#METOO // KOMMENTAR – MeToo er en frihedskamp, som først lige er begyndt. Hvor er jeg glad for at få lejlighed til at følge den – og selv blive klogere. For MeToo handler om magt, ikke blot om køn, hvilket er blevet endnu mere tydeligt efter sagen om Lizette Risgaard, siger forfatter Peter Øvig Knudsen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi er allerede blevet klogere af Lizette Risgaard-sagen: Med en kvindelig topchef, der misbruger sin position til at rage på sine unge ansatte, bliver det tydeligt, at MeToo ikke blot handler om køn, men i særdeleshed om magt.
Om den magtfuldes blindhed i forhold til sin egen rolle – og den underordnedes voldsomme angst for at miste job, position og identitet, hvis man siger fra.
Det er altid de unge, som først forstår en ny frihedskamp, en bevidstheds-revolution in spe … Og MeToo er den vigtigste frihedskamp i det danske samfund siden hippierne
De aldrende magthavere måber:
Husk, hvordan Frank Jensen tydeligvis intet forstod, da han faldt. Se, hvordan Lizette Risgaard åbenlyst intet fatter i sit Facebook-opslag fra sidste uge, hvor hun surmulende meddelte sin afgang.
Læg mærke til, at det var de unge i fagbevægelsen, som med det samme i fredags fattede alvoren i sagen: Det er altid de unge, som først forstår en ny frihedskamp, en bevidsthedsrevolution in spe.
Og MeToo er den vigtigste frihedskamp i det danske samfund siden hippierne.
På sociale medier hører vi igen en gruppe primært modne mennesker hævde, at det bare er et festligt klap i en manderøv – ligesom sidst, da det bare var en uskadelig hånd på et kvindelår.
Langt de fleste topchefer er mænd, i hvert fald nogle år endnu, og derfor vil langt flest kvinder bliver ramt. Men det har næppe været nemmere for de unge mænd at sige fra, end det var for kvinderne, for hvilken rigtig mand tager ikke med glæde imod et klap i røven?
Jeg kender en af de mænd, som har fortalt sin historie, og jeg kan forsikre for, at den er større end et klap. Og jeg håber, at advokater og journalister får hele historien afdækket.
Vi står midt i en af de smukkeste frihedskampe i vores tid!
MeToo er en frihedskamp, som først lige er begyndt. Hvor er jeg glad for at få lejlighed til at følge den – og selv blive klogere.
MeToo er den smukkeste og nyeste frihedskamp
Jeg skrev om “hånden på låret” på min hjemmeside samme dag, som Frank Jensen faldt i oktober 2020, hvor jeg sagde:
“Min kæreste kan godt lide, at jeg tager hende på låret.
Det handler ikke om at begrænse seksualiteten mellem os, det handler tværtimod om at sætte den fri fra tvang og overgreb.
Faktisk har vi en fast tradition for, at jeg, når hun kører bilen, skal placere min hånd på hendes lår. Hvis jeg skulle glemme det, siger hun allerede halvvejs nede ad Skovmosevej: ”Nu savner jeg kun én ting …”
Således kan en hånd på låret være udtryk for det smukkeste i livet, kærlighed og lyst.
Mens præcis samme handling i en anden sammenhæng kan være noget af det grimmeste: et magtmenneskes overgreb mod en kvinde, som for at slippe fri af hånden måske risikerer sit job, sit stipendium eller sin karriere.
Imellem de to yderpunkter findes så hele livets brogede spekter af lystfuld flirt og kiksede tilnærmelser.
Hvad magtmændene, senest Frank Jensen, så tydeligt ikke har forstået, er netop magtrelationen til de kvinder, de lægger hånd på eller slikker i øret. Trods undskyldninger synes de dybest set stadig at kategorisere det hele som misforståelser og fejl i festligt lag med formildende omstændigheder som rigelig alkohol og dans.
Vi har masser af fest og flirt at se frem til. Det skal blot ikke være mellem mænd med magt og kvinder, som er underlagt dem i arbejdspladsers, partiers eller uddannelsessteders hierarkier
Kan vi nu slet ikke have det sjovt længere? Kan mænd nu ikke længere flirte og give komplimenter? Er festen slut?
Nej, vi har masser af fest og flirt at se frem til. Det skal blot ikke være mellem mænd med magt og kvinder, som er underlagt dem i arbejdspladsers, partiers eller uddannelsessteders hierarkier. Mænd kan åbenbart blive så vant til at have magt, at de glemmer, at de har kvindernes fremtid i deres hænder.
Magtens mænd må feste alt det, de har lyst til – med nogle kvinder, som ikke er i deres magt, og som derfor omkostningsfrit kan sige nej til en hånd på låret.
Det handler ikke om at begrænse seksualiteten mellem os, det handler tværtimod om at sætte den fri fra tvang og overgreb.
Vi står midt i en af de smukkeste frihedskampe i vores tid!
Læs mere om #MeToo i POV her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her