STRESS // KOMMENTAR – Når det gælder stressproblematikkens omfang er det underligt og bekymrende, at stress fylder så lidt i politikernes bevidsthed under valgkampen. Befolkningen anser nemlig stress som den største udfordring på arbejdsmarkedet. Det kan selvfølgelig nås endnu, og det håber stressekspert og forfatter Thomas Milsted. For når omkring 40 pct. af de unge kvinder dagligt slås med stress, er det noget, der skal handles ud fra.
Danskere er tossede med at arbejde og har en ekstrem grad af identifikation med deres arbejde, som betyder meget for selvforståelsen. Vi ér så og sige vores arbejde. Derfor får arbejdet stor betydning for, hvordan vi har det generelt.
Arbejdslivet som medarbejder i Danmark vurderes langt hen ad vejen som godt og stimulerende, og danske medarbejdere er generelt godt tilfredse med deres arbejde. Den Europæiske Fagbevægelses forskningscenter peger sågar på Danmark, som landet med de bedste arbejdsvilkår.
Det er vigtigt at holde fast i.
Det er også vigtigt at holde fast i, at antallet af medarbejdere, der oplever sig stresset i hverdagen, ikke er steget signifikant de seneste år.
Ser vi på undersøgelser fra 2012, 2014 og 2016 ligger tallet nogenlunde stabilt på ca. 15 pct. af de adspurgte erhvervsaktive. Det er et højt og uacceptabelt tal, men noget tyder på, at den selvoplevede stress er stagneret. For nu. Det sørgelige er imidlertid, at det ikke er lykkedes at knække stresskurven til trods for den viden, der er på området.
Det tyder på manglende politisk vilje.
Tal fra Ankestyrelsen viste også, at der i 2016 blev sendt over tusind medarbejdere på førtidspension alene på grund af angst
Nu handler trivsel ikke kun om fraværet af stress, og når vi taler om det psykiske arbejdsmiljø eller det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø er sagen en lidt anden.
Her viser tal fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2016), at der er sket en stigning på 17 pct. i andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastet. Det er en ret bekymrende stigning.
Det er så vigtigt i denne sammenhæng at forstå, at konsekvenserne af et dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke kun fører til stress, men også angst, depressioner, alvorlige søvnproblemer eller andre psykiske lidelser.
Tal, som vores sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) lægger til grund for sin bekymring, viser, at knap hver sjette dansker ofte følte sig stresset i 2017, og andelen af borgere med et højt stressniveau er steget fra 21 pct. i 2010 til 25 i 2017.
Tal fra Ankestyrelsen viste også, at der i 2016 blev sendt over tusind medarbejdere på førtidspension alene på grund af angst. Forhold, der ikke bare har ubehagelige konsekvenser for de medarbejdere, der rammes, men også har store konsekvenser for produktionen, såsom utilstrækkelig vidensdeling, manglende tid til udvikling af nye procedurer og koncepter, nedsat effektivitet i arbejdsprocessen og ringe kvalitet i ydelserne.
Der er i dag blandt andet en stærk evidens for sammenhæng mellem større risiko for død blandt patienterne i sundhedssystemet på den ene side og lav bemanding og uddannelse på den anden side.
Stress anses som den største udfordring på arbejdsmarkedet
Selvom det ikke videnskabeligt kan påvises, at flere og flere oplever sig stressede, og at stressproblematikken skulle være eksploderet, anser danskere dog stress som den allerstørste udfordring på arbejdsmarkedet, ifølge en undersøgelse (2017) som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. Og det er immervæk en større udfordring end højere pensionsalder, pres på løn- og arbejdsforhold, social dumping og dårlig ledelse.
Forskningsstudier viser desværre også, at problematiske forhold og belastninger typisk håndteres uformelt, individuelt og tilfældigt
Naja Hulvej Rod, professor (ph.d., dr. med) ved Københavns Universitet og formand for styregruppen i Københavns Stressforskningscenter, der er et tværinstitutionelt samarbejde mellem Københavns Universitet, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøviden og Bispebjerg Universitetshospital, henviser i sin seneste bog, Stress og Helbred, Munksgaard, 2017, til europæiske undersøgelser, der viser at 22 pct. af de erhvervsaktive europæere mener, at deres arbejde medfører stress.
I Danmark er det 27 pct., der mener det. 76 pct. af danskerne oplever høj arbejdsintensitet, hvor gennemsnittet er 60 pct. i resten af Europa.
Og nu, da vi er ved Europa, så lad os lige slå fast, at European Agency for Safety and Health at Work har estimeret, at arbejdsrelateret stress påvirker mere end 4o millioner europæere årligt. Og at stress er stærkt medvirkende til over halvdelen af sygefraværet.
I dag (2018) er mentale helbredsproblemer årsag til op mod 48 pct. af det samlede sygefravær i Danmark, ifølge vores sundhedsminister Ellen Trane Nørby (Kronik i Information. 10. August 2018).
Forskningsstudier viser desværre også, at problematiske forhold og belastninger typisk håndteres uformelt, individuelt og tilfældigt, og at der først tilbydes støtte, når problemerne bliver synlige, og der er for mange syge.
Det psykiske arbejdsmiljø bliver ganske enkelt ikke taget alvorligt nok.
De fleste initiativer er på behandlerniveau, hvor man hjælper den (stress)ramte person til at komme ovenpå. Vilkårene, der for de fleste reelt var ondets rod, bliver der ikke pillet ved eller ændret på.
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EU-OSHA) er stress det næsthyppigst rapporterede arbejdsrelaterede sundhedsproblem i Europa, som kun er overhalet af sygdomme i bevægeapparatet.
Ifølge en relativ ny europæisk rundspørge, som EU-OSHA har foretaget, var de mest almindelige årsager til arbejdsrelateret stress:
- omstruktureringer eller jobusikkerhed (72 pct. af respondenterne)
- overarbejde eller for stor arbejdsbyrde (66 pct.)
- mobning eller chikane på arbejdspladsen (59 pct.).
Samme rundspørge viste, at omkring 4 ud af 10 arbejdstagere mener, at stress ikke bliver håndteret godt nok på deres arbejdsplads. (European Agency for Safety and Health at Work. Publishing Date: Oct. 13, 2014)
Så jo, Danmark har problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Der er ikke alene et ansvar som arbejdsplads, men også som samfund, når utryghed, bekymring og tab af kontrol (stress) rammer så bredt og så forholdsvis mange, som det gør.
Så er der dem som mener stress er en myte
Men så skal det understreges, at det ikke er en opfattelse, der deles af alle i vores samfund.
I september 2018 var Pernille Knudsen, Bodil Ismiris og Thomas Brenøe fra henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening, Lederne og Forsikring og Pension ude i en fælles artikel og svare på spørgsmålet, om det virkelig står så skidt til på danske arbejdspladser:
”Det korte svar er nej. Langt de fleste af de danskere, der står op om morgenen og går på arbejde møder ind til et velfungerende psykisk arbejdsmiljø. På nøgleområder som indflydelse på egen hverdag, mening på jobbet, belønning og støtte giver danske medarbejdere deres arbejdsplads gode karakter, og 86 procent oplever, at der er en god balance mellem arbejde og privatliv”.
Nu kan man jo ikke fortænke netop disse organisationer i at ville tegne et lidt mere rosenrødt billede af arbejdspladsernes tilstand, men de kan med rette have en pointe, som samtidig også er understøttet af arbejdsmiljøforskningens grand old man, tidligere professor og nu konsulent, Tager Søndergaard Kristensen. I et debatoplæg i Politiken i samme måned, proklamerede han, at vi ikke kunne være bekendt at klage over vores arbejdsmiljø, som for ham var det bedste i verden.
Ikke underligt, at så mange er forvirret omkring arbejdsforholdene i Danmark. Har vi et problem eller har vi ikke?
Er vi blevet for forvænt med, at nogle altid skal komme og fikse vores problemer eller er det på tide, at vi begynder at tage skeen i egen hånd og sætte vores eget præg på det at eksistere?
Tvivlen næres så yderligere af den måde forskningen vedrørende psykisk arbejdsmiljø griber det an på. Her skriver Peter Olsén, Birger Steen Nielsen og Kurt Aagaard Nielsen i deres bog Demokrati og Bæredygtighed:
“Svagheden ved denne forskning er imidlertid, at den som tendens ser bort fra arbejdernes aktive og subjektive side og dermed bliver mekanisk og rent defensiv i sin tænkemåde.
Den kommer til at reducere arbejderen til et objekt for påvirkninger, offer for belastninger. Dermed lægger den også direkte op til, at andre skal handle på arbejderens vegne; diskussion og løsninger løftes i andre regier (forskning, offentlighed, myndighed). Altså benyttelse via ekspert-løsninger.
Forskningen fastholder i sin grundlæggende struktur selve afhængighedsforholdet og ekspertdominansen. Løsrevet fra samfundsteori og forestillinger om kollektive solidariske forandrings- og læreprocesser bliver denne progressive forskning ikke blot en del af løsningen, men også en del af problemet”.
Er vi blevet for forvænt med, at nogle altid skal komme og fikse vores problemer eller er det på tide, at vi begynder at tage skeen i egen hånd og sætte vores eget præg på det at eksistere?
Men denne tvivl til trods er alle forskere enige om, at vi har en kæmpe udfordring med de unge, og det er ikke bare med stress, men også angst, depression og andre psykiske lidelser. Hvis vi skal fastholde dem på arbejdsmarkedet, må politikerne tage fat nu.
Foto: Pixabay
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her