Højesteret Barbara Lagoa Amy Barrett

Kampen om Højesteret er i gang: Trump nominerer en kvinde lørdag

i Politik & Samfund/USA af
USA 2020// KAMPEN OM HØJESTERET – Præsident Trump nominerer en ny højesteretsdommer lørdag efter Ruth Bader Ginsburgs død. Med mindre 4 republikanske senatorer stemmer imod præsidenten, og det ser ikke ud, som om det er sandsynligt, kan godkendelsen i teorien finde sted før valget 3. november 2020. Annegrethe Rasmussen har set nærmere på Amy Coney Barrett og Barbara Lagoa, der er favoritterne på præsidentens liste – samt hvad der taler hhv. for og imod dem hver især politisk.

WASHINGTON D.C. – “Please, jeg beder jer – følg jeres samvittighed”.

Opfordringen kom mandag fra Joe Biden under et vælgermøde i the National Constitution Center i Philadelphia, og den var rettet mod den demokratiske præsidentkandidats tidligere republikanske kolleger i Senatet.

Kandidaten vil blive præsenteret af Trump for nationen lørdag eftermiddag

Han sagde videre:

“Don’t vote to confirm anyone nominated under the circumstances President Trump and Senator McConnell have created. Don’t go there. Uphold your constitutional duty, your conscience, let the people speak. Cool the flames that have been engulfing our country. We can’t ignore the cherished system of checks and balances.”

Budskabet var ikke til at tage fejl af: “anbring hensynet til jeres land over hensynet til præsidenten”, og det handlede selvfølgelig om nomineringen af en ny dommer til USA’s magtfulde Højesteret.

Trump præsenterer kandidaten lørdag – senatet vil stemme

Biden vil gerne have, at nomineringen sker efter valget, men republikanerne bakker op om præsidenten, der har meddelt, at han vil nominere en ny højesteretsdommer efter Ruth Bader Ginsburgs død fredag i sidste uge.

Kandidaten vil blive præsenteret for nationen lørdag eftermiddag, meddelte Trump tirsdag:

Der er ingen tvivl om, at præsidenten har ret til at nominere en dommer, uanset at valget er om blot 43 dage, og der er heller ikke noget, der tyder på andet, end at høringerne i Senatet vil gå i gang tidligt i oktober, og at der så vil komme en afstemning.

Deadline er 3. januar 2021, hvor det nye senat indsættes formelt

Lederen af senatet, Mitch McConnell var tidligt ud med at love en afstemning:

At McConnell (og Trump) tidligere har sagt stik det modsatte, da republikanerne forhindrede præsident Obama i at udnævne en ny dommer efter den konservative dommer, Antonin Scalia gik bort, fyldte op på Twitter, men blev hurtigt afvist af McConnell.

Han fremførte, at senatet var republikansk i 2016, mens der sad en demokrat i Det Hvide Hus, og at det var noget andet, når det samme parti havde flertallet begge steder. Så er der ingen grund til at vente, mente han.

Det forhindrede ikke kritikerne fra at dele senatslederens gamle udtalelser:

Deadline for vedtagelse er 3. januar

Om den lovede afstemning kommer før valget eller under den såkaldte “lame duck session”, hvor magten i teorien kan skifte efter valget til Kongressen (der finder sted samtidig med præsidentvalget) behøver ikke at betyde noget, eftersom det afgående senat, hvor republikanerne sidder med flertallet med 53 overfor 47, også kan stemme efter valget.

Det ville ligne Trump meget dårligt at rette ind, så også her er der udsigt til en politisk armbøjning i den tunge vægtklasse

Deadline er 3. januar 2021, hvor det nye senat indsættes formelt.

Hvis demokraterne vinder både Det Hvide Hus og senatet, vil der imidlertid komme et meget stort pres på republikanerne om at respektere vælgernes tale og trække kandidaten igen.

Det ville ligne Trump meget dårligt at rette ind, så også her er der udsigt til en politisk armbøjning i den tunge vægtklasse.

Amerikas vigtige Højesteret

Men lige nu samler interessen sig om, hvem Trump så vil nominere.

Højesteret har – som jeg har skrevet om før – til forskel fra i Danmark, en anderledes aktiv og politikskabende rolle, også selvom den formelle opgave selvsagt er at fortolke og værne om forfatningen.

Valget af en ny dommer vil derfor ikke blot skubbe højesteret i en mere konservativ retning her og nu (flertallet er lige nu 5-4 i konservativ favør, men højesteretspræsidenten, Chief Justice Roberts, ses ofte som en swing judge, så intet udfald har været givet frem til Ginsburgs død, og vil så være 6-3). Valget af den nye dommer vil få konsekvenser langt efter Trumps afgang – uanset om han vinder eller taber valget til november, fordi dommerne sidder på livstid.

Hvis retten beslutter sig for at ulovliggøre store dele af sundhedsloven, kan over 20 millioner amerikaneres sundhedsforsikringer være i farezonen på et tidspunkt, hvor landet fortsat står midt i coronakrisen, den værste sundhedskrise i nyere amerikansk historie

Ydermere frygter mange kvinder, at retten ville kunne tænkes at ændre ved kvinders ret til abort i USA, der er stadfæstet gennem dommen Roe vs. Wade fra 1973. Begge kandidater til posten som ny dommer, er katolske kvinder.

Valget 3, november kan ende i højesteret

Og som om det ikke var alt rigeligt, kan man oveni lægge den reelle mulighed, at præsidentvalget bliver så tæt, at partiernes kandidater vil vende sig mod domstolene for en afgørelse.

Det skete i 2000, hvor staten Florida var i gang med en omtælling af stemmerne i valgkampen mellem George W. Bush og Al Gore. Højesteret greb ind og stoppede omtællingen. Bush blev erklæret som vinder.

Det anses også for sandsynligt, at Trump – hvis han taber snævert – vil forsøge at få gjort resultatet ugyldigt, igen især, hvis der er tæt opløb. Oddsene for Højesteret kan med andre ord ikke blive meget højere.

I valgåret 2020 er der risiko for en juridisk bonanza af mulige problemer. Med øgede muligheder for at brevstemme, stiger kontrolkravene og der vil gå længere tid, før alle stemmer er optalt. Hertil kan man lægge advarslerne fra de amerikanske efterretningstjenester om, at flere udenlandske magter forsøger at blande sig i valget – Rusland, Kina og Iran blev nævnt i denne uge.

Biden-kampagnen har allerede hyret 600 advokater til at bistå sig i diverse legal challenges. Det anses også for sandsynligt, at Trump – hvis han taber snævert – vil forsøge at få gjort resultatet ugyldigt. Oddsene for Højesteret kan med andre ord ikke blive meget højere.

‘Det bliver en kvinde’, lover Trump

Men hvor der kan være usikkerhed omkring det videre forløb, er der til gengæld ikke megen tvivl om, at det bliver en kvinde, Trump nominerer.

Dels var Ruth Bader Ginsburg et nationalt amerikansk ikon og en af de allermest populære forkæmpere for ligestilling, dels har Trump brug for at komme tilbage i især de hvide forstadskvinders good book, efter denne vælgergruppe svigtede republikanerne ved midtvejsvalget i 2018.

De to kvindelige favoritter er begge føderale dommere og katolikker. Barbara Lagoa var – før hun blev udnævnt til posten som federal judge – den første Latina, i staten Floridas højesteret, men Amy Coney Barrett er fortsat favorit

Ved et vælgermøde i North Carolina i byen Fayetteville i weekenden sagde Trump det også selv:

“It will be a woman. A very talented, very brilliant woman … I think it should be a woman. I actually like women much more than I like men.”

De to favoritter er begge føderale dommere og katolikker.

Den 48-årige U.S. Circuit Court Judge Amy Coney Barrett, sidder i the U.S. Court of Appeals for the 7th Circuit i Chicago, og den 52-år gamle Barbara Lagoa, som har eksil-cubanske rødder er United States Circuit Judge of the United States Court of Appeals for the 11th Circuit i Miami.

Barbara Lagoa – cubansk-amerikaner fra Florida

Lagoa var – før hun blev udnævnt til posten som federal judge – den første Latina, i staten Floridas højesteret, hvor hun dog kun nåede at sidde i 9 måneder, før Trump udnævnte hende til appeldomstolen.

Hendes mand, Paul C. Huck Jr., er lokal formand for den magtfulde juridiske NGO The Federalist Society, og der er stærke kræfter i Florida, der arbejder for hende.

Florida er en afgørende svingstat, hvor Trumps country club og Summer White House Mar-a-Lago har hjemme, og hvor præsidenten er i knibe i opinionsmålingerne. En udnævnelse af Lagoa ville hjælpe hans kampagne i staten

Florida er en afgørende svingstat, hvor Trumps country club og Summer White House Mar-a-Lago har hjemme, og hvor præsidenten er i knibe i opinionsmålingerne. Huck er endvidere partner i advokatfirmaet Jones Day, som bl.a. har Trump-kampagnen som klient.

Justice Barbara Lagoa at her new seat on the bench of the Florida Supreme Court.

Geplaatst door Florida Supreme Court op Dinsdag 15 januari 2019

Teorien er med andre ord, at en udnævnelse af en dommer med rødder både i det spansktalende segment af vælgerne, hvor Trump er mere populær i forvejen, end han er blandt sorte vælgere, og en dommer fra en stat, der er på vippen, ville være et stærkt signal til the Floridians og gøre det nemmere for Trump at vinde her.

Lagoa er også særdeles populær hos Floridas guvernør, Ron DeSantis, der angiveligt overvejede hende til posten som statsdvokat og sin running mate ved sidste valg.

Et yderligere plus for Lagoa er, at hun er den af alle dommere, som Trump har udnævnt, der har fået mest støtte fra demokraterne i senatet. Hele 26 demokrater stemte for hende, og hun blev indsat med stemmerne 80 for og blot 15 imod.

Så det vil være svært for demokraterne at tegne et billede af hende nu som værende ultra-konservativ, selvom hun selvsagt er pro-life ligesom Barret. Lagoa er mor til tre piger og hendes mand er også jurist. Der sidder allerede en Latina i Højesteret, nemlig Sonia Sotomayor, der blev udnævnt af Obama i 2009.

Favorit og konservativ katolik – Amy Coney Barrett

Men hvor Lagoa er en rising star i de republikanske rækker, er Amy Coney Barrett, fortsat favoritten. Hun var til møde i 30 minutter med Trump i Det Hvide Hus mandag og har allerede en gang været godkendt til posten som højesteretsdommer. Det har hun, fordi hun var the runner up, altså nummer 2 på Trumps liste over mulige dommere, sidste gang der var en post ledig, som gik til dommer Brett Kavanaugh, efter dommer Anthony Kennedy trak sig.

Allerede dengang ymtede Trump ifølge netmediet Axios, at han ville indstille Barrett til posten som Ginsburgs afløser.

Barrett er tidligere juraprofessor og tidligere clerk for afdøde højesteretsdommer Antonin Scalia og Trump nominerede hende til hendes nuværende job i 2017

”Hun er meget respekteret. Det kan jeg sige,” lød det også fra Trump lørdag, inden han forlod Det Hvide Hus for at tage til sit rally i Fayetteville.

Barrett er tidligere juraprofessor og tidligere clerk for afdøde højesteretsdommer Antonin Scalia og Trump nominerede hende til hendes nuværende job i 2017.

Hun fik ikke lige så mange demokratiske stemmer som Lagoa, men der var dog tre demokratiske senatorer, der støttede hendes nominering: Joe Donnelly fra Indiana (som efterfølgende tabe sin plads i senatet i 2018 ved midtvejsvalget), Tim Kaine fra Virginia samt Joe Manchin fra Western Virginia.

Barrett betragtes som en favorit blandt de konservative.

Hun er mor til ikke færre end 7 børn (herunder to adoptivbørn fra Haiti og et special needs barn med Downs Syndrome) og er en dybt troende katolik.

Hun har kaldt Obamacares inkludering af sundhedsforsikring til abort for “en alvorlig krænkelse af religionsfriheden” og udtalt sig kritisk over for Roe v. Wade, selvom hun også har henvist til “juridisk præcedens”, og i 2017 forsikrede under sin høring, at hun ikke ville lade sine personlige overbevisninger få indflydelse på, hvordan hun forvaltede sit arbejde som dommer:

“Barrett stressed that she did not believe it was “lawful for a judge to impose personal opinions, from whatever source they derive, upon the law,” and she pledged that her views on abortion “or any other question will have no bearing on the discharge of my duties as a judge.”

Barrett og hendes mand er medlem af en omdiskuteret stærkt konservativ katolsk gruppe kaldet People of Praise, der tidligere har været i søgelyset i medierne og som bl.a. tilsiger, at manden er “lederen” i en familie, og som tidligere har benævnt kvinder “handmaids”.

Bedre retsstiling for mænd i sexchikanesager

En af Barretts mest omtalte afgørelser som appelrets-dommer ændrede sidste år retspraksis for sager, der omhandler seksuelle krænkelser på amerikanske universitet campuses. 

Hendes dom giver de anklagede – som regel unge mænd eller i sjældne tilfælde mandlige professorer – bedre muligheder for at forsvare sig mod anklager om seksuel vold, voldtægt eller overgreb. Med sin afgørelse ændrede hun på bestemmelserne fra 2011, indført under præsident Obama, om de såkaldte Title IX sager om overgreb på statslige universiteter.

Title IX er en bestemmelse, der dækker “sexual discrimination, but also sexual harassment and sexual assault”. Hvis et universitet ikke følger bestemmelsen, risikerer universitetet at miste tilskud fra både staten og det føderale niveu.

I Barretts dom sidste år, stod der, at det var muligt, at den sagsøgte “John Doe” ikke havde fået en retfærdig rettergang, udelukkende fordi han var en ung mand

Ydermere er der et pres på universitetet om, som det hedder, “to take immediate action upon receiving notice of sexual assault or sexual harassment. A college investigation is required independent of a law enforcement investigation.”

Bestemmelsen har ført til en stærk stigning i antallet af klager – 600 sager siden 2011 – og afgørelser til fordel for ofrene i de 30 retssager, som klagerne har ledt til.

Men i Barretts dom sidste år, stod der, at det var muligt, at den sagsøgte “John Doe” ikke havde fået en retfærdig rettergang, udelukkende fordi han var en ung mand. Sagsøgte mistede et år af sine studier, da han blev suspenderet i 12 måneder fra det prestigefyldte Navy ROTC (Navy Reserve Officers Training Course) program, hvor hans eks-kæreste også gik, og Barrets dom sendte afgørelsen tilbage til en ny afgørelse ved domstolene.

Afgørelsen, der faldt i the U.S. Court of Appeals for the 7th Circuit, anses som værende den mest skelsættende dom siden 2011: “This case was a trendsetter,” vurderer advokat Brett Sokolow i denne uge til Washington Post.

Sagen er endnu ikke afgjort, men i den kommende weekend er det til gengæld besluttet, hvem af de to kvinder, Trump nominerer. Og herefter går det egentlige slagsmål om Højesteret for alvor i gang.

FØLG DET AMERIKANSKE PRÆSIDENTVALG – LÆS MERE AF ANNEGRETHE RASMUSSEN HER


Topillustration: Amy Coney Barrett og Barbara Lagoa. Fotos:  Officielle arbejdsfotos. Kollage ved POV.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV. Hun er også USA-korrespondent og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 sprang hun ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012, 2016 og 2020). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid læser hun bøger og bistår danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er noget af en nørd, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på nu 18. år som udlandsdansker. Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen. Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail til annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Politik & Samfund