Som mange vil vide, kører der for tiden en stort opblæst sag i USA, hvor den amerikanske regering forlanger, at Apple skal bistå den interne efterretningstjenste, FBI, i at “unlocke” iPhones ved at udvikle en “bagdør”, så The Bureau kan få fuld adgang til alle mobildata.
Sagen stammer fra nedskydningerne i San Bernadino, Californien, tilbage i december, hvor 14 mennesker blev dræbt og 22 sårede under det værste, indenlandske terrorangreb på amerikansk jord siden 9/11 – og derfor er da også både barske realiteter og store følelser knyttet til sagen.
Pandoras æske?
Apple har imidlertid – støttet af andre store tech-virksomheder som blandt andre Facebook, Google, Microsoft og Amazon – ikke ønsket at medvirke til at dekryptere adgangen, fordi de ønsker at beskytte deres teknologi og deres brugere fra at blive hacket. Heri er de blevet støttet af såvel FNs højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Raad al-Hussein, der frygter, at en dekryptering vil være som at åbne Pandoras æske som af den tidligere NSA- og CIA-direktør, General Michael Hayden, der frygter, at Apple ved at hjælp FBI vil svække sin sikkerhed, så meget, at det amerikanske selskab vil blive mere sårbar over for udenlandsk hacking – hvilket igen vil svække amerkanske cybersikkerheds-interesser, som Hayden udtrykker det. Komikeren John Oliver fra det populære HBO-show Last Week Tonight har også givet et glødende forsvar for Apple:
Så selv om den amerikanske forbundsstats officielle repræsentanter fortsat presser på for at få Apple til rette ind, så er det faktisk tvivlsomt, om de har magten til at trumfe deres forehavende igennem, hvilket bringer mig til denne artikels egentlige tema: har verdens tilbageværende supermagt magten til at lade statslige interesser overgå denne epokes dominerende virksomheders interesser i forhold til borgerne, der i dag er storforbrugere af smartphones i en “Mobile First”-verden? Og videre: har den traditionelle, demokratisk legitimerede statsmagt i det hele taget særlig megen magt tilbage over for de globale virksomhedsgiganter?
Er Barack Obama verdens mægtigste mand – eller er det Tim Cook, CEO for Apple?
For at give lidt perspektiv på størrelsesforholdet Apple vs. USA, så stødte jeg på denne planche, da jeg overværede teknologikonferencen NEXT i år, som The World’s Most Connected Man, Chris Dancy, talte ud fra.
Hans pointe var skåret ud i glas: i dag er statsmagter underlegne i indflydelse og udbredelse i sammenligningen med “de nye supermagter” som f.eks. The Big Four: Apple, Amazon, Facebook og Google. Og så må man stille sig selv spørgsmålet: vil vi som borgere helst overlade kontrollen med vores privatliv og private data til virksomheder, der bruger vores data til at sælge varer eller til nationale eller internationale myndigheder, hvis mission det må være at beskytte sine borgere?
Hvis en digital ydelse er gratis, er det fordi du er produktet
Jamen, er Facebook da ikke gratis at benytte, vil nogen måske indvende.
Nej, alle de mange digitale platforme, der på overfladen ikke koster brugerne noget, er kun gratis, fordi de sælger brugernes data videre til virksomhederne i form af målrettet annoncering. Hvis du ikke betaler for noget i den nye internetøkonomi, så er det fordi, du selv er produktet!
En anden måde at perspektivere størrelsesforholdet på er at se på markedsværdier kontra bruttonationalproduktet. Hvis vi f.eks tager The Big Four så havde de i 2014 en samlet værdi, der overgik BNP i en af Asiens største økonomier, Sydkorea. En værdi, der i øvrigt er skabt med en medarbejderstab, hvis antal ligger langt under de over 50 millioner indbyggere i Sydkorea, der skal til for levere den samme værdiskabelse.
Efterhånden som vi er på vej ind i en tidsalder, hvor alting og alle mennesker i stigende grad er forbundne via internettet og gennem alle de ting, vi omgiver os med og benytter os af, bliver det med andre ord afgørende for vores demokratiske rettigheder at finde ud af, hvordan magtbalancen bør reguleres mellem stat, borgere/forbrugere og virksomheder. Fremtidens vigtigste råstof bliver selvklart data, men i modsætning til fortidens er de ikke en knap ressource. Tværtimod bliver de genereret til overflod af os allesammen hver eneste sekund, døgnet rundt.
Hvem bliver Ringenes Herre?
Vi er nu et sted i historien, hvor der bliver genereret flere data hver anden dag, end der er blevet akkumuleret i hele menneskehedens historie op til begyndelsen af dette årti.
I den magiske fabel om Ringenes Herre findes der én ring, der kan herske over dem alle. Måske var Tolkien clairvoyant, for det er præcis dette slag, der lige nu er ved at blive udkæmpet hen over hovederne på os allesammen. Kamppladsen er ikke længere Mordor men Cyberspace og kombattanterne er myndigheder og virksomheder med alle os andre som kanonføde.
and in the darkness bind them.
Det afgørende dilemma bliver så videre: hvem er Sauron og hvem udgør Fællesskabet om Ringen?
Regeringer og myndigheder, der ønsker at overvåge os, blandt andet så vi ikke gør skade på os selv – eller virksomhederne, der vil udnytte vores data til mere forbrug.
Hos begge parter er der heldigvis den ventil, at regeringer i demokratiske lande kan udskiftes af vælgerne og utilfredse kunder kan lade være med at købe virksomhedernes varer. Med mindre de udgør et monopol – og hvis der er noget, som er ved at blive skabt i den digitale verden, så er det en form for monopolisering, hvor de store æder de mindre og sætter sig på stadig større markedsandele samtidig med, at de bygger store indtrængningsbarrierer for potentielle konkurrenter. Google har f.eks. her i Danmark og EU noget nær monopol indenfor søgning.
Vi spiller alle med i House of Cards
Godt nok har man talt om på den nyligt afholdte tech-festival, South by Southwest, hvorfra vores egen IbenLouise Birkkjær har rapporteret, at vi ikke kender vinder-virksomhederne om 20 år, fordi de slet ikke er iværksat endnu, men jeg vil omvendt mene, at der er en sandsynlig risiko for at mange af dem enten bliver kvalt i fødslen grundet de nuværende giganters dominans, eller fordi de ganske enkelt bliver opkøbt, når de når en kritisk masse, der gør dem kommercielt interessante.
I øvrigt var en anden interessant iagttagelse fra SXSW, som er festivalens forkortelse, at man fremover kommer til at måle og monitorere alt, hvad der overhovedet kan måles og monitoreres. I takt med, at f.eks. vores smartphones bliver afløst af mere “bærbar” teknologi såsom smartwatches, der også kan måle vores fysiske og mentale tilstand, vil de virksomheder, der opnår adgang, kunne forudsige vores adfærd længe før, vi begynder at udvise den.
I de forkerte hænder og med de forkerte hensigter vil det betyde, at en Big Brother-algoritme ikke bare overvåger dig, men også potentielt vil kunne styre dig, uden du selv er bevidst om det. Et scenarie, der da også spiller en stor rolle i den seneste sæson af House of Cards, hvor de to kandidater kappes om at indhente vælgernes digitale data-fodspor og dermed reaktioner og præferencer gennem brugen af søge- og adfærdsalgoritmer, så de ved præcist, hvad de skal sige og gøre for at opnå vælgernes gunst. I værste fald kan den slags lyssky aktivitet udløse krige på grundlag af statistisk analyse mere end reelle konflikter. Uden at “spoile” noget fra House of Cards sæson 4, kan jeg afsløre, at en sådan situation ikke er helt så skør, som den måske kan lyde.
Men apropos krig er det netop en af de beskidte affærer, som de fleste vil mene, at kun en statsmagt kan gennemføre.
Det er imidlertid en sandhed med modifikationer, fordi også her har virksomhederne en betydelig rolle. Større offensiver som dem i Irak og Afghanistan kan slet ikke lade sig gøre i dag uden det militær-industrielle kompleks, som er lige så meget kontrolleret af virksomheder som af regeringer. Faktisk ville et land som USA formentlig gå noget nær fallit, hvis de ikke førte krig eller fortsat investerede betydelige beløb i sikkerhedstjenester og militært isenkram. Så meget fylder krig i den amerikanske økonomi. Irak- og Afghanistan krigene har f.eks. kostet voldsomt meget mere end finanskrisen, som det ses af dette diagram.
Magten over Big Data – magten over dig
Personligt og som en fagperson, der er beskæftiget med den teknologiske udvikling, tror jeg ikke, man på nogen måde kan blokere eller bremse udviklingen indenfor denne episke kamp om vores data – allerhøjst forhale den en lille smule. Derfor mener jeg også, at tidens absolut vigtigste, både politiske og erhvervsmæssige, debat må være at identificere den balance og de løsninger, der skal til for at beskytte os mod såvel statsmagtens gedulgte overvågningstendenser og virksomhedernes kommercielle manipulation.
Måske kommer vi endda frem til den konklusion, som filosoffen og idéhistorikeren Michel Foucault har plæderet for, nemlig, at den totale overvågning er en fordel for både samfundet og individet, så længe vi bare allesammen har adgang til al information og dermed alle kan opnå indsigt og indflydelse på vores egen skæbne. Det var jo også oprindeligt tanken med det åbne internet, www, som dets fader, Tim Berners-Lee, ofte har understreget.
Dét er denne åbenhed eller mangel på samme, der mere end noget andet kommer til at afgøre ikke alene vores frihed og privatliv men svores mulighed for at være menneske i fremtiden. Ikke størrelsen på et kontanthjælpsloft eller antallet af flygtninge i Danmark. Selvom det naturligvis også har en betydning.
Den slags midlertidige problematikker kommer bare ikke til at afgøre menneskehedens skæbne. Det gør data – og hvem der har magten over dem.
Cover foto: Kristi Hines
Kunne du lide, hvad du læste? Du er velkommen til at dele artiklen på sociale medier, og du må meget gerne like os på vores Facebookside også.
All Along The Watchtower (Bob Dylan)
“There must be some way out of here” said the joker to the thief
“There’s too much confusion”, I can’t get no relief
Businessmen, they drink my wine, plowmen dig my earth
None of them along the line know what any of it is worth.
“No reason to get excited”, the thief he kindly spoke
“There are many here among us who feel that life is but a joke
But you and I, we’ve been through that, and this is not our fate
So let us not talk falsely now, the hour is getting late”.
All along the watchtower, princes kept the view
While all the women came and went, barefoot servants, too.
Outside in the distance a wildcat did growl
Two riders were approaching, the wind began to howl.
https://www.youtube.com/watch?v=TYJN79ePvhI
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
