Venezuelas “glemte” flygtninge og covid19’s hærgen

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af
FLYGTNING & COVID-19 // VENEZUELA – Verdens næststørste flygtningekrise er i det store og hele glemt. Det drejer sig om de cirka 5,5 millioner venezuelanere – næsten 20 procent af landets befolkning – som nu befinder sig udenfor Venezuela. I mange tilfælde lever de under usikre forhold, og covid19-pandemien har gjort deres situation endnu sværere. For en tid er flygtningestrømmen derfor så småt gået den anden vej, selvom de hjemvendte migranter interneres i uhygiejniske karantænelejre, og selvom landet fortsat er i dyb krise, skriver POV’s Thomas Christiansen.

SAO PAULO – Millioner af flygtninge har i de seneste år forladt Venezuela. Det skyldes, at landet befinder sig i en langvarig og dyb økonomisk krise, som har medført, at landets bruttonationalprodukt er faldet med omkring to tredjedele siden 2013.

Samtidig er landet ramt af en astronomisk inflation, som ifølge en rapport fra den Internationale Valutafond (IMF) var på næsten 10.000 procent i 2019, og estimeret til at være 6.500 procent i både 2020 og 2021. Samtidig er landet ramt af politisk krise, hvor oppositionen af flere omgange har prøvet at vælte præsident Nicolás Maduro. Denne giftige kombination betyder, at verdens næststørste flygtningestrøm nu kommer fra Venezuela.

FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har opgjort, at mindst 5,5 millioner personer har forladt landet, og at det reelle antal formodentlig er noget højere. Det skyldes, at opgørelsen på 5,5 millioner personer er baseret på de officielle tal fra de modtagende lande. UNHCR vurderer imidlertid, at der også er et større antal venezuelanere, som opholder sig i udlandet, men som bevæger sig under radaren og derfor ikke er med i opgørelsen.

Blandet migration til nabolandene og USA

De venezuelanere, som er i udlandet, kan deles ind i fire hovedgrupper: folk, der har fået opholdstilladelse i et værtsland; folk, der har fået politisk asyl i et værtsland; folk, der har søgt om asyl, men endnu ikke fået svar; og folk, som opholder sig illegalt eller med en uafklaret status i et værtsland.

Venezuelanerne har mange steder indgået i den uformelle økonomi i værtslandet. Men som beskrevet i rapporten fra IMF blev den uformelle økonomi i Latinamerika særligt hårdt ramt

Det betyder, at de venezuelanske migranter er et eksempel på begrebet mixed migration. Det dækker over, at gruppen er en blanding af personer, som dels er migreret på grund af den langvarige økonomiske krise, og som dels er politiske flygtninge. Begrebet mixed migration dækker imidlertid ikke alene over, at den samme flygtningestrøm kan indeholde personer fra begge grupper. Begrebet dækker også, at det for det enkelte individ kan være en kombination af begge årsager, som gør, at vedkommende vælger at migrere.

Med det forbehold, så er den økonomiske krise langt den største drivkraft for den venezuelanske migration. Ikke desto mindre har UNHCR registreret, at der også er cirka 950.000 venezuelanske asylansøgere, hvoraf dog kun knapt 150.000 har fået anerkendt asyl. Det vil sige, at der fortsat er omkring 800.000 asylansøgere, hvor deres ansøgning fortsat er i proces. Her befinder sig cirka 500.000 i Peru, men der er også større grupper i USA og Brasilien, som hver huser cirka 100.000 asylansøgere.

Svære forhold i værtslandene

Det store flertal af de emigrerede venezuelanerne er altså taget af sted af økonomiske årsager. De er taget af sted for at skabe en bedre økonomi for sig selv og/eller hjælpe familie og venner i hjemlandet ved at sende penge hjem.

De forhold, de har levet under i værtslandene i Latinamerika, har imidlertid heller ikke altid være nemme. Som det fremgår af en reportage fra den franske tv-station France 24, så har venezuelanerne ofte levet af prekære og midlertidige jobs. Uden på nogen måde at være prangende har det i et vist omfang gjort det muligt at foretage en opsparing og sende penge hjem. Men flygtningene er ikke en entydig gruppe. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International er der en betydelig del af dem, som har en videregående uddannelse, og det gælder især for dem, som rejser langt bort fra Venezuela.

Samtidig er Venezuela dårligt rustet til at håndtere pandemien, da landets sundhedssystem i forvejen var presset i bund på grund af landets dårlige økonomi

Venezuelanerne har mange steder indgået i den uformelle økonomi i værtslandet. Men som beskrevet i rapporten fra IMF blev den uformelle økonomi i Latinamerika særligt hårdt ramt, da covid19-pandemien førte til, at der blev gennemført større eller mindre nedlukninger af samfundet. Nogle lande, som for eksempel Brasilien og Bolivia, har ganske vist indført økonomiske hjælpepakker til den fattigste del af befolkningen, men de er ikke altid kommet de venezuelanske indvandrere til gavn.

En undersøgelse blandt venezuelanske flygtninge i en række lande i Latinamerika viste således, at for 86 procent af de adspurgte har den primære konsekvens af pandemien været, at de har oparbejdet gæld. Deres økonomiske situation i værtslandene er dermed blevet forværret i 2020.

Covid19 fik delvist strømmen til at vende

De vanskelige forhold i værtslandene betyder, at nogle venezuelanere er begyndt at vende tilbage til Venezuela. Ifølge FN rejste 130.000 personer tilbage til Venezuela mellem marts og december 2020. Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch siger imidlertid, at de hjemkomne flygtninge ikke er blevet modtaget med åbne arme.

Flygtninge Venezuela covid-19
Den venezuelanske præsident Nicolás Maduro har beskyldt de hjemvendte flygtninge for at bringe covid19 til landet. Foto: Wikimedia Commons

Den venezuelanske præsident Nicolás Maduro har beskyldt de hjemvendte venezuelanere for at udgøre en risiko, fordi de kan bringe covid19 ind i landet. Regeringen har derfor oprettet lejre, hvor hjemvendte migranter bliver interneret i en karantæneperiode. Human Rights Watch rapporterer, selvom det er få oplysninger, som slipper ud af landet, at forholdene i lejrene ofte er ganske dårlige.

Der er tit dårlig hygiejne og mangel på basale fornødenheder, hvilket øger risikoen for, at de internerede bliver smittet med covid19, mens de er i lejrene. Regeringens frygt risikerer dermed at blive en selvopfyldende profeti.

Uklar covid19-situation i Venezuela

Ifølge Worldometers er der kun registreret knapt 140.000 smittede og cirka 1.300 døde af covid19 i Venezuela. Det er et forholdsmæssigt lavt tal i et land med en befolkning på godt 28 millioner, selv når man tager i betragtning, at mindst 5,5 millioner venezuelanere befinder sig uden for landets grænser. Hvis man sammenligner med nabolandene Colombia og Brasilien, så har de begge cirka 25 gange så mange døde og cirka 10 gange så mange smittede pr. million indbyggere. Dette er vel at mærke ifølge de officielle statistikker, som formodentlig undervurderer pandemiens omfang.

Venezuela er ganske vist i en anden situation end de fleste andre lande i Latinamerika. Den langvarige økonomiske krise har betydet, at der i mange år har været en begrænset interaktion mellem Venezuela og udlandet, når man ser bort fra de mange flygtninge. Få venezuelanere har råd til at rejse på ferie i udlandet, og der kommer få udenlandske turister og forretningsfolk på besøg. Alt andet lige vil det have formindsket eller forsinket udbredelsen af covid19-pandemien i Venezuela. Dertil kommer, at den venezuelanske regering har indført skrappe sociale restriktioner for at begrænse pandemien.

En del af venezuelanerne er vendt tilbage til deres hjemland. Det er imidlertid i højere grad, fordi forholdene i værtslandene blev forværret, end at den økonomiske situation i Venezuela blev forbedret

Samtidig er Venezuela dårligt rustet til at håndtere pandemien, da landets sundhedssystem i forvejen var presset i bund på grund af landets dårlige økonomi. Det amerikanske Johns Hopkins Universitet har således vurderet, at Venezuela er det land i Latinamerika, som har det dårligste sundhedssystem, og har placeret landet på en plads som nummer 176 ud af 195 lande i verden på det område.

Det betyder, at der er en akut mangel på ressourcer til at opspore og behandle covid19-patienter, og at mange af de smittede og døde formodentlig ikke bliver registreret. Alt i alt er det derfor uklart, hvad den reelle covid19-situation er i Venezuela. Dermed er det også uklart, hvilken virkelighed der venter de hjemvendte flygtninge, når de kommer ud af lejrene.

Utilstrækkelig hjælp

Den langvarige flygtningekrise har medført, at en lang række hjælpeorganisationer samarbejder under den fælles paraply Response for Venezuela (R4V).

R4V vurderer, at der i alt er 6,4 millioner personer, som har brug for hjælp i relation til den venezuelanske krise. Det tal omfatter ikke alene flygtede venezuelanere, men også 1,5 millioner indbyggere i værtslandene, som på den ene eller anden måde er påvirket af migrationsstrømmene.

I starten af februar annoncerede præsident Duque nemlig, at Colombia vil legalisere op mod 1 million venezuelanere, som befinder sig illegalt i landet

R4V har identificeret 4,8 millioner personer som mål for deres indsats, men indtil nu er det kun lykkedes at nå ud til 2,9 millioner af disse. Dette førte til, at UNHCR i december 2020 lavede en appel om at få doneret intet mindre end 1,4 milliarder dollars til det videre arbejde med venezuelanske flygtninge og påvirkede beboere i værtslandene. Det er kun lykkedes at sikre knapt halvdelen af dette beløb. Selvom R4V har nået mange mennesker, er der derfor fortsat en stor gruppe af udsatte, som har brug for hjælp.

Hvad nu?

Alt i alt er situationen og perspektiverne for de venezuelanske flygtninge uklar. Det ser ud til, at flygtningestrømmen i det mindste delvist er vendt, og en del af venezuelanerne er vendt tilbage til deres hjemland. Det er imidlertid i højere grad, fordi forholdene i værtslandene blev forværret, end at den økonomiske situation i Venezuela blev forbedret. Hvis og når de øvrige lande i Latinamerika får bedre gang i økonomien efter pandemien, er det derfor sandsynligt, at strømmen vender endnu en gang.

I mellemtiden er de venezuelanske migranter fanget i en vanskelig situation. På den ene side har de svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen i de lande, de er flygtet til. På den anden side er de heller ikke er velkomne i deres hjemland, og samtidig er hjemlandets økonomi fortsat dårligt.

flygtninge venezuela covid-19
Den colombianske præsident Iván Duque sagde i december, at illegale flygtninge ikke ville blive vaccineret mod covid19. I februar 2021 trak han i land og annoncerede, at Colombia ville give opholdstilladelse til op mod 1 million venezuelanere, som befinder sig illegalt i landet. Foto: Wikimedia Commons

Uanset om de vælger at blive eller flygte, er de venezuelanske migranter også specielt udsatte i forhold til covid19. Det skyldes, at det venezuelanske sundhedssystem ikke er gearet til at håndtere pandemien.

Samtidig er de venezuelanske flygtninge ikke nødvendigvis sikret behandling eller vaccination i værtslandet. I december sagde den colombianske præsident Iván Duque således, at illegale indvandrere i landet ikke vil få adgang til covid19-vaccine. Det er imidlertid ikke sikkert, at denne udmelding får de store konsekvenser for de venezuelanske migranter. I starten af februar annoncerede Duque nemlig, at Colombia vil legalisere op mod 1 million venezuelanere, som befinder sig illegalt i landet. Hvordan de øvrige lande i Latinamerika vil forhold sig til vaccination af – illegale – flygtninge er fortsat et åbent spørgsmål.

I alle tilfælde vil en varig løsning på den “glemte” venezuelanske flygtningekrise kræve, at der sker en økonomisk genopretning af Venezuela. Der er ikke udsigt til, at det sker i den nærmeste fremtid, da landet både skal komme sig oven på en langvarig økonomisk krise samtidig med, at situationen er præget af en stor politisk usikkerhed.


LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER


Topillustration: Venezuelanske flygtninge indkvarteret i en flygtningelejr i Boa Vista i det nordlige Brasilien. Foto: Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund