KRISEKOMMUNIKATION // KOMMENTAR – Martin Brygmann har på Facebook forsøgt at tage brodden af den voldsomme kritik, som DR-dokumentaren Sexisme i musikbranchen rejser. Men forebyggende kommunikation virker ikke, hvis ordene lyder, som om de kommer mere fra hjernen end fra hjertet, skriver tekstforfatter og kommunikationsmand Morten Holm-Nielsen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sangskriver, sanger og skuespiller Martin Brygmann har ifølge DR-dokumentarserien Sexisme i musikbranchen optrådt
- grænseoverskridende
- upassende
- manipulerende
– over for en lang række kvinder.
Brygmanns moral og dømmekraft bliver flittigt debatteret andre steder.
I denne kommentar gælder det hans kommunikation. Som mange mænd før ham forsvarer han sig på Facebook.
Det første, vi må forstå, er, at ”tiderne har ændret sig”. Altså en variant over omkvædet i krænkernes nationalsang ”Det var en anden tid”.
Herefter skriver Brygmann, at hans ”platte og flirtende humor kunne opfattes grænseoverskridende og anderledes”.
Læg mærke til tre ting her.
1) ”kunne opfattes” er noget, man kan forestille sig – altså et tænkt eksempel.
Det er et forsøg på at afmontere eller i hvert fald nedtone betydningen af, hvad der er foregået.
2) Den passive verbalform og manglende subjekt gør det utydeligt, hvem – om nogen – der er blevet krænket.
3) Ansvaret for, hvad Brygmann har sagt og gjort, bliver lagt over på modtageren.
Sidstnævnte velkendte greb går igen flere steder i Brygmanns forsvar.
Han skriver, at han først nu forstår, at kvinder opsøgte hans selskab, fordi de troede, det ville gavne deres karriere. Han fortsætter med at lufte sin undren over, at de blev ved med at skrive til ham, selvom de oplevede kontakten som ubehagelig. Ansvaret er med andre ord kvindernes – ikke hans.
Brygmann benytter også et andet velkendt kort:
”Jeg-er-jo-bare-mig-kortet”
Han lader os forstå, at han bare er en ”kikset, ranglet usikker fyr”, som bare ”har været glad for den opmærksomhed, jeg har fået”.
Her forsøger Brygmann to ting:
1) At høste sympati og forståelse
Han er jo bare en kikset fyr, der har brug for lidt opmærksomhed.
2) At vende magtbalancen
Det var – må vi forstå – de helt unge og ofte ukendte kvinder, der havde magt over den etablerede stjerne. En betragtning, der nok vil forbavse de fleste, der blot har minimal indsigt i forholdene i musik- og underholdningsbranchen.
Troværdig?
En ekspert i krisekommunikation, William Atak, har rost Brygmanns strategi. Han udtaler:
”Det er et klogt og smart træk.”
”Han forbereder offentligheden ved at tage luften ud af ballonen.”
Jeg er helt uenig. Forebyggende kommunikation er kun en god idé, hvis budskabet er troværdigt. Det mener jeg ikke, Brygmanns er.
Ordene lyder, som om de kommer mere fra hjernen end fra hjertet. De virker manipulerende og beregnende. Hvilket ironisk nok flugter fint med den adfærd, kvinderne i programmet fortæller om.
Hvad sker der så nu?
En række mænd og kvinder på SoMe bakker allerede Brygmann op.
”Man(d) må jo efterhånden ingenting mere.”
”Mænd er jaget vildt.”
”Hvorfor sagde pigerne ikke bare fra?”
Det kor har vi hørt mange gange før. Og vi kommer til at høre det igen. Men jeg tror ikke, Brygmann får den brede befolkning over på sin side. De fleste mennesker kan genkende manipulation, når de ser den.
Og Brygmanns manipulation er så tydelig som en baghyler ind over mixerpulten i et halvmørkt musikstudie.
Læs også Steffen Groths debatindlæg “Weekendavisens gerningssted 2 – misinformation og citatfusk dækkes med ideologisk glasur”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og