AKTIER // BAGGRUND – I Sverige har de en børs for små virksomheder, som har været en kæmpesucces. Det modsatte er tilfældet i Danmark. Børsnoteringen af en juiceproducent giver håb om en frisk start på den danske vækstbørs, men sporene skræmmer. Der er langt til en folkelig aktiekultur som den svenske.
For ti år siden blev Daniel Szylit træt af at arbejde i finansverdenen. Han sagde sit job op – købte en ladcykel og kørte rundt og solgte friskpresset juice i Københavns gader. Der gik ikke lang tid, før en bar og et par restauranter spurgte, om han ikke kunne levere friskpresset juice til dem. Det var lidt af en opgave, men gradvist fandt han ud af, hvordan det kunne gøres i stor skala. Løsningen blev frossen koldpresset økologisk juice uden pasteurisering, der kan holde sig i op til 24 måneder.
Det har Daniel Szylit nu skabt en god forretning ud af. Han vil børsnotere sit selskab, Bar Djus, på den danske børs for små vækstvirksomheder. Den hedder First North.
Bar Djus, som håber at hente 16 mio. kr. ved børsnoteringen i maj, er den første børsnotering på den danske vækstbørs i fire år. Forklaringen på stilstanden er, at First North til dato har været en kæmpefiasko.
Siden 2017 er 48 selskaber taget op til notering. I dag er der 24 tilbage, og kun på meget få af dem har investorerne tjent penge på. Resten er gået konkurs eller taget af børsen igen.
Skal man grundlæggende forklare den danske fiasko på området, kan man se på, hvad der har virket i Sverige, og sammenligne med danske forhold
Og det er et problem for Danmark. For når det går så dårligt for små lovende virksomheder, der gerne vil børsnoteres, hvor skal fremtidens danske vækstvirksomheder så komme fra?
Helt anderledes er det i Sverige. Her er den svenske First North en kæmpesucces. 450 virksomheder er noteret. Den svenske First North er en effektiv fødekæde til et dynamisk svensk erhvervsliv.
Nogle håber, at børsnoteringen af Bar Djus kan blive indledningen til en frisk start på First North i Danmark. Her er en virksomhed, som har en dokumenteret indtjening. Ovenikøbet med et produkt, som de fleste kan forstå.
Fortiden skræmmer
Men fortiden skræmmer. Det kan John Norden, der er rådgiver for Bar Djus og ansvarlig for børsnoteringen, godt forstå. For mange af de firmaer, der er gået på den danske vækstbørs, har ikke været ordentligt forberedt.
Lederne har været uerfarne, det lovede salg har haltet. Flere af selskaberne blev ført på børsen til en alt for høj værdisætning i årene omkring 2020 og 21, hvor renterne var negative, og investorerne ville gøre hvad som helst for at få deres penge forrentet ved at løbe en højere risiko.
”Men vi har lært af de fejl, der er begået. Denne gang markedsfører vi en virksomhed som har vist, at den kan tjene penge,” siger John Norden til POV International.
Det er en almindelig opfattelse i det danske investormiljø, at de selskaber, der er kommet på den danske First North, er virksomheder, som forgæves har søgt om at få kapital hos private investorer, banker eller kapitalfonde. Så prøver de i stedet børsvejen, hvor investorerne måske er mere godtroende.
Men det afviser John Norden er tilfældet med Bar Djus. Ejeren har simpelthen en drøm om at blive en børsnoteret virksomhed, og når aktieemissionen er overstået, vil han selv stadig eje halvdelen af virksomheden. Han har med andre ord fortsat ”hånden på kogepladen”.
First Norths vækstbørs fra 2007 levede i mange år et stille liv. Men også før blev der arbejdet med børs for mindre virksomheder, hvor kravene for at blive optaget ikke var så strenge som på ”hovedbørsen”.
Helt tilbage i 80’erne etablerede Københavns Fondsbørs noget, de kaldte Børs 3. Men Børs 3 blev lukket i slutningen af 80’erne, fordi de fleste selskaber, der blev noteret her, skuffede investorerne. Flere gik konkurs.
I 2005 fik vi også Dansk Autoriseret Markedsplads, men den lukkede under finanskrisen i 2009.
Langt til svensk aktiekultur
Skal man grundlæggende forklare den danske fiasko på området, kan man se på, hvad der har virket i Sverige, og sammenligne med danske forhold.
I Sverige har man opbygget en aktiekultur, hvor det er normalt for den almindelige svensker at investere i aktier.
Beskatningen af aktieinvesteringer er væsentligt lavere i Sverige end i Danmark. I Sverige har man en aktiespareordning, hvor skatten hvert år beregnes med 0,5 pct. af den indestående aktieformue, uanset om aktierne har givet afkast eller ej. Og der er ingen begrænsning på, hvor mange penge den enkelte svensker må skyde ind på kontoen. Det gør det administrativt let at investere i aktier, og man skal ikke bekymre sig om skatten. Man ved altid, hvor stor den bliver.
3,5 mio. svenskere har en aktiesparekonto. Heraf har 1,2 mio. en aktiesparekonto til en værdi, der overstiger 300.000 svenske kr.
Desuden er pensionsopsparingen i Sverige fordelt på flere hundrede pensionsselskaber, mens den danske pensionssektor med en opsparing på mere end 5.000 mia. kr. består af 10 til 15 store pensionskasser, som i vid udstrækning er ejet af arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.
Når man skal finde kapital til virksomheder i Sverige, er der altså mange flere beslutningstagere at vælge mellem end i Danmark. Og de kan godt investere mindre beløb. Dermed skabes der interesse for den svenske vækstbørs, mens danske pensionskasser helst investerer mindst 50 eller 100 mio. kr. ad gangen for på den måde at opnå stordriftsfordele. Her kan små vækstvirksomheder glemme alt om at hente penge.
Fordi det svenske børsmarked er attraktivt, stiger kvaliteten af de selskaber, der bliver noteret i Sverige – heraf mange danske.
I Danmark har vi også en aktiespareordning. Men her er der et loft på indskuddet på 174.000 kr., og gevinster på aktier beskattes med 17 pct. Det er en såkaldt lagerbeskatning, hvor skatten af en kursgevinst forfalder, selv om aktierne ikke er solgt. Man skal altså af med penge, før man har realiseret gevinsten. Til gengæld kan man modregne kurstab i fremtidige gevinster. Men det skaber usikkerhed om, hvor stor skatten egentlig er, og det er der mange, der ikke kan lide.
Danskere vil hellere investere i mursten
John Norden peger overordnet på, at Danmark i modsætning til Sverige er et ”obligationsland”. Pensionskasser og private investorer putter i højere grad end i Sverige penge i fast ejendom via obligationskøb. Det giver god mening, fordi fast ejendom og dermed obligationer som regel er en god og sikker investering.
Den almindelige dansker investerer også hellere i at forbedre sin bolig end i aktier, for boligforbedringer giver med sikkerhed højere afkast ved salg og løbende en større friværdi, som kan belånes. I Sverige er boliger i højere grad finansieret med dyre banklån, og fortjenesten ved boligsalg er ikke skattefri som i Danmark.
Der er 658.000 danskere, som har en aktiesparekonto, heraf mange unge. Der er altså en gryende aktiekultur blandt almindelige danskere. Men der er lang vej til svenske tilstande. Og helt sikkert er det, at de danske investorer ikke investerer mere i danske First North-selskaber, før de har vist, at de kan præstere bedre end hidtil.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og