DAGENS POV // DANMARK – “Ingen tør fløjte kampen mellem provins og hovedstad af. Af frygt for at miste sit sæde,” skriver Poul Hauch Fenger med beklagelse om den skadelige os-mod-dem konflikt Dansk Folkeparti har skabt i Danmark. København er vores alles hovedstad, vores store fællesnævner, befolket med alle afarter af danskere: Bornholmere, vendelboer, himmerlændinge. Falstringer! Hovedstaden er på den måde unik.
Der er så dejligt derude på landet. Jeg elsker de danske provinser. Navnlig den sydlige provins, Falster. Hver gang jeg kommer til Marielyst, slår en stor ro ned i mig. Her er så stille. Så roligt. Her kan jeg høre en musvit slå et smut mellem træerne. Jeg kan høre skovduen kurre fra de høje, gamle grantræer. Bølgerne bag diget. Stjernehimlen er klarere end i hovedstaden. Månen er også. Erindringsbilleder dukker op. Min far og mig hånd i hånd på diget på vej ned til købmanden efter Politiken. Min mors smittende latter i haven på en sommerdag for alt for længe siden. Mine søstre. Weekendture med de første ekskærester, hvor vi tændte bål på stranden, badede om natten og var nærmest lykkelige. Perfekt sted til forelskelser.
Intet sted i Danmark savnede jeg mere, da jeg i mange år boede i udlandet.
Sommetider får jeg stadig en Søren Kragh-Jacobsen’sk stemning i maven, når jeg er dernede, på landet. Vil Du Se Min Smukke Navle. Guldregn. Man er i landskaberne fra Mifunes Sidste Sang. Det er et refugium at komme derned og søge i ly fra en travl hverdag i Hovedstaden.
Det er vores alles hovedstad
Der sker så lidt. Og jeg elsker det. Men netop fordi der sker så lidt, er der ikke så meget at rapportere om. Det er ikke hér, jorden spinder om sig selv. Det er ikke klodens akse.
Hovedstad og provins er spillet så meget ud mod hinanden de seneste år i Danmark, anført af, take a wild guess – Dansk Folkeparti. Det er blevet et os mod dem
Det er til hver en tid et lands hovedstad. Et lands hovedstad samler magthaverne, den højeste domstol, hvor sager af betydning for et helt land afgøres. Det er hér, de dominerende scener inden for performing arts, musik, teater, ballet findes til det store publikum, som bebor hovedstaden. De største sportsbegivenheder, festivaler, koncerter. Det er også her udenlandske statsoverhoveder kommer på besøg. For regeringen og Kongehuset har (indtil videre) hjemme hér. Alt dette skaber et næsten uudtømmeligt interessant kildemateriale til journalister og rapporter. Der er et intenst og mangfoldigt hav af begivenheder, som er væsentligt for hele landet.
Det er vores alles hovedstad. Den er er vores store fællesnævner. Det er her, vi har blandet det mest tydelige blod på, at vi alle er en del af den danske historie. Hovedstaden er befolket med alle afarter af danskere. Bornholmere, vendelboer, himmerlændinge. Falstringer! Hovedstaden er på den måde unik.
Et os mod dem
Sådan er kortene fordelt for et samfund. Det skal man ikke prøve at blande. Og det gør man heller ikke i de fleste lande. Norditalien kan nok være misundelige på Rom, Nebraska på Washington D.C., og Rio og Melbourne vil nok altid være irriteret over de mistede regeringssædet. Men provinser er provinser og hovedstæder er hovedstæder. De har hver deres eget DNA og deres egen rolle i et samfund. Det har i Danmark altid været i skøn balance.
Man forsøger ikke at kastrere hovedstæder og flytte statslige arbejdspladser ud. For de statslige arbejdspladser er der allerede. Kommuner og regioner er mig bekendt ikke private, men offentlige arbejdspladser og dermed en del af staten. Man forsøger ikke i andre lande at blande sig i kulturpolitikken og den redaktionelle og journalistiske frihed. Jo. I Rusland eller Saudi Arabien.
Opdelingen accepteres i næsten alle lande.
Hovedstad og provins er spillet så meget ud mod hinanden de seneste år i Danmark, anført af, take a wild guess – Dansk Folkeparti. Det er blevet et os mod dem. For det er dér deres vælgerbase er. Eller var. For nu styrtbløder Dansk Folkeparti.
Radio 24/ 7 var populær i hele landet, som kanalen er og var. Dansk Folkeparti har overspillet deres mandat. Og kræver nu at 70 % af medarbejdere skal rykke væk fra landets centrum. Sorry, men det der sker ude i de enkelte provinser har typisk kun interesse for dem, der bor dér. Mens det, der sker i et lands hovedstad, har interesse for hele landet.
Hvor er det synd og skam at dansk politik er blevet så populistisk. Hvor der mangler mod til at sige præcist det, som burde siges. Ikke engang Socialdemokratiet, som engang turde skyde bryst, tør sige DF imod af frygt for at miste de stemmer de nu har fået tilbage
Radio 24/ 7 lukker. Tsk, tsk, tsk.
Dansk Folkeparti lever og ånder for at skabe skel, modsætninger, som man kan stemme imod, hvis man er på deres hold. Først var det indvandrere. Så udviklingspolitikken. Så udflytningspolitikken og nu kulturpolitikken. Og flere andre partier, tør ikke at gå imod, for de ved at deres vælgerbase kan skride tilbage til hvor de kom fra, fra DF.
Hvor er det synd og skam at dansk politik er blevet så populistisk. Hvor der mangler mod til at sige præcis det, som burde siges. Ikke engang Socialdemokratiet, som engang turde skyde bryst, tør sige DF imod af frygt for at miste de stemmer, de nu har fået tilbage.
Ingen tør fløjte kampen mellem provins og hovedstad af. Af frygt for at miste sit sæde.
Aldrig har appetitten på at kaste sig ud i politik været større.
Foto: Pixabay.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
