STRESS & KEDSOMHED // KRONIK – Hvordan er det overhovedet muligt at kede sig i en verden, hvor stress i stigende grad bliver opfattet som et problem for folkesundheden? Med flere og flere stressede virker det paradoksalt, at kedsomhed nu også er dukket op som et voksende problem. Kedsomhed er blevet så udbredt og problematisk for både individ og samfund, at det undersøges og diskuteres, hvad kedsomhed egentlig er, hvem der keder sig over hvad og med hvilke konsekvenser? Kedsomhed er ved at blive spændende.
Siden 2015 har The International Society of Boredom Studies afholdt årlige konferencer og udgivet et tidsskrift om kedsomhed, og i de senere år er der kommet flere og flere undersøgelser af kedsomhedens væsen og omfang.
I Danmark er der bl.a. et projekt ved Aarhus Universitet, som skal undersøge forskellige dimensioner ved kedsomhed, fx hvordan kedsomhed kan have indflydelse på fjendtlig adfærd på internettet. Og i 2016 viste en undersøgelse, at danske skolebørn keder sig så meget, at det fjerner deres opmærksomhed fra undervisningen. Eleverne fortæller om, hvordan de søger ind i mobiltelefonens elektroniske univers for at komme væk fra den kedsommelige hverdags generende ubehag.
Begrebet kedsomhed, som det bruges i dag, blev først alment udbredt, da den industrielle revolution gav mange flere mennesker end tidligere mulighed for at “spare tid”, som det hedder
Voksnes kedsomhed er også blevet undersøgt. Det viser sig, at voksne, som keder sig, har en øget tendens til at blive ondskabsfulde, og at kedsomhed spiller en rolle i fremkomsten af sadistiske tendenser, både i hjemmet og på arbejdspladsen. Generelt kobles kedsomhed desuden til afhængighed af stoffer, alkohol, tobak, sex, spil, internet mm. Desuden er der statistisk belæg for en kobling mellem kedsomhed og både depression og selvmord.
Kedsomhed udløser let moralsk fordømmelse
Det kunne jo ligne et empirisk grundlag for Søren Kierkegaards opfattelse af kedsomhed, som roden til mange onder. Det er dog stress, som kalder på den største sundhedspolitiske opmærksomhed. Stress har enorme menneskelige omkostninger og er dyrt for virksomhederne og det offentlige. Ikke mindst det sidste skaber naturligvis stærk politisk bevågenhed. Men hvad så med kedsomhed, som trives langt mere i det skjulte, men sandsynligvis har ganske store konsekvenser for både det enkelte menneske og for samfundet?
Kedsomhed udløser let en moralsk fordømmelse i modsætning til stress, som er en officiel lidelse, der kalder på omsorg og hjælp. Det skyldes måske, at kedsomhed, under den latinske betegnelse acedia, var en af kristendommens syv dødssynder. Det syndefulde var menneskets sløvsind, dovenskab og mangel på deltagelse i Guds skaberværk, som resulterede i, at mennesket blev grebet af en passiv meningsløshed. Det er en beskrivelse, som ikke ligger langt fra nutidens ordbogsdefinition af kedsomhed, hvor begrebet sættes i forbindelse med tilstødende og passive begreber som sløvsind, ligegladhed, ugidelighed, apati, hensynke, tørre ind o.l.
Er det at kede sig et træk hos det enkelte menneske, eller er det verden, som er blevet mere kedelig, fordi den ikke længere stiller meningsfulde krav til os, og måske ikke kræver vores dybeste engagement?
I mere moderne betydning har man kun talt om kedsomhed i nogle få hundrede år. Det virker ikke helt forkert at kalde det moderne menneskes kedsomhed for en slags luksus. I hvert fald blev begrebet kedsomhed, som det bruges i dag, først alment udbredt, da den industrielle revolution gav mange flere mennesker end tidligere mulighed for at “spare tid,” som det hedder.
Sandsynligvis havde vores forgængere nok at gøre med at sikre sig mad og sikkerhed, så kedsomhed i vores forståelse af ordet var ikke en reel mulighed. På den baggrund er det interessant at få undersøgt, om der kunne være en sammenhæng mellem kedsomhed på den ene side og materiel overflod, velstand, velfærd, forbrugsmuligheder og social tryghed o.l. på den anden side.
Kedsomhed i dag
Selvfølgelig har der også tidligere eksisteret noget, som var beslægtet med kedsomhed, men som ikke var den nævnte dødssynd. Det kunne være den spleen eller weltschmerz, som i 1700-tallet og frem beskrives som en tilstand af livslede hos mennesker, der mente at have oplevet alt, så der efterhånden kun var den farveløse gentagelse tilbage. Spleen var en form for ubehag og livskvalme, som primært ramte adelen og de velstillede. Det kunne naturligvis være en indikation af en skjult og ubehagelig sammenhæng mellem velstand og en eller anden form for kedsomhed. Men hvad menes der, når vi taler om kedsomhed i dag?
Er det at kede sig et træk hos det enkelte menneske, eller er det verden, som er blevet mere kedelig, fordi den ikke længere stiller meningsfulde krav til os og måske ikke kræver vores dybeste engagement? Har vi fået så meget frihed, selvbestemmelse, velstand og velfærd, at et dybt engagement i livet og verden omkring os ikke længere er nødvendigt?
Bliver vi stressede af at jage rundt for ikke at kede os, fordi der er for lidt nødvendighed i vores tilværelse? Eller keder vi os, fordi vi sanseløst stresser rundt efter alt for mange ligegyldige og meningsløse aktiviteter med kedsomhed som resultat?
Og hvad med den paradoksale samtidighed mellem stress som folkesygdom og kedsomhed som et mere og mere udbredt fænomen? Bliver vi stressede af at jage rundt for ikke at kede os, fordi der er for lidt nødvendighed i vores tilværelse? Eller keder vi os, fordi vi sanseløst stresser rundt efter alt for mange ligegyldige og meningsløse aktiviteter med kedsomhed som resultat?
En bredt accepteret psykologisk definition af kedsomhed er, at der er tale om en vedvarende oplevelse af at ville, men ikke være i stand til at deltage i tilfredsstillende aktiviteter. Denne videnskabelige definition kan naturligvis rumme mange forskellige betydninger. Men der er grund til at kigge lidt nærmere på kedsomheden og de samfundsmæssige konsekvenser af individuel kedsomhed, som efterhånden er ganske godt undersøgt, men ikke voldsomt diskuteret, som tilfældet er fx med stress.
Kedsomhed som meningstab
Den engelske sociolog Anthony Giddens har skitseret en udvikling, hvor engagementet i det samfundsmæssige fællesskab og den politiske offentlighed undermineres af kedsomhed, fordi det i mindre og mindre grad giver mening for det enkelte menneske at engagere sig i et politisk fællesskab med retning og idéer om fremtiden. Den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen skriver i bogen Kedsomhedens filosofi, at kedsomhed indebærer et meningstab, og hvis “kedsomheden øges, betyder det, at der er en alvorlig fejl ved samfundet eller kulturen som meningsgivende”.
I forlængelse af disse mere teoretiske overvejelser viser undersøgelser, at kedsomhed kan være katalysator for mere destruktive forsøg på at skabe det meningsgivende engagement, som kedsomhedens eksistentielle tomrum har undermineret. Hvis kedsomhed resulterer i, at mennesker har svært ved at finde noget, som er vigtigt nok til at engagere sig dybt i, så kan svaret være at opsøge stadig mere ekstreme aktiviteter.
En engelsk undersøgelse viser desuden en mulig sammenhæng mellem kedsomhed og fremvæksten af mere ekstreme politiske standpunkter og konfliktsøgende ytringer
Andre undersøgelser peger på kedsomhed som den centrale markedsmekanisme, der fremmer et konstant voksende forbrug af varer og ydelser, som efterhånden har ganske marginal betydning for forbrugernes livskvalitet og eksistentielle tryghed. Forskellige former for det, vi kalder nye misbrugsfænomener, kobles også til kedsomhed: spil, sex, arbejde, motion, kropsdyrkelse, ekstremsport, det konstante behov for nye oplevelser osv. En engelsk undersøgelse viser desuden en mulig sammenhæng mellem kedsomhed og fremvæksten af mere ekstreme politiske standpunkter og konfliktsøgende ytringer.
Når den foruroligende følelse af rastløs kedsommelighed rammer os, er det let at række ud efter vores smartphone eller andet, som giver en velkendt, men kortvarig oplevelsesrigdom. Det kan være mere og mere arbejde, ofte i en selvforglemmende mængde. Det adspreder os, selv om det resulterer i en stress, hvor vi ikke kan identificere os med det, vi foretager os.
Travlhed dækker over indre mangel
I Opbyggelige Taler i forskellig Aand viser Søren Kierkegaard, at travlheden er noget ydre og ofte dækker over en indre mangel eller en mangel på at kunne engagere sig, ikke kun i noget interessant, men i noget værdifuldt. Det er denne aktivitet, som vi med Kierkegaard kan kalde for sanseløs, også selv om den kan være økonomisk nødvendig for vores livsform, livsstil eller ambitioner. Men som refleksion kan vi bruge ordet “sanseløs” til at beskrive den aktivitet, som har mistet orienteringen. Man kan også være sanseløs af fx sorg, angst og frygt, men også af kedsomhed, hvor aktiviteten altså bliver et forsøg på at skjule og dulme sorgen, angsten, frygten eller kedsomheden.
Kedsomhed kan dække over stærke følelser af magtesløshed, fordi man ikke formår at skabe en dyb forbindelse med verden og ikke kan opleve noget, som er betydningsfuldt nok til at kunne engagere en i livet og give livsfylde.
Ved en forelæsningsrække i slutningen af 1930’erne spurgte filosoffen Martin Heidegger: Hvad er menneskets faktiske tilstand? Han gav selv svaret: Vores tilstand er sådan, at intet længere bevæger os dybt. Med det mente Heidegger, at verdens gang, samfundet, kulturen og det politiske efterlader os tomme på trods af alt det, som hele tiden sker og hele tiden kommunikeres til os.
Om få år er det 100 år siden, at Heidegger beskrev sin egen tid på den måde. Men det forekommer også at gælde i dag, måske i endnu større omfang. Kedsomhedens udbredelse er et eksempel på, at jo mere avanceret samfundet og kulturen bliver, jo mere bliver de risici, vi stilles over for, af eksistentiel karakter for det enkelte menneske – og jo mere stillingtagen kræves der af os.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
