USA // REPORTAGE – Mens mange danskere vender USA ryggen, vrimler det med aktivister i Minneapolis, der organiserer modstanden mod Trumps immigrationspolitik. Midt i protester, deportationer og politisk splittelse finder man både bekymring for demokratiet og tro på, at USA kan finde tilbage på sporet.
MINNEAPOLIS – Alt for mange danskere har i disse år travlt med at afskrive USA. De aflyser rejsen over Atlanten. Nogle vælger sågar at boykotte amerikanske varer.
Rigtigt er det, at den udvikling, vi ser lige nu i USA, peger mod etableringen af et decideret autoritært regime.
Men inden vi dømmer USA til evig fortabelse, er der grund til at slå koldt vand i blodet. USA har før oplevet tilbageslag og fremdrift.
De autoritære tendenser behøver ikke være irreversible. Som vi for nylig så det i Ungarn, kan en kurs mod autokratiet vendes.
Glem ikke, at et flertal af amerikanerne ifølge meningsmålingerne tager afstand fra Trumps kurs. På mine månedlange rejser rundt i det enorme land møder jeg masser af amerikanere, der beklager og undskylder – først og fremmest for præsidentens aggressive fremfærd i forhold til Grønland.
I forbindelse med en afstikker til Vancouver Island oppe i Canada løber jeg sågar ind i et større event for amerikanere, der har besluttet at emigrere.
Aktivisternes netværk
Da jeg sidst var i USA i foråret 2025, var der anti-Trump-demonstrationer rundt om i USA. Men denne gang er modstanden skærpet og bedre organiseret.
Jeg vælger at stå af toget i The Twin Cities (St. Paul-Minneapolis) i Minnesota. Efter drabene på aktivisterne Renée Good og Alex Pretti i januar er Minneapolis arnestedet for ICE-protesterne.
I 2020 blev George Floyd dræbt i byen, og Minneapolis blev epicentret for bevægelsen Black Lives Matter. Byen var derfor allerede i beredskab, da den amerikanske immigrationsmyndighed (ICE) slog til i januar.
Jeg bliver indkvarteret hos et par af aktivisterne og får mulighed for at følge situationen fra første parket. Det giver flere aha-oplevelser.
Den typiske aktivist er ikke en afdanket hippie. Men snarere en pensioneret veteran fra de væbnede styrker. Nogle af demonstranterne kræver åbne grænser. Ved demonstrationerne råber de: ”Migranterne er velkomne”.
Andre er tilhængere af det, vi i Danmark kalder ”en stram udlændingepolitik”. Men de ønsker at sige fra over for ICE’s brutale fremfærd. Hvor mennesker bliver bortført på åben gade af maskerede mænd i biler med tonede ruder og uden nummerplader.
Aktivisterne er velorganiserede i netværk. Den ene del af deres indsats går på at advare mulige ofre, når ICE-agenterne nærmer sig. Det foregår med øredøvende fløjter og med flittig brug af de sociale medier, typisk en krypteret udgave af tjenesten Signal, hvor fortroligheden er sikret, idet kun autoriserede modtagere med den rette nøgle kan læse indholdet.
Aktivisterne sørger for at dokumentere ICE-agenternes færden. Når agenterne kører fra detentionscenteret, bliver de efterfulgt. De bydele, ICE nærmer sig, bliver derefter alarmeret. Jeg får en snak med aktivisten Chelsea, som håber, overvågningen på sigt kan foregå ved hjælp af droner.
I den lokale lufthavn står en gruppe aktivister for at dokumentere, hvem der faktisk bliver deporteret. I første omgang typisk til et detentionscenter i en af Sydstaterne, hvor retsvæsenet ofte er mere forstående over for Trumps politik.
Immigranter deporteres stadig hver dag
Den anden del af indsatsen er decideret humanitær. Som fx at hjælpe 12-årige Miranda, der blev løsladt kl. tre om morgenen uden overtøj i bidende kulde.
Det er her Haven Watch Minnesota (HWM) kommer ind i billedet. HWM blev oprindelig dannet for netop at hjælpe de mennesker, der bliver løsladt fra ICE-detentionscentret i Minnesota. De er ofte traumatiserede, uden telefoner, ID-kort, adgang til transport og mangler ofte ordentligt tøj i ekstrem kulde.
En af dagene kører vi ud til Whipple-bygningen. En dystert udseende kolos, som er basen for ICE-operationerne i Minnesota. Angiveligt er behandlingen af de indsatte hårdhændet. Cellerne er overfyldte. Det kniber med adgangen til medicin, mad og juridisk bistand.
Demonstranterne har taget opstilling uden for bygningen med plakater og højttalere. Men det er HWM’s tilstedeværelse, der fanger min opmærksomhed.
Jeg får en snak med Antonietta, der oprindelig kommer fra Chile. Hun flygtede under Pinochets diktatur. Uden sammenligning i øvrigt vil hun gerne betale tilbage for den hjælp, hun fik dengang, ved at hjælpe de mennesker, der i dag bliver forfulgt af ICE.
Joe er pensionist. En tætbygget håndværker midt i 60’erne iført skovmandsskjorte. Som mange af de andre protesterende fortæller Joe, at han aldrig har været politisk aktiv før. Men han så ældre kvinder stille op for migranterne: ”Så kan det ikke passe, jeg ligger derhjemme på sofaen.”
Efter protesterne bredte sig og tog til i styrke, har præsidenten taget bestik af situationen og skruet ned for offensiven.
Under præsident Biden var der omkring 150 ICE-agenter i Minnesota. Med ICE-indsatsen i januar nåede tallet helt op på 3.000. I dag er der mellem 400 og 500. Men der bliver fortsat deporteret immigranter hver dag. Nu overvejende på landet, hvor republikanerne står stærkt, og hvor immigranterne er mere sårbare.
Omkring 60 % af amerikanerne mener, at ICE er gået for langt og snarere end at bidrage til lov og orden skaber splittelse og kaos. Et klart flertal af republikanerne støtter dog agenturet.
Fantastisk land med fejl og mangler
I Minneapolis spørger jeg min vært Bryan, om han har et budskab til de danskere, der holder af USA, men som er bekymrede over udviklingen og overvejer en boykot.
Bryan svarer, at vi i udlandet skal have et mere realistisk billede af USA. Landet er hverken det håbets fyrtårn, som det ofte er blevet ophøjet til, eller forporten til helvede. Det er et fantastisk land med fejl og mangler.
Bryan fremhæver, at USA ikke har monopol på de autoritære tendenser, vi er vidner til lige nu. Uanset hvilket land man kommer fra, bør den enkelte i første række værne om og styrke demokratiet og friheden, retsstaten og menneskerettighederne i sit eget land.
Bryan understreger, at man som dansker selvfølgelig bør rejse til USA, uanset om man er kritisk over for Trump-administrationen: ”Det er en vigtig opmuntring for os, der kæmper for demokratiet og retsstaten, at få besøg af ligesindede.”
”Men jeg vil opfordre til, at man rejser på en måde, der kan befordre indsigt i dagens amerikanske samfund. På den måde kan den enkelte være med til at udbrede kendskabet til det moderne Amerika i Danmark og dermed potentielt også øge støtten til de demokratiske kræfter i USA.”
Selv er jeg ikke i tvivl om, at USA nok skal komme igen. USA er fortsat et ungt land. Det rummer en formidabel vitalitet, drive og fandenivoldskhed. En uforlignelig optimisme og fremskridtstro. Og en uskyld på godt og ondt.
Kampen mod autoriteterne er i amerikanernes DNA. Grundlæggerne af det moderne Amerika flygtede i sin tid fra undertrykkelse og stive regler. Mod absolut frihed.
USA er før kommet tilbage fra afgrunden: efter borgerkrigen, Jim Crows racelove, McCarthyismen og Watergate. Fordi mænd og kvinder af god vilje lagde meningsforskelle i øvrigt til side og kæmpede for den amerikanske drøm, hvor alle uanset oprindelse har ret til en fremtid i frihed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og