Lev og lad leve: Selvmordsraten falder stødt

af i Internationalt/Liv & Mennesker/Politik & Samfund

LIV // INTERVIEW – Over hele verden falder selvmordsraterne, men i USA – og særligt blandt hvide, midaldrende mænd – er tallet stigende. Forskere ser udviklingen i tæt sammenhæng med globalisering og økonomi. Jonas Stengaard Jensen har talt med professor ved Psykiatrisk Center i København, dr. Merete Nordentoft.

Over hele verden falder selvmordsraten stødt. Siden tendensen toppede i 1994, er den globale rate faldet med 38%. Det svarer til at fire millioner liv er blevet reddet.

Professor ved Psykiatrisk Center i København dr. Merete Nordentoft tilskriver denne udvikling et væld af faktorer: ”Det er jo meget forskelligt i de forskellige lande, nogle steder er der endda sket en stigning, eksempelvis i USA. På verdensplan tror jeg dog en klar del af forklaringen er bedre levevilkår i eksempelvis Kina.

Skønt mænd på verdensplan har størst sandsynlighed for at tage deres eget liv, er kvinder langt de mest udsatte i lande som Kina, Indien og Afghanistan hvor de fuldbyrder 80% af alle selvmord.

Særligt uden for storbyerne, hvor traditionelle magtstrukturer stadig er udbredte, er der fare for at særligt unge kvinder føler sig deprimerede og hjælpeløse.

Tvangsægteskab, fysisk og psykologisk vold har sammen med en følelse af magtesløshed ført til usædvanligt høje selvmordsrater blandt denne gruppe. Til gengæld har de samme kvinder haft størst gavn af liberalisering og økonomisk fremgang.

”Det er jo flere og flere, der har fået mulighed for at flytte ind til byerne og dermed fået bedre levevilkår, en større grad uafhængighed og samtidig mindre adgang til farlige selvmordsmetoder såsom pesticider, der ofte anvendes uden for byerne i øjeblikkets desperation”, siger dr. Nordentoft.

På grund af den diskrimination, der tidligere drev forældre til at fravælge pigebørn og forskruede kønsfordelingen, er de kvinder, der forbliver på landet nu blevet så meget desto mere eftertragtede. Dette giver dem større indflydelse i deres valg af partner og i samfundet som helhed.

Amerikas hvide mænd

I kontrast hertil er USA’s selvmordsrate siden årtusindeskiftet vokset fra 10,8 selvmord pr. 100.000 indbygger til 12,8, hvilket er højere end både Indiens og Kinas på henholdsvis 10 og 7. Stigningen tilskrives en voldsom udvikling blandt især hvide midaldrende mænd.

Dr. Nordentoft forklarer:

”Ser man på USA’s individuelle stater, så får man et klart billede af, at tendensen er stigende i Midtvesten, mens kysterne er mindre hårdt ramt, da befolkningen er rigere og bedre uddannet. Så ulige økonomiske forhold er, kombineret med let adgang til skydevåben, hvormed 60% selvmord fuldbyrdes, formentlig en del af forklaringen.”

Mens globalisering har betydet udvikling og vækst for millioner af fattige i Afrika og Asien, har det for Amerikas rustbælte været ensbetydende med nedgang og forfald. Denne følelse af ulighed er tilsyneladende langt farligere end lav gennemsnitsindkomst i sig selv.

De boomende kystmetropolers udsatte minoriteter tør fortsat håbe på en lysere fremtid. Imens vejer følelsen af tabt status i samfundet vejer tungt på de mænd, der ikke længere kan se frem til en bedre tilværelse end deres forældres. Den hvide amerikanske underklasses fortvivlelse og frustration overraskede ved præsidentvalget i 2016 mange, men måske deres selvmordsrate burde have været et praj?

Sydkoreas ensomme ældre og stressede studenter

Globalisering har heller ikke taget blidt på Asiens tigerøkonomier, der længe har nydt en galoperende vækst. Den blitzende velstandsstigning har opfostret ekstremt aggressive konkurrencestater med svage velfærdsnet.

Dr. Nordentoft peger på, at samfund som Korea og Japan er særdeles følsomme overfor den form for pres:

”Der er en stor sensitivitet for at tabe ansigt og føle, at man ikke klarer sig godt. Derfor er det ekstra hårdt at leve i et så konkurrencepræget system, og så føle at man fejler og ikke lever op til de allerhøjeste standarder.”

Kronen på det brutale studieregime i Sydkorea erde notoriske privatejede hagwon-aftenskoler, hvor studierne fortsætter, efter skolerne giver fri. I et forsøg på at hæmme studiemanien har disse institutioner fået forbud mod at holde åbent efter klokken 22

Dette rammer både unge og gamle, der hverken kan falde tilbage på staten eller familien, der traditionelt har spillet rollen som plejer og forsøger. Med OECD’s højeste rate af relativ ældrefattigdom kan mange af Sydkoreas ældre føle sig som byrder på både familien og på samfundet.

Blandt teenagere er selvmord også den førende dødsårsag. De føler sig presset til det yderste af et uddannelsessystem, hvor karakterer ses som altafgørende, og det er kun blevet værre, da 37,2% af unge sydkoreanere føler sig kronisk stressede af skolearbejde i forhold til 46,5% for 10 år siden.

Kronen på det brutale studieregime er de notoriske privatejede hagwon-aftenskoler, hvor studierne fortsætter, efter skolerne giver fri. I et forsøg på at hæmme studiemanien har disse institutioner fået forbud mod at holde åbent efter klokken 22, men med blandet succes. At se alt deres stræben gå i vasken henover en eftermiddag ved eksamensbordet er mere end mange unge kan bære.

Sovjets sundhedsfreaks

”Der er mange mørke tal i selvmordsstatik. Mange af de lande, hvorfra vi tidligere manglede data har siden vist sig at være meget hårdt ramt. Især i de tidligere Sovjetlande, hvor selvmordsraterne tidligere var uoplyste, opdagede det først bagefter, at der var tale om meget høje tal,”beretter dr. Nordentoft.

I Rusland falder alkoholforbruget, mens helsekulturen vinder frem. Flere og flere rækker ud efter smoothies og müesli frem for flasken

Efter USSR’s fald i 1991 var østblokken plaget af inflation, arbejdsløshed og dalende indkomst. I Rusland og Litauen steg selvmordsraten fra omkring 29 i 1990 til henholdsvis 45 og 50 i midten af 90’erne.

Den økonomiske nedtur fik sammen med det psykologiske chok ved faldet fra supermagtens tinde og det mørke vinterklima flere og flere til at slå sig på flasken. Sammenhængen mellem alkoholforbrug og selvmord var allerede dengang velkendt.

Da præsident Mikhail Gorbatjov halverede salget af vodka, bibragte han samtidig et 46% fald i mænds selvmordsrate. Da hans regering faldt, blev reguleringen ophævet og alkoholforbruget eksploderede side om side med selvmordsraten. Siden da er situationen forbedret betydeligt.

Selvom Litauen og Ruslands rate stadig er høj, er den dalende linje umiskendelig. I Rusland falder alkoholforbruget, mens helsekulturen vinder frem. Flere og flere rækker ud efter smoothies og müesli frem for flasken.

Vores grønlandske brødre

Et sidste sted skal nævnes på denne sobre jordomrejse. Vores grønlandske broderfolk havde, da den globale rate toppede i start 90’erne, verdens højeste selvmordsrate på 107 pr. 100.000 indbyggere. Skønt der kun bor 56.000 mennesker på øen, giver de 41 selvmord i 2017 stadig en rate på 73.

”Der er en kombination af problematikker, da mange grønlændere er meget socialt udfordrede af arbejdsløshed og en usikker fremtid, hvilket foruden alkoholisme og udbredt adgang til skydevåben gør situationen meget svær”, forklarer dr. Nordentoft.

Desværre er situationen i Grønland ikke unik. Nedbrydelsen af traditionelle kulturer medfører også høje selvmordsrater blandt andre naturfolk, såsom Australiens aborigines.

Ikke desto mindre er dr. Nordentoft fortrøstningsfuld: “Det er oplivende, at selvmordshyppigheden på verdensplan falder, og at der er indsatser imod problemet i alle mulige lande. Der er jo ikke et land, hvor der ikke findes en eller anden grad af fokus på det. Der bliver ved med at være udvekslinger af ideer og metoder mellem lande til at komme problemet til livs”.


Illustration: Nicolai Abildgaard: Adrastos tager sit eget liv på Atys’ grav (1776). Wikimedia Commons.

Jonas Stengaard Jensen (f. 1995) er BA i historie (med tilvalg i latin bare for at gøre sig ekstra erhvervsrelevant) og under uddannelse til Cand.Public ved DMJX.

Når han ikke fupper sig igennem forelæsninger, ynder han at skrive udenrigspolitiske analyser, hvad han jævnligt gør til diverse medier såsom RÆSON, Altinget og nu også POV. International.

Der er som bekendt ikke lavet meget kunst på et glas vand, men eventuelle mæcener kan tage kontakt via +45 23 37 17 40 med bestillingsopgaver, såfremt de ønsker at understøtte yderligere skriftlige udskejelser.

Seneste artikler om Internationalt