friedrich Merz vurderer, at et effektivt forsvar først kan fungere om fem-seks år, mens andre advarer mod panikindkøb over for en meget vanskeligt definerbar trussel, som selv Israel ikke er i stand til at dæmme totalt op overfor.
Præsident Macron er også skeptisk over for, om et beredskab mod droner er en prioritet.
”Men på samme tid synes jeg, vi skal være ærlige over for vores folk. Der findes ingen perfekt dronemur for Europa. Vi taler mere end 3.000 kilometers grænse. Er det muligt? Nej.”
Dronerne bliver diskuteret på næste topmøde, og debatten bliver svær. For det handler også om en anden EU-klassiker: Hvem skal betale og hvordan? Det spørgsmål rejser sig også i forbindelse med hjælpen til Ukraine.
Siden krigens udbrud har EU ydet 180 milliarder euro til Ukraine. USA vil ikke længere bidrage, og med tomme eller næsten tomme kasser i en række store EU-lande bliver det svært af finde pengene til yderligere støtte i den nødvendige størrelsesorden.
Snakkeklub eller dialog
EU-Kommissionen foreslår at inddrage den russiske centralbanks indefrosne aktiver på omkring 260 milliarder euro. Hovedparten er deponeret hos den belgiske finansvirksomhed Euroclear.
Sidste år vedtog EU at bruge renteindtægterne fra de indefrosne midler til lån til Ukraine. Det var i sig selv et kontroversielt skridt, men en reel beslaglæggelse af beløbet risikerer at undergrave tilliden til at investere og opbevare penge i Europa, mener flere ledere som den belgiske premierminister Bart de Wever.
Det vil være i strid med internationale aftaler, og den ungarske regeringschef Viktor Orbán erklærede torsdag, at han ikke agter at deltage i et ”tyveri”.
Diskussionen fortsætter, og det resultatløse topmøde illustrerede uenigheden mellem EU-lederne på en række områder, som også gælder optagelsen af Ukraine i EU.
Så gik det nemmere torsdag på mødet i The European Political Community, EPC, der samlede repræsentanter fra omkring 50 lande, EU og Nato.
EPC er en fransk opfindelse. Idéen er at give lande uden for EU og Nato mulighed for jævnligt at deltage i møder om indre og ydre sikkerhed og økonomiske forhold.
Deltagerne tager ikke beslutninger. Kritikerne af mødet afviser det som en ren snakkeklub, mens mere positive kræfter ser det som et europæisk forum for dialog uden for EU.
Rettelse: I en tidligere version stod fejlagtigt “Fortalerne for mødet” i sidste afsnit.
Står Europa alene?
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og