ARBEJDSMILJØ // KLUMME – En række soundscape artists, der tidligere har levet godt af at designe stemningsskabende lydtæpper til hoteller, restauranter og tøjbutikker, har i den grad fået øje på de professionelle arbejdspladser som nyt marked. Meget handler om at få liv og varme ind i den halvtomme hybride arbejdsplads, skriver Morten Fisker i denne klumme. Og hvorfor ikke bruge musik – det ældste trick i bogen – som soundscaping?
Michael Vettraino, grundlægger af det London-baserede musikkonsulentfirma MAV Music, fortæller i artiklen Does music help us work better? af Zaria Gorvett fra marts 2020, at hans virksomhed har været med til at introducere baggrundsmusik til flere kontorer.
Mens deres hovedfokus er på at levere skræddersyede afspilningslister til restauranter, kasinoer og hoteller, har de for nylig udvidet spillebanen til også at levere til kontorer, hvoraf mange introducerer musik for første gang. MAV er altid omhyggelige med at tage højde for deres publikums demografi – deres alder osv. – og tilpasse musikken til, hvordan de sandsynligvis har det på forskellige tidspunkter af dagen.
SonatSounds, en førende spansk designer af baggrundsmusik med femten års erfaring, skruer yderligere op for charmen med følgende innovationsløfte til sin nye kundegruppe: ”Næsten 9 ud af 10 arbejdere i Spanien siger, at musik gør dem mere produktive i deres job. (Uden i øvrigt at tilbyde en reference, red.)
Musik giver baggrundslyde, som bryder den øredøvende stilhed
Medarbejdere, der arbejder med baggrundsmusik, udfører deres opgaver mere effektivt end dem, der arbejder i stilhed. Dette reducerer endda arbejdspauserne og skaber et behageligt arbejdsmiljø.” Vi vender tilbage til, hvad forskningen egentlig kan fortælle om musik til arbejdet, lidt senere.
Designer: Musik kan trække folk ud af deres hjemmearbejdsboble
Christian Grosen, chefdesigner hos den schweiziske møbelproducent Vitra, fortæller i artiklen ”Your hybrid workplace probably needs ambient music” af Anne Quito fra juni 2021, at han har benyttet sig af samme strategi til at animere sin arbejdsplads: Få fat en højttaler og spil noget musik!
Den danskfødte designer ønsker at udfordre forestillingen om, at virksomhedskontorer skal være “bibliotekslignende” fokuszoner. Han mener snarere, at det er summen af aktivitet, der i sidste ende vil trække folk ud af deres hjemmearbejdsbobler.
På dage, hvor få medarbejdere dukker op, kan lidt velvalgt baggrundsmusik i hans optik udvirke mirakler i forhold til at få et sted til at virke levende. “Når du er på et kontor, der er virkelig stille, bliver selv den mindste lyd virkelig irriterende,” forklarer Grosen. ”Musik giver baggrundslyde, som bryder den øredøvende stilhed.”
Ikke nogen ny opfindelse
At designe musik som produktivitetsfremmer på arbejdspladser er i øvrigt heller ikke nogen ny opfindelse. Den 23. juni 1940 lancerede BBC sit ”Music While You Work”-program. Verden var i krig, og i ugerne forud for lanceringen var mere end 10.000 britiske soldater blevet taget til fange i Normandiet.
Målsætningen med programmet, som blev udviklet og lanceret på initiativ af den britiske regering, var, at man ved at sende live, upbeat musik til industriens arbejdspladser to gange om dagen, kunne bidrage til at øge arbejdstempoet og sikre soldaterne den ammunition, som de så desperat havde brug for.
Kampagnen var et hit. I et af de utallige breve fra ledelser på arbejdspladser over hele landet beskriver en direktør, at betydningen slet ikke kan beskrives, mens en anden fortæller, hvordan de på hans virksomhed havde estimeret, at medarbejdernes produktivitet under og en hel time efter en musiksession steg med 12,5 til 15 procent.
Hvad kan forskningen fortælle os om musikkens kraft?
Lad os begynde med, hvordan hjernen opfatter musikken og give ordet til én, der uden at tage munden for fuld, har en vis forudsætning for at udtale sig, nemlig den danske musiker og hjerneforsker Peter Vuust.
”Når vi hører musik, sker det helt ubevidst, at der vækkes nogle følelser, hvilket sender nogle signalstoffer til vores hjerner. Eksempelvis hvis du hører noget musik, som du rigtig godt kan lide, så kommer der mere dopamin i vores hjerner. Dopamin gør, at vi føler os lidt høje, opstemte og glade, og motiverer os til at lære,” kan Peter Vuust blandt andet fortælle os i den glimrende portrætartikel, som Kristeligt Dagblad bragte i forbindelse med hjerneforskeren og musikerens 60 års fødselsdag 14. november sidste år.
I samme artikel fortæller han også, at hvis man sætter et barn foran en højttaler med musik, så vil det helt automatisk begynde at bevæge sig i takt til musikken. Det gør dyr ikke. ”Vi ved nu, at det har at gøre med menneskets evne til at forudsige fremtiden. Det, vi har fundet ud af, er, at hjernen hele tiden er i gang med at forudsige, hvornår det næste taktslag falder.
Det vil sige, at bevægelse til musik er påvirket af menneskers evne til at se ind i fremtiden. Musik indeholder rytmiske forskydninger, og når vi lytter, forsøger vi at holde fast i rytmen. Det holder hjernen til ilden og lærer os at forudsige ting korrekt.” Så er scenen ligesom sat. Musik gør noget. Der er en grund til, at vi har danset og slået på trommer, siden de første mennesker fandt sammen på de forhistoriske stepper.
Positiv effekt ved rutinearbejde
Men hvad mener videnskaben om at bruge musikkens kraft på arbejdspladsen? En undersøgelse af hjerneforskerne Mona Lisa Chanda og Daniel J. Levitin publiceret i Cognitive Science Trends i 2013 viser, at musik er bedre til at eliminere stress og angst end angstdæmpende medicin. Overført til en arbejdspladskontekst lyder det jo ganske forjættende.
En anden undersøgelse, udgivet af JAMA Network, et førende internationalt medicinsk tidsskrift, viste, at kirurger, som skulle udføre en række rutineopgaver i laboratoriet (uden for selve operationen), viste forbedret ydeevne, når de arbejdede, mens de lyttede til musik.
Forskere konkluderede, at de gjorde et bedre arbejde, fordi lytning til musik lettede noget af den kedsomhed, der følger med at udføre de rutineprægede opgaver. Overført til en arbejdspladskontekst uden for den medicinske kirurgi, hvor rutinearbejde måske fylder endnu mere, lyder dette jo også ganske lovende.
De fleste motionsløbere, amatørcykelryttere, fitnessudøvere og lignende godtfolk, der med jævne mellemrum udsætter sig selv for ensformig og rimelig hård basistræning, kan vel også nikke genkendende til, at den rigtige musik kan bidrage til at fastholde deres motivation og måske endda skabe flow.
Naturens lyde kan frasortere andre irriterende lyde
Et tysk forskerhold ved Fraunhofer Instituttet med ekspertise i psyko-akustik påviste i 2014, at naturoplevelser kan få hjernen til at frasortere andre irriterende input. Forskerne har eksempelvis gennemført eksperimenter for at identificere de bedste strategier for ”lydmaskering” i et åbent kontorlandskab.
Alle typer musik gør det sværere at løse opgaver, der kræver, at du bruger den indre stemme
Her fandt de ud af, at selv om de introducerede naturlyde i forbindelse med deres forsøg faktisk øgede de samlede decibel i testlokalet, så opfattede forsøgspersonerne rummet som mere stille, da vi har en tendens til at fokusere på naturens lyde som skærmende for de andre lyde.
Siden har naturens lyde indgået som en del af de ambitiøse soundscaperes repertoire. Og så er der selvfølgelig effektive, støjreducerende høretelefon-modeller, som tilbyder hvid støj til at begrænse og filtrere baggrundsstøj, som ellers kunne forstyrre vores fokus.
Dårlig når vi skal koncentrere os og være kreative
Men hvor musikken tilsyneladende kan være motiverende og måske også produktivitets-fremmende, når vi arbejder med mere rutineprægede opgaver, tyder ny forskning på, at musik til arbejdet, uanset genre, er en dårlig ide, hvis du har en arbejdsopgave, der kræver fokus og kreativitet.
I sin spændende artikel Her er musikken, du skal undgå, når du arbejder, publiceret i Djøfbladet i februar i år, beskriver Matilde Leander, hvordan forskere fra Högskolen i Gävle og universiteterne i Lancashire og Lancaster har undersøgt, hvordan mennesker bliver påvirket af baggrundsmusik, mens de løser opgaver, som kræver kreativitet.
Forskergruppen konkluderer, at musik forringer evnen til at løse problemer – også selv om det er sange, som du elsker, eller du er vant til at lytte til musik, mens du arbejder.
John Everett Marsh, der er en af forskerne bag undersøgelsen, forklarer det sådan her: ”Der har været mange undersøgelser, der viser, at baggrundsstøj reducerer eller forstyrrer vores evne til at bruge vores indre tale. Et godt eksempel er, når nogen forsøger at huske et telefonnummer uden at kunne skrive det ned. Så forstyrrer baggrundsstøj vores indre tale og forringer vores evne til at huske på kort sigt,” fortæller han.
John Everett Marsh og hans kolleger har undersøgt effekten af at lytte til forskellige musikgenrer med og uden sangtekst. Resultaterne peger i én og samme retning: Alle typer musik gør det sværere at løse opgaver, der kræver, at du bruger den indre stemme.
Jeg skal lige afslutningsvist indskyde, at denne forfatter slukkede for Womb af Ida Gard ti minutter inde i skriveriet af denne artikel. Jeg kom til at fokusere på hendes ret så spændende tekstunivers og glemte min egen tråd. Vores playliste, der kører i loop som ambient baggrundsmusik, kan jeg ikke rigtig gøre noget ved, men heldigvis er min hørelse ikke helt, hvad den har været.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
