FOLKESUNDHED // KOMMENTAR – ”Sundhed burde ikke være et luksusprodukt, men et helt grundlæggende fællesgode.” Planen om at fjerne afgiften på kaffe og bestemte typer ”usunde” madvarer kommer formodentlig ikke til at have nogen positiv effekt for befolkingen, fordi det reelle problem er regeringens ubalancerede prioritering, som hverken styrker folkesundheden eller skaber reel valgfrihed. I stedet vil afgiftsfjernelsen ende som en økonomisk fælde for dem, der har mindst, skriver læge Muhammed Centinkaya.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Regeringen vil gerne fjerne afgifter på sukker, chokolade og kaffe. På overfladen lyder det både folkeligt og sympatisk, for hvem vil ikke gerne have billigere kaffe og chokolade?
Men politik handler altid om prioritering. At gøre usunde fødevarer billigere frem for at gøre de sunde mere tilgængelige er et værdipolitisk valg.
Vi har ikke brug for hjælp til at spise mere sukker; Danmark har allerede verdensrekord i slikspisning
Man kunne have valgt at gøre de sunde fødevarer billigere – eller valgt begge dele. Det ene udelukker ikke det andet. I stedet valgte man at lette prisen på det usunde.
Når sukker bliver billigere, betaler vi prisen et andet sted
Der findes dog fornuftige argumenter for dele af forslaget. Danmark er det eneste land i Europa, der stadig har en egentlig chokoladeafgift, og reglerne har været både uklare og administrativt byrdefulde. At fjerne denne afgift kan derfor lette erhvervslivet for unødigt bureaukrati.
I et sundhedsmæssigt perspektiv er kaffe og chokolade heller ikke entydigt usundt, når det indtages i moderate mængder. Koffein øger vågenhed, koncentration og reaktionsevne, og studier viser, at et moderat kaffeforbrug kan være forbundet med lavere risiko for blandt andet type 2-diabetes, Alzheimers og Parkinsons sygdom.
Kaffe har også en social dimension, hvor kaffepausen for mange er et frirum i hverdagen. Mørk chokolade indeholder flavonoider, som kan have en gavnlig effekt på blodtryk og kredsløb. Problemet er dog, at langt de fleste chokoladeprodukter er tilsat store mængder sukker og dermed trækker sundhedsregnskabet i den modsatte retning.
Helt anderledes forholder det sig med sukker. Der findes ganske enkelt ingen sundhedsfaglige argumenter for at gøre sukkerholdige fødevarer billigere. Overforbrug af sukker hænger tæt sammen med blandt andet fedme, sukkersyge, hjertesygdomme, tandproblemer og ikke mindst træthed, koncentrationsbesvær og humørsvingninger i hverdagen.
Det svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen
Og vi har ikke brug for hjælp til at spise mere sukker; Danmark har allerede verdensrekord i slikspisning. Hvis forslaget fører til øget forbrug af usunde fødevarer, vil det derfor være sundhedspolitisk tåbeligt og økonomisk kortsigtet.
Den lille gevinst ved kasseapparatet vil hurtigt blive opvejet af langt større udgifter for både den enkelte og sundhedsvæsenet.
Hvem har egentlig råd til at være sund?
Sunde fødevarer er i dag markant dyrere og markedsføres langt mindre end de usunde. Det er et paradoks, at friske, økologiske og uforarbejdede fødevarer som kød, grøntsager og frugt ofte koster mere end forarbejdet, sukkerholdig, næringsfattig mad fyldt med tilsætningsstoffer.
Når en broccoli koster det samme som en pose slik, og mælk er dyrere end cola, er det ikke længere et spørgsmål om smag, men en økonomisk fælde for dem, der har mindst. Sundhed burde ikke være et luksusprodukt, men et helt grundlæggende fællesgode.
Det er nødvendigt at se kritisk på statens rolle i vores indkøbsvaner. Skal skatter og afgifter bruges som redskaber til at skubbe forbrugerne i en sundere retning, eller bør valget overlades til den enkelte?
Balancen mellem individuel frihed og statslig regulering er afgørende at værne om, for politikerne skal ikke diktere, hvad det rigtige liv er, eller hvad vi skal spise.
Ulighed i sundhed ved kassebåndet
Men rammevilkårene i fødevaresystemet er i dag grundlæggende skæve, og det skaber en tydelig ulighed i sundhed. Når priserne systematisk gør de usunde valg lettere og billigere, får ressourcestærke borgere med økonomisk råderum og overskud mulighed for at prioritere sund kost, mens lavindkomstgrupper ofte tvinges mod sukkerholdige og forarbejdede alternativer.
Valget er derfor sjældent frit i praksis. Man giver ganske enkelt ikke alle borgere en reel mulighed for at vælge sundt. For lavindkomstgrupper bliver konsekvensen tydelig: De fastholdes i et mønster, hvor det eneste realistiske valg ofte er det usunde, ikke på grund af uvidenhed eller manglende vilje, men fordi økonomien spænder ben.
Ressourcestærke grupper lever længere og sundere, mens udsatte grupper i højere grad rammes af livsstilssygdomme. Resultatet er et voksende sundhedsgab oven på de skævheder, vi allerede kender, hvor livslængde og sygdomsbyrde i høj grad afhænger af pengepung snarere end af livsstil. Er det rimeligt?
Nogle hævder, at det at gøre sunde produkter billigere er en mere kompliceret sag end at fjerne afgifter. For det kræver, at man ændrer eller differentierer momsen, i modsætning til blot at fjerne en eksisterende afgift.
Troen på at vi kan konkurrere med grænsehandlen ved at skære et par kroner af prisen, er naiv
Men vi lever i en digital tidsalder, hvor systemer dagligt håndterer langt mere komplekse regler. At indarbejde en lavere momssats for udvalgte produkter er ikke en teknisk umulighed, men et spørgsmål om politisk vilje og prioritering.
Regeringen har solgt afgiftslettelserne som en økonomisk håndsrækning til danskerne. Men ser man på tallene, er effekten begrænset. I juli var prisen på chokolade 25,3 procent højere end året før, og kaffe 35,5 procent dyrere.
Afgiftslettelsen dækker blot en brøkdel af denne udvikling. Det svarer til at give et plaster til en patient med brækket ben. Og troen på at vi kan konkurrere med grænsehandlen ved at skære et par kroner af prisen, er naiv.
Hvem ender egentlig med gevinsten?
Der er ingen garanti for, at en afgiftslettelse faktisk kommer forbrugerne til gode. Ifølge klassisk økonomisk teori burde lavere afgifter føre til lavere priser, fordi virksomhederne ellers risikerer at miste kunder til konkurrenter.
I virkeligheden kan butikker og producenter dog vælge at beholde en stor del af gevinsten selv. De ved, at vi allerede har været villige til at betale de nuværende priser.
Derudover spiller en anden faktor ind: Når det gælder slik og chokolade, er mange forbrugere loyale over for bestemte mærker, og derfor vil en prisforskel på få kroner næppe få dem til at skifte deres favoritprodukt ud med et billigere alternativ.
Man bør også have reelle muligheder for at vælge det sunde. Og det har alle ikke i dag
Hvis man virkelig ønskede at give borgerne mere økonomisk råderum, kunne man i stedet hæve bundfradraget eller sænke skatten. Så kunne vi hver især selv bestemme, hvad pengene skulle bruges på. Det ville give reel valgfrihed.
En dråbe i havet forandrer ikke strømmen
Forslaget vil næppe ændre danskernes forbrug markant. De færreste begynder at spise dobbelt så meget chokolade eller slik, blot fordi prisen falder en smule.
Det egentlige problem er regeringens ubalancerede prioritering, som forstærker uligheden i sundhed og hverken styrker folkesundheden eller skaber reel valgfrihed. Og det er netop det sidste, jeg har det sværest med.
For selvfølgelig skal man have lov til at leve usundt, hvis det er det, man ønsker som myndig borger. Men man bør også have reelle muligheder for at vælge det sunde. Og det har alle ikke i dag.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og