Søndag stemte Thailand om en ny grundlov. Da militæret kuppede sig til magten i Thailand i 2014 efter måneders politisk uro og gadedemonstrationer i hovedstaden Bangkok, smed generalerne som noget af det første den gamle grundlov i makulatoren. Nu får Thailand så en ny grundlov, som officielt giver militæret næsten uindskrænket magt. Imens strømmer turisterne stadig til.
The Washington Post har kaldt folkeafstemningen om Thailands nye grundlov for en Potemkin-afstemning. Den thailandske journalist Yechiela Pojanamesbaanstit, der har fået asyl i Danmark, fordi hun er politisk forfulgt på grund af kritiske skriverier om den thailandske kongefamilie og det manglende demokrati, frygter borgerkrig. Endda fra Burma/Myanmar, Thailands nabo, der selv har temmelig ondt i demokratiet, er der kritik af folkeafstemningen. En leder i den statsejede avis Myanmar Alinn Daily fastslog før afstemningen, at ”hvis grundloven bliver vedtaget, bliver Thailands demokrati under almindelig standard og begrænset.”
Søndag blev Thailands nye grundlov så vedtaget med cirka 62 procents stemmer til ja-siden. Hvad der fremgår mindre klart af thailandske nyhedsmedier er, at kun godt halvdelen af de stemmeberettigede faktisk stemte. ”Det betyder, at det reelt kun er en tredjedel af landets befolkning, der har sagt ja til den nye grundlov,” siger den skotske journalist Andrew MacGregor Marshall på sin åbne Facebook-side. Marshall var oprindeligt korrespondent for Reuters i Thailand, men måtte forlade landet i 2011, da han skrev en kritisk bog om landets kongehus.
Ingen har måttet diskutere eller debattere et virkelig følsomt emne, som man i enhver anden situation kunne have forventet livlig debat om og masser af events og paneler og læserbreve og artikler.
Det fremgår heller ikke af de thailandske medier, at militæret har været yderst synligt og bevæbnet i hele valgperioden, og at frygten i sig selv kan have fået nogen til at stemme ja, selvom de måske helst ville stemme nej.
Forbudt at tale om politik
Ytringsfriheden har det hårdt i Thailand, og derfor er politik generelt ikke er noget, man taler om, siger den danske journalist Anya Palm, som bor i hovedstaden Bangkok. ”Vi må ikke, for det første, og for det andet, så er der ikke en debatkultur, hvor det er god tone at respektere den andens holdning. Så her er det fornuftigt IKKE at blande sig. Det betyder selvfølgelig, at mange thailændere ikke er særlig oplyste om politik. Man skal virkelig ville det for at være informeret.”
En ting er, at det i forvejen har været forbudt at tale politik. En anden ting er, at det har været ekstra forbudt i perioden op til folkeafstemningen, hvor blandt andre dusinvis af oppositionspolitikere blev fængslet for at skrive breve om folkeafstemningen til deres tilhængere, ifølge det thailandske online-medie Khaosod.
Der har samtidig været forbud mod forsamlinger på over fem personer, og den 22. juli beordrede regeringen en måneds lukning af oppositionens Peace TV. For få uger siden blev universitetsstuderende tilbageholdt af politiet, fordi de havde opsendt balloner med ordene ”det er ikke forkert at føre valgkamp” påskrevet. Mindst 120 mennesker er blevet retsforfulgt for at kritisere grundloven, og internationale valgobservatører var ikke velkomne, ifølge Washington Post.
Ikke et rigtigt valg
”Militærets kup for to år siden har skabt en apati, som vi så komme til udtryk i søndags. Ingen har måttet diskutere eller debattere et virkelig følsomt emne, som man i enhver anden situation kunne have forventet livlig debat om og masser af events og paneler og læserbreve og artikler. Men i stedet for stemte folk for, og resultatet kom ind, og vi sidder her og behandler det, som om det var et rigtigt valg, og det var det ikke. Det var militæret, der bad thailænderne sige ja til det, militæret ville have, og det gjorde thailænderne,” forklarer Anya Palm.
Det, militæret vil have, er blandt andet, at det 500-personers store parlamentet i fremtiden i mindre grad består af politikere, der er valgt lokalt. Pladserne skal i stedet fordeles efter et forholdstalsvalgsystem, hvor hvert parti får de pladser i parlamentet, der svarer til deres stemmetal. Forholdstalsvalgets fordel er, at parlamentet afspejler vælgernes samlede holdninger, og det opfattes af mange som det mest demokratiske. Ulempen er, at tilhørsforholdet mellem vælgerne og de valgte svækkes. I Thailand betyder det helt konkret, at det bliver sværere for den tidligere premierminister Thaksins Shinawatras Pheu Thai Party, der nyder stor opbakning i landbefolkningen og blandt de fattige, at vinde valg i fremtiden. Pheu Thai Party har ellers vundet alle valg de sidste 15 år.
Samtidig vil senatet, overhuset, i fremtiden ikke være folkevalgt, og flere pladser er reserveret til militæret. Senatet vælger normalt premierministeren og udpeger dommere. Så her er der altså frit slag for militærjuntaen, som i fremtiden i princippet kan vælge deres egen yndlingskandidat til premierminister – uden modstand.
Det hele handler om kongehuset
Militæret argumenterer med, at det nye valgsystem skal spænde ben for ”korrupte politikere, der er skyld i de senere års ustabilitet og splittelse i Thailand.” Militæret har igennem alle årene fået solid støtte af de såkaldte gulskjorter, som altovervejende er kongetro, ultra-nationalister og tilhører den urbane middelklasse og overklasse i Bangkok. Gulskjorterne er anført af en mediemogul og tidligere general med nære bånd til kongehuset. Den regerende militærjunta er også tæt forbundet med kongehuset.
Den her nye grundlov giver så meget mere magt til kongefamilien. Det er jo militæret, der hænger tæt sammen med kongehuset og Thailands elite, der står bag den nye grundlov.
Kongehuset er ikke til at komme udenom, når man taler politik i Thailand. Monarkiet er en central del af det thailandske samfund. Kong Bhumipol Aduluadej er elsket af mange og behandles som en gud, men han er også gammel og har ikke vist sig offentligt i månedsvis. I kulissen står kronprinsen klar, men han er på grund af en række skandaler yderst upopulær i store dele af befolkningen.
”Den her nye grundlov giver så meget mere magt til kongefamilien,” forklarer den thailandske journalist Yechiela Pojanamesbaanstit. ”Det er jo militæret, der hænger tæt sammen med kongehuset og Thailands elite, som står bag den nye grundlov. Kongen er gammel og døende, og alle, der har draget fordel af Bhumipols magt, risikerer nu at miste deres egen magt, fordi ingen respekterer eller bryder sig om kronprinsen. Når Thailands mest magtfulde person er væk, bliver der pludselig for alvor plads til som mener, at Thailand skal være et ægte demokrati. Den nye grundlov skal sikre, at militæret, kongehuset og eliten stadig bevarer magten.”
15 års fængsel for at fornærme kongen
Thailand har en af verdens strengeste lese majeste-love, som skal beskytte kongefamilien mod fornærmelser. Hvis man kritiserer kongehuset, risikerer man op til 15 års fængsel. Imidlertid er ”fornærmelse” ikke defineret i loven, så de fleste thailændere vælger bare helt at holde deres mund for en sikkerheds skyld.
De senere år er de fleste lese majeste-fængslinger sket på grund af kommentarer på sociale medier. En mand er blevet smidt i fængsel i 15 år, fordi han har postet fotos på Facebook af kongens yndlingshund ”på en måde, der gjorde grin med kongen,” som anklageren fastslog. En rengøringsdame er blevet retsforfulgt, fordi hun skrev ”nu forstår jeg” i en debattråd om kongefamilien mellem hende og en politisk aktivist. Bare det at ”like” en post, som myndighederne synes generer kongen, kan medføre, at man bliver anklaget for majestætsfornærmelse.
Sådan en retssag hang over hovedet på Yechiela Pojanamesbaanstit. Hun nåede ud af Thailand, inden politiet fik fat i hende. Til gengæld opsøgte politiet hendes familie og truede den af flere omgange. Det samme har den skotske journalist Andrew MacGregor Marshalls thailandske kone og barn oplevet for nylig. De blev holdt tilbage en periode, men formåede også at komme ud af landet.
Få forstår, hvor galt det står til
“Min familie har aldrig interesseret sig for politik, før jeg måtte flygte. Det fik åbnet deres øjne for løgnene omkring Thailands demokrati og kongehuset. Desværre er det kun de mennesker, der mister deres familiemedlemmer og venner, fordi de er kritiske eller politiske, der forstår, hvor galt det står til i Thailand. Folk er hjernevaskede og forstår ikke, at de intet får ud af den her nye grundlov. De forstår heller ikke, at det valg, militæret har lovet kommer til næste år, er lige så falskt som grundloven,” siger Yechiela Pojanamesbaanstit, som frygter, at splittelsen i Thailand kan føre til borgerkrig.
Thailand har en af verdens strengeste lese majeste-love, som skal beskytte kongefamilien mod fornærmelser. Hvis man kritiserer kongehuset, risikerer man op til 15 års fængsel. Imidlertid er ”fornærmelse” ikke defineret i loven, så de fleste thailændere vælger bare helt at holde deres mund for en sikkerheds skyld.
Den danske journalist Anya Palm tvivler på, at der er stor nok modstand til, at det kan komme så vidt, men hun forstår godt frustrationen: ”Mine thailandske venner er generelt internationalt orienterede og ønsker demokrati, men de følte ikke, de reelt havde noget valg, da de skulle stemme om grundloven. Der har aldrig været tvivl om, at såfremt grundloven faldt, så ville militæret blot sætte sig ned og skrive en ny eller omgøre resultatet. Så mine venner føler sig frataget deres frie valg og indflydelse på eget land,” siger hun til POV International.
Men det er ikke kun i Thailand, at modstanden mod militærdiktaturet er begrænset. Resten af verden ser også ud til at være ret ligeglad. Da generalerne havde allermest magt i nabolandet Burma/Myanmar, var omverdenen, inklusive regeringer, forretningsfolk og de fleste af turisterne, enige om at lægge pres på landet ved at blive væk.
I Thailand forudser myndighederne, at 2016 bliver et af de bedste turistår nogensinde, ifølge Reuters.
Hverken en tsunami for snart 12 siden, sidste års terrorangreb, hvor 14 udlændinge og seks thailændere blev slået ihjel ved et tempel, drab på to britiske turister på ferieøen Koh Tao i 2014 eller års politisk kaos med gadeblokader og sporadisk vold og nu militærstyre har kunnet ændre ved omverdenens forkærlighed for Thailand. En ferieboykot ville ellers nok kunne mærkes, fordi 10 procent af Thailands bruttonationalprodukt stammer fra turisme.
POV lønner ikke sine skribenter. Hvis du vil støtte mig som skribent, kan du kan donere via MobilePay: 2730 1789.
Alle fotos: Lotte Ladegaard
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
