UKRAINE OG EU #11 // TEMA – Putin og Trump presser på for at få Ukraine til at afholde demokratiske valg, men uden teknologisk sikkerhed og økonomisk kapacitet risikerer et valg at underminere demokratiet. Dette kan i sidste ende skade værdifællesskabet mellem Ukraine og EU.
Hvis der havde været fred i Ukraine, skulle der være afholdt valg senest i foråret 2024, men i lighed med de fleste europæiske lande er det ifølge den ukrainske konstitution ikke tilladt at afholde valg under militær undtagelsestilstand. Den har foreløbig varet i fire år.
I december 2025 lod præsident Trump imidlertid verden vide, at han ikke anser militær undtagelsestilstand for at være en god undskyldning for ikke at afholde valg. Det skete i et interview med det amerikanske nyhedsmedie Politico, hvor han bl.a. sagde:
”De har ikke afholdt valg i lang tid. De taler om demokrati, men på et tidspunkt er det ikke et demokrati længere.”
I december 2025 lod præsident Trump verden vide, at han ikke anser militær undtagelsestilstand for at være en god undskyldning for ikke at afholde valg
Dermed bidrager den amerikanske præsident til den russiske fortælling om, at Zelenskyj ikke er en legitim præsident, og selvom de fleste nok er i stand til at tage Trumps bulderbasseretorik med to gran salt, så ramte citatet alligevel Zelenskyj og Ukraine hårdt, fordi den internationale støtte til krigen mod Rusland også er en kamp for demokratiet.
Nogle måneder efter fuldskalainvasionen i 2022 udtrykte statsminister Mette Frederiksen fx målet med den danske til støtte til Ukraine således i en tale til det ukrainske parlament:
”Så vil et nyt og stærkere Ukraine rejse sig. Demokratiet vil vinde. Freden vil blive genoprettet. Ukraine vil blive frit.”
Valg under våbenhvile?
I de seneste måneder har Zelenskyj flere gange luftet muligheden for at afholde nationale valg og folkeafstemninger om afgivelse af ukrainsk territorium under en våbenhvile, bl.a. i februar 2026:
”Selvfølgelig er vi klar til valg. Jeg sagde, at det er ret enkelt. Få en våbenhvile på plads, og der vil blive afholdt valg … først kommer sikkerhed, dernæst politik.”
Zelenskyj har også bedt parlamentet om at forberede en juridisk ramme, der gør det muligt at afholde valg i krigstid, men har samtidig slået fast, at forudsætningen for udskrivelse og afholdelse af nationale valg og folkeafstemninger om territorieafgivelse er sikkerhedsgarantier fra krigens relevante parter.
Såfremt det skulle lykkes at skabe nationalt juridisk grundlag for at afholde valg under en våbenhvile, vil det udfordre forholdet til EU-landene.
Ukraines ønske om at blive medlem af EU er nemlig forbundet med de såkaldte københavnskriterier, som bl.a. fordrer stabile institutioner, der sikrer demokrati, retssikkerhed og respekt for menneskerettigheder. Det vil blive umådeligt svært, hvis man afholder valg under en våbenhvile. Fx indskrænker den militære undtagelsestilstand en række rettigheder, som er essentielle for den demokratiske proces, deriblandt ytrings- og forsamlingsfriheden.
Ydermere har Europa-Parlamentet og det ukrainske parlament, Verkhovna Rada, aftalt først at afholde valg tidligst seks måneder efter en fredsaftale. Det vil sige, at Zelenskyj i praksis skal vælge, hvorvidt han skal bevise sin demokratiske legitimitet overfor Rusland og USA eller overholde aftalen med det EU, som Zelenskyj og ukrainerne håber at blive en del af.
Det betyder også, at der er to muligheder for afholdelse af valg; enten under en våbenhvile eller efter en indgået aftale om varig fred. Begge muligheder rummer en lang række risici, som kan svække demokratiet i Ukraine og forholdet til EU. Her er fire af de største:
1. Vælgerinklusion i krigskaos
Ifølge Eurostat er 4,3 millioner ukrainere flygtet til andre lande. Det svarer til omkring 15 pct. af befolkningen. Samtidig er millioner af ukrainere internt fordrevne, mange lever i kaos tæt på frontlinjen, og tusindvis gør tjeneste ved fronten.
Inklusionsgraden af disse vælgere vil uundgåeligt få stor betydning for legitimiteten af kommende valg, hvilket rejser en lang række ubesvarede spørgsmål, bl.a. hvorvidt stemmeafgivelsen skal finde sted på ambassader, via post eller noget tredje.
2. Disinformation
Ukraine har siden 2014 været et laboratorium for kognitiv krigsførelse, og et valg – især under en våbenhvile – vil være et oplagt mål for russerne. Sociale medier, deep fakes, lækkede dokumenter og målrettede kampagner kan så tvivl om kandidater, valgmyndigheder og selve stemmeoptællingen.
Problemet forværres af, at den militære undtagelsestilstand legitimerer begrænsninger i ytringsfrihed og medieadgang, hvilket kan give grobund for anklager om censur og manipulation. Selv velbegrundede sikkerhedsforanstaltninger kan dermed blive vendt mod Ukraine og brugt som ”bevis” på, at landet ikke lever op til vestlige demokratiske standarder.
3. Hybrid- og cybertrusler
Et valg er i høj grad en teknologisk proces: vælgerregistrering, stemmeoptælling, fysisk logistik og offentliggørelse af resultater er afhængigt af digitale systemer, som er sårbare over for hybrid- eller cyberangreb. Derudover vil angreb på andre sektorer kunne få indflydelse på inklusionsgraden i valgprocessen. Fx kunne man forestille sig, at angreb på transportsektoren kunne forhindre nogle vælgere i at afgive deres stemme på bestemte valgsteder.
Selv hvis angrebene ikke reelt ændrer resultatet, kan de skabe tilstrækkelig usikkerhed til, at den demokratiske proces virker utroværdig. Ét nedbrud, én fejl i optællingsprocessen eller én velplaceret lækage kan være nok til, at Rusland eller skeptiske kræfter i Vesten kan kritisere Ukraines demokratiske tilstand. Det er også grunden til, at det vil være særdeles risikabelt at lade ukrainerne afgive deres stemme over internettet, hvor det både er svært at sikre stemmehemmelighed samt at verificere valgresultatets korrekthed for offentligheden.
4. Økonomi
Trumps lukning af det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID, har været en katastrofe for de organisationer, som arbejder for et demokratisk Ukraine. Før 2025 var USAID den absolut største økonomiske og organisatoriske drivkraft bag opbygningen af Ukraines demokratiske institutioner, og de amerikanske nedskæringer har efterladt et stort tomrum.
Det er i nogen grad stadig et åbent spørgsmål, hvordan EU vil støtte et fremtidigt valg i Ukraine økonomisk. Til gengæld står det klart, at statskassen i Ukraine er tom efter flere år i krig.
Et demokratisk minefelt
Uanset om valget afholdes under en våbenhvile eller efter en fredsaftale, står Ukraine midt i et demokratisk minefelt. Et forhastet valg kan gøre det vanskeligt at finde gode løsninger på ovenstående udfordringer og dermed risikerer man at underminere tilliden til den ukrainske stat; et udskudt valg kan fodre fortællingen om manglende legitimitet.
Uanset om valget afholdes under en våbenhvile eller efter en fredsaftale, står Ukraine midt i et demokratisk minefelt
For EU er dilemmaet mindst lige så alvorligt. Hvis Ukraine presses til at afholde valg under forhold, som EU’s egne medlemslande aldrig ville acceptere, risikerer man at udhule de værdier, man hævder at forsvare. Derfor bør man i EU være påpasselig med at stirre sig blind på målet om at vinde krigen.
Ukraine og EU
Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har krigen fyldt meget i nyhedsstrømmen, og den har sat sit tydelige præg på debatten i Europa. Før krigen havde Ukraine et ønske om at blive medlem af EU, og dette er stadig en vigtig del af vores forhold til Ukraine. Men Ukraine-sagen har også delt holdningerne i Europa, både hvad angår støtten til landet i krigen mod Rusland, og til hvordan det fremtidige samarbejde skal se ud.
Med dette tema kaster POV det store blik på Ukraine og vores forhold til Ukraine. Hvordan har krigen i Europas baghave påvirket den indre sammenhængskraft i EU? Ser EU sig selv som en mægler i krigen, og i hvor høj grad betragter vi den militære indsats som en hjælp og støtte til det trængte land?
Hvordan har det påvirket EU’s forhold til Rusland? Og hvad betyder det eksempelvis, at EU’s samhandel med Rusland havde en samlet værdi på mere end 250 mia. euro, hvilket langt overstiger samhandelen med Ukraine?
Gennem temaets artikler og læserarrangementer vil POV både tage fat på de strategiske og storpolitiske dagsordener og det mere nære som økonomi og de praktiske konsekvenser, hvilket alt sammen har indflydelse på, hvordan vi betragter Ukraine, som ligger lige op ad EU’s ydre grænse.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.Uanset om valget afholdes under en våbenhvile eller efter en fredsaftale, står Ukraine midt i et demokratisk minefeltUanset om valget afholdes under en våbenhvile eller efter en fredsaftale, står Ukraine midt i et demokratisk minefelt
Cyberkrig
Jari Kickbusch har sammen med en række forskere skrevet en række artikler om cyberkrig, som er en af tidens store udfordringer. Artiklerne kan læses i POV:
”Civile ukrainere bliver dræbt med digitale et-taller og nuller”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og