ROSKILDE FESTIVAL // REPORTAGE – Årets Roskilde Festival er slut. Men hvad gjorde netop denne festival til noget særligt? Vi dykker ned i musikken, maden, stemningen – og smatten.
Det tog en rum tid af få alt mudderet væk fra vandrestøvlerne oven på årets Roskilde Festival. For ikke at forglemme regntøjet. Men allerede da jeg stod med rengøringsmidlerne og skrubbede løs, meldte savnet sig.
En summen af musik i hovedet, som blev ved og ved. En forundring over, under første besøg i Netto for at tanke forråd, hvorfor musikken hverken spillede højere – eller var bedre. Mit klippede armbånd ligger nu i skålen sammen med armbåndene fra tidligere år. Næste år kommer der et nyt til. For falder man for Roskilde Festival, er der tale om et bånd, der kun med sværdslag kan briste.
Men allerede da jeg stod med rengøringsmidlerne og skrubbede løs, meldte savnet sig. En summen af musik i hovedet, som blev ved og ved
Men hvad var det så, som samlet hele, for en festival? Var den god eller dårlig? Hvad virkede, hvad virkede ikke? Følgende bygger på mine egne oplevelser: Et ophold fra lørdag d. 29. juni til søndag d. 7. juli (afbrudt af to overnatninger i København fra søndag til onsdag), 29 koncerter og en hel del besøg i madboder, øltelte, toiletkøer, for ikke at forglemme vaden rundt i mudder.
Musikken
På trods af flere aflysninger leverede festivalen et aldeles gedigent program. Jeg var kun to gange til koncert på Orange (Foo Fighters og PJ Harvey), ellers cirklede jeg rundt ved de mindre scener. Og det er her, hvor menneskemængden er mindre, at Roskilde Festival kan noget særligt.
Jo, at få nogle af musikverdenens allerstørste navne til at spille på en dyrskueplads i Danmark, ER imponerende. Men det er også imponerende, hvilke navne der diskes op med på de mindre scener. Der sidder nogle bookere og talentspejdere, som har følehornene ude og ved, hvad der rører sig på alle kontinenter.
Af helt særlige oplevelser vil jeg (ud over de navne, jeg har nævnt i tidligere artikler) fremhæve Tacobitch (Norge), Haepaary (Sydkorea) og Tarawangsa Sunda Lugina (Indonesien). Meget forskellige musikoplevelser, men alle ud over det sædvanlige.
Hvem kunne for eksempel have forestillet sig, at sidstnævnte gruppe, der har rødder i det vestlige Java, kunne skabe så meget stemning med deres ritual (og der var tale om et ritual, med både røgelse og bønner) en lørdag formiddag på Gaia?
Gruppens to kvinder startede med tårerne løbende ned ad kinderne, men langsomt tog dansen over, og til sidst var der kun livsglæde tilbage. Åh, menneskehed.
Det dansk-fransk-norske band Vulvatorious, der spillede tirsdag på Gaia, bør også fremhæves. Det var energi af den mest rå, vilde og hårdtslående slags. Men hvor den virkede.
Maden
Det er lang tid siden, at maden på Roskilde Festival bestod af brankede pølser. Man kan spise rigtig fint på festivalen, og det til en ganske fornuftig pris. I den billige ende kan man få daal til 50 kr. og spaghetti bolognese til 60.
I den noget dyrere ende finder man friske østers. Oftest lander man på en pris på omkring de 95 kr. for et godt måltid mad – og udvalget er globalt. Både kødspisere og vegetarer/veganere kan spise sig mætte.
Én ny madbod vil jeg fremhæve, og det var den ukrainske Cafe Frihed i Foodcourt. Madboden blev drevet af en ukrainsk klub i Roskilde, med fokus på ukrainske børns og unges trivsel i Danmark. Deres dolma (golubtski) var virkelig gode. Og at Roskilde Festival giver en sådan gruppe mennesker en platform, er forbilledligt. Forhåbentlig ses vi til næste år.
Stemningen
Jo, det regnede. Og blæste. Og om natten var det koldt. Området, der populært kaldes ”smatten”, levede op til sit navn. Der var mudder alle vegne. At ret mange (sådan så det i hvert fald ud) valgte at tage hjem allerede lørdag, hvor et større uvejr blev annonceret med gul breaking baggrund på de fleste nyhedstjenester, var ikke udtryk for manglende stamina. Nok mere et udtryk for rettidig omhu.
At uvejret så hurtigt var overstået, var godt for os, som blev. Men for dem, der havde fået telte oversvømmet, er der ikke noget at sige til, at man vendte snuden hjemad. Jeg glemmer sent den unge kvinde i tennissokker – og KUN tennissokker – på fødderne, som standhaftigt gik rundt i mudderet, på vej til koncert. Det var på en eller anden måde billedet på dette års festival: At ville musikken på trods af vejret.
At festivalen i sådanne situationer, med skybrud, torden, uvejr og oversvømmelse gør sit for at få tingene til at glide, er en imponerende bedrift. Vi er jo tæt på 100.000, der ligger i telte; langt flere inde på festivalpladsen. Men alt føltes trygt og godt, og med omsorg for detaljen. Hver eneste dag var der for eksempel sat nye dunke med flydende sæbe frem ved toiletterne.
Nu vi taler om tryghed, så vil jeg dog lige komme med et lille pip. En halv time inden koncerten med Medina på Arena valgte min kæreste og jeg at gå tilbage til campen. Området var på det tidspunkt ret oversvømmet med mennesker – og flere var på vej.
I modsætning til Orange Scene, hvor man kan bevæge sig ud til både højre, venstre og bagud, er forholdene anderledes ved Arena, der ligger i et hjørne af festivalområdet. Festivalen har utvivlsomt styr på det, men jeg havde svært ved at se, hvordan man skulle komme hurtigt væk, hvis det blev nødvendigt.
Jeg glemmer sent den unge kvinde i tennissokker – og KUN tennissokker – på fødderne, som standhaftigt gik rundt i mudderet, på vej til koncert. Det var på en eller anden måde billedet på dette års festival: At ville musikken på trods af vejret
På trods af regnen var folk glade. Festerne i lejrområdet forekom mere afdæmpede, men folk hyggede sig. Der var smil og kram over det hele. Der var fulde mennesker og skæve mennesker og mennesker, der kørte på kaffe, vand og alkoholfri øl. I øvrigt et super signal, at festivalen er begyndt at satse mere på sidstnævnte.
Og så er det skønt, at man – ud over at blive blæst bagover af musikken – også kan finde stille steder som eksempelvis The Garden/Haven, hvor man i år blandt andet kunne bage snobrød. Hyggeligt på den hyggelige måde – og i øvrigt med rigtig naturvin (Roskilde Festival er selvfølgelig også med på den trend).
Oprydningen
Hvordan lejrområdet bliver efterladt, er altid et emne, der kommer op til diskussion. Rydder de unge op, eller gør de ikke? Nu er festivalen IKKE kun unge mennesker, men indbefatter alt fra børn i barnevogn til mænd og kvinder, der må være over de 70.
Men bortset fra det virkede det, som om der var mere skrald og flere efterladte telte end ved tidligere år. Festivalen opfordrede ellers i år til udbredt affaldssortering og udleverede således skraldeposer til både glas, metal, og almindeligt skrald. Hvor godt dette initiativ virkede, er et spørgsmål. I vores lejr gjorde vi vores bedste, men syntes måske, at en stor pose til metal var lidt i overkanten.
Jeg kan afslutningsvis sige, at Roskilde Festival er et fantastisk sted at preppe – og preppe gratis. Jeg kom hjem med en spritny, ikke udpakket vanddunk og fem dåser tun, som lå efterladte mellem teltene. Et helt kroketspil havde vi også med tilbage til civilisationen. For ikke at forglemme en campingstol, der fik navnet ”Medina” – fordi vi fandt den på vej fra den koncert, vi desværre ikke fik med.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
