BØGER // ANMELDELSE – Den samtykkebaserede voldtægtslovgivning er med til at dømme og fængsle uskyldige mænd uden tilstrækkelig bevisbyrde, mener Marianne Stidsen. Man forstår hendes bekymring, skriver Freja Bondgaard i sin anmeldelse af Med lov skal land nedbrydes. Men formen og sproget er visse steder så overophedet og ensidigt, at bogen minder om et ideologisk og ensidigt debatindlæg.
Da samtykkelovgivningen blev vedtaget i 2020, var det et radikalt paradigmeskifte inden for retspraksis og et direkte angreb på retssikkerheden, der uomtvisteligt ville føre til justitsmord på uskyldige. Det mener i hvert fald litteraturhistorikeren og debattøren Marianne Stidsen.
Nogle bøger er sværere at anmelde end andre, og Med lov skal land nedbrydes er (for mig) én af dem. For på den ene side er der god ræson i at problematisere samtykkelovgivningen. Men på den anden side er bogens litterære kvaliteter obskurt ringe og minder visse steder mest af alt om et overophedet og ensidigt debatindlæg.
Jeg forstår godt, at Stidsen undrer sig over, at den samtykkebaserede lovgivning blev indført stik imod en lang række juridiske eksperters anbefalinger
Jeg forstår godt, at Stidsen undrer sig over, at den samtykkebaserede lovgivning blev indført stik imod en lang række juridiske eksperters anbefalinger. Eksempelvis rådede 10 ud af 11 medlemmer af Straffelovrådet til en voldtægtsbestemmelse baseret på ’frivillighed’ fremfor ’samtykke’.
Da Enhedslisten stillede forslaget i 2016, vandt det hverken flertal samme år eller året efter, men til gengæld blev forslaget båret frem af interesseorganisationer såsom Amnesty International, Dansk Kvindesamfund og Everyday Sexism Project Danmark. Det samtidig med, at woke-bevægelsen skyllede ind over Europa og USA.
Samtykkekravet er en katastrofe, forstås det, fordi det skaber manglende retssikkerhed og udvander det ellers bærende princip om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Lovgivningen har altså flyttet bevisbyrden hen på anklagede, som skal bevise, at han ikke er skyldig, mener Stidsen.
Dette udfolder hun gennem 10 konkrete cases, hvor hun gennemtrawler en række retssager, hvor drenge og mænd er blevet dømt og fængslet på et meget spinkelt grundlag. Eksemplerne spænder bredt og udfolder alt fra fortrydelse, gruppepres og hævngerrighed. Alle sagerne har det tilfælles, at de foregående og ydre begivenheder for samlejet negligeres.
Det er socialkonstruktivismens skyld
Roden til alt dette skal findes i den socialkonstruktivisme og relativisme, som gennemsyrer hele samfundet, mener forfatteren og sætter den samtykkebaserede sex i sammenhæng med strukturalisme, performanceteori, fjerdefasefeminisme, neomarxisme og postkolonialisme.
Med indførslen af samtykkelovgivningen er retssalene blevet mere fokuseret på historiefortælling end sandhed og mere fokuseret på mavefornemmelser snarere end beviser. Subjektivitet er magt, og objektivismen er væk. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at en eventuel psykologisering af retssalene, hvis man kan kalde det sådan, er undergravende for vores demokratiske retspraksis.
Når hun begynder at sammenligne lovgivningen med indførelsen af jødelovene i 1930’ernes Tyskland, så er det for alvor op ad bakke
Dog gør Stidsen, med sin goddag mand, økseskaft-retorik og overspændte bias, ikke sig selv nogen tjeneste, når det kommer til at skabe en følelse af objektivitet omkring sin bog. At hun kalder samtykkelovgivningen en ’tyrannisk og voldsfeministisk ideologi’ og ’et ’matriarkalsk paradis’ båret frem af mennesker, der lever i ’stalinistiske osteklokker’ er én ting, men når hun begynder at sammenligne lovgivningen med indførelsen af jødelovene i 1930’ernes Tyskland, så er det for alvor op ad bakke.
Hun stiller på intet tidspunkt i løbet af bogen sig selv det spørgsmål, om der kunne være bare det mindste i vejen med den måde, vi i vores kultur har sex med hinanden på, måske særligt hos den festende ungdom. Tænker jeg selv tilbage på den festkultur, jeg som teenager var en del af, skete der mange – i forbindelse med alkohol – temmelig vanvittige ting, som nok ville blive defineret som voldtægt i dag.
Selv har jeg uendelig svært ved at forstå og definere, hvornår noget er en voldtægt eller ej, og hvornår noget skal anmeldes eller ej. Men der er i hvert fald noget sygeligt og råddent ved den kultur, der herskede i min ungdoms festkultur, hvor ingen nogensinde kunne finde på at ’overreagere’ (reagere) på heftige grænseoverskridelser, fordi hele stemningen altid emmede af at man skulle stay cool.
Det er utilbørligt, når uskyldige drenge og mænd dømmes for voldtægt, men den modkultur, der kan vokse ud af woke-modstand er også utilbørlig. Det havde klædt Stidsen at få nuancerne med
Stidsen kravler ikke en eneste gang ned fra sin piedestal, og bogen igennem sidder hun blot deroppe og venter på, at alle andre også fatter den selvindlysende sandhed, det er, at mænd er ofre for et matriarkat af hævngerrige kvinder. Egentlig er jeg overbevist om, at hendes udlægning er én side af historien. Men ikke den fulde.
Selvom jeg altid har været woke-kritiker, synes noget alligevel at tyde på, at der ud af woke-modstand kan vokse en modkultur, der er endnu værre. Hvis vi vender blikket mod USA, har Donald Trump for indeværende igen voldtægtsanklager hængende over hovedet på dig, hvilket ikke ser ud til at påvirke hans valg en flyvende fis. Sager om æreskrænkelser og voldtægt ser derimod kun ud til at være til hans politiske fordel. Han er en handlingens mand, der tager hvad han vil, og gør hvad han vil, hvilket for visse MeToo- og wokemodstandere kun gør ham til en mere oplagt og stærk præsidentkandidat.
Det er utilbørligt, når uskyldige drenge og mænd dømmes for voldtægt, men den modkultur, der kan vokse ud af woke-modstand er også utilbørlig. Det havde klædt Stidsen at få nuancerne med.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
