USA & NYKONSERVATISME // KULTURANALYSE – Pointen med Trumps tariffer og told er ”at komme tilbage til den tid, som var, førend verden gik af lave … Dengang, guldglorierne om helgenstatuernes hoveder var lavet af rigtigt guld og ikke bare forgyldte; dengang kvinder var kvinder, og mænd var mænd; og dengang brødet og vinen for alvor transformeredes til Kristi kød og blod og ikke bare reduceredes til en symbolsk erindring om et påskemåltid fejret for næsten 2.000 år siden”. Etnolog Karen Schousboe tager et kulturanalytisk greb på amerikansk politik. Det handler om noget andet, end vi tror.
Det er et beklageligt faktum, at forsøg på rationelt at gennemskue præsident Donald Trumps og hans vicepræsident J.D. Vances agenda støder på uoverstigelige vanskeligheder.
Det bedste, man kan sige herom, er, at der intet rationelt er ved at forsøge at forstå den globale handelskrig, som de just pålagte tariffer har sat i værk. Vi er endnu ikke færdige med at kortlægge de ufattelige trillioner af værdier i form af luftkasteller, der er tabt, siden tarifferne trådte i kraft. Flere kommer som bekendt til, hvis man skal tro meldingerne fra præsidenten.
Det er i det perspektiv, vi skal lytte til Vances tale i München og hans angreb mod Europa som kapitalismens højborg, hvor alt efter hans opfattelse er blevet til luftfrikadeller og falske identitetsmarkører
Men, som Marx skrev i Det Kommunistiske Manifest, til slut er ”Alles Ständische und Stehende verdampft”. (Vi kender i Danmark nok bedst citatet på engelsk: ”All that is solid melts into air”).
Og det er naturligvis også meningen med Trumps (eller rettere: J.D. Vances) ageren.
Pointen er, at Marx – og mange før og efter ham – meget præcist vidste, hvorledes den globale kapitalisme ville resultere i, at alt, der muligvis indledningsvis ikke syntes at kunne prisfastsættes på det globale marked, alligevel til slut ville ende op med at få et prisskilt hæftet på sig.
Enhver glorie ville forsvinde, skrev Marx, som det er værd at citere i sin helhed: ”Borgerskabet har effektivt fjernet glorien fra enhver handling, der tidligere var agtet og æret. Den har omskabt lægen, advokaten, digteren, videnskabsmanden til lønarbejdere.” Og, kunne vi tilføje, landsbyen til en forstad.
J.D. Vance vil tilbage til før, tiden gik af lave
Nu er dette essay ikke på nogen måde tænkt som et forsvar for kommunismen. Som konservativ vil jeg naturligvis insistere på, at der selvfølgelig skal være plads til et velfungerende marked. Kun skal der herske præcise åbnings- og lukketider samt naturligvis fælles regler for rammerne, inden for hvilke markedsmekanismerne skal udfolde sig.
Eksempelvis er det derfor liberal politik at privatisere vores museer og give dem lov til at opkræve entréindtægter, mens det er konservativ politik at sikre, at adgangen til vores historie og kulturarv er gratis.
I mine øjne er det sidste synspunkt netop agtværdigt, idet det anerkender, at selv i en ”moderne” verden bør ”noget” være glorificeret og derfor uden påhæftet ”prisskilt”. Hvorimod ærkeliberale globalister er af den opfattelse, at alt bør underlægges markedsmekanismerne, hvorfor der skal hæftes et prisskilt på alt inklusive vores historie.
Nuvel, det er velkendt, at dersom der ikke findes fælles regler, narrer den mere kloge den mindre. Og det er naturligvis også det, vi har set globalt betragtet siden 2. verdenskrig. De bedre uddannede, klogere og lavere lønnede japanere, koreanere og kinesere narrede amerikanerne og til dels også europæerne til at sælge ud af deres konkrete og reelle værdier.
For nu bare at nævne et par eksempler blandt utallige: for amerikanernes vedkommende deres bilindustri. For europæernes vedkommende deres hjem, der er ødelagt af krydstogtskibe og masseturisme. Begge dele har skabt rigtig elendige livsvilkår for almindelige mennesker i såvel Detroit som i Venedig og Barcelona.
Vance & Co. vil da også endnu længere tilbage, nemlig til den verdensorden, som den katolske kirke instituerede før 1215; og dermed tilbage til dengang Henrik IV måtte gå til Canossa i 1077 og stod i sneen på bare fødder for at blive forsonet med Paven
Fra det hjemlige overdrev kan vi eksempelvis nævne tekstilindustrien i Herning, der i dag er transformeret til produktion af masseunderholdning i Boxen.
Det er den verdensorden, som vicepræsident J.D. Vance og hans ultrakonservative venner – mennesker som Patrick Deneen, Peter Thiel, Curtis Yarvin, René Girard, Sohrab Ahmari og Rod Dreher – forsøger at gøre op med ved at iværksætte en tilbagevenden til den verden, der var, før den gik af lave, dvs. den feudale verdensorden før borgerskabet gik i gang med at markedsgøre alt inklusive det helligste, nemlig kirken.
Paradoksalt nok finder vi her et vildt ekko af den revolution, som Martin Luther satte i værk, da han tog kampen op mod den katolske kirke, der bare udbyttede det tyske folk uden at levere varen i form af levende og evangeliske folkekirker. (Læs eksempelvis: Von dem Papsttum zu Rom fra 1520).
Når det er vildt, skyldes det naturligvis, at Luther og med ham Calvin faktisk banede verden for den ultimative markedsgørelse af frelsen.
Vance & Co. vil da også endnu længere tilbage, nemlig til den verdensorden, som den katolske kirke instituerede før 1215; og dermed tilbage til dengang Henrik IV måtte gå til Canossa i 1077 og stod i sneen på bare fødder for at blive forsonet med Paven. Eller dengang Knud den Hellige blev dræbt i Odense i 1086, fordi han krævede næfgjæld af danskerne, dvs. skat af hver ”næse” for at finansiere generobringen af England. Vi skal nok tilbage til ca. 1000, vil jeg mene.
Tolkien og Ringenes Herre
Det er tydeligt, at nogle af Vances venner er blevet helt ”neo-medievale” i deres hoveder. De drømmer om konger og herremænd, mens vi andre er mere nøjsomme og drømmer om et demokrati, der er bemandet af kloge(re) hoveder.
Men samtidig er det også tydeligt, at de ikke drømmer om at vende tilbage til den ”rigtige” mørke middelalder, men derimod om fantasi-udgaven af den: Tolkiens verden, som den udfoldes i Ringenes Herre og hans øvrige forfatterskab.
Vance & Co. drømmer om at genrejse det ”lille” liv i ”den lille by” – ”Middletown”, som stedet hedder på amerikansk; eller ”The Shire”, som dette sted hedder på engelsk. På dansk kalder vi det bare ”Holme Olstrup” som i Nissebanden
For at sige det enkelt: Vance & Co. drømmer om at genrejse det ”lille” liv i ”den lille by” – ”Middletown”, som stedet hedder på amerikansk; eller ”The Shire”, som dette sted hedder på engelsk. På dansk kalder vi det bare ”Holme Olstrup” som i Nissebanden.
Vance har selv udtalt, at den største inspiration til hans neo-konservatisme fandt han i filmtrilogien af Ringenes Herre og ikke mindst i de fire helte, der uforfærdet og modigt begiver sig på færd ud i verden for at redde deres hjemstavn, hobbitternes hjemland også kaldet ”The Shire”.
Vi ved så ikke helt, om han og hans kumpaner identificerer sig med elverfolket i Kløvedalen, men mon ikke det netop er sidstnævntes rolle? For Vance er det vist snarere rollen som den ultimative Frodo – præsten i Middle-earth – som han har taget på sig at spille. Således portrætterede Politico ham i hvert fald for nogle år tilbage. (Som bekendt er Gandalf profeten, Frodo præsten og Aragorn kongen.)
I øvrigt er det værd at erindre, at Vances finansielle investeringsfond hedder Mithril, det stærkeste metal i Middle-earth, mens Palantir (navnet på den magiske krystalkugle, der kan se ind i fremtiden i Ringenes Herre) er navnet på den softwareplatform, som er grundlagt af Peter Thiel.
Jeg tænker mig, at Vance anser grønlænderne som en slags dværge velegnede til at løfte tunge økser i bjergenes indre, mens elverfolket står for den storslåede verdensomspændende strategi
I 2017 kom firmaet Anduril til, der sælger avancerede forsvarsteknologier. Alle tre navne er ”fundet” i Tolkiens univers. Nogle taler derfor om at den moderne økonomi ikke bør betegnes som broconomy, men derimod som Middle-earth economy.
Under alle omstændigheder er disse virksomheder alle på jagt efter sjældne metaller i rå mængder. Jeg tænker mig, at Vance anser grønlænderne som en slags dværge velegnede til at løfte tunge økser i bjergenes indre, mens elverfolket står for den storslåede verdensomspændende strategi.
Hvorfor så tariffer?
Det er i det perspektiv, vi skal lytte til Vances tale i München og hans angreb mod Europa som kapitalismens højborg, hvor alt efter hans opfattelse er blevet til luftfrikadeller og falske identitetsmarkører. Vi lever ganske enkelt ikke længere i skyggen af Camelot, men i en Middle-earth bombet sønder og sammen af Morgoth, Fëanor og (the) Gollums af denne verden.
Ligeledes kan det måske forklare den ”atombombe”, som Trump forleden aften smed i hovedet på den globale verdensøkonomi og dens elite, der befolker de globale finansielle institutioner, hedgefonde, pensionskasser osv.
Pointen er nemlig, at det handler om at komme tilbage til den tid, som var, førend verden gik af lave. Og det vil sige førend alt, hvad der var ”solid, melted into air”. Dengang, guldglorierne om helgenstatuernes hoveder var lavet af rigtigt guld og ikke bare forgyldte; dengang kvinder var kvinder, og mænd var mænd; og dengang brødet og vinen for alvor transformeredes til Kristi kød og blod, og ikke bare reduceredes til en symbolsk erindring om et påskemåltid fejret for næsten 2.000 år siden, således som de senmiddelalderlige og tidligt reformerte teologer filosoferede over på hver deres vis i 14- og 1500-årene.
Kort sagt: samfund, som det er værd at investere i, fordi misbrugere og illegale indvandrere er sendt udenbys eller ned i minerne
Derfor er Vances venner professorer ved det katolske Notre Dame Universitet i Indiana, der er iscenesat som vor tids Rivendell. Selv konverterede han i øvrigt til katolicismen i 2019. Og derfor drømmer Vance om at skaffe økonomisk pusterum for den lille mands lille verden – komplet med dydige husfruer, artige børn og levende bycentre i små provinsbyer med ærkeamerikanske og uafhængige diners, grocers og indies (boghandlere).
Kort sagt: samfund, som det er værd at investere i, fordi misbrugere og illegale indvandrere er sendt udenbys eller ned i minerne.
Det pudsige er så blot, at Vance ikke har opdaget, at lige præcis den slags ”små samfund” er vi eksperter i at bygge op og holde ved lige i såvel Danmark som Grønland; hvilket gør os til verdens lykkeligste folkefærd. I øvrigt er det præcis sådan en verden, som Tolkien lod sig inspirere af, dengang han skrev sit mesterværk. Som bekendt ligger Middle Earth lidt til en side i Wales.
Læs også Morten Skovgaards long read “Opløsningstiden – kampen om demokratiet i USA”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og