POLITIK // ANALYSE – Når regeringen – og andre partier – bliver grønne, har det som regel været klare indicerer på, at der er et snarligt folketingsvalg under opsejling. Det grønne appellerer i den grad til den klimabevidste ungdom, hvoraf mange frygter, at jorden står over for sin undergang, men med krigen i Ukraine har de grønne udspil nu fået en anden og langt mere jordnær legitimitet, der også rækker dybt ind det brede middelklassesegment, hvor den russiske gas spiller en afgørende i rolle i hverdagen.
Både for opvarmningen af vores huse, men også for opretholdelsen af vores industriproduktion og dermed i sidste ende for finansieringen af hele vores velfærd.
Regeringen præsenterede tirsdag formiddag sit udspil, ”Danmark kan mere II”. Det er ambitiøst, men det er også nødvendigt i den nye alvorlige situation, der er en direkte konsekvens af den nye sikkerhedspolitiske situation i verden og som indirekte er fulgt i kølvandet på Putins invasion af Ukraine. Det gælder ikke mindst den russiske gas.
Putin tvinger os til grøn omstilling
Klimapolitik er blevet til energipolitik og energipolitik er blevet til sikkerhedspolitik. Mange har ikke forstået det før, nok fordi man ikke har haft fantasi til at forestille sig Putins aggressive skridt, men med en gaspris på himmelflugt står omkostningerne ved at være afhængig af de russiske gasforsyninger nu lysende klart for enhver.
Aldrig før har familien Danmark diskuteret varmeforsyning, som det er sket i de seneste to måneder. Enhver har kunnet se dobbeltmoralen i, at vi sammen med EU og USA indfører de skrappeste sanktioner nogensinde imod Rusland og de såkaldte oligarker samtidigt med, at vi og andre europæiske lande stadig bidrager til at finansiere Ruslands krig ved at købe deres naturgas.
Tilslutningen til fjernvarme skal ske over de kommende fem år og til den tid er Ruslands krig i Ukraine forhåbentligt slut, og derfor er det også langt fra sikkert, at befolkningens offervilje vil være på samme niveau, når gravemaskinerne holder uden for døren
Det hænger ganske enkelt ikke sammen, og da slet ikke med den danske stat som hovedaktionær i Ørsted, der importerer og distribuerer gassen. Mens store danske virksomheder som Carlsberg, Ecco, Rockwool og andre har været under et kæmpe forbrugerpres for at afvikle eller neddrosle deres russiske investeringer, så er det stort set lykkedes statens eget energiselskab at flyve under radaren.
Der venter en kæmpe regning
Det er naturligvis ikke politisk holdbart, og derfor er flagskibet i regeringens grønne udspil da også at få omlagt de ca. 400.000 husstande, der i dag modtager naturgas, til enten fjernvarme eller til individuelle energipumper.
Det er langt fra en gratis operation, og den bliver i det kommende år en stor udskrivning for mange husstande – ikke mindst for pensionister og personer uden for arbejdsmarkedet.
Regeringen er ikke meget for at tale om den side af mønten, men her taler vi måske om en udskrivning på omkring 100.000 kr. pr. husstand, hvor en statsstøtte på mellem 8 – 20.000 kr. blot kommer til at forslå som skrædder i helvede.
På den korte bane vil statsminister Mette Frederiksen skulle forklare, hvordan hun sikrer, at den nye grønne sikkerhedspolitik ikke fører til ny ulighed i samfundet
Tilslutningen til fjernvarme skal ske over de kommende fem år, og til den tid er Ruslands krig i Ukraine forhåbentligt slut, og derfor er det også langt fra sikkert, at befolkningens offervilje vil være på samme niveau, når gravemaskinerne holder uden for døren.
Den tid den sorg, men på den korte bane vil statsminister Mette Frederiksen skulle forklare, hvordan hun sikrer, at den nye grønne sikkerhedspolitik ikke fører til ny ulighed i samfundet, som hun jo har gjort til en af regeringens mærkesager at bekæmpe.
Det er så ovenikøbet kun i forhold til forbrugerne. Også i forhold til virksomhederne vil regeringen løbe ind større udfordringer med at forklare sig.
CO2-afgift kommer til at larme i erhvervslivet
Regeringen vil i forlængelse af tirsdagens udspil også lancere en grøn skattereform, hvor det store slagnummer er indførelsen af en ensartet CO2-afgift på virksomhederne. Forslaget blev oprindeligt lanceret af en ekspertgruppe i starten af februar, men har af gode grunde levet et stille liv pga. den alt overskyggende krig i Ukraine.
Ekspertgruppen foreslog tre modeller – med varierende CO2-afgifter, og der er næppe tvivl om, at regeringens udspil vil give anledning til stor diskussion i erhvervskredse.
Der skal bygges energi-øer, og hvis nogen synes, det lyder dyrt, har de fuldstændig ret
Udfordringen i Danmark har gennem årtier været, at de store CO2-syndere har fået særbehandling af frygt for, at de ellers ville miste konkurrencekraft og flytte arbejdspladser til udlandet. Den frygt ligger stadig latent, og regeringen skal derfor balancere på en knivsæg, hvor den på den ene side skal sikre sig, at virksomheder betaler for den forurening, de forvolder, og på den anden side sikre, at enkeltvirksomheder ikke bliver ramt så hårdt, at de vælger at hive teltpælene op.
Regeringen betegnede selv den kommende CO2-afgift som en game-changer. Det er nok en rimelig betegnelse, men regeringens udfordring bliver i første omgang at sikre, at det game, der blive ændret, ikke kommer til at ramme dem selv, når erhvervslivet begynder at larme, og arbejdspladserne bliver truet.
Feel-good vindmøller koster kassen
På feel-good-siden vil regeringen stadig udbygge den vedvarende energi i form af vind og solvarme. Energien herfra skal firedobles frem til 2030 og stadig bidrage betydeligt til, at Danmark kommer i mål med sin energimålsætning om 70 pct. CO2-reduktion.
Debatten vil højest blive til en lille sten i regeringens sko, og det skal der mere end en krig til at ændre på
Det lyder alt sammen godt, men erfaringerne har vist, at de store vindmøller på land og nær ved kysten har udløst massive lokale folkelige protester, der ikke flugter med den idylliske målsætning om selvforsyning på basis af naturens kræfter. Vindmøllerne skal derfor langt ud på havet. Der skal bygges energi-øer, og hvis nogen synes, det lyder dyrt, har de fuldstændig ret.
Siger nej til a-kraft
Regeringens udspil er blottet for a-kraft. Det blev igen slået fast af klimaminister Dan Jørgensen, at der ikke er nogen planer om at indarbejde atomkraft i den danske energiforsyning.
Flere partier på højrefløjen har ellers i stigende grad gjort a-kraft til deres mantra, men det mangler stadig opbakning i befolkningen, og så længe de regeringsbærende partier, Socialdemokratiet, Venstre og Konservative, holder sig ude af diskussionen, vil atomkraft på dansk jord næppe for alvor få ben og gå på. Debatten vil højest blive til en lille sten i regeringens sko, og det skal der mere end en krig til at ændre på.
Læs mere om politik på POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
