PUTINS ØKONOMI // ANALYSE – Stik mod Vestens forventninger har Rusland ikke blot stabiliseret sin økonomi, men også skabt en veritabel højkonjunktur. Den er drevet af en rustningsindustri, som producerer våben døgnet rundt, og russernes levestandard stiger. Der er ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem “kanoner og brød”.
Tre uger før Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022, advarede præsident Joe Biden Kreml om, at hvis Rusland invaderede Ukraine, ville landet blevet ramt af “alle sanktioners moder”. USA og EU gennemførte ganske vist omfattende sanktioner, herunder at indefryse et sted mellem hele 300 og 500 mia. dollars samt afkoble russiske banker fra det internationale betalingssystem, SWIFT. Sanktionerne førte initialt til, at den russiske børs krakkede den dag, Rusland invaderede Ukraine.
Vestens økonomiske sanktioner mod Rusland virker ikke
Forventningen var, at Vestens drakoniske sanktioner ville få den russiske økonomi til at bryde sammen. Men det skete ikke. Den russiske centralbank indførte skrap kapitalkontrol og fik rettet rublens værdi op. Da 2022 sluttede, blev Ruslands økonomiske vækst opgjort til minus 2,1 pct., hvilket knap nok kan kaldes for en recession. Verdensbanken havde forventet en nedgang på minus 4,5 pct. (dyb recession), hvilket må siges at være helt uden for skiven. Drevet af en massiv russisk oprustning har Kreml i 2023 skabt en veritabel højkonjunktur.
Den russiske økonomi brød altså ikke sammen. Hvorfor ikke? Overordnet fordi økonomiske sanktioner eller truslen herom kun virker mod demokratier. USA’s sanktioner mod Tyrkiet i 2018 er et godt eksempel på det første, Ungarn på det andet.
Økonomiske sanktioner rettet mod autoritære regimer virker derimod ikke (Iran er et godt eksempel). Autoritære regimer finder altid alternativer såsom smugling, evnen til at finde “sorte riddere” (dvs. lande, der deltager i sanktionerne, men ignorer dem), handel med lande, som sanktionerne ikke er rettet imod, eller alternative løsninger.
Når det påstås, at Rusland ikke længere har adgang til Vestens højteknologiske produkter til dets militære oprustning, tager man fejl
Hvad angår det sidste, har Rusland udviklet sit eget internationale betalingssystem, kaldet MIR.
Endvidere har Rusland med stor succes drejet sin samhandel mod især Kina og Indien, to af verdens største økonomier. For det tredje er der den omtalte smugling, der sker via Ruslands såkaldte Skyggeflåde (læs nedenfor). Rublen er også gennem 2023 faldet i værdi, hvilket blot er en fordel for Rusland, fordi rublens værdi er omvendt proportional med de toneangivende internationale valutaer (dollar, euro og yen). Rusland afregner især med den kinesiske valuta, renminbien, som stort set fastholder sin værdi over for den amerikanske dollar som følge af Kinas valutakurspolitik (kendetegnet som crawling peg, hvor den russiske valuta holdes inden for et bånd på ±2 pct. vis-a-vis dollaren. Med andre ord har renminbien erstattet den amerikanske dollar som Ruslands førende reservevaluta.
Som nævnt har Rusland vendt sin samhandel mod især Kina og Indien, hvilket eksempelvis New York Times har præsenteret i en graf, der viser, hvorfor sanktioner ikke har hæmmet Rusland, og Rusland har til trods for den ganske massive import af kinesiske biler, computere, mobiltelefoner mv. et handelsoverskud over for for såvel Kina som Indien.
Resultatet er, at Ruslands valutareserver er steget til en værdi på 563 mia. dollars. Ifølge Fortune vil Rusland være i stand til at klare sig hele otte år til trods for Vestens økonomiske sanktioner. Når det påstås, at Rusland ikke længere har adgang til Vestens højteknologiske produkter til sin militære oprustning (en hyppig påstand), tager man fejl.
Rusland importerer nemlig mere end en tredjedel af disse højteknologiske produkter fra vestlige firmaer. Det sker bare med Kina, Indien, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater som bindeled. Læs for eksempel denne artikel fra BNE IntelliNews publiceret i januar 2024.
Af disse grunde har Vestens sanktioner mod Rusland reelt været virkningsløse.
Ruslands spektakulære højkonjunktur drevet af militær oprustning
I 2023 vendte Rusland den negative økonomiske vækst til +3,6 pct., hvilket er lidt højere end eurozonens 3,4 pct. USA var on par med EU.
Ruslands militærindustrielle kompleks er notorisk ineffektivt i den forstand, at ressourcer bliver spildt, og våben ikke i tide leveres til fronten. Det er en skavank, som Putin har overtaget fra Sovjetunionen, men siden den russiske invasion af Ukraine i 2022 er Kreml blevet langt bedre til at strømline det militærindustrielle kompleks.
Gennem den massive militære oprustning satser Kreml på endelig at kunne tvinge den ukrainske hær i knæ
I 2023 steg produktion af kampvogne, armerede krigskøretøjer og sågar præcisionsmissiler på en skala, hvor Ukraine med de vestlige våbenforsyninger slet ikke kunne følge med. Læs her for en specifik oversigt. Så sent som den 1. april 2024 skrev Reuters, at væksten i Ruslands samlede produktion (herunder andre fremstillingsprodukter end militære) nu er den højeste i næsten 18 år.
Samlet set vurderes Ruslands militærudgifter at være 7,5 pct. af landets bruttonationalprodukt. Det er den største andel i moderne tid. Det vurderes, at 3,5 millioner personer nu er beskæftiget i den russiske rustningsindustri, svarende til ca. 2,5 pct. af befolkningen. Dertil kan lægges 1,5 millioner soldater, hvoraf 360.000 er aktive i krigen alene i begyndelsen af 2023. I øjeblikket indsætter Rusland 30.000 ekstra soldater om måneden.
Nu hvor Putin nu igen-igen er blevet genvalgt, har han haft magten i længere tid end Josef Stalin
Derfor er det utopi, at Ukraine kan vinde krigen og befri de besatte områder. Kreml planlægger en ny storoffensiv, som sandsynligvis vil finde sted efter vinterens rasputitsa (muddersæson). Den 31. marts advarede Kyivs borgmester, Vitaly Klitshko, om, at Ukraines hovedstad igen kan blive målet for en russisk landoffensiv.
Kanoner for brød
Gennem den massive militære oprustning satser Kreml på endelig at kunne tvinge den ukrainske hær i knæ. Det er den militære oprustning, der driver den russiske økonomiske højkonjunktur. Men den befinder sig nær kapacitetsgrænsen. Derfor forsøger Kreml at slå flere fluer med et smæk: ved at hæve lønningerne markant for at lokke russere til krigsfronterne, hæve lønningerne for fabriksarbejdere i rustningsindustrien samt tiltrække højtuddannet ekspertise fra nabolandene i øst.
Arbejderne i rustningsindustrien arbejder i døgndrift i toholdsskift på 12 timer hver. Til gengæld er deres månedslønninger blevet tredoblet. Men russere, der lader sig hverve til krigen, får mere end dobbelt så meget i månedsløn. De store lønstigninger kompenserer mere end nok for den inflation, der vil følge af et efterspørgselsboom, der bringer økonomien tæt på kapacitetsgrænsen. I 2023 steg inflationen til 7,4 pct., men lønningerne i rustningsindustrien steg langt mere, hvilket logisk har ført til en gevaldig vækst i reallønningerne og dermed levestandarden. Faktisk steg russernes realløn med hele 7,6 pct. i 2023, hvilket er historisk enestående.
Den voksende inflation og de stigende lønninger risikerer at sætte en løn-pris-spiral i gang. For at forhindre en sådan fører den russiske centralbank en stram pengepolitik. I december 2023 blev renteniveauet hævet til 16 pct. Det vil sandsynligvis lægge en dæmper på den økonomiske vækst i 2024. Omvendt er det høje renteniveau en fordel for småsparere, som kan investere i Kremls krigsobligationer, som giver et særligt højt afkast. På denne vis bidrager den russiske befolkning til at finansiere krigen.
Og der er absolut ingen fare for, at Ruslands statsøkonomi ryger ud over afgrunden. I 2023 var det statslige budgetunderskud kun 1 pct. af BNP. At det kunne blive så lavt, skyldes netop, at Kreml dels har haft succes med dels at omgå Vestens sanktioner, dels dreje samhandlen mod Kina, Indien mfl. Så de statsejede virksomheder tjener stadig rigeligt på eksport af olie og gas, Ruslands to største eksportvarer. Ruslands statsgæld er også lav, omkring 16 pct., så der er ingen risiko for, at gælden ikke kan betjenes, selvom den forventes at stige de kommende år.
Dermed har Putin været i stand til at slå flere fluer med ét smæk: omgå Vestens sanktioner, gøre Rusland monetært og handelspolitisk uafhængigt af Vesten samt ikke mindst at opfylde sin samfundskontrakt med den russiske befolkning.
Putins samfundskontrakt
Da han blev valgt som præsident for fjerde gang i 2018, tilbød han russerne en samfundskontrakt: højere levestandard, mod at de opgav deres liberale frihedsrettigheder, trykke- og ytringsfrihed. Det var et tilbud, de har kunnet sige nej til. Ved præsidentvalget i marts 2024 fik Putin absurde 87,9 pct. af stemmerne, men der eksisterer jo reelt ingen politisk opposition i Rusland.
Det er den militære oprustning, der driver den russiske økonomiske højkonjunktur, men denne skaber afledte positive effekter, der forplanter sig som ringe i vandet
De mange andre partier end Forenet Rusland er blot til pynt. De udgør således en systemisk opposition, der dækker over, at Rusland er et skindemokrati. Nu hvor Putin nu igen-igen er blevet genvalgt (stik imod den oprindelige russiske forfatning), har han haft magten i længere tid end Josef Stalin. I 2021 fiksede Putin igen forfatningen, så han kan sidde til 2036. Det er reelt på livstid. Så er vi tilbage til Sovjetunionens tid.
Den russiske økonomi er ikke en kalasjnikov-økonomi
Den amerikanske ruslandsekspert Richard Connolly kalder den russiske økonomi for en “Kalasjnikov-økonomi”. Det er en sandhed med meget store modifikationer. Ja, det er den militære oprustning, der driver den russiske økonomiske højkonjunktur, men denne skaber afledte positive effekter, der forplanter sig som ringe i vandet. Det er simpel makroøkonomi: Militær oprustning à højere realløn à øget efterspørgsel efter forbrugsvarer à øgede erhvervsindtægter og lønninger à mere efterspørgsel. Dette er indkomstmultiplikatoren, der er i sving, og den lærer selv gymnasieelever om.
Den russiske skyggeflåde
Til sidst kommer vi til den russiske skyggeflåde, der kort blev henvist til ovenfor.
Indledningsvis er skyggeflåden (eller den sorte flåde) ikke en militær flåde. Det er en smuglerflåde, der transporterer olie og andre råvarer til lande som Venezuela, Indien, Iran og Kina. Den består af gamle fragtskibe, der flager med flag i gråzonen (flagning, som ikke fuldt anerkendes af Den internationale Maritime Organisation såsom Liberia, Panama, Marshalløerne, og faktisk også Rusland. Se grafer her. Skibene sejler gerne i internationale farvande, hvor fragten undervejs jævnligt omlades til andre skibe, hvilket gør dem svære at følge og opdage. Blandt andre har Atlantic Council publiceret en længere artikel, som kan læses her.
Vi aner ganske simpelt ikke, hvor stor russernes skyggeflåde er. I marts 2023 blev den vurderet til at have en størrelse på 1.700 skibe. En anden kilde fra samme tid anfører 600 skibe, der dog er et meget lavt estimat, hvilket hænger meget dårligt sammen med, at den er vokset betragteligt.
En ulykke, der blot venter på at ske, især for Danmark.
Skyggeflåden sejler faktisk også gennem territorialfarvande, herunder de danske: Øresund og Storebælt, hvilket flere internationale medier har haft fokus på. Så sent som den 26. marts 2024 publicerede tidsskriftet Foreign Policy en længere artikel om at skyggeflåden bringer de danske farvande i fare.
Problemet består delvist i, at Øresund og Storebælt krydses af to store og lange broer, men også i, at skibene i en række tilfælde nægter at lade sig lede af en lods. Foreign Policy skriver, at hvis de stoppes, kan det øge de sikkerhedspolitiske spændinger mellem Danmark og Rusland. Jeg har selv været i kontakt med brancheorganisationen Danske Rederier, som udmærket er bekendt med problemet. Dermed er der tale om en potentiel miljøkatastrofe, som kan få den konsekvens, at skibene tilsviner de ellers rene danske farvande og strande med olieudslip. .
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her