BRASILIEN // REPORTAGE – Danske forskere er i gang med et projekt, som skal udvikle fremtidens læringsstrategier for naturbaseret læring og grøn fødevareomstilling. Sammen med partnere i Danmark, Brasilien og Kina udvikler man metoder til at undervise skolebørn i bæredygtighed, reduktion af madspild og miljøbevidsthed ved brug af IT og robotteknologi. POV var med på partnerbesøg på to skoler i Brasilien.
RIO DE JANEIRO – Jeg er taget ud til Instituto Pedro II, som er en offentlig skole, der kun ligger et langt udspark fra Rio de Janeiros berømte fodboldstadion Maracanã. Det betyder, at skolen ligger i et middelklassekvarter, men i Rio de Janeiro er der sjældent stor fysisk afstand mellem store sociale skel.
Det er også tilfældet her. Nogle elever ankommer i en Uber, mens andre ikke har råd til at tage bussen og desuden er afhængige af skolens frokostordning for at få dagens hovedmåltid. Jeg er her sammen med professor Bent Egberg Mikkelsen fra Københavns Universitet, Giselle Mesiara, som er koordinator for projektaktiviterene i Brasilien, og Tina Gottlieb fra den danske ambassade i Brasilia, som er kommet for at besøge en af deres brasilianske partnere.
Det er ambitionen, at projektet skaber handlekompetencer blandt unge globalt, så de kan skabe fremtidens fødevaresystemer
Samarbejdet mellem Københavns Universitet og Pedro II er en del af det såkaldte SELEA-projekt, som har sit udspring på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Navnet SELEA er en sammentrækning af ”SEnse & LEArn”, og projektet er et såkaldt Internationalt Netværksprogram, der er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Målet med projektet er at udvikle fremtidens læringsstrategier for naturbaseret læring og grøn fødevareomstilling. Konkret betyder det, at SELEA-projektet og dets partnere arbejder på at udvikle teknologier og koncepter til at skabe læring om bæredygtighed, reduktion af madspild og miljøbevidsthed ved hjælp af IT og robotteknologi. Det er desuden ambitionen, at projektet skaber handlekompetencer blandt unge globalt, så de kan skabe fremtidens fødevaresystemer.
Vi bliver modtaget af en gruppe lærere og elever, som dels skal vise, hvordan de konkret har arbejdet med SELEA-projektet, dels viser os rundt i skolens andre faciliteter. Brasilien er generelt et ekstremt relationsbåret samfund, så vi starter med de normale brasilianske høflighedsformaliteter med lærerne og administrationschefen. Herefter tager tre elever fra ottende klasse over.
Robot hjælper med vanding af køkkenhave
De fører os hen til et område af skolens atriumgård, hvor der er stillet et skrivebord op med en PC. På glimrende engelsk forklarer eleverne, at vand er en begrænset ressource, og at det samtidig er vigtigt at nytteplanter får den korrekte mængde vand. De har derfor fået idéen om at udvikle et IT-program med en tilhørende minirobot. Baseret på den lokale vejrudsigt fortæller systemet, hvor meget vand man på en given dag skal give til sine tomatplanter.
Eleverne starter programmet op og forbinder til en hjemmeside med en forudsigelse over dagens lokale nedbør, hvorefter en lille robot bygget i Lego, viser hvor meget vand tomaterne skal have i dag. Planen er, fortæller eleverne, med tiden at udbygge systemet, så det kan bruges til flere afgrøder.
I atriumgården er der også et lille akvaponi-anlæg. Her opsamles vandet fra et lille akvarium og gennemgår en biologisk rensning, inden det ledes tilbage til fiskene. Næringsstofferne, som opsamles i rensningen, bruges til at dyrke krydderurter. En lille planche forklarer, at anlægget er bygget af elever fra en sjetteklasse, som en del af et tema om bæredygtige økosystemer. Desværre, fortæller en af lærerne, er kollegaen, som lavede projektet, for nyligt død af covid19.
Stolthed og datastuen
Skolen vi besøger, er kun en del af Pedro II, som har mange afdelinger rundt omkring i Rio de Janeiro. Pedro II er speciel, fordi den er den eneste skole i Brasilien, som er drevet af den føderale regering, mens alle andre offentlige folkeskoler er drevet af kommunerne eller delstaterne. Budgettet – og dermed forholdene på skolen – er derfor bedre end gennemsnittet for offentlige skoler.
Det er da også med en vis stolthed, at administrationschefen viser datastuen, auditoriet, fysisklokalerne og sportshallen frem. Vi får også set kantinen, hvor personalet har gemt noget til os fra den frokost, eleverne har fået. Det er ovnstegt fisk med grøntsager og kartofler, et velsmagende og sundt måltid.
Skolen er kun lige ved at genåbne efter at have været lukket i næsten halvandet år på grund af covid19-pandemien. Der er derfor kun få elever til stede den eftermiddag, men normalt undervises der i tre hold – formiddag, eftermiddag og aften – med voksenelever på det sene hold. Kantinen har derfor både servering frokost og aften og tilbyder gratis mad til eleverne, som en del af PNAE – Brasiliens nationale madprogram for skolemad.
Verdescola
Et par dage forinden havde vi været på besøg hos en anden partner i SELEA-projektet. Denne gang var der tale om NGO’en Verdescola – hvor navnet er en sammentrækning af ordene på portugisisk for ”grøn skole”. NGO’en driver en skole af samme navn i byen Camburi i delstaten São Paulo. Byen ligger ved kysten, som er kendetegnet ved, at der som regel kun er et smalt stykke land tæt ved vandet, som er nogenlunde fladt. Bagved rejser bjergkæden Serra do Mar sig ret stejlt op til et plateau i 800 meters højde.
Samtidig, tilføjer de, har projektet også ført til, at de hjemme er blevet meget mere opmærksomme på affaldssortering og har snakket med deres forældre, søskende og venner om vigtigheden af dette
Stejlheden gør, at området er svært at dyrke eller bebygge, og det betyder, at en rest af den Atlantiske Regnskov har overlevet her. Det er en undtagelse fra den generelle situation. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International er 90 procent af den atlantiske regnskov i Brasilien blevet fældet!
På Verdescola arbejder man også med at undervise børnene i bæredygtighed, reduktion af madspild, og miljøbevidsthed, og skoven, som står lige uden for døren, indgår i undervisningen. Det er desuden en særskilt målsætning at anvende IT og robotteknologi i undervisningen, og at bruge dette til at løse konkrete problemer i den omgivende verden.
Optimering af affaldssortering
På Verdeescola viser fem elever fra femte klasse os deres projekt, som handler om affaldssortering. De havde set, at affaldssorteringen ikke fungerer optimalt og havde sat sig for at løse dette problem ved hjælp af teknologi.
Deres løsning var at tilknytte et kamera til hver af de tre typer af affaldsspande, som man sorterer affaldet i. Hvis man er i tvivl om en given ting skal i den ene eller den anden spand, holder man genstanden hen foran kameraet. Det er forbundet til en computer, hvor kunstig intelligens sørger for at genkende objektet, og herefter lyser en diode på den relevante affaldsspand.
Eleverne har selv udviklet idéen, men har fået hjælp af skolens IT-underviser til at anvende kunstige intelligens, som gør det muligt at genkende et givet objekt. Gruppen havde fundet frem til, at der skal bruges cirka 50 billeder af en genstand, for at systemet kan skelne mellem en genstand er lavet af organisk eller ikke-organisk materiale. Skal man skelne mellem, om det organiske materiale kan komposteres eller skal ende som restaffald, er processen imidlertid mere kompliceret. Her kræver det typisk mellem 500 og 800 fotografier af en given genstand for at opnå den rigtige klassifikation.
Køkkenet havde fundet på at erstatte kylling med kødet fra jackfrugt, som gror naturligt i store mængder i området, og hvor frugten som regel blot får lov til at rådne på jorden
Eleverne forklarer, at det har været spændende og sjovt at finde på idéen og se den materialisere sig ved hjælp af teknologi. Samtidig, tilføjer de, har projektet også ført til, at de hjemme er blevet meget mere opmærksomme på affaldssortering og har snakket med deres forældre, søskende og venner om vigtigheden af dette. Flere af eleverne fortæller, at der nu sker en meget bedre affaldssortering i deres hjem end før de deltog i projektet.
Kompost og vandprøver i undervisningen
En af de tre affaldsspande er beregnet til bioaffald, som i forvejen bliver indsamlet på skolen, komposteret og til sidst brugt i skolens køkkenhave. Vores rundtur fortsatte forbi kompostanlægget, hvor en gruppe børn på en 8-9 år stod med fingrene dybt begravet i komposten og fandt kompostorme.
Turen går videre til skolens to køkkenhaver, som dels er en almindelig køkkenhave, dels en ”skovhave”. Forskellen er, at mens den første kun indeholder direkte spiselige afgrøder og skal luges, passes og plejes, indeholder den anden en bæredygtig blanding af nytteafgrøder og støtteafgrøder. Her er udbyttet mindre, men arbejdet med at passe haven er også meget mindre, og den kræver færre inputs for at vokse.
Videre i biologilokalet viser læren et lille kit frem til at tage vandprøver. Lige bag ved skolen løber en flod, som kommer ned fra Serra do Mar og munder ud i Atlanterhavet. Hvert år er der en klasse, som har ansvaret for månedligt at måle vandkvaliteten og lægge resultaterne ind på en graf, som hænger på gangen. Bent Mikkelsen forklarer, at han fra Danmark kender et tilsvarende kit til måling af jordkvalitet. Han bliver derfor hurtig enig med biologilæren om at udveksle de to kit, så børn i Danmark kan begynde at lave vandprøver med det brasilianske kit, mens børnene i Brasilien kan begynde at lave jordprøver med det danske kit.
Mad af restprodukter
Turen på Verdescola slutter i det lille bibliotek, hvor der er stillet en frokost frem fra skolens køkken. Lige som i Rio de Janeiro er der en del af eleverne, som er afhængige af skolemaden for at få dagens hovedmåltid. Lederen af køkkenet præsenterer retterne og fremhæver arbejdet med at bruge ingredienser, der normalt betragtes som spild eller uspiseligt.
Brasilianerne er glade for coxinhas, som er en snack, der for eksempel kan være lavet med pulled kylling, der blandes med bechamelsauce og frituresteges. Køkkenet havde fundet på at erstatte kylling med kødet fra jackfrugt, som gror naturligt i store mængder i området, og hvor frugten som regel blot får lov til at rådne på jorden. Nu indsamler man jackfrugt og laver en billig og vegetarisk kyllingeerstatning.
På tilsvarende vis laver køkkenet to skærekager baseret på henholdsvis græskarskal kakao-frugter og kaffe. Dermed brugte man dels restproduktet fra græskar, dels kakao-frugten direkte i stedet for forarbejdet chokolade med masser af tilført sukker. I begge tilfælde er det billige ingredienser, som samtidig er med til at øge bæredygtigheden af madproduktionen gennem en reduktion af madspild. Samtidig undgår man også at spilde energi og ressourcer på, hvad projektets fagfolk benævner som ”ultra-processerede ingredienser”.
SELEA på Green Rio
Sidste stop på turen er konferencen Green Rio som afholdes hvert år i Rio de Janeiro. Konferencens fokus er at fremme bæredygtighed og bioøkonoimi, hvilket er yderst relevant, da Rio de Janeiro er ramt af omfattende miljøproblemer. Her har SELEA, Verdescola og Pedro II fået tilbudt en fælles stand, hvor de viser børnenes teknologiske opfindelser, og lørdag formiddag holder de et fælles oplæg for konferences gæster.
Bent Mikkelsen fortæller her, at idéen er, at aktiviteterne i Brasilien skal gentages i Kina i 2022, og at begge dele bygger på et tidligere projekt i Danmark – SESAM-projektet. Der er imidlertid kun tale om pilotprojekter, og på længere sigt er det ambitionen at lave et endnu større projekt med deltagere fra skoler i endnu flere lande.
Forhåbentlig kan projektet dermed være med til at fremme kommende generationers evne til at løse klodens klimamæssige og økologiske problemer ved hjælp af ny teknologi
Bent Mikkelsen, professor på Københavns Universitet
Bent fortæller også, at børnene fra de danske skoler i SESAM-projektet udviklede en app og en stregkode til mærkning af mad, som kan bruges til at overvåge fødevarers holdbarhed, efter at forbrugerne har taget dem med hjem. Målet er selvfølgelig at mindske madspild ved at sikre, at fødevarer bliver brugt, mens de endnu er spiselige, og ved at skabe bevidsthed om madspild i hjemmene.
På den måde minder både problemerne, idéerne og løsningerne i Danmark og Brasilien om hinanden, på trods af de vidt forskellige sociokulturelle kontekster. SELEA-projektet viser dermed, at kombinationen af bæredygtighed, bekæmpelse af madspild, og moderne teknologiske løsninger taler til børns nysgerrighed. Forhåbentlig, siger Bent Mikkelsen, kan projektet dermed være med til at fremme kommende generationers evne til at løse klodens klimamæssige og økologiske problemer ved hjælp af ny teknologi.
Konferencen er slut, og jeg bevæger mig atter ud i Rio de Janeiros hektiske byliv. Her er masser af problemer at tage fat på i forhold til områder som bæredygtighed, affaldssortering, og fødevaresikkerhed. Eleverne på Pedro II og Verdescola kommer ikke til at løbe tør for emner at tage fat på i de næste mange år.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
