Jakob Brønnum: Trump i Gandhis sted er rent hykleri

i Kultur/Politik & Samfund af
TRUMP // KOMMENTAR – Blandt de billeder, der er offentliggjort fra Trumps nyligt overståede Indiens-rejse, er det mest ærefulde ikke billederne ved det fyldte cricketstadion med det iscenesatte folkemøde eller militærparaden ved præsidentpaladset. Det er billedet af Trump ved Mahatma Gandhis spinderok. Kigger man nærmere efter, forsvinder det ærefulde imidlertid, og billedet bliver forvandlet til en utvetydig hån af det indiske folk.

Billedet er fra besøget ved Sabarmati Ashram, hvor Gandhi boede og viser den berømte Charka, Gandhis spinderok, som han brugte til sine meditative øvelser og det praktiske arbejde, der ligger i at spinde garn til sine egne klæder. Det er tydeligvis en form for moderne helligdom for det indiske folk og deres kamp for frigørelse fra det engelske kolonistyre og det indiske demokrati. Den kamp Mathatma Gandhi (1869-1948) levede og døde for. Gandhis nationalistiske kamp var som bekendt en radikal ikke-voldskamp, der knapt har sin lige i verdenshistorien, og i hvert fald ikke i moderne tid.

På Gandhis plads

Præsident Trump står ikke ved spinderokkenog smiler til fotografen, han sidder på den spindende, Gandhis plads. Over ham, foran den, står den indiske præsident Modi smilende. Trump ser opmærksomt op mod ham, ikke mod den kvinde, som samtidig instruerer ham i, hvordan den skal betjenes. Hans hænder er ikke i arbejdsstilling. Melania Trump står delvis skjult bag de andre.

Når Trump sætter sig på Gandhis plads, så begår han en hån mod den indiske befolkning, den indiske historie, den indiske præsident

At den forfængelige Trump overhovedet lader sig fotografere under Modi, kan udelukkende skyldes, at man har overbevist ham om, at pladsen ved spinderokken er mere ærefuld. At han lader sig instruere og derved belære af en kvinde for åbent kamera, er endnu mere usædvanligt, men han hører jo tydeligvis heller ikke efter.

At Melania ikke er den, der sidder og spinder, hvad der ellers ville have forenet Gandhis og Trumps livssyn på en meget sigende måde, er et af tilværelsens mysterier. Det kan – igen – kun skyldes, at Trump har fået at vide, at pladsen, hvor han sidder, hvor man skulle forvente en kvinde, hvis det havde været i den vestlige verden, er den mest ophøjede på billedet.

(Kommentaren her forholder sig til stillbilledet, som er offentliggjort, og som vi ikke kan bringe af copyrightmæssige årsager. Den fotografiske gengivelse er det, der fastholder øjeblikket og som står på historiens nethinde. Videoen her ovenfor er en nyhedsfilm, produceret af et indisk filmselskab. Den viser at øjeblikket var yderst flygtigt og at forklaringen om Gandhis spinderok, der speakes ind over inden hændelsen, således ikke kommer Donald Trump til gode. Havde de større medier som The New York Times ikke bragt billedet, ville det korte øjeblik på filmen knapt gøre indtryk på nogen, og slet ikke Trump. Der er kun fotografiet, der fastholder hændelsen i en sådan grad, at det bliver en symbolladet politisk-historisk hændelse, set af millioner af mennesker. Det er den ladning, denne tekst handler om.)

Spinderokkens altomfattende symbolik

Når det bliver så stærkt, at Gandhi bruger spinderokken som et symbol på sin kamp, sådan som man også har kunne se det i de skildringer der har været af Gandhis liv, er det, fordi symbolet både er altomfattende, hvad angår livet, eksistentielt eller åndeligt set, og samtidig yderst praktisk, ned i den enkelte detalje.

På den ene side er det at spinde garn en meditativ handling. Man må sidde stille, og arbejde med hænderne og med kroppen i en rytmisk bevægelse, som giver tankerne ro og plads.

Dette arbejde bliver derved også noget, som – i hvert fald set ud fra min vestlige livstydning – kan opfattes som et skabelsesteologisk udsagn, det vil sige noget, som har at gøre med måden og i sidste ende årsagen til, at livet viser sig for os, som det gør.

Bomulden symboliserer livet som det er, noget der bestandigt bliver til, noget der vokser ud af jorden. Mennesket ved spinderokken, i færd med at spinde sine egne klæder, symboliserer ”det nøgne menneske”, selve menneskets menneskelighed:

Ved at sidde her arbejder mennesket, for at kunne få det, man skal bruge for at gå ud i livet og leve i fællesskab med andre mennesker, nemlig klæder. At blive til som menneske blandt andre. Det er meget smukt.

Spinderokken som symbol på solidaritet

Samtidig er spinderokken i den indiske sammenhæng et symbol på en særlig solidaritet med andre mennesker, mennesker som måske næsten kun ejer et klædestykke og eventuelt enkelte andre ejendele.

Gandhi havde ikke behøvet at sidde og spinde. Han var advokat og kunne have en blomstrende praksis. Han gør det i solidaritet med de svageste i samfundet, med dem som ikke har råd til at købe deres tøj selv, og han gør det som en politisk markering, også af selvstændighed, fordi det fattige indiske folk på det tidspunkt havde været under engelsk kolonistyre i mange år.

Alt hvad Trump har foretaget sig i livet, og alt det han lader skinne igennem og skinne på sig som sin egen symbolik, er i eksplicit grad en stræben efter at vise, at han er rig, at han har et tjenerskab omkring sig

Når Trump derfor beredvilligt sætter sig på Gandhis plads ved den spinderok, som hans præsidentkollega i Indien stolt viser ham, så begår han en hån mod den indiske befolkning, den indiske historie, den indiske præsident og det menneske der fortæller ham, hvordan den fungerer, som næppe kan beskrives udtømmende.

Trump selv står nemlig for det stik modsatte. Han står for det modsatte af, hvad Gandhis symbolske redskab viser – i en grad, så man må forbløffes over en mulighed for at kunne opstille tilværelsens to basale livssyn overfor hinanden med en utilsløret klarhed, som sjældent opstår.

Luksus som Trumps varemærke

Alt hvad Trump har foretaget sig i livet, og alt det, han lader skinne igennem og skinne på sig som sin egen symbolik, er i eksplicit grad en stræben efter at vise, at han er rig, at han har et tjenerskab omkring sig, der kan udføre de basale funktioner i livet for ham, at han er hævet over livets møje og besvær og dagligdagens kamp for fornødenheder, som Gandhis Charka er symbolet på solidariteten med.

Gandhi sov på en briks på gulvet og arbejdede bevidst på at eje så lidt som muligt, Trump omgiver sig med symboler, der signalerer rigdom, uafhængighed og en individualitet, der betyder friheden til at gøre lige, hvad der passer ham, samt en basal glæde ved luksus.

Man kan sige, at Trump har luksus som sit varemærke. Trump bruger guld som en slags logo for alt, hvad han foretager sig. Helt ned til gardinerne i det hvide hus, som han har ladet skifte ud med guldfarvede gardinerne

På samme måde bor han i omgivelser, der er indrettet. som om de var gamle europæiske kongepaladser med forgyldte vandhaner, hvor Gandhi helt modsat lader netop spindingen og det billige bomuld være symbolet for sin livsstil.

Der ligger det særlige twist her, at bomulden i begyndelsen var synonym med sorte slavearbejdere i det amerikanske syden, de mennesker, hvis efterkommere i dag er overrepræsenteret i den amerikanske underklasse: De mennesker, Trump ikke kan få kontakt med som vælgere og hvis vilkår hans politik til stadighed i praksis forringer gennem bl.a. udhulingen af Obamacare og det offentlige skolesystem, som hans undervisningsminister, dollarmilliardæren Betty de Vos er aktiv modstander af, samt deregulering af arbejdsmiljølovgivning og modstand mod regler for mindsteløn.

Hjulet som livsbillede

Ved at sidde her i Gandhis sted viser Trump således en hyklerisk solidaritet med mennesker, der har mindre end ham selv. Der er imidlertid endnu et kraftfuldt symbol i spinderokken, som støder lige så stærkt mod Donald Trumps selvopfattelse og livssyn, som hans hykleri ved spinderokken: Hjulet.

Hjulet er billedet på altings sammenhæng, I den hinduistiske religiøse livsforståelse er det også billedet på altings genkomst, det cykliske, som den vestlige verden ikke lader indgå i sin kosmologi, der ikke er lineær som fremskridtet. I hinduismen vender alting tilbage i et evigt hjul, i kristendommen (og islam og jødedommen) går udviklingen frem mod “frelseshistoriens” fuldendelse, som det hedder.

Dette er modsat den indiske reinkarnationstanke, hvor livet som sådan må leves om og om igen på ny. I den lineære livsopfattelse er der kun ét liv, i den cykliske er der mange.

I den vestlige verden er der derfor helt nede i kosmologien grobund for en individualistisk livsopfattelse på godt og ondt. Det lineære er dybt forbundet med det individuelle, fordi det også kan knyttes til tanker om at udvikle sig som menneske mod frihed og frem mod stadig højere mål, en tanke, der de senere århundreder har fået følge af evolutionsforståelsen af menneskets udvikling.

Overhovedet at lade som om Trump kunne finde på nogen sinde at holde så meget som en strikkepind i hånden, er således en ren, gennemskuelig løgn

Hjulet symboliserer altings organiske sammenhæng, hvor det lineære symboliserer individualitet. Med i den lineære ligning, om man så må sige, er der derfor også f. eks. en tanke om, at man skal blive rigere og rigere, uden tanke på omkostninger for dem, på hvis bekostning, man beriger sig, hvad enten det er andre lande eller konkurrenter i forretningslivet. Selvom det kan lyde banalt, for hvem vil ikke det, så vil lige præcis Gandhi ikke det. Det er der, det hele ligger: I en afvisning af den kapitalistiske livsform, som for ham med rette kunne ses som sammenfaldende med den kolonialistiske.

Spinderokken viser respekt for og sågar skønheden i håndens arbejde, fordi den bringer én nærmere det grundmenneskelige i livet og livet selv. Overhovedet at lade som om Trump kunne finde på nogen sinde at holde så meget som en strikkepind i hånden, fremfor at sende en tjener i byen for at købe nye slips eller invitere en skrædder hjem for at tage mål til et nyt jakkesæt, er således en ren, gennemskuelig løgn.


Andre billed- og symbolanalyser af Jakob Brønnum omkring Trump:
Trump i Det sixtinske kapel
Trump som mesterbokser
Trump, Buttigieg og Alfred E. Neuman


Læs også: Jakob Brønnum: Pengeguden (Forlaget Eksistensen 2016)

Artiklen er opdateret 29. februar kl. 9.00 med enkelte afklarende formuleringer. Og ordet væv er udskiftet med spinderok. Tak til Jesper McBride for den åbenlyse rettelse


Illustration: Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jakob Brønnum er forfatter til 36 bøger. Senest er kommet "Gensyn med den store fortælling" (Eksistensen, 2019), digtbogen "Virkeligheden 2.0" (Det poetiske bureaus forlag 2019, 276 sider), "Bowie - Rockmusikeren som eksistensdigter" (Eksistensen, 2018) og digtbogen "Øjeblikkets tredje tilstand" (Det poetiske bureaus forlag 2018, 353 sider)

De senere bøger:
Nøjsomhedens tivoli (digte, 2017)
Matthæuseffekten (essay, 2017)
Den sidste passion (digte, 2017)
Lysåret (haikudigte, 2016)
Fortællinger fra undergrunden (noveller, 2016)
Pengeguden (essay, 2026)
Porten til den indre by (digte, 2016)
Argumenter mod døden (essay, 2015)
Langsomheden 1.0 (digte, 2015)
Malmö by night (digte, 2014)
Sange ved himlens port (Dylan-bog, 2014)

Hjemmeside: https://sites.google.com/site/jakobbroennumshjemmeside/

Jakob Brønnum er født og opvokset på Frederiksberg. Han har HumBas fra RUC og er cand. theol. fra Århus Universitet. Jakob Brønnum er en ofte anvendt foredragsholder (se hans foredrag på http://www.sogneaften.dk/jakob-broennum.htm). Han bor i dag i Örebro i Sverige med sin familie. Hans færøske hustru Rúna í Baianstovu (og skolekammerat fra Johannesskolen på Frederiksberg) er lektor og forsker ved socionomuddannelsen på universitetet i Örebro. Jakob Brønnum er redaktør af nettidsskriftet Den smalle bog, som han grundlagde 2016 samt af et teologisk/fagpolitisk tidsskrift. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening og i styregruppen for BogForum. Han har været formand for Den skønlitterære gruppe i forfatterforeningen og for den internationale forfatterforeningsorganisation Baltic Writer's Council. Han har skrevet for bl.a. Aarhus Stiftstidende, Bogmarkedet og Kristeligt Dagblad. Han sidder i bestyrelsen for den offentlige virksomhed Länsmusiken, Örebro og har tidligere siddet i innovationsrådet ved Örebro Universitets fakultet for humaniora. På POV International skriver Jakob Brønnum kulturstof og om etiske og eksistentielle problemstillinger.

Seneste artikler om Kultur