Der er intet, der siger dansk sommer mere end kærnemælkskoldskål, her er den lavet med danske jordbær. Server den med kammerjunkere, nøddeknas, ristet havregryn eller en håndfuld friske jordbær.
Kærnemælkskoldskål med jordbær
(4 personer)
JORDBÆRMOS
1 stang vanilje
50 g sukker
500 g jordbær, skyllede og fint snittede
½ dl vand
KOLDSKÅL
4 æggeblommer (2 bægere pasteuriserede)
100 g rørsukker
½ liter kærnemælk
½ liter græsk yoghurt
PYNT
Frysetørrede jordbær
TILBEHØR
kammerjunkere
SÅDAN GØR DU
JORDBÆRMOS: Vaniljestangen flækkes på den lange led og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Vaniljekorn, vaniljestang, sukker, jordbær og vand koges mørt under låg, ca. 8 minutter. Den tomme vaniljestang fiskes op. Blend til mos og afkøl helt.
KOLDSKÅL: Pisk æggeblommerne helt lyse med sukkeret, tilsæt jordbærmosen sammen med kærnemælk, og yoghurt, rør godt. Stil den i køleskabet mindst en time. Servér koldskålen helt koldt, drys med frysetørrede jordbær og server med kammerjunkere til.
Topillustration: Camilla Lawes
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her