Kære Mette og Lizette,
Det er mit håb, at I læser mit brev med den intention, det er skrevet. Jeg skriver ikke til jer for at provokere eller være unødigt kritisk.
Jeg skriver til jer, fordi I er det eneste håb, der er tilbage, hvis stresskurven skal knækkes i Danmark.
I ved om nogen, at arbejdsbetingede psykiske sygdomme har udviklet sig til et alvorligt sundhedsproblem. Så alvorligt at Statens Institut for Folkesundhed hævder, at det nedsætter middellevealderen med 6-7 måneder. Det lyder måske ikke af meget, men alene det at arbejdsbetingede psykiske sygdomme kan måles på livslængden, er faktisk alarmerende. I ved også, at flere og flere danskere føler sig alvorligt stressede, og I ved, at flere og flere bliver sygemeldt. Det går den forkerte vej.
Ganske få med magt har som I erkendt de negative konsekvenser af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. I er endda gået så vidt som at mene, at vi bør siddestille det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Det gjorde du allerede som beskæftigelseminister Mette, da du i 2013 fik det indskrevet i Arbejdsmiljøloven. Du, Lizette, sagde det som noget af det første, da du tiltrådte som ny forkvinde for LO.
Til trods for at det at arbejde med og sikre et godt psykisk arbejdsmiljø er komplekst, har I to holdt fast i, at ingen skal blive syge på grund af deres arbejde. I har også erkendt, at et moderne arbejdsmarked giver mange mennesker psykiske belastninger, stressskader og nedslidning.
Psykiske sygdomme grundet arbejde er i dag den næsthyppigst anmeldte erhvervssygdom
Ved flere lejligheder har I også begge sagt, at det er et voksende problem, der skal gøres noget ved.
Og det er derfor, jeg skriver til Jer. I virker oprigtige, jeg tror på, at I begge gerne vil gøre noget ved det.
Det er blevet værre
Det, der kendetegner en ”moderne” organisation i dag er, at kravene til produktivitet er væsentligt forøget. Det gælder især inden for det offentlige. Samtidig begrænses brugen af de resurser, man er villig til at bruge for at løfte produktiviteten. Det betyder oftest, at den enkelte organisations ambitionsniveau ikke længere matcher de hænder og hoveder, der skal løfte opgaven. Vi er simpelthen blevet for få til at skulle løfte for meget. Her er det vigtigt for mig at understrege, at vi ikke taler om en tvang, der bunder i “økonomiske omstændigheder” men om en holdning til hvor meget rovdrift man vil udsætte sine medarbejdere for og hvor lidt man vil bruge på det. Hvilket jeg vil kalde ideologi. En ideologi, som jeg ved, strider mod jeres værdier.
Et andet kendetegn ved mange moderne organisationer er, at kravene til kvalitet er svækket. Det er virkelig paradoksalt, når vi samtidig aldrig har været så veluddannede. I ved sikkert også om nogen, at det er i kvaliteten af det arbejde, vi leverer, at trivslen skabes, ikke blot i kvantiteten. Kan vi ikke levere kvalitet med bagrund i en høj faglighed, opstår der et integritetsdilemma, der handler om, at medarbejderne sættes i et urimeligt dilemma, som udfordrer deres integritet. Ikke bare som fagperson, men i høj grad også som menneske.
Det giver stress. Ja, man kalder det faktisk moralsk begrundet stress i dag.
Psykiske sygdomme grundet arbejdet er i dag den næsthyppigst anmeldte erhvervssygdom. Ud af i alt 21.318 anmeldelser til Arbejdstilsynet i forbindelse med erhvervssygdomme havde 22 procent (4646) deres udspring i psykisk sygdom. Cirka en femtedel af langvarigt sygefravær skyldes i dag det psykiske arbejdsmiljø.
I den mildere ende, hvor vi ”kun” snakker om sundhedsskadelige påvirkninger, var det 8582 (28 procent) opstået i samspillet mellem de negative faktorer ved arbejdslivet og risikoen for negative psykiske konsekvenser.
Det er på tide, at vi erkender, at der kun er en vej ud af stressen, og det er en opblødning af ledelsesretten kombineret med mere lovgivning
Til trods for disse sagers alvorlige konsekvenser i form af mistrivsel, sygefravær eller førtidspension udstedte Arbejdstilsynet kun 1019 påbud (2013). Dog skal det retfærdigvis påpeges, at det tal kan være vokset i 2016. Arbejdstilsynet har i perioden 2013-2016 gennemført en del tilsyn, som udelukkende har fokus på det psykiske arbejdsmiljø. De tal venter vi stadig på.
Vi kan dog imidlertid allerede nu roligt konkludere, at der findes et misforhold mellem omfanget af arbejdsbetingede psykiske lidelser/sygdomme og Arbejdstilsynets indsats mod dårligt psykisk arbejdsmiljø. Ikke at Arbejdstilsynet ikke gør, hvad det kan. Tilsynet har simpelthen bare ikke de beføjelser og resurser, der skal til.
Ledelsesretten står i vejen
Vi må i dag, trods velmenende intentioner og tiltag, stadig konstatere, at den er gal med arbejdsmiljøet. Helt gal.
Det, som undrer mig mest – og sikkert også jer – er, at vi ved rigtig meget om årsagerne til psykiske arbejdsmiljøproblemer. Og ikke nok med det; vi ved nok til helt at eliminere problemet. Hvorfor sker der så ikke mere? Hvor mange skal på førtidspension eller dø om året, før der for alvor bliver sat ind? Hvor stor en samfundsøkonomisk byrde skal det være, før der sker noget?
Ser vi på nogle af årsagerne til stress og sygefravær, popper ledelse og ledelsesstil op som en af de væsentligste. Og her er et sandt paradoks, for det er jo også sådan, at – og jeg citerer fra et notat mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO (1979): ”Arbejdstilsynet, som jo er den eneste myndighed, der kan komme med påbud omkring arbejdsmiljøet, har ikke kompetence i sager, hvor et dårligt psykisk arbejdsmiljø udspringer af ledelsesbeslutninger og dispositioner eller generelle ledelse- og samarbejdsforhold samt relationen mellem de ansatte og deres forhold til ledelsen”.
Et kæmpe paradoks. For mens ledelse og ledelsens dispositioner og prioriteringer altså er en af de væsentligste årsager til stress, mistrivsel og sygefravær, står vi uden muligheder for at kunne gøre noget ved det, på grund af ledelsesretten.
Mener I, at ledelsesretten er en hellig ko, der ikke må slagtes? Mener I, at hensynet til ledelsesretten går forud for medarbejdernes trivsel og sundhed?
Jeg er med på, at årsagerne til stress og mistrivsel kan være meget andet end dårlig ledelse, og jeg er også med på, at det at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø kan opleves som vanskeligere og mindre håndgribeligt end røg, møg og støjproblematikker.
Men det er altså ikke hele forklaringen. Som årene går, er det blevet mere og mere tydeligt, at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er hæmmet af politiske grunde og ikke mindst hensynet til ledelsesretten. Er I ikke enige med mig i, at hvis ikke lederne formår at lede og fordele arbejde, uden at medarbejdere får stress eller andre psykiske lidelser/sygdomme, så er de ikke deres ansvar voksent?
Tror I også, som jeg, at det snart er på tide, at vi erkender, at der kun er en vej ud af stressen, og det er en opblødning af ledelsesretten og mere lovgivning?
Vi mangler mere lovgivning
Kære Mette og Lizette. Mener I at ledelsesretten er en hellig ko, der ikke må slagtes? Mener I, at hensynet til ledelsesretten går forud for medarbejdernes trivsel og sundhed? Mener I ikke, at ledelsesretten er et kæmpe privilegium, som samtidig skal administreres på en måde, så medarbejderne ikke bliver syge?
Engang måtte man slå sine lærlinge. Det satte lovgivningen en stopper for. Engang måtte man bruge asbest og epoxy. Det satte lovgivningen også en stopper for.
Tror I ikke, at mere lovgivning kunne bane vejen for mindre stress på danske arbejdspladser? Medarbejderens ve og vel skal ikke være genstand for forhandling, men snarere være en grundlovsikret ret.
Kunne I i det mindste ikke overveje, om man som i Sverige fik en lov, der forskriver, at alle virksomheder skal have en plan for, hvordan de forbygger stress? Kunne vi ikke opbløde ledelsesretten (ikke afskaffe den) f.eks ved at give Arbejdstilsynet de beføjelser og kompetencer, der skal til, så vi så småt kan begynde at få kurven til at bevæge sig nedad?
De bedste hilsner
Thomas Milsted
Foto: Pixabay
POV lønner ikke sine skribenter. Hvis du kan lide min artikel kan du sende penge via MobilePay. Jeg har valgt ikke at modtage donationerne selv, men at donere dem til Kirkens Korshærs arbejde. Deres MobilePay er 40 16 87 88
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og