Derfor vil du gerne være stærk

Sara Stubgaard-Schmidt 26.05.2021

TENDENS // KROPSIDEALER – Ideen om den toptrænede krop som den eneste rigtige, er bare et modelune. “Det er noget, vi bilder hinanden ind, er vigtigt lige for tiden. Idealer kommer og går. De kropsidealer vi har nu, glider ud på et tidspunkt, og der kommer nye til.” Men når man står midt i en tendens, er det svært at se ud over den. Fysioterapeut og sociolog, Sara Stubgaard-Schmidt, hjælper os på vej ved at se nærmere på kropsidealerne gennem tiden.

Synes du også, at den stærke, udholdende, stramme og markerede krop er den rigtige? Måske føles det, som det sidste der mangler, for at dit liv er fuldendt.

Du prøver, men det er for stort et projekt, og du føler dig utilstrækkelig, fordi du efter to års tilløb til træning, konstant afbrudt af syge børn og overarbejde, stadig ikke kan løbe de fem kilometer. Så kan jeg berolige dig med, at ideen om den toptrænede krop som den eneste rigtige, bare er en fase.

Det er et klart mønster, at samfundets værdier og kampe afspejler sig i kropsidealerne og moden

Det er noget, vi bilder hinanden ind, er vigtigt lige for tiden. Idealer kommer og går. De kropsidealer vi har nu, glider ud på et tidspunkt, og der kommer nye til.

Kropsidealer formes af tiden

Kropsidealer skifter, trends skifter. Men når vi står midt i en tendens, er det svært at se ud over den. Så lad mig hjælpe dig lidt.

I 1920’erne afspejlede det kvindelige kropsideal for eksempel den nyvundne frihed, som kvinderne havde opnået med blandt andet stemmeret. Kropsidealerne for kvinder blev drengede med kort hår, en slank krop for at understrege ligestilling og frihed.

Med 1930’ernes krise vendte et mere klassisk feminint kropsideal tilbage. Den klassiske kvindekrop med kurver blev eftertragtet igen. Det blev også understøttet af moden.

Under krigen overtog kvinderne mange af de jobs, som de mænd, der nu var i krig, tidligere havde haft. Blandt andet på fabrikkerne. Og moden for kvinder skiftede derfor igen. Nu i en mere maskulin og praktisk retning.

I efterkrigstiden var der ikke længere brug for kvinderne på arbejdsmarkedet, som under krigen, og de klassiske kønsroller blev derfor igen fremherskende. Den gode husmor som kunne føde sunde børn, og den arbejdende mand, der kunne forsørge familien, blev hotte idealer. Det handlede om at bygge samfundet op igen, og til det havde man brug for kernefamilien og dens klassiske roller.

Der er mange, som har svært ved at leve med presset, og derfor bliver de mennesker, som er modstandsdygtige, en eftertragtet vare. Vi vil have de robuste og resiliente. Dem der ikke bukker under. Sådan er vilkårene

Sådan er udviklingen fortsat op igennem årtierne. 1970’ernes kønsneutrale tøj, strikkende, hjemmegående mænd og brændte bh’er signalerede oprør mod de klassiske kønsroller, og 1980’ernes brede skuldermode for kvinder, afspejlede tidens maskuline værdier på arbejdsmarkedet.

Det er et klart mønster, at samfundets værdier og kampe afspejler sig i kropsidealerne og moden. Og det gælder også for os.

Nutiden. Et accelerende samfund kræver resiliente individer

I de her år har vi indrettet os i et samfund, som den tyske sociolog Hartmut Rosa har kaldt det accelererende samfund. Alt går hurtigt. Vasketøjet vaskes i maskine. Det tager ingen tid at fylde og tømme den. Post er blevet til e-mails, som ankommer sekundet efter, de er sendt. De elektroniske løsninger frigør tid i vores liv, men det har ikke ført til, at vi føler, at vi reelt har mere tid. Det har, ifølge Rosa, i stedet ført til, at vi gør flere ting på den samme tid, og så føles det, som om vi har mere travlt end nogensinde.

Illustreret med eksemplerne fra før: Vi vasker tøjet langt oftere, end vi gjorde tidligere, og så føles det, som om vi har mere travlt. Mere vasketøj mere travlhed. Vi sender langt flere beskeder til hinanden, end da vi skrev til hinanden på papir. Den elektroniske, hurtige kommunikation har ikke gjort hverdagen mindre travl, tværtimod føles det modsat, fordi vi skal nå at svare på så mange beskeder og mails.

Mange valgmuligheder kombineret med et højt tempo. Kommunikation døgnet rundt. Kombineret med billeder og videoer på alle platforme, som vi skal forholde os til, har medført et stort mentalt pres. Det ses i de høje tal for depression og andre mentale lidelser. Der er mange, som har svært ved at leve med presset, og derfor bliver de mennesker, som er modstandsdygtige, en eftertragtet vare. Vi vil have de robuste og resiliente. Dem der ikke bukker under. Sådan er vilkårene.

Og med det oprids af de forhold vi lever under i 2020’erne, så vil jeg vende tilbage til det, jeg startede med. Kropsidealerne. For hvilken krop efterspørger man i en tid som vores?

Den resiliente krop naturligvis. Den krop som udstråler styrke, udholdenhed og robusthed. Det handler om internalisering. Den ubevidste proces, der ifølge Foucault sker, når værdier udenfor os ubevidst gøres til vores egne.

Mening i livet er noget, vi oplever, når vi er sammen med andre og er noget for andre. Og meningsfuldhed er sundt og vigtigt for vores trivsel og helbred

Pludselig synes vi, at det mest rigtige er, hvis vi er veltrænede, kan stå i planke og løbe utroligt langt, fordi vi på den måde udstråler det rigtige. Vi har godtaget idealet om, at vi skal være resiliente og robuste, og vi har optaget det i vores bevidsthed og vores kropsforståelse.

Tendenser i samfundet afspejles i kropsidealerne. Det gjorde de i 1920’erne, 30’erne og det gør de også nu. Det kan være svært at være sundhedsfagligt kritisk overfor tendensen. For det er sundt at være veltrænet.

Det styrker muskler, kredsløb og knogler at lave styrketræning, løbe og være i god form. Der er masser af studier, der viser, at mennesker der bevæger sig 30 minutter eller mere om dagen, har et bedre helbred end de stillesiddende typer.

Der er dog to problemer med vores overdrevne fokus på vores fysiske fremtræden:

1: Når idealet er faste baller, stærke arme og mange kilometer i benene, så tager det tid fra alt det andet, som også er sundt for os. Tid sammen med andre mennesker. Ikke kun familien, men tid til at hjælpe andre eller være aktiv i lokalsamfundet. Det er nemlig sådan, at mening i livet er noget, vi oplever, når vi er sammen med andre og er noget for andre. Og meningsfuldhed er sundt og vigtigt for vores trivsel og
helbred.

2: Når barren for, hvad der er den rigtige motion, bliver sat så højt, som den er sat for tiden, så fører det til, at mange føler sig utilstrækkelige og stresser over motion. Andre opgiver måske helt at følge med. Og så forsvinder det sunde.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan starte med at gå imod strømmen. Det er godt at øve sig på at gå imod de sandheder, som vi fortæller hinanden. At kunne gå mod strømmen er en evne, du vil kunne bruge resten af dit liv, fordi:

Tendenser går over igen. Og hvis du kæmper videre for at nå ironmankroppen, kommer du til at sidde om 10 år og undre dig over, hvorfor du dog brugte så meget tid og energi på at jage en krop, som pludselig blev umoderne. Moden skifter. Husk det. Og husk at det er rigtig sundt at motionere, men det betyder ikke, at du skal lægge dit liv og din sjæl i et umuligt triatlonprojekt, for at leve op til nogle forbigående idealer. Med mindre du synes det er meningsfuldt at dyrke triatlon. Så skal du naturligvis fortsætte med det.

Motion vi laver, fordi det er sjovt og fordi det har en meningsfuld funktion, er det, som holder i længden. Og så er du first mover

Til dig som ville ønske, at du var motionist på højt niveau, men aldrig er lykkedes med dit projekt, er mit råd, at du går målrettet efter at blive motionist på et ikke-ambitiøst niveau. For eksempel én der cykler eller går på arbejde, måske spiller badminton en aften om ugen. Fordi det er hyggeligt. Det er faktisk godt at få sin motion på den måde. Motion vi laver, fordi det er sjovt og fordi det har en meningsfuld funktion, er det, som holder i længden. Og så er du first mover.

LÆS ALLE SARA STUBGAARD-SCHMIDTS ARTIKLER HER

Topfoto: Styrketræning er en del af tidens trend. Fra Wikimedia Commons

Sara Stubgaard-Schmidt

Sara er sociolog med speciale i sundhed og bevægelse. Hun er uddannet cand.soc og BA i fysioterapi.
Sara er ekstern lektor på SDU. Sara arbejder desuden som rådgiver og hun laver workshops og foredrag om bevægelse og moderne livsformer.
Hun har tidl