REJSEBREV – I sit nye rejsebrev fra London tager journalisten og forfatteren Poul Arnedal os med på en historisk spadseretur langs Themsen fra Chiswick til Hammersmith. Her smelter nutiden og fortiden på forunderlig vis sammen, og de historiske pubber byder på både en pint og mindelser om Hitler, Hogarth, Hemingway, ’Rule Britainna’ og en konges elskerinde.
Når det drejer sig om at drikke en ’pint’ eller indtage et måltid med direkte udsigt til Themsen, så er der ét sted, der slår dem alle: The Dove i Hammersmith.
Den ligger med sin udendørs serveringsterrasse lige på kanten af flodbredden. Den nuværende bygning er fra 1600-tallet, men her har været udskænkningssted i femhundrede år.
Og ikke alene er både maden og øllet i top. Stedet emmer af historie. Man vil ikke i et sekund blive overrasket, hvis Ernest Hemingway, der var en blandt mange faste gæster, når han var i London, pludselig trådte ind ad døren, mens man sidder på den udendørs terrasse og nyder en af byens bedste Fish and Chips.
15 minutter fra Piccadilly Circus
Vi finder den på Upper Mall, som er en del af det 195 kilometer lange stisystem, Thames Path, der går langs begge bredder af Themsen, og der er flere måder at komme til den på. Den hurtigste er at tage undergrundstoget til Hammersmith (det tager ca. 15 minutter fra Piccadilly Circus) og så spadsere ned til Hammersmith Bridge.
I dag er broen derfor fredet, og på trods af at den to gange er forsøgt sprængt i luften af militante irske undergrundsbevægelser og oprindeligt blot var dimensioneret til hestevognskørsel
Men man kan også komme fra den anden side, som byder på en halvanden kilometers spadseretur langs floden fra Chiswick gamle landsbymidte, hvor vi bl.a. finder det lokale bryggeri, som leverer øllet til The Dove.
Fra Inspector Morse mod Hogarth Roundabout
I et tidligere rejsebrev fra London lovede jeg at føre folk, der havde taget flodbåden til Kew Pier tilbage mod byen fra Strand-on-the-Green.
Det er en nok så spændende en tur, som i starten fører forbi en række prægtige villaer med store haver direkte ud til Themsen, hvor bl.a. den nu afdøde skuespiller John Thaw, der blev kendt for sin rolle som Inspector Morse, boede, og som jeg fik lejlighed til at besøge, inden han døde.
Hans villa lå på Grove Park Road, som man skal følge videre op til den lokale Chiswick Station, hvorfra der hvert kvarter går tog ind til Waterloo. Vil man spadsere videre mod Hammersmith og The Dove, skal man lige op over en gangbro på selve stationen for at krydse sporet og derefter sætte retning mod The Hogarth Roundabout.
Englands første tegneseriekunstner
Dette korte stykke langs en stærkt trafikeret vej er måske ikke lige den mest ophidsende oplevelse. Til gengæld får man et indtryk af, hvordan briterne har formået at lægge sine store færdselsårer klods op ad – og nogle gange tværs igennem – stærkt bevaringsværdige områder.
Det er måske for at bøde på denne vandalisme, at man har opkaldt rundkørslen i Chiswick efter maleren og grafikeren William Hogarth, der i 1700-tallet blev Englands første tegneseriekunstner med satiriske historier som ”En skøges levned” og ”En libertiners levned”.
De blev mangfoldiggjort ved hjælp af kobbertryk og gjorde ham så populær og velhavende, at han kunne købe et hus i Chiswick med udsigt ned til Themsen. Huset er i dag indrettet til museum for Hougarth. Til gengæld er udsigten forsvundet til fordel for bl.a. rundkørslen.
En stemningsfuld genvej til Rosseau
Et langt stræk af dette stykke går langs den store park, som hører til det opulente Chiswick House, der er et klassicistisk sommerpalads bygget med inspiration fra det antikke Rom.
Hvis man er til den slags, så gem det til en anden dag og stik i stedet ned ad den stemningsfulde Powell’s Walk, som er en smal og typisk engelsk genvejspassage med to meter høje mure til begge sider, og som man med garanti ikke finder i nogen turistbrochure. Passagen fører direkte ned til floden og den lokale kirke og kirkegård, hvor den munder ud i den korte Church Street, som er hjertet af det gamle Chiswick.
Der var her, den franske filosof Jean-Jacques Rosseau boede, da han i 1776 og 1777 opholdt sig i London. Det ældste hus i gaden, The Old Burlington, stammer tilbage fra 1400-tallet og var oprindeligt et bryggeri og indtil 1924 også et udskænkningssted.
Med Vanessa Redgrave til Vietnam-demonstration
Nede langs floden på Chiswick Mall åbenbarer der sig en lang strækning af imponerende huse fra 16- og 1700-tallet, og som fortsætter hele vejen ind til Hammersmith. Ud mod floden ligger der private haver, som tilhører husene, og efter ganske få meter dukker det imponerende Bedford House op med sin spidse frontgavl og toetages runde karnap.
I dette hus boede den berømte skuespiller Sir Michael Redgrave, og det var i disse imponerende omgivelser, at hans lige så berømte datter, skuespilleren Vanessa Redgrave, sammen med sine søskende Lynn og Corin er vokset op og boede, fra hun var otte, til hun blev atten år.
Betty nåede aldrig at opleve sin mands storhedsperiode, da han som feltmarskal Montgomery stod i spidsen for de engelske tropper, som var med til at nedkæmpe Hitler-Tyskland under 2. Verdenskrig
I dag er Vanessa en af the grand old ladies i den britiske teater- og filmverden, men hun er nok så kendt for sin livslange politiske aktivisme, som står i stærk kontrast til hendes barndomshjem her i Bedford House.
Fra hun var helt ung, har hun været medlem af The Worker’s Revolutionary Party, og da forfatteren til dette rejsebrev i perioden fra 1968 til 1970 deltog i de store Vietnam-demonstrationer i London, var det altid Vanessa Redgrave, der ledte demonstrationen. Og hendes politiske engagement synes ikke at være blevet svækket med årene.
Der hvor ”fjolser vader ind”
Hvis man efterhånden skulle være blevet tørstig, så er der hurtig hjælp at hente. På det næste hjørne ligger nemlig Fuller’s Brewery. Her er der blevet brygget øl i over 350 år, og smutter man op i enden af Chiswick Lane South, dukker pubben The Mawson Arms op.
Den er opkaldt efter en af bryggeriets grundlæggere og har fungeret som pub siden 1756. Med til husets historie hører også, at den engelske poet Alexander Pope, der er kendt for sine smukke satiriske digte og er hjemmelsmand til det kendte citat: ”Fools rush in where angles fear to tread” (Fjolser vader ind, der hvor engle frygter at træde ), boede her i sine yngre dage.
Det var her på hjørnet, hvor den stærkt trafikerede gennemfartsvej pludselig dukker op igen og er den direkte vej ud til Heathrow Lufthavn, at Pope i sine yngre dage – og inden der blev indrettet udskænkningssted – som den første englænder oversatte Homers Illiaden, hvilket indbragte ham en mindre formue.
Montgomery og hans kunstneriske kone
Alle husene på Chiswick Mall har deres egne navne, og lidt længere nede støder man på to temmelig forskellige huse, som rummer to meget forskellige kvindeskæbner. I Riverside House, der er halvdelen af et treetages dobbelthus med hvidmalet stueetage og feminine, filigranagtige indgangsportaler, boede i mellemkrigstiden malerinden Betty Carver, som forelskede sig i en engelsk officer ved navn Bernard Law Montgomery.
Kærligheden var gensidig, og de blev gift i den lokale kirke nede ved Church Street i 1927. Men Betty nåede aldrig at opleve sin mands storhedsperiode, da han som feltmarskal Montgomery stod i spidsen for de engelske tropper, som var med til at nedkæmpe Hitler-Tyskland under 2. Verdenskrig. Hun døde allerede i 1937.
Kongens sensuelle elskerinde
Så var der mere swung over Hertuginden af Castlemaine, der i starten af 1700-tallet flyttede ind i det imponerende Walpole House, som ligger blot et stenkast fra Betty og Montgomerys langt mere beskedne bolig. Hun var oprindelig kendt under sit borgerlige navn Barbara Villiers og ikke mindst for sin skønhed og sensuelle udstråling.
Det kan man få et indtryk af på top-fotoet til dette rejsebrev. Hertugindetitlen gjorde hun sig fortjent til ved i mange år at være kong Charles II’s elskerinde, i hvilken egenskab hun fødte fem børn, som kongen alle anerkendte som sine. Og beliggenheden her ved flodbredden var hende særdeles bekendt.
Forholdet mellem kongen og hans elskerinde blev indledt i 1660, hvor Charles II netop var blevet konge efter at have nedkæmpet Oliver Cromwell og hans kumpaner, der elleve år tidligere havde væltet og fået halshugget hans far. Og de første mange stævnemøder foregik fem-sekshundrede meter fra Walpole House på pubben The Dove nede ved floden.
Naturinspirerede tekstiler og tapeter
Lige inden The Dove dukker op i en snæver gyde, er der for en gangs skyld mulighed for at kikke indenfor i et af husene langs floden. Det er Kelmscott House, hvor den engelske Arts & Craft-kunstner og designer, William Morris, boede og arbejdede de sidste 18 af sit liv.
I dag er huset indrettet som museum, og i foråret 2019 vil Nivågaard Samlingen være ramme om en udstilling med Morris’ ”naturinspirerede, mønstrede tekstiler og farverige tapeter, der stadig er populære verden over”.
Her blev ’Rule Britannia’ skrevet
Gyden, The Dove ligger i, er så smal, at man med udbredte arme nærmest kan røre murerne på begge sider. Udefra ser den ikke ud af meget, men straks man er indenfor, åbenbarer der sig en række små, lavloftede rum med fritliggende bjælker og en åben kamin. Lige til højre for indgangsdøren ligger, hvad Guinness Rekordbog har udnævnt til verdens mindste barlokale på ca. 2 ½ kvadratmeter.
I højde med bardisken hænger et bronzeskilt, som viser, hvor højt vandet stod inde i pubben under en stor oversvømmelse i 1928.
Fra en glasoverdækket vinterstue er der udgang til gårdhaven, som ligger direkte ud til Themsen og er stærkt eftertragtet på lune, solrige dage, hvor man kan følge livet på Themsen.
På væggen i vinterstuen hænger en kopi af originalmanuskriptet til teksten til ”Rule Britannia”, som poeten James Thomson i 1740 sad og skrev i de lavloftede lokaler. Et århundrede senere var det tilholdssted for de prærafaelitiske malere, som bl.a. talte Dante Gabriel Rossetti, der boede ud til floden i Chelsea, og i 1900-tallet talte stamgæsterne bl.a. forfatterne Dylan Thomas og Graham Greene, skuespilleren Alec Guinness – og Ernest Hemingway.
Englands første kvindelige roklub
Den korte strækning, Lower Mall, mellem The Dove og Hammersmith Bridge er et af de mest populære udsigtspunkter, når den årlige traditionsrige kaproning mellem universiteterne i Oxford og Cambridge finder sted på Themsen i slutningen af marts eller begyndelsen af april, og som er blevet afholdt siden 1829.
I dag er roning en engelsk folkesport, og både i nr. 14 og 19 på Lower Mall ligger et par af de mange roklubber – eller sculling clubs – der findes langs denne del af Themsen.
Huset med de tre grønne porte i nr. 19 har siden 1896 været hjemsted for The Furnivall Sculling Club, som var Englands første roklub for kvinder og blev grundlagt af Dr. Frederick James Furnivall. Furnivall var selv en ivrig roer og deltog på Cambridges rohold i 1840’erne. Senere blev han hovedmanden bag den legendariske The Oxford English Dictionary. Samtidig var han også en passioneret modstander af al diskrimination.
Det var årsagen til, at han lavede en roklub for kvinder. Efter fem år fik almindeligt arbejdende mænd, der ligesom kvinder ikke kunne accepteres i de mere ’fornemme’ roklubber, også adgang til klubben.
Bomberamt pub med filmpotentiale
Som et af de få steder på flodstrækningen mellem Chiswick og Hammersmith blev området mellem The Dove og roklubberne udsat for heftige bombardementer under 2.Verdenskrig, hvor hele husrækken blev jævnet med jorden. I dag er det blevet udlagt til et stort parkområde, som er opkaldt efter den gamle ligestillingsforkæmper, og hedder Furnivall Gardens. På hjørnet af Lower Mall og Mall Road møder man et af de huse, som delvist overlevede Luftwaffes bombardementer.
Det rummer i dag pubben The Rutland Arms, som oprindelig også var et populært hotel, indtil en tysk bombe fjernede taget og den øverste etage på huset, som derfor ser underlig afskåret ud i dag.
Mange vil måske kunne genkende stedet, fordi pubben ofte bliver anvendt som location i film og tv-serier. Her er gangstien særlig bred, så der er god plads til kameraer, lamper og andet filmudstyr, samtidig med at der fra de udendørs borde er direkte udsyn til den monumentale Hammersmith Bridge med de karakteristiske grønne støbejernspyloner med forgyldte forsiringer.
Imperiets bygningskunst og en moderne motorvejsbro
Den nuværende hængebro stammer fra 1887 og er et typisk eksempel på den nygotiske stilart, der var populær i victoriatiden, og som også kendes fra det engelske parlament, Westminster Palace, og fra Tower Bridge.
Blandt de 34 broer over Themsen, der i dag forbinder det nordlige og sydlige London, er Hammersmith Bridge nok en af de mest dekorative og står som et symbol på den britiske bygningskunst fra dengang, imperiet stadig eksisterede.
I dag er broen derfor fredet, og på trods af at den to gange er forsøgt sprængt i luften af militante irske undergrundsbevægelser og oprindeligt blot var dimensioneret til hestevognskørsel, så står den der stadig, selvom den nu dagligt passeres af over 22.000 motorkørertøjer. Derfor kan man også sikkert passere under broen og svinge til venstre op ad Queen Caroline Street.
Her skal man under endnu en bro. Denne gang er det motorvejsbroen Hammersmith Flyover, der svæver hen over området og bærer vejen, der fortsætter ud til The Hogarth Roundabot og videre til Heathrow. Men heldigvis ligger Hammersmith Station lige på den anden side af motorvejsbroen, hvor undergrundstoget kan bringe én ind til Piccadilly Circus på 15 minutter, i modsætning til de 35-40 minutter det ville have taget med en taxa via flyover’en.
POV International har ingen betalingsmur, og skribenterne skriver af lyst.
Men selv den største lyst skal holdes i live, så du er meget velkommen til at støtte skribenten af denne artikel
ved at indbetale et frivilligt beløb på MobilePay: 6141 6505
Topfoto: Sir Peter Lelys portræt af ‘En ung kvinde med barn som Venus og Cupido’ købt af kong Charles II. Den unge kvinde menes at være hans elskerinde Barbara Villiers. Billedet blev efter kongens død fjernet fra slottet. Den 5. juli 2007 blev maleriet solgt på Christie’s Auktioner i London for 15 mill. kr. Foto: Wikimedia Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
