Covid19 Mexico

Covid19 i Mexico: Den oversete katastrofe

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af
COVID19 // MEXICO – Covid19-pandemien udvikler sig forskelligt fra land til land, med forskellige rytmer og grader af alvor. Mexico har lige gennemlevet anden bølge og er højt på listen over antallet af døde – både i absolutte tal og i forhold til indbyggertallet. Det er endda tilfældet, selvom de officielle statistikker sandsynligvis undervurderer pandemien. Nu er Mexico så småt begyndt at vaccinere befolkningen, men det går langsomt. En appel til USA om at få overført mere vaccine blev i første omgang afvist, og landet har derfor nu vendt sig mod Kina – eller har det?

SÃO PAULO – Covid19-pandemien i Mexico er i et vist omfang gået under radaren i det europæiske mediebillede, hvor fokus på Amerika i høj grad har været på USA og Latinamerikas største land – Brasilien. Det er sket på trods af, at antallet af døde i Mexico er højt her kort tid efter, at landet er på vej ud af pandemiens ’anden bølge’.

Da pandemien kom til Mexico i foråret 2020, blev der indført en karantæne, som varede i tre måneder. Den blev imidlertid ikke fulgt i særlig stort omfang, og i juni blev den ophævet igen. Antallet af nye smittede, som kun var steget jævnt fra marts til juni, begyndte herefter at vokse voldsomt, indtil det nåede toppen i slutningen af juli. Herefter dalede niveauet lidt igen og holdt sig på et stabilt niveau i nogle måneder.

Anden bølge ramte i november

Som det fremgår af Worldometers, blev landet imidlertid ramt af ’anden bølge’ i slutningen af november, og i de næste to måneder var der igen en kraftig vækst i antallet af nye smittede. Fra slutningen af januar gik det dog igen bedre, og antallet af nye smittede er nu på niveau med efteråret 2020 med knapt 5.000 nye smittede pr. døgn. Hvis man ser på kurven for antallet af nye døde, så følger den stort set den for antallet af nye smittede, men med en forsinkelse på et par uger.

Covid19 Mexico
Vice-sundhedsminister Hugo López-Gatell og præsident Andrés Manuel López Obrador på en pressekonference ved starten af covid19-pandemien i marts 2020. Foto: Wikimedia Commons

Udviklingen under ’anden bølge’ betød, at det mexicanske sygehussystem blev hårdt presset omkring årsskiftet. Nedgangen i antallet af smittede og døde i de sidste uger har betydet, at presset er taget lidt af, og i hovedstaden Mexico City er belægningsgraden nu kun omkring 40 procent. Alt i alt minder udviklingen i pandemien i Mexico derfor på mange måder om det, som mange andre lande har været igennem i det seneste år.

Tredjeplads på listen over flest døde

Hvis man kun fokuserer på det ’normale’ i forløbet ignorer man imidlertid, at antallet af covid19-dødsfald i Mexico er ganske højt og nu nærmer sig 200.000. Ifølge Worldometers placerer det landet på en syttendeplads i verden, når antallet af døde måles i forhold til antallet af indbyggere, og det rækker til en tredjeplads på listen over flest døde i absolutte tal. Kun USA og Brasilien ligger her foran Mexico. Selvom om det officielle tal for antallet af døde således er højt, er der meget, som tyder på, at det officielle estimat er endog meget problematisk og en hel del for lille.

De officielle tal stammer det føderale Sundhedsministerium, og det er også dem, som Worldometers bruger. I august 2020 estimerede Mexicos Instituo Nacional de Estadística e Geografía (INEGI) – Det Nationale Institut for Statistik og Geografi – imidlertid, at der på det tidspunkt var omkommet næsten 110.000 mexicanere af covid19. Det skete vel at mærke på et tidspunkt, hvor de officielle tal fra Sundhedsministeriet kun berettede om knapt 65.000 dødsfald. Det vil sige, at INEGI’s tal var næsten 70 procent højere end opgørelsen fra det føderale Sundhedsministerium.

INEGI er en selvstændig offentlig institution og derfor ikke underlagt den føderale regering. På trods af dette er det bemærkelsesværdigt, at to offentlige institutioner kan nå frem til så forskellige opgørelser. Årsagen til forskellen skal øjensynligt findes i, at mens Sundhedsministeriets tal kun dækker folk, som er døde, mens de er indlagt på hospitalerne, så omfatter INEGI’s tal også folk, som er døde i deres hjem.

Overdødelighed på 200.000 i 2020

I november 2020 offentliggjorde INGEI en ny opgørelse, som understøttede, at deres statistik sandsynligvis er mere retvisende end statistikken fra Sundhedsministeriet. Denne gang påviste INGEI, at der har været en betydelig overdødelighed i 2020 i sammenligning med de fem foregående år. Fra januar til november 2020 døde der således cirka 200.000 flere mexicanere end i de samme måneder i 2019.

Danmarks 3,8 millioner tests pr. million indbyggere er 85 gange flere, end der er foretaget i Mexico

Det var ensbetydende med, at der i årets første 11 måneder var der sket en stigning i dødeligheden på næsten 30 procent i forhold til 2019, som i forvejen var året med flest døde siden 1994. Tallet er også bemærkelsesværdigt, fordi Sundhedsministeriet på det tidspunkt sagde, at antallet af covid19-dødsofre ’kun’ var cirka 100.000.

Det er selvfølgelig muligt, at der ville være forekommet en stigning i antallet af døde selv uden covid19-pandemien. En stigning på næsten 30 procent er imidlertid langt ud over det sædvanlige. Der er således grund til at være meget skeptisk overfor tallene fra Sundhedsministeriet, selvom de endda placerer landet relativt langt oppe på listen over døde i forhold til indbyggertallet og døde i alt.

Få bliver testet

Det store antal dødsfald står imidlertid i stor kontrast til, at Sundhedsministeriet kun har registreret cirka 2,2 millioner smittede. Det betyder, at der ifølge de officielle tal er en covid19-dødelighed på næsten 10 procent i Mexico. Det er et usandsynligt højt tal, når man sammenligner med de fleste andre lande. Tallet afspejler derfor snarere, at der er en massiv underrapportering af covid19-tilfælde i Mexico.

Underrapportering af antallet af smittede hænger givetvis sammen med, at Mexico kun har gennemført cirka 45.000 test pr. million indbyggere. Det placerer landet som nummer 156 på listen over de 203 lande, som indgår i Worldometers statistik. I øjeblikket ligger Danmark nummer tre på denne liste efter Gibraltar og Færøerne. Danmarks 3,8 millioner tests pr. million indbyggere er 85 gange flere, end der er foretaget i Mexico!

Disse kontraster er på den ene side med til at understrege, at sammenligninger af covid19-statistikker på tværs af lande er en øvelse, som skal udøves med forsigtighed.

Reelt nok op mod 335.000 døde

På et generelt plan er ethvert øjebliksbillede af antallet af smittede og døde med stor sandsynlighed afhængigt af flere faktorer. Det drejer sig for eksempel om, hvor lang tid et land har været ramt af pandemien, samt landets befolkningstæthed, demografiske sammensætning, velstand og grad af social ulighed.

Det vil sige, at det officielle dødstal skal ganges med 1,7 for at komme tættere på det reelle antal

Samtidig viser tallene fra Mexico også, at landenes tilgang til og muligheder for at håndtere pandemien har en betydelig indflydelse på statistikkerne. I Mexicos tilfælde ser det således ud til, at de relativt få tests, som gennemføres, fører til en kraftig underregistrering af antallet af smittede. Samtidig er der også meget, som tyder på, at der sker en kraftig undervurdering af antallet af døde. Hvad er de reelle tal så? Det er meget svært at sige, men et forsigtigt slag på tasken kunne være som følger:

Som nævnt vurderede INGEI i august, at det reelle antal covid19-dødsfald var 70 procent højere end det officielle tal fra Sundhedsministeriet. Desuden vurderede INGEI i november, at overdødeligheden i 2020 i forhold til 2019 var omkring dobbelt så stor som antallet af covid19-dødsfald på det tidspunkt.

Nu er det ikke nødvendigvis hele overdødeligheden, som kan henføres direkte til covid19. Der kan også være en indirekte sammenhæng. Det kan for eksempel være, hvis folk ikke tager på hospitalet med andre sygdomme, fordi de er bange for at blive ramt af pandemien, eller fordi andre behandlinger bliver aflyst eller reduceret på grund af presset på sundhedssystemet. Dertil kommer, at antallet af døde ret konstant steg med 20.000 pr. år i årene forud for pandemien.

Det er derfor ikke nødvendigvis tilfældet, at hele overdødeligheden skyldes covid19-dødsfald, og at de officielle tal derfor kun er det halve af det reelle antal covid19-dødsofre. Men et ’slag på tasken-estimat’ kunne være, at INGEI’s vurdering fra august fortsat er rimelig sandsynligt. Det vil sige, at det officielle dødstal skal ganges med 1,7 for at komme tættere på det reelle antal. Hvis det er tilfældet, vil det sige, at der i slutningen af marts 2021 har været omkring 335.000 covid19-dødsfald i Mexico og ikke ‘kun’ de knapt 200.000, som Sundhedsministeriet oplyser.

OPDATERING. Lørdag d. 27. marts reviderede den mexicanske regering de officielle tal for antallet af Covid19-dødsofre. Det nye tal var 321.000 svarende til en forøgelse med cirka 60 procent i forhold til det tal, som hidtil var opgivet.

Den begrænsede vilje i USA til at eksportere vaccine til Mexico har sendt landet i andre retninger for at få opfyldt landets behov

Med dette udgangspunkt kan man også lave et løst estimat på det reelle antal smittede i Mexico. Hvis den reelle dødelighed i landet ligger på 2 – 3 procent, som det ser ud til at være tilfældet i de fleste andre lande, så vil det betyde, at der formodentlig har været mellem 11 og 16 millioner smittede i landet indtil nu. Det er langt fra det officielle tal på 2,2 millioner, men også stadigvæk meget langt fra, at der er opnået ’flokimmunitet’ blandt de cirka 125 millioner mexicanere.

Pandemien ignoreres politisk

De officielle mexicanske tal for smittede og døde under pandemien peger altså i alle retninger og ser ud til at være meget langt fra at være korrekte. Noget kan givetvis henføres til manglende kapacitet til at håndtere pandemien, men som beskrevet i en tidligere artikel i POV.International er der også en politisk dimension af problemstillingen. Det skyldes, at Mexicos præsident Andrés Manuel López Obrador konsekvent har underspillet alvoren af pandemien.

Covid19 Mexico
Præsident López Obrador gør meget ud af komme ud til befolkning, hvilket er en del af hans populistiske image. Her er han – uden maske – på besøg på et hospital med covid19-patienter. Foto: Wikimedia Commons

Det er i øvrigt et fællestræk, som han deler med Brasiliens præsident Jair Bolsonaro og USA’s tidligere præsident Donald Trump. López Obrador ligger ganske vist politisk langt til venstre for de to andre præsidenter, men til gengæld deler de tre en populistisk tilgang til politik, hvor de påstår, at de repræsenterer den almindelige befolkning i modsætning til ’the establishment’.

Start på vaccinering

På det seneste er Mexico dog begyndt at vaccinere befolkningen. Regeringen har således aftaler om at importere over 200 millioner doser vaccine fra flere forskellige kilder. I de seneste måneder har den mexicanske regering skrevet kontrakter om køb af næsten 80 millioner doser fra AstraZeneca, 34 millioner doser fra Pfizer, 24 millioner doser af den russiske vaccine Sputnik V, 10 millioner doser af den kinesiske vaccine Sinovac og 3 millioner af den ligeledes kinesiske vaccine CanSino, samt 51 millioner doser under Covax-initiativet, som organiseres gennem Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Covid19 Mexico
Vaccinationen er kun kommet langsomt i gang i Mexico. Her venter en lang kø på at blive vaccineret i Mexico City. Foto: Wikimedia Commons

Indtil videre er resultaterne dog forholdsvist begrænsede, da importen kun er kommet langsomt i gang. Ifølge Our World in Data fra University of Oxford er der indtil nu kun givet fire doser vaccine pr. 100 indbyggere.

USA eller Kina?

I USA er der vaccineret cirka 10 gange så stor en del af befolkningen som i Mexico, og det var måske dette forhold, som fik López Obrador til i februar at starte en kampagne for en mere ligelig fordeling af covid19-vaccine mellem landene. Det kom der imidlertid ikke noget ud af i første omgang.

Den amerikanske præsident Biden lod López Obrador forstå, at der først kunne være tale om at dele vaccine med Mexico og andre lande, når det amerikanske behov var dækket. Forleden kom den amerikanske regering dog på andre tanker og annoncerede, at den vil ’låne’ 2,5 millioner doser af AstraZeneca-vaccinen til Mexico, samt 1,5 millioner doser til Canada.

Forholdet mellem Kina og Mexico ændrer dermed næppe karakter på grund af aftalerne om import af kinesiske vacciner

Den begrænsede vilje i USA til at eksportere vaccine til Mexico har sendt landet i andre retninger for at få opfyldt landets behov. Den mexicanske regering har således indgået aftaler med flere kinesiske producenter om levering af yderligere 22 millioner doser. I flere medier blev det fortolket som, at Mexico nu i stigende grad orienterede sig mod Kina i stedet for USA.

I lyset af de allerede indgåede aftaler med blandt andet Pfizer og AstraZeneca er det dog nok mere et udtryk for, at den mexicanske regering forsøger at få de vacciner, som den overhovedet kan få fat i. Det vil sige, at den mexicanske regering nok snarere blot er med i det globale vaccinekapløb end i gang med en større udenrigspolitisk nyorientering.

Forholdet mellem Kina og Mexico ændrer dermed næppe karakter på grund af aftalerne om import af kinesiske vacciner. Kina er i forvejen Mexicos fjerdestørste handelspartner målt på værdi, og samarbejdet strækker sig helt tilbage til midten af 1970’erne. På den anden side er der næppe tvivl om, at Kina i de kommende år vil forsøge at øge landets handel med og investering i Latinamerika som sådan, men det er en mere langtrækkende strategi. Kina er således Brasiliens største handelspartner og har været det siden 2009.

Hvordan forholdet mellem Mexico, USA og Kina kommer til at udvikle sig i de kommende år, handler derfor ikke kun om vaccine, men også de mange andre relationer mellem de tre lande.


LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER


Topillustration: Et billøst hovedstrøg i Mexico Citys under covid19-karentæne . Foto: Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund