Trumps historiske mande-ikon: en freudiansk fortalelse, der vil noget

af i Politik & Samfund/USA

BILLEDANALYSE // KOMMENTAR – Enhver kan se, at det billede, Donald Trump i nat lagde ud af sig selv som mesterbokser, er latterligt. Spørgsmålet er blot, hvordan og hvorfor, det er latterligt. POV’s litteraturredaktør Jakob Brønnum tilbyder en kulturhistorisk skitse til en udlægning.

Trump tweetede et billede i nat. Det ses ovenfor og nede i artiklen.

Når man har gjort sig klart, at billedet er humoristisk ment, og at de amerikanske vælgere i Midtvesten, der udgør Trumps kernevælgerbase, bliver bekræftet i deres forestilling om ham som den stærke mand, verden mangler, spørger man alligevel sig selv: Var det alt?

Det var det så ikke.

Trumps billede står i en lang, historisk og politisk sammenhæng. I 1960’erne cirkulerede et berømt billede med den kinesiske leder Formand Mao, der svømmede i en historisk flod. Folket beundrede hans kolossale udholdenhed og mandige svømmeteknik. Indtil man opdagede, at han svømmede med strømmen, der er meget stærk på det sted.

Alle tænker, at nu kommer der nok snart en bjørn og spiser Putin. Men det gør der ikke. For han er selv billedet af “Den russiske bjørn” i vildmarken, et nationalt billede på uovervindelighed. Og skulle der komme en, vil han flå den med de bare næver

Vladimir Putin, den russiske præsident, der har formået at bemægtige sig lovgivningen i en sådan grad, at han og hans premierminister Medvedev tilsyneladende kan blive siddende ved magten så længe, det passer dem, har tidligere overgået formand Mao på dette punkt gennem sit berømte bar-mave-billede ved en russisk flod.

Alle tænker, at nu kommer der nok snart en bjørn og spiser ham. Men det gør der ikke. For han er selv billedet af “Den russiske bjørn” i vildmarken, et nationalt billede på uovervindelighed. Og skulle der komme en, vil han flå den med de bare næver.

Det er her, Trump tjekker ind, når han offentliggør et ukommenteret billede af sig selv som bokser.

Den fascistiske sammenhæng

Mao Tse-tung, Vladimir Putin og Donald Trump deler imidlertid alle et bestemt træk, der er et omdrejningspunkt i den italienske litteraturprofessor Umberto Ecos definition af fascisten, som han kender så godt fra sin barndom, hvor hans far var medlem af det italienske fascistparti.

For fascisten er livet en bestandig kamp. Om hvad? det er ligegyldigt.

Hvilke etnisk tilhørsforhold har de amerikanske mesterboksere normalt? Rigtigt. De er afrikanske amerikanere

Det er livssynet, der er tale om. For nogle kan livet være en søgen efter lykke, eller en stræben mod fred, men for fascisten, iagttager Eco, er livet en kamp, der foregår hele tiden. Når vi tænker på, hvordan Trump tilsyneladende konstant starter nye kampe, hans forgængere og sågar rådgivere, ikke mener er nødvendige eller man burde gå ind i, forstår vi godt, hvad der menes.

Når vi ser dette billede af Trump i bokseshorts med mesterskabsbæltet på, er vi ikke længere i tvivl.

Den freudianske fortalelse

Som altid, når Trump laver den slags fejlskud, som da han lod sig fotografere med sin familie i Pavens privatkapel, Det sixtinske kapel, er der en eller anden særlig svipser, der slår tilbage mod ham selv. Det er der også her.

Hvilke etnisk tilhørsforhold har de amerikanske mesterboksere normalt? Rigtigt. De er afrikanske amerikanere.

Jeg har i anden sammenhæng argumenteret for, at Trumps besættelse af, hvor mange der var til hans indsættelse i forhold til, hvor mange der var til den første sorte præsident, hans forgænger Barak Obamas indsættelse, misser målet.

Hvem er de senere års mest berømte, hvide professionelle bokser, foruden Hollywood-figuren Rambo, spillet af Sylvester Stallone, som jo nok er den, billedet ligner mest? Det er Wladimir Klitschko. Hvor stammer han fra? Han er ukrainer

Det, Trump virkelig ikke kan holde ud, er, hvor mange, der var til den berømte “March on Washington” i 1964, hvor Martin Luther King, det selvsamme sted, Trump indsattes, holdt den “I have a dream-tale”, der har sat den politiske proces på skinner, og som medførte, at de sorte amerikanere fik de rettigheder, der gør ,at den hvide amerikaner ikke længere så selvklart er den egentlige borger i USA.

Hvem er de senere års mest berømte, hvide professionelle sværvægtsbokser, foruden Hollywood-figuren Rocky, spillet af Sylvester Stallone, som jo nok er den, billedet ligner mest?

Det er Wladimir Klitschko. Hvor stammer han fra? Han er ukrainer. Det er da en freudiansk fortalelse, der vil noget.

Opdateret 11.40 med den indledende beskrivelse


Hvis du er glad for debatterne i POV og gerne vil følge med i et åbent, modigt og 100 % digitalt dansk medie, så følg og like os på Facebook. Du kan også overveje at abonnere øverst på sitet. Og hvis du vil have POV’s digitale weekendavis ind ad din digitale dør hver fredag, så klik herPOV Weekend er gratis og det koster heller ikke noget at læse med i POV, men du må gerne abonnere, hvis du gerne vil sikre mere POV i fremtiden.
Det gør du øverst på sitet.


Topfoto: Twitter 

Jakob Brønnum er forfatter til 36 bøger. Senest er kommet "Gensyn med den store fortælling" (Eksistensen, 2019), digtbogen "Virkeligheden 2.0" (Det poetiske bureaus forlag 2019, 276 sider), "Bowie - Rockmusikeren som eksistensdigter" (Eksistensen, 2018) og digtbogen "Øjeblikkets tredje tilstand" (Det poetiske bureaus forlag 2018, 353 sider)

De senere bøger:
Nøjsomhedens tivoli (digte, 2017)
Matthæuseffekten (essay, 2017)
Den sidste passion (digte, 2017)
Lysåret (haikudigte, 2016)
Fortællinger fra undergrunden (noveller, 2016)
Pengeguden (essay, 2026)
Porten til den indre by (digte, 2016)
Argumenter mod døden (essay, 2015)
Langsomheden 1.0 (digte, 2015)
Malmö by night (digte, 2014)
Sange ved himlens port (Dylan-bog, 2014)

Hjemmeside: https://sites.google.com/site/jakobbroennumshjemmeside/

Jakob Brønnum er født og opvokset på Frederiksberg. Han har HumBas fra RUC og er cand. theol. fra Århus Universitet. Jakob Brønnum er en ofte anvendt foredragsholder (se hans foredrag på http://www.sogneaften.dk/jakob-broennum.htm). Han bor i dag i Örebro i Sverige med sin familie. Hans færøske hustru Rúna í Baianstovu (og skolekammerat fra Johannesskolen på Frederiksberg) er lektor og forsker ved socionomuddannelsen på universitetet i Örebro. Jakob Brønnum er redaktør af nettidsskriftet Den smalle bog, som han grundlagde 2016 samt af et teologisk/fagpolitisk tidsskrift. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening og i styregruppen for BogForum. Han har været formand for Den skønlitterære gruppe i forfatterforeningen og for den internationale forfatterforeningsorganisation Baltic Writer's Council. Han har skrevet for bl.a. Aarhus Stiftstidende, Bogmarkedet og Kristeligt Dagblad. Han sidder i bestyrelsen for den offentlige virksomhed Länsmusiken, Örebro og har tidligere siddet i innovationsrådet ved Örebro Universitets fakultet for humaniora. På POV International skriver Jakob Brønnum kulturstof og om etiske og eksistentielle problemstillinger.

Seneste artikler om Politik & Samfund