Katrine Axholm: Nu skal vi rigtig hygge os

Katrine Axholm 22.10.2017

Når Katrine Axholm og hendes familie tager på ferie, pakker hun kufferten efter et uopnåeligt glansbillede. Hun ser for sig et idylliseret billede af en familie, hvor alle er glade – hele tiden. Hvor alle har de samme behov, og hun og manden får kysset og plejer kærligheden til hinanden. Men så vågner hun op til virkeligheden, der består af helt almindelige mennesker med behov og lyster – og som ikke nødvendigvis gider at hygge på kommando.

Min familie og jeg holder hvert år efterårsferie hos mine svigerforældre i Sydspanien. Det er en ferie, vi glæder os til. Vi har helt faste ting, vi skal på lige præcis den ferie.

Restauranter, vi skal spise på, steder vi skal besøge, og strande vi skal bade fra. Når jeg går rundt i uldundertrøje og lange bukser og pakker klipklapper og bikini i min kuffert, er det et svært idylliseret billede jeg har af den ferie, som vi har været på i mere en ti år efterhånden.

Min mand og jeg er rørende enige om hvert et træk, vi foretager og får kysset en helt utrolig masse

Jeg ser mig selv i en liggestol, mens mine børn leger stille (så jeg kan tage mig en lur i solen) og bader helt konfliktløst i poolen i timevis. Jeg ser os tulle til stranden og spise grillede rejer på en strandbar. Alle er glade.

Børnene plager ikke, brokker sig ikke og skændes ikke. Min mand og jeg er enige om hvert et træk, vi foretager. Vi får kysset og finder romantiske stunder. Og så vågner jeg.

Drøm vs virkelighed
For når vi endelig kommer af sted, er virkeligheden nemlig en anden. Vi er fire mennesker med fire sæt vekslende behov og lyster. Vi er på besøg hos to mennesker (mine svigerforældre), som lever deres hverdag, har deres daglige rytmer og rutiner og som selvfølgelig også har deres agenda for, hvad der skal foregå.

Virkeligheden er med andre ord ikke som min drøm om den perfekte ferie.

Jeg gider ikke brok over, at vi skal se endnu et museum, at det er for varmt eller for langt at gå og plagerier om hvornår vi skal hjem til poolen

Udfordringen er, at jeg tror mit liv skal være problemfrit. At jeg og alle omkring mig skal være glade fra morgen til aften. At vi bare skal møghygge os, uden at behøve at forhandle, gå på kompromis eller opdrage.

Jeg tror åbenbart, at når jeg har alt det, jeg kunne ønske mig, når rammerne er i orden (og hvem kan forlange mere end 25 grader, sol og swimmingpool, rart selskab og lækker mad i lange baner midt i oktober?) så betyder det, at det ikke er i orden af være i dårligt humør, momentvis at synes at mand og børn er en samlet flok nar-hatte, som gerne snart må gå en meget lang tur på stranden, så jeg kan få noget fred med min bog. Jeg må ikke være irriteret eller træt, for se nu alt det jeg har at være taknemmelig for.

Hyg så for helvede

Jeg er opdraget sådan. Nu er det tante Odas fødselsdag, så nu skal vi saftsusme hygge os. En, to, tre hyg for helvede. Juleaften skal vi ikke have nogen konflikter, for det er jo jul og vi skal have det rart sammen i familiens skød. Man skal ikke lade solen gå ned over uvenskab og al den slags sludder.

Jeg skal også holde tungen lige i munden, for ikke at give den uvane om, at man kan hygge sig på kommando, bare fordi det er jul, ferie eller farmors fødselsdag videre til mine børn.

Når jeg ligger på stranden med min bog, når vi sidder om aftenen med den lækre mad og udsigten over middelhavet eller når vi kører en tur i bjergene, for at opleve nye spændende steder, så gider jeg sgu ikke noget vrøvl. Jeg gider ikke brok over at vi skal se endnu et museum, at det er for varmt eller for langt at gå og plagerier om hvornår vi skal hjem til poolen.

Jeg vil gerne lære både mig selv og mine børn, at vi er ok også selvom vi ikke altid er glade og artige og taknemmelige. Vi er også elskeværdige når vi er trætte, ugidelige og utålmodige

Men det er altså bare ærgerligt for mig, hvis ikke jeg gider det, for det er vilkårene ved at være menneske og derfor er jeg også nødt til at lære mine børn, hvordan de tackler det mange facetterede følelsesliv, vi alle har inden i os.

Jeg kan ikke forvente, hverken af mig selv eller af andre, at vi skal hygge os, fordi det skal vi bare. Hygge kan ikke bestilles, lige så lidt, som at man ikke være lykkelig hele tiden. Jeg vil gerne lære både mig selv og mine børn, at vi er ok også selvom vi ikke altid er glade og artige og taknemmelige. Vi er også elskeværdige når vi er trætte, ugidelige og utålmodige. Jeg øver mig stadig.

Topbillede: Hygge af RitaE på Pixabay

Katrine Axholm

Jeg er uddannet terapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København. Derefter har jeg taget en gestaltterapeutisk overbygning på Københavns Gestalt Institut. Jeg har også deltaget på flere sommerkurser arrangeret af GATLA (Gestalt Association Los Angeles). Jeg kender alt til at skulle få en hverdag til at fungere og samtidig bevare gnisten og nærheden i mit (efterhånden gamle) parforhold. Jeg ved også hvad det vil sige at være alt for optaget af, hvad andre mon synes om mig og om jeg kunne leve op til deres forventninger. Jeg har været afhængig af bekræftelse og anerkendelse og at få kærligheden på den helt specielle måde, som kunne fylde mit store indre usikre hul. Jeg er mest af alt optaget af parforholdet. I den relation kan vi lære allermest om os selv og jeg tror ikke det er tilfældigt hvem vi forelsker os i. I parforholdet kan vi udvikle os og blive bedre mennesker med endnu mere at give, både til os selv, men også til andre. Ud over at have sessioner med klienter i min praksis, bliver jeg jævnligt brugt som ekspert i radio, skrevne med. Lige nu er jeg ved at optage en programrække til TV3 om parforhold, som bliver vist til efteråret 2017. Meld dig til mit nyhedsbrev, så skriver hører nu nærmere, når jeg ved, hvornår programmerne bliver sendt. Læs mere på axholm.com