Jagten på bedre fødevarer er sat ind

af i MILJØ & BÆREDYGTIGHED/POV Business/Viden

POV BUSINESS // FØDEVARER – Novo Nordisk Fonden har bevilget 203 mio. kr. til et internationalt forskningskonsortium, som skal afdække, hvordan bakterier kan udnyttes til at skabe flere, bedre og mere bæredygtige afgrøder. De 14 forskningsgrupper fra danske og udenlandske universiteter, som deltager i forskningskonsortiet, ønsker at  fremme de naturlige bakterier, som eksisterer sammen med planterne bl.a. ved at udvikle nye metoder indenfor mikro- og nanoteknologi, der kan forbedre produktiviteten og reducere behovet for gødning og pesticider i fremtiden.

En bedre forståelse af bakteriers samspil mellem planter og de mikroorganismer, der omgiver dem, kan være en del af svaret på, hvordan vi kan producere flere fødevarer til de yderligere to mia. mennesker, som FN vurderer, at jordens befolkning vil stige med over de kommende 30 år.

Det er baggrunden for, at Novo Nordisk Fonden har bevilget 203 mio. kr. til forskningsprogrammet Collaborative Crop Protection Program(CCRP), som skal kortlægge nye veje til en større og mere bæredygtig produktion af fødevarer.

Forskere fra i alt 14 forskningsgrupper på danske og udenlandske universiteter deltager i forskningskonsortiet, som over de kommende seks år skal undersøge op til 1000 bakteriearter og analysere det biologiske samspil mellem bakterier og planters rødder og blade.

Forskningen repræsenterer en helt ny tilgang til udvikling af landbruget ved ikke at fokusere på afgrøderne, men på mikroorganismerne omkring dem.

Formålet er at få indsigt i, hvordan landbruget kan udnytte forskningsbaseret viden om bakteriesamfund til at forbedre de eksisterende afgrøder og på længere sigt skabe en langt mere bæredygtig landbrugsproduktion med større udbytter og større modstandsdygtighed mod klimaændringer.

Forskningen skal bidrage til at reducere brugen af gødning og insektsprøjtemidler ved at fremme naturlige bakterier, som eksisterer sammen med planterne.

Vi arbejder på udvikle nye metoder indenfor mikro- og nanoteknologi, der kan forbedre produktiviteten og reducere behovet for gødning og pesticider – Winnie Edith Svendsen, professor

På DTU deltager forskere fra DTU Bioengineering i to af de i alt tre underprojekter i programmet:

* Matrix vil fokusere på de rigelige, men dårligt studerede interaktioner mellem planter og mikrober over jorden.

* Interact vil fokusere på de væsentlige og gensidigt fordelagtige interaktioner mellem planter og mikrober under jorden.

* Inroot vil give viden og værktøjer til den videnskabsbaserede udvikling af nye afgrøde sorter og tilhørende mikrobielle interventioner.

I Interact-projektet skal professor Ákos T. Kovács og professsor Jens Christian Frisvad bidrage til at kortlægge gavnlige samspil mellem planter og bakterier, mens professor Winnie Edith Svendsen i Inroot-projektet skal være med til at udvikle redskaber, der kan bruges til at fremstille nye afgrøder og udvikle nye metoder til at bruge bakterier i landbruget.

”Vi håber at kunne bidrage med ny viden og værktøjer til at udvikle nye modstandsdygtige afgrøder og dokumenterede metoder til, hvordan vi aktivt kan anvende og tilføre gavnlige mikroorganismer.”

“Vi arbejder også på at udvikle nye metoder inden for mikro- og nanoteknologi, der kan forbedre produktiviteten, reducere behovet for gødning og pesticider og lindre de negative miljøeffekter, der i dag ofte er forbundet med fødevareproduktion,” lyder det fra Winnie Edith Svendsen.

Se et eksempel nedenfor på blot et af mange projekter indenfor forskningsprogrammet, hvor urin bruges som gødning, der kan forbedre kvaliteten af afgrøder:


Se mere om Novo Nordisk fondens bevilling her.


Hvis man vil i kontakt med forskerne på DTU, der arbejder med projektet, kan man komme i kontakt med dem her:

Kontakt

Winnie Edith Svendsen

Professor

DTU Bioengineering

45 25 58 85 

Kontakt

Ákos T. Kovács

Professor

DTU Bioengineering

45 25 25 27 

Kontakt

Professor
DTU Bioengineering
45 25 26 26 

Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, som findes hos vores samarbejdspartner, DTU. Originalartiklen kan læses her.


Topbillede: Pixabay

Seneste artikler om MILJØ & BÆREDYGTIGHED