Kernesund klassiker fra det italienske landkøkken: Vinteren er den perfekte årstid

i Mad/Liv & Mennesker af

MADKLUMME – Den italienske minestronesuppe er i høj grad en “brug, hvad du har tilbage i køleskabet-ret”, men tag ikke fejl: Det er en kernesund og fantastisk velsmagende spise med masser af variationsmuligheder. Vinteren er den perfekte årstid, men den kan også blive en guilty pleasure, du muligvis aldrig slipper af med, når du først har prøvet den – så er du advaret!

Minestronen er en meget rustik suppe, som typisk har været populær i det italienske landkøkken, hvor den i gamle dage har kunnet stå og simre på komfuret en hel eftermiddag, indtil herren i huset kom hjem til spisetid efter alt det hårde arbejde ude i marken. Der findes flere “skoler” blandt minestrone-entusiasterne, men lad dig ikke bremse af kulinarisk dogmatik: Her handler det først og fremmest om at lave den dejlige suppe med helt almindelige danske ingredienser.

Undertegnedes temmelig madselektive fireårige gnasker både knoldselleri, pastinak og andre rodfrugter med stort velbehag, når de serveres på denne måde

“Minestrone” betyder dybest set bare “tyk grøntsagssuppe” på italiensk, og der er lige så mange måder at lave den på, som der er gastronomisk ærekære regioner i støvlelandet. Nogle foretrækker en tynd suppe, andre foretrækker en tyk, stuffato-agtig konsistens – og den kan heldigvis også laves helt uden kød, så både vegetarer og veganere kan være med.

Denne opskrift læner sig op ad den klassiske minestrone alla Genovese fra Ligurien – men det er bestemt ingen dødssynd at udskifte ingredienser og bare eksperimentere løs. Det er generelt temmelig svært at lave en decideret dårlig minestrone så tilføj endelig alt fra spinatblade til jordskokker for at se, om det virker.

Minestronesuppen er virkelig nem at tilberede. Portionen herunder egner sig fint til et selskab på 4-6 personer, og der bliver med statsgaranti spist op!

Det er derudover også en fremragende ret, når mindre børn skal lokkes til at spise “farlige” grøntsager – undertegnedes temmelig madselektive fireårige gnasker både knoldselleri, pastinak og andre rodfrugter med stort velbehag, når de serveres på denne måde.


Ingredienser

1 håndfuld pancetta i tern (eller en god røget bacon/chorizo)
2 løg, finthakkede
2-3 stængler bladselleri, finthakkede
2 squash, i tern (1cm)
4 gulerødder i skiver
1/2 selleriknold, i tern (1cm)
5-6 kartofler, i tern (1cm – lad 1 kartoffel være hel)
2 glas hvidvin
2 dåser hakkede tomater
1 liter kraftig grøntsagsbouillon
Et helt hvidløg, knust og finthakket
Friske krydderurter – fx basilikum, rosmarin og timian
1 dåse borlottibønner eller store hvide bønner
Evt. suppenudler
Salt, peber og olivenolie

Tilbehør (Pesto)

1 pose pinjekerner
1 god håndfuld frisk basilikum
1 fed hvidløg
1 tsk. salt

Revet parmesanost
Citronsaft
Groft surdejsbrød med velsaltet smør

Sådan gør du

1. Find en stor gryde frem, og steg løg, pancetta og bladselleri i 8-10 minutter, til de begynder at tage farve. Jo mere røget pancettaen er, jo bedre – og alternativt kan en god bacon eller chorizopølse også danne en fin base.

2.Tilsæt squash, gulerødder, selleri og kartofler, og steg videre under jævnlig omrøring i 5-10 minutter. Hæld herefter de to glas hvidvin ved, og lad vinen koge ind. Husk også at skænke et glas til dig selv!

3. Tilsæt herefter hakkede tomater, grøntsagsbouillon, hvidløg og krydderurter. Rør godt rundt, og lad retten simre i mindst en times tid – gerne længere.

4. Hvis du bruger friske bønner – hvilket altid kan anbefales frem for dåsebønner – skal du huske at bløde dem ud i vand aftenen før og koge dem i mindst 1 time (eller 30 minutter, hvis du har en trykkoger), før du bruger dem. Husk at beholde noget af kogevandet, som kan give masser af ekstra smag til suppen. Dåsebønner fungerer dog også fint i en minestrone, så længe du først hælder dem i til sidst, så du ikke får kommer til at smadre dem ved omrøring. De behøver kun lige at simre med i en 4-5 minutter, før retten serveres.

5. Suppenudler eller andre typer pasta (eller eventuelt ris) er også dejligt tilbehør i en minestrone – og mætter ekstra godt, hvis der er mange spisegæster. Sørg dog for at koge dem ved siden af og hælde dem i retten ved servering, da de ellers vil suge for meget af den gode væde fra suppen. Dit vinglas vil i øvrigt for længst være tomt på dette tidspunkt, så husk at skænke et glas til, hvis du ikke allerede har gjort det.

6. Før servering tages den hele kartoffel op af suppen. Mos den med en gaffel, hæld den tilbage i minestronen, og rør rundt – et voilà: Suppen får nu en dejligt tyk konsistens på grund af stivelsen. Du kan eventuelt også tilføje lidt kogevand fra pastaen, hvis den ønskes endnu tykkere.

7. En minestronesuppe kan serveres med alt fra revet parmesanost til hakket persille på toppen. Hvis du har overskuddet og overblikket, kan du for alvor få englene til at synge ved lige at bruge nogle minutter på at lave din egen pesto (gør det eventuelt, mens suppen simrer): Hæld pinjekerner, frisk basilikum (stængler og blade), hvidløg, salt revet parmesan og et lille skvæt citronsaft i en skål, og giv blandingen et halvt til et helt minut med en stavblender, indtil den er grov og ensartet.

8. Servér minestronen i gryden midt på bordet, så folk selv kan øse op. Hæld en skefuld pesto oven i hver portion, rør rundt, og nyd den himmelske duft og smag. Servér sammen med et godt surdejsbrød eller flutes og masser af godt smør.

Prego!


Note

Jeg varierer typisk min minestrone med pastinak, persillerod, bladbeder og spinatblade. Jeg undlader dog at bruge porrer, da de har det med at tilføje en alt for skarp og karakteristisk smag, der forstyrrer rettens balance.

Tørrede chiliflager fungerer godt som valgfrit tilbehør til dem, der gerne lige vil have en smule ekstra “spark” i suppen. Pas dog på med at bruge chili i selve retten, da det let kommer til at gå ud over den rare, runde smag.

Hvis du ligesom jeg har et enormt upassende forhold til ost, kan du prøve at servere brød med skæreost på, som kan dyppes i minestronen. Det er en guilty pleasure, du muligvis aldrig slipper af med, når du først har prøvet det – så er du advaret!


Fotos: skribenten.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Morten Skovgaard arbejder som oversætter/journalist, lydstudieejer og fotograf med både ord, lyd og billeder og kender til deres utrolige magt – særligt i kombination med de sociale medier, som han også arbejder med. Hans akademiske baggrund er sprog- og filosofistudier på Roskilde Universitet, og han interesserer sig for både dansk og udenlandsk politik og medier. Verdens smuldrende sammenhængskraft, den tiltagende polarisering af de politiske yderfløje og spredningen af løgne og irrationelle tendenser bekymrer og indignerer ham. Morten er optaget af den svære balancegang mellem på den ene side at udvide det politiske "midterrum" for at inkludere flere mennesker fra begge fløje og samtidig sige klart fra over for ekstremisme og manipulation af enhver art. Morten er gift og bor i København.

Seneste artikler om Mad