FOLKEKIRKE OG FATTIGDOM // KRONIK – Når en kontanthjælpsmodtager ikke kan holde til fire timers arbejde i et supermarked, men godt kan arbejde nogle timer i en kirkes genbrugsbutik, er spørgsmålet, om systemet er indrettet rigtigt. Folkekirkens væresteder og sociale tilbud viser, hvordan små, fleksible arbejdsfællesskaber kan give udsatte mennesker mod på at bidrage – og måske blive et første skridt væk fra gaden og tættere på arbejdsmarkedet.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen står over for en stor opgave med at føre den nye kontanthjælpsreform ud i livet.
Reformen præsenteres på ministeriets hjemmeside bl.a. med sætningen om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde” samtidig med at en række ydelser bortfalder. Det vil sige, at den økonomiske pisk udgør det bagvedliggende rationale for mange af reformens tiltag.
Der findes imidlertid også andre typer af incitamenter, der bygger på de lediges egen indre motivation og tro på sig selv, nemlig empowerment, som man også kunne kalde den anerkendende tilgang.
Det drejer sig om at give magten over eget liv tilbage til det menneske, det drejer sig om.
I folkekirkens og civilsamfundets sociale arbejde findes gode eksempler på en tilgang, hvor udgangspunktet er den enkeltes ressourcer. Det giver gode resultater og modvirker en klientgørelse af borgeren. I stedet støttes det enkelte menneske i troen på eget værd.
Kontanthjælpsreformen er stadig pisk til de svage
Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. juli 2025, betyder, at udsatte borgere mister deres boliger iflg. Københavns Kommune, der allerede i november 2025 rapporterede om ti udsættelser af udsatte borgere samt organisationer, der arbejder med socialt udsatte.
De udsatte udelukkes også fra boligkøerne, fordi boligforeningerne kan se, at de ikke kan betale huslejen. Socialrådgivere fortæller om hjemløse unge, der gennem lang tids rehabilitering bliver klar til en skæv bolig, der opbygges tillid og mod, og den unge er på vej væk fra gaden – hvorefter det ikke længere er muligt.
Det skaber frygt, sorg og vrede for dem, der stadig sover på gaden, og utryghed for andre borgere. Siden kontanthjælpsreformens ikrafttræden berettes om et større pres på kirkernes og kirkelige organisationers bespisninger rundt omkring, og Kirkens Korshær og Fødevarebanken rapporterer om, at varerne hurtigere forsvinder, og at der kan være kamp om ressourcerne.
Børnefattigdom leder til dårligere trivsel og selvværd samt større kriminalitet for børn
Der har i medierne været eksempler på kontanthjælpsreformens uhensigtsmæssige ”pisk”-tiltag. Fx i Politiken, hvor flere nytilkomne indvandrere fortæller, at de ikke har mulighed for at følge danskkursus og blive SOSU’er, fordi de er blevet sat til at beskære buske. Det giver ikke meget mening.
Og den helt store udfordring er, at 80 pct. af dem, der er på kontanthjælp iflg. Danmarks Statistik faktisk ikke er jobparate, men først skal genvinde troen på egne ressourcer og måske prøve kræfter med små afgrænsede aktiviteter.
Forskere spørger, om det faktisk var meningen, at lovændringerne på kontanthjælpsområdet skal skubbe folk ud i hjemløshed. Svækkelse af udsatte menneskers indkomstgrundlag, og i særdeleshed af den udvidede indvandrergruppes indkomstgrundlag, er en central del af reformens modus operandi, skriver Mathias Herup Nielsen og Merete Monrad, begge lektorer på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, i Politiken.
Ideen om, at sænkninger af sociale ydelser får folk i arbejde, er politisk. Økonomiske incitamenter som lavere ydelser øger teoretisk set motivationen til at søge job, men effekten er omstridt. Forskning viser, at lavere satser kan få nogle hurtigere i arbejde, men for udsatte grupper kan det modsat skabe stress og økonomisk pres, der mindsker jobparatheden.
Omkostningerne ved ydelsessænkninger til eksistensminimum er til gengæld grundigt dokumenterede. Børnefattigdom leder til dårligere trivsel og selvværd, samt større kriminalitet for børn. Omkring 4.550 familier eller 4,3 % af børnefamilierne i Københavns Stift lever i fattigdom.
95 pct. af alle kirker giver julehjælp, hvilket er prisværdigt, men det fungerer allerbedst, hvis det kombineres med relationer og fællesskaber, der peger videre
Disse børn oplever både økonomiske afsavn og social isolation. Mødrehjælpen beskriver, hvordan fattige børn ofte udelukkes fra fødselsdage, fritidsaktiviteter og ferier, fordi der ikke er råd. Præster og diakonale medarbejdere møder familier, som føler sig overset af systemet.
De er ofte isolerede og mangler mod til at opsøge fællesskaber. Lektor Birthe Larsen fra CBS peger med sin forskning på, at sådanne afsavn har langsigtede konsekvenser for uddannelse, livsindkomst og trivsel.
Et forskningsstudie fra 2025 viser derudover, at ikke-danske borgere, som delte opgang med flygtninge, der modtog starthjælp, er mere kriminelle end naboer til flygtninge, der modtog kontanthjælp. Den øgede kriminalitet blandt flygtninge, der modtog starthjælp, ser altså ud til at have spredt sig til deres naboer.
De fattiges udfordringer har konsekvenser for alle, men er usynlige
Fattige familier er ofte usynlige i både bybilledet og i den offentlige debat. Trivselskommissionens rapport fra 2025 nævnte fx ikke de grundlæggende økonomiske udfordringer, som fattige familier står i – forværret af reformer som kontanthjælpsreformen.
Husstande med lav indkomst er generelt særligt sårbare, når fx fødevarepriser stiger, og familier på kontanthjælpssystemets laveste ydelse risikerer at ryge under grundlovens eksistensminimum. Det viser Institut for Menneskerettigheders beregninger af kontanthjælpsreformens konsekvenser.
Empowerment i folkekirkernes sociale arbejde
Folkekirkens sociale arbejde arbejder i disse år med at få empowerment ind som en del af arbejdet med socialt udsatte. 95 pct. af alle kirker giver julehjælp, hvilket er prisværdigt, men det fungerer allerbedst, hvis det kombineres med relationer og fællesskaber, der peger videre.
Af mere langsigtede tiltag har f.eks. Tingbjerg og Lundehus Kirker og værestedet Den Brogede Verden ved Lindevang Kirke, Frederiksberg, gode erfaringer med at ansætte ledige som praktikanter, i arbejdsprøvning og fleksjobs og viser her en vej at gå. Her inviteres udsatte ind i meningsfulde fællesskaber og hjælper hinanden videre.
Lad os give et par eksempler fra Lundehus kirkes værested ”Kaffeklubben”. Her blev en kvindelig bruger mødt med et krav om arbejdsprøvning. Hun ville gerne arbejde i kirkens genbrugsbutik, men det kunne ikke godkendes af kommunen, da der var tale om ulønnet arbejde. Kvinden blev i stedet sendt til REMA 1000 for at arbejde som kasseassistent fire timer om ugen.
Men som kvinden sagde: ”Det kunne jeg slet ikke holde til”. Det lykkedes til sidst at få lov til at gennemgå arbejdsprøvningen i genbrugsbutikken. Kvinden har nu fået tildelt førtidspension, men arbejder stadig i butikken, ”fordi det er så hyggeligt” og har dermed et fællesskab, hun bidrager til.
En medarbejder fra Lundehus kirke fortæller: ”Vi tænker på brugerne i Kaffeklubben som nogen, der har brug for et værested, men som i lige så høj grad bidrager til samfundet.”
Flere brugere fungerer som en slags bindeled til socialt udsatte. Her kan vi hjælpe med at etablere kontakt til kommunen. Og andre deltager i frivilligt arbejde, enten organiseret som i genbrugsbutikken eller mere spontant, når overskuddet er der, i kirken.”
Socialøkonomiske virksomheder som inspiration for folkekirken
I folkekirkerne er vi inspirerede af Medvind, som er et socialt økonomisk projekt på Vesterbro, der giver fleksible forhold for ledige (også hjemløse og rusmiddelbrugere), ved at indrette arbejdet, så de arbejdende kan være med til at rengøre og smøre cykler udenfor cafeer og virksomheder flere og flere steder i byen.
Eksemplerne fra Lundehus kirke, Medvind og Finklusiv viser, at civilsamfundet kan hjælpe, hvis der er flere og mere fleksible veje til at bidrage
Finklusiv er en socialøkonomisk virksomhed, der har hjulpet mere end 130 nye entreprenører med succes i gang med deres virksomheder ved at rådgive og styrke de finansielle kompetencer, så de kan klare udfordringerne med bank, skat, moms osv.
I folkekirken bygger vi også på de ideer og ressourcer, borgere kommer ind ad døren med, og støtter opbyggelsen af netværk til frivilligt arbejde og arbejdsmarkedet. I Sverige har den svenske kirke de sidste ti år været en vigtig aktør for et mere rummeligt arbejdsmarked, baseret på kirkernes lokale netværk.
Anbefalinger til Ane Halsboe Jørgensen
Forskning og civilsamfundets erfaringer med udsatte peger på, at udsatte har brug for:
For det første har de brug for ordentlige ydelser til det basale. Her kunne en basisydelse være en mulighed. Et basalt sted at bo og vaske sig og derfra muligheder for at bidrage. Flere danske kommuner er ganske langt med sådanne tilgange ift. hjemløse, ”housing first”.
For det andet har de brug for håndholdt hjælp i hverdagen, og incitamenter til resocialisering. Eksemplerne fra Lundehus kirke, Medvind og Finklusiv viser, at civilsamfundet kan hjælpe, hvis der er flere og mere fleksible veje til at bidrage. Politikerne bør overveje tiltag, der styrker nye tiltag til finansiel inklusion.
Enkle greb, der kunne gøre en stor forskel: Lad mennesker på kontanthjælp og anden offentlig forsørgelse tjene lidt ved siden af, uden at miste retten til hjælpen. Det eksisterende sociale frikort, et lille job, en spirende virksomhed.
Det giver incitament til at prøve noget nyt, uden den enorme risiko det indebærer i dag, og det bringer folk tættere på arbejdsmarkedet. Princippet bør gælde alle på offentlig forsørgelse, ikke kun udvalgte grupper. På lang sigt bør overvejes basisydelse til udsatte grupper. Kærlighed, retssikkerhed og inklusion i et fællesskab er forudsætningen for et selvværd for alle mennesker.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og