marokkansk

Mad med marokkansk iværksætter-kærlighed i Sydhavnen

i Liv & Mennesker/Arbejdsmarked/Featured/Grønt/Karriere/Kultur/Kulturhistorie/Mad/MILJØ & BÆREDYGTIGHED/Minoriteter/POV Business af
IVÆRKSÆTTERI // PORTRÆTINTERVIEW – På 3 1/2 år har tre søstre med et iværksættergen, der bl.a. stammer fra deres marokkanske forældre, fået sat deres cafe, South Harbour Café, på det gastronomiske københavnerkort. Inspirationen kommer fra deres mor, som lavede alt mad fra bunden og sagde til sine døtre: ’Når du laver mad, lav den så for Guds skyld med kærlighed, for det kan mærkes igennem maden.’ Det samme gælder for den gæstfrihed, som i dag har gjort søstrenes café til et samlingspunkt i det gamle arbejderkvarter, Sydhavnen, i København. POV’s Poul Arnedal har været på besøg.

Oktoberaftenens mørke har allerede lagt sig over Sydhavnen, da jeg nærmer mig South Harbour Café. Jeg har aftalt at mødes med de tre søstre, der har startet caféen, og det kunne først blive kl. 18.

De to af søstrene har nemlig deres borgerlige erhverv som henholdsvis tandplejer og som boligsocial medarbejder.

Skulle jeg sammenligne det umiddelbare indtryk med noget, er det de caféer, jeg er stødt på i små sidegader i nogle af Londons bedrestillede etnisk blandede kvarterer

For som den tredje søster, Jamila, der er den daglige leder af stedet, siger, da hun tager imod mig: ”Der er ikke mange iværksættere, der tjener penge de første år, de har deres virksomhed.”

Køledisk med mad på South Harbour Cafe
Marokkanske lækkerier i køledisken. Foto: Søren Rud.

Det er rygterne om den gode mad, den helt specielle stemning og ikke mindst de tre søstre, som har lokket mig til hjørnet af den stærkt trafikerede Enghavevej og den stille Hørdumsgade med en klassisk boligkarré fra 1913.

Der er allerede pænt med gæster i caféen trods det tidlige tidspunkt. Og skulle jeg sammenligne det umiddelbare indtryk med noget, jeg kender, så er det de caféer, jeg er stødt på i små sidegader i nogle af Londons bedrestillede etnisk blandede kvarterer.

Og hvad man dårligt kan forestille sig er, at det store aflange lokale indtil for godt fire år siden rummede en cykelsmed og inden da en bagerforretning.

Vi er forretningskvinder med en mission om at få vores marokkanske produkter ud på markedet … Hvis alle vi ressourcestærke bare skred fra Sydhavnen, så ville der jo ikke være noget til at bære samfundet herude

”Det var oprindelig en af Sydhavnens bagerbutikker, og jeg kan huske, hvordan vi som børn kom her om søndagen og købte morgenboller,” fortæller Jamila, mens vi bænker os om et bord og de to andre søstre, Samira og Khadija, dukker op.

Søstrene Khadija, Samira og Jamila uden for deres café i Sydhavnen i København. Foto: Søren Rud.

Den næste halvanden time går snakken livligt med masser af latter, mens søstrene i en lind symbiotisk talestrøm supplerer hinanden ved nærmest at færdiggøre hinandens sætninger uden dog at tale i munden på hinanden.

Og det gør det nærmest umuligt at kreditere den enkelte for særlige udtalelser.

”Vil give noget tilbage til lokalområdet”

De tre søstre kommer fra en familie med rødder i Marokko. Khadija var fire år, da hun kom til Danmark. Samira var tre år, og Jamila er født i Danmark. Herudover tæller børneflokken yderligere tre søstre, hvoraf den ene også er iværksætter og har en interiørbutik i Elmegade på Nørrebro i København.

Men for de tre iværksætter er det afgørende, at deres virksomhed ligger i Sydhavnen, hvor de har boet det meste af deres liv.

De tre søstre vil gerne have, at gæsterne føler, South Harbour Café er deres ‘andet hjem’. Foto: Søren Rud.

”Vi kunne sikkert tjene flere penge, hvis vi lå på Frederiksberg, Østerbro eller Nørrebro, men vi ville gerne give noget tilbage til lokalsamfundet. Hvis alle vi ressourcestærke bare skred fra Sydhavnen, så ville der jo ikke være noget til at bære samfundet herude.”

“Vi er dog også forretningskvinder med en mission om at få vores marokkanske produkter ud på markedet, så flere kan få den marokkanske madoplevelse,” siger de tre søstre, som har fået deres holdning om at tage et socialt ansvar med hjemmefra.

Lige henne om hjørnet på Borgbjergsvej boede statsminister Anker Jørgensen i en lille 3 ½ værelses lejlighed med sin kone Ingrid og deres fire børn

Jamila, Samira og Khadija i caféens havestue. Foto: Søren Rud.

Det skal i den sammenhæng siges, for de som ikke ved det, at Sydhavnen i København er et klassisk arbejderkvarter, som opstod i starten af 1900-tallet.”

Og lige henne om hjørnet på Borgbjergsvej boede statsminister Anker Jørgensen i en lille 3 ½ værelses lejlighed med sin kone Ingrid og deres fire børn. I dag er billedet af Anker og Ingrid at finde på væggen i South Harbour Café sammen med en masse andre historiske billeder, som er udlånt af det lokalhistoriske arkiv i Sydhavnen.

Vi vil gerne have, at gæsterne føler, at de er kommet hjem til os

”Vi er jo alle sammen en del af en historie. Vi vil gerne fortælle vores personlige historie gennem vores mad og samtidig fortælle Sydhavnens historie. De to ting hænger nemlig sammen.”

“Vi vil gerne have, at gæsterne her føler, at de er kommet hjem til os. Vi vil vise dem den gæstfrihed og det gode naboskab, som vi er opdraget med. Det her skal være deres andet hjem,” fortæller søstrene.

Trofæ-hylden, som viser de mange priser og udmærkelser, South Harbour Café har modtaget. Foto: Søren Rud.

’Når du laver maden, lav den så for Guds skyld med kærlighed, for det kan mærkes igennem maden,’ sagde hun altid

Netop deres hjem og ikke mindst deres mor står som en lysende ledestjerne for dem.

”Vores sted her er udsprunget af, at der altid er kommet mange mennesker i vores hjem. Og vi har ofte haft naboerne hjemme og spise, eller vi har delt min mors mad ud til naboerne eller haft det med på arbejde.”

Og her nærmer vi os noget af kernen i visionerne bag South Harbour Café. Nemlig mors mad og familiens gæstfrihed.

Foto: Søren Rud.

Al maden bliver lavet helt fra bunden

”Vores mor lavede traditionel marokkansk mad. Og alt blev lavet helt fra bunden og af friske råvarer. ’Når du laver maden, lav den så for Guds skyld med kærlighed, for det kan mærkes igennem maden,’ sagde hun altid. Sådan prøver vi også at gøre det her. Vi laver alt fra bunden. Selv smørret kærner vi selv.”

“Det lærte vi også af vores mor, som kærnede den fløde, vores far havde hentet på nogle gårde uden for byen, til smør på en gammeldags bordvaskemaskine, som blev drevet med håndkraft. I dag har vi dog en elektrisk smørkærner. Det eneste, vi ikke selv laver fra bunden, er yoghurt.”

Og når det kommer til interiøret, så er det også lavet ’helt fra bunden’ – og udelukkende af genbrugsmaterialer

Og at dømme efter alle de roser og priser, som de tre søstres café har høstet, så må morens marokkanske madtraditioner være faldet i god jord hos danskerne. Allerede otte måneder efter stedet åbnede i februar 2017, fik South Harbour Café 5 hjerter af Politikens madanmelder.

Og året efter fik de Politikens IByen-pris som ’Årets café’. Siden er det drysset ned med ros og priser baseret på gæsternes anmeldelser af stedet.

Ja, selv ALT for damerne har været forbi og rost med følgende ord: ”South Harbour Café har skabt en følelse af at blive inviteret hjem til én. Atmosfæren er varm, hjemlig, afslappet og hyggelig. Der er kælet for mindste detalje i både interiør og madlavning. Maden er virkelig lavet helt fra bunden med ægte mamakærlighed. Så har man lyst til marokkansk gæstfrihed, så er South Harbour Café stedet”

Hele interiøret i caféen er lavet ‘fra bunden’ af genbrugsmaterialer. Foto: Søren Rud.

På jagt i genbrugsmarkeder på Amager og Christiania

Og når det kommer til interiøret, så er det også lavet ’helt fra bunden’ – og udelukkende af genbrugsmaterialer. En tradition der også stammer fra søstrenes mor, der genbrugte gamle kjoler til nyt tøj til børnene og ”lavede tasker af brugt tøj, længe inden det blev moderne med stoftasker,” som søstrene siger.

”Da vi overtog stedet, var hele lokalet dækket af hvide kakler fra den oprindelige bagerforretning. Det var ikke lige den stemning, vi havde i tankerne.”

“Så vi gik på jagt på genbrugsmarkeder på bl.a. Amager og Christiania og fik ting fra nedrivninger inde i København. De gamle trappetrin ned til kælderetagen blev brugt til reoler på væggene, som vi har dækket med træ. Borde, bænke og hylder er også lavet af genbrugstræ, og loftet er blevet sænket med falske bjælker.”

Til at hjælpe sig med indretningen, der tog et års tid, havde de bl.a. deres mænd og deres venner, hvoriblandt der også var et par håndværkere.

Personalet i South Harbour Café består af mange forskellige nationaliteter. Foto: Søren Rud.

Søstrene indrømmer gerne, at selvom det er strømmet ind med ros og gæster, så er deres café på ingen måde nogen guldgrube – endnu. Og Corona-krisen har også ramt dem hårdt med en omsætningsnedgang.

En person er jo ikke kun deres job, men et mange-facetteret menneske. Vi har en vision om at hjælpe og anerkende alle. Det er også noget, som vi har med hjemmefra

”Men vi knokler på og skal nok klare det. Det betyder meget, at alle de lokale kommer og støtter op om stedet. Da vi i starten af Corona-epidemien var nødt til helt at lukke, fik vi henvendelser fra folk, som spurgte, om de kunne hjælpe os med noget og tilbød at købe gavekort til senere brug for at støtte os.”

“Og så giver man den jo lige en ekstra skalle. Når erhvervskoordinatoren i Sydhavnen skal vise rundt i området, siger han, at vi er med til at løfte området. Så vi føler virkelig, vi har et ansvar for lokalområdet.”

Der er både noget for den sultne mave og den søde tand i caféen. Foto: Søren Rud.

Ansættelsespolitik med et socialt ansvar

Det ansvar kommer også til udtryk i søstrenes ansættelsespolitik. I dag er der omkring elleve ansatte, og det strækker sig lige fra tilkaldevikarer til fuldtidsansatte og udgør en blandet international skare.

Fra vi var helt små, har vi lært, at man skal hjælpe hinanden. Man skal ikke bare vente, til man går hen og bliver millionær. Man kan godt hjælpe med det, man nu engang har

”Vi har en pige, der kan tale seks sprog, en studerende fra Colombia, en færing, en fra Syrien samt danskere, en ukrainer plus marokkanere. Vi vil gerne have, at vores medarbejderstab føler sig som én stor familie. Det smitter også af på gæsterne.”

marokkansk
Caféen på hjørnet af Enghavevej og Hørdumsgade som den tager sig ud i dagslys. Foto: Søren Rud.

”Vi samarbejder bl.a. med jobcentrene og sørger for, at folk som gerne vil ind på arbejdsmarkedet, får en chance og kommer i jobtræning eller får et ’rigtigt’ job hos os.

Inden jeg igen begiver mig ud i aftenmørket, er det bevæbnet med en pose med marokkanske delikatesser. For gæstfriheden og den nedarvede tradition for at bespise andre kan man ikke sådan uden videre negligere

Hvis der er nogen, som ikke rigtig forstår de papirer, de får fra de offentlige myndigheder, så er vi heller ikke blege for at gå ind og hjælpe dem med det. En person er jo ikke kun deres job, men et mange-facetteret menneske.

Vi har en vision om at hjælpe og anerkende alle. Det er også noget, som vi har med hjemmefra.”

”Fra vi var helt små, har vi lært, at man skal hjælpe hinanden. Man skal ikke bare vente, til man går hen og bliver millionær. Man kan godt hjælpe med det, man nu engang har.”

“Derfor har vi også hjulpet ubemidlede familier i bl.a. Marokko økonomisk med at få deres børn i gymnasiet eller på universitetet. Det er aldrig noget, vi har skiltet med. Det har bare altid været naturligt for os at arbejde i den ånd.”

marokkansk
Fristelser fra køledisken i South Harbour Café. Foto: Søren Rud.

Undervejs i vores samtale har de tre søstre på skift forladt vores bord for at assistere enten bag disken eller i køkkenet, og gæster er kommet forbi og har sagt tak for dejlig mad.

Selv har vi holdt os til kaffe, the og cola, og da jeg ved samtalens afslutning bliver tilbudt at spise, må jeg desværre takke nej. Klokken er blevet så mange, at morgendagens arbejde og vejen hjem til den nordsjællandske kyst kalder.

Men det holder ikke iværksættersøstrene, Jamila, Samira og Khadija tilbage. Så inden jeg igen begiver mig ud i aftenmørket, er det bevæbnet med en pose med marokkanske delikatesser. For gæstfriheden og den nedarvede tradition for at bespise andre kan man ikke sådan uden videre negligere.


South Harbour Café
Hørdumsgade 1, 2450 København SV
Caféen ligger 100 meter fra Sydhavns S-togsstation

Åbningstider:
Mandag – fredag kl. 11.00 – 21.00
Lørdag – søndag kl. 10.00 – 21.00


HER KAN DU LÆSE FLERE PORTRÆTTER OG ARTIKLER AF POUL ARNEDAL


Topfoto: Søstrene Jamila, Samira og Khadija i havestuen – og i dagslys – på South Harbour Cafe. Foto: Søren Rud.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv. I dag er han skribent og portrætredaktør på POV.
Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505

Seneste artikler om Liv & Mennesker