
FOLKESUNDHED // DEBAT – Grundvandet forurenes, politikerne tøver, og de lovede løsninger bliver udskiftet med symbolske tiltag. Mens naturens balance trues, og folkesundheden lider, er det på tide, vi tager sagen i egen hånd og agerer for en bæredygtig fremtid – hver dag, i alt hvad vi gør.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
55,7 % af landets vandboringer er nu pesticidbefængte, godt 14 % ligger over grænseværdierne. Hvad gør man så ved det? Jo, man fortynder vandet, så vi som forbrugere og vores husdyr, haver og potteplanter får serveret en lidt tyndere suppe med giftrester.
Ifølge en forskningsrapport fra 2016, hvor man undersøgte en gruppe børn og deres mødre, er koncentrationen af pesticidrester i urinen hos danske børn allerede alarmerende høj. Forskerne frygter blandt andet, at flere vil udvikle ADHD.
Men i Miljøstyrelsen ser man ingen grund til panik. ”De her sammenhænge er ikke fuldt ud dokumenteret, og det er vores vurdering, at man ikke skal lægge alt for meget i de undersøgelser,” udtalte Susanne Hougaard fra Miljøstyrelsen.
Politikerne holder fine taler, laver en lille fin lov, som ser ud som et lille fornuftigt skridt i den rigtige retning, og ender i øvrigt med at gøre absolut ingenting
”Under grænseværdierne”, ”ikke fuldt ud dokumenteret”, ”lad os nu ikke lægge for meget i de undersøgelser” og ”vi ser ingen grund til bekymring”, det er det, man siger med myndig stemmeføring, når man gerne vil indgyde illusionen om, at myndighederne ved, hvad de laver.
De videnskabeligt uoverskuelige og derfor ultimativt ubeviselige årsagskæder bliver som sløret, der trækkes for øjnene, så blåret kan stikkes i dem. Hvad ingen rigtig ved, det får ingen rigtig ondt af synes at være mottoet.
Stol på videnskaben, men kun for så vidt som den understøtter de politiske stemninger og økonomiske strømretninger.
Altid industrien og landbruget
Kort før folketingsvalget i 2022 lovede Mette Frederiksen med alle regeringens daværende støttepartier i ryggen, at nu skulle der indføres sprøjteforbud på 200.000 hektar landbrugsjord tæt på vandværkerne. Et område på størrelse med 4 gange Falster. Efter valget skiftede regeringen til den nuværende ”landbrugsvenlige” konstellation, og så skete der som sædvanlig ingenting.
Som altid lader man bare stå til. For det er jo landbrugets indtjening og indgroede produktions-vanemønstre, det handler om. Og den slags helligdomme kommer man ikke bare og laver om på.
Det næste bliver derfor ikke det rigtige, nemlig en radikal og gennemgribende økologisk omlægningsplan for hele landet, så grundvandet, biomet, fuglene, insekterne og alle vi små mennesker, som higer og sukker efter bedre tider, mens vi hjemsøges af syndfloden af syndromer uden årsager, kan komme til hægterne – men derimod rensningsfiltre på alle vandværkerne.
Det tekniske fiks, som netop ikke løser problemet, men holder maskinen kørende.

Så kan industrien også lave lidt gode penge på det. Mens naturnedbrydningen og grundvandsforgiftningen stille og roligt får lov til at fortsætte trods alle løfter. Fordi det indlysende, som man for længst burde have gjort, det står slet ikke på listen over de politiske prioriteter og handlemuligheder. Derfor sker der som sædvanlig intet.
Nu er det tid til at vælge. Politikerne danser som altid efter industriens og landbrugslobbyens pibe. Ligesom i stændertiden er det industri- og jordejerne, som er nutidens reelle politiske subjekter. De eneste, politikerne lytter til, de eneste der reelt har nogen indflydelse, de eneste der reelt bliver taget med på råd, når beslutningerne skal tages.
Ansvar for egen sundhed er det, der fører til konkrete kulturelle adfærdsændringer
Og så ryger ansvaret for natur og folkesundhed lynhurtigt ned ad prioritetslisterne. Politikerne holder fine taler, laver en lille fin lov, som ser ud som et lille fornuftigt skridt i den rigtige retning, og ender i øvrigt med at gøre absolut ingenting af alt det meget, som for længst burde have været gjort.
Og hver gang, de kommer med noget, der bare skal ligne en løsning, så er det igen og igen industriens visioner og løsningsforslag, som rulles ud – til yderligere skade for folkesundheden og de grønne udsigter. I blind tillid til pengemagtens uforgribelige visdom glemmer man, at det jo var industriens og entreprenørernes enøjede visioner og løsningsforslag, som skabte alle problemerne til at begynde med.
Vi er agenter, ikke ofre
Som borger kan man nærmest kun se fortvivlet til, hvordan naturødelæggelserne udvikler sig år for år, som var disse forskruede og lobbyist-befængte økonomiske prioriteringer en slags naturnødvendighed i sig selv. Noget uafvendeligt, som bare sker, uden at nogen egentlig har villet det. Ligesom solen, der står op og går ned, og vejret, der ændrer sig, og den slags.
Dødsprocessen er så langsomt fremadskridende, at de yngre generationer kan vokse op i den gode tro, at en natur uden fugle, insektliv og krible-krable i jorden er det normale, og at epidemierne af ADHD, autoimmune sygdomme og så videre, er gammelkendte folkeplager, som altid har hjemsøgt menneskeheden.
Omfanget af skader og bivirkninger af den moderne “rationelle og videnskabeliggjorte” livsstil er allerede enormt. Men det hele forløber så tilpas langsomt, at sanserne simpelthen ikke kan følge med. På den måde normaliserer man dødsmarchen.
Men løsningen ligger lige for: Indtil vi en skønne dag får den politiske valgmulighed, så vælger vi med vores beslutninger, vores køb, vores forbrug, vores ord, vores fødder, vores handlinger. Vores personlige livsvalg og daglige prioriteringer.
Kort sagt: med alt, hvad vi overhovedet har at gøre godt med. Vi behøver ikke vente på de korrupte politikere, som danser videre efter industriens, pengemændenes og de blinde “økonomiske nødvendigheders” pibe.
Tænk, hvis vores nuværende samfundsform – og hele den isolationistiske, kontrol- og kampfikserede ideologi, den bygger på – i virkeligheden er den mentale virus, som gør os syge og tunge om hjertet
Ansvar for egen sundhed er det, der fører til konkrete kulturelle adfærdsændringer, og så vil de politiske beslutninger stille og roligt følge efter. Ansvaret for menneskekroppen, for biomets velbefindende, for produktionsdyrenes livsglæde, for drikkevandets renselse og genoprettelse: Det begynder alt sammen med ansvaret for os selv. Det er vejen til det nye samfund, og det begynder her og nu.
Vi er ikke ofre for den politiske nødvendighed. Vi er agenter, eksempler og forbilleder for den politiske forandring.
Tænk på en livskultur til afløsning og forløsning for denne evigt moderne forfalds- og fortabelseskultur, hvor man af angst for døden efterligner døden for at undgå døden.
I stedet for at gå ad frygtens og den blinde “økonomiske nødvendigheds” slagne veje, så tænk i stedet på døden som en ven, en livets tjener og renovationsmedarbejder, der baner vejen for det nye liv ved at frigøre livet fra formen og lade falde, hvad ikke kan stå.
Thi: da er livet ej så svært/døden ikke heller!
Tænk på den nye normalitet, der udspringer af visdommens genkomst, tænk på økologiens og bæredygtighedens tidsalder, som udspringer af mødernes, relationernes, og de venlige vekselvirkningers mentalitet, af folkelighedens og samfundsfællesskabernes genrejsning, og af genforeningens glæde.
Tænk, hvis vores nuværende samfundsform – og hele den isolationistiske, kontrol- og kampfikserede ideologi, den bygger på – i virkeligheden er den mentale virus, som gør os syge og tunge om hjertet.
Ja, så bliver vejen til et sundere, bedre og mere livsnærende samfund banet i samme grad og takt, som vi indser galskaben i det gamle paradigme, og begynder at leve og ånde i det nye samfund, som allerede er på vej.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her