ARGENTINA // ANALYSE – Javier Milei tiltrådte som argentinsk præsident 10. december. Det sender store rystelser gennem landet, hvor det politiske system skal finde sig til rette med en ny, uerfaren og kompromisløs præsident, mens befolkningen går et hårdt økonomisk år i møde. Den argentinske peso er allerede nu devalueret med 130 %.
BRASÍLIA – Der er kun gået en måned siden, at den selverklærede anarko-kapitalist Javier Milei overtog præsidentposten i Argentina, men han har allerede sendt dybe rystelser gennem landets politiske, sociale og økonomiske system. Milei gik til valg på et opgør med, hvad han i valgkampen kaldte for den “politiske kaste” og i særdeleshed på et radikalt opgør med Peronistpartiet, som har domineret argentinsk politik i store dele af de sidste årtier.
En måned efter magtovertagelsen kan man konstatere, at Milei faktisk forsøger at tage opgøret både hurtigt og særdeles radikalt. Om det lykkes, er derimod et åbent spørgsmål, og hvad konsekvenserne bliver for befolkningen på den lange bane, er ligeledes uklart. Det er dog helt sikkert, at de fleste har udsigt til et økonomisk særdeles hårdt 2024.
Hastedekret og lovpakke
Milei startede med at devaluere den argentinske peso med 130 % i forhold til den amerikanske dollar. Kort før jul fulgte han op ved at udstede et såkaldt Decreto de Necessidad y Urgencia – Nødvendigt Hastedekret – som ændrede eller sløjfede intet mindre end 366 love med et pennestrøg.
Den argentinske økonomi har været i krise i en årrække, og ifølge Milei betyder det, at der er behov for at ændre megen økonomisk lovgivning nu og her i stedet for at vente på en måske langvarig lovgivningsproces gennem parlamentet.
Omfanget af lovforslagene og hastigheden, som Milei prøver at få processen gennemført med, har taget store dele af det politiske system med bukserne nede
Der var især udsigt til, at processen kunne blive langvarig, fordi Mileis parti, La Libertad Avanza – Friheden Vinder Frem – kun har omkring en sjettedel af mandaterne i parlamentet. Det betyder, at regeringen ville blive nødt til at gennemføre omfattende forhandlinger med en række mere eller mindre venligt stillede partier. Det forsøger Milei at undgå ved at udstede et hastedekret.
Forfatningen giver tilladelse til, at en regering kan udstede et sådant dekret, som endda træder i kraft med det samme. Det kan imidlertid rulles tilbage, hvis et flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus stemmer det ned inden for en måned. Hvis det sker, falder det i sin helhed.
Milei var imidlertid ikke færdig med at haste omfattende initiativer igennem. Få dage senere sendte hans regering en såkaldt “omnibus-lov” til parlamentet, som indeholder mere end 600 forslag til lovændringer inden for en lang række områder.
Loven indeholder desuden en kontroversiel paragraf, som erklærer, at landet er i en nødsituation inden for områderne økonomi, finans, skat, pensioner, sikkerhed, forsvar, told, energi, sundhed, administration og sociale forhold.
Der er reelt tale om en magtkamp med helt nye spilleregler for alle parter, og resultatet af den kamp kan allerede nu definere hele Mileis præsidentskab
Hvis loven vedtages, kan regeringen regere ved hjælp af dekreter inden for disse områder frem til udgangen af 2025 og – hvis den ønsker det – i yderligere to år. Det vil de facto sætte parlamentet uden for indflydelse på disse afgørende områder til og med 2025 og måske endda i hele præsidentperioden.
Milei satser ligeledes på at få denne lovpakke igennem i ét stykke og har sagt, at lovens dele ikke er til forhandling. Han kan dog, siger han, acceptere forbedringer. I modsætning til dekretet, som skal forkastes i begge kamre for at falde bort, skal lovpakken vedtages i begge kamre i parlamentet for at træde i kraft.
Protester og politisk taktik
Det gode spørgsmål er nu, om Milei kan få begge lovkomplekser igennem. Dele af oppositionen er stærkt kritiske over for både indholdet, den egenrådige måde, regeringen har præsenteret forslagene på, og forordningen om, at parlamentet skal give regeringen carte blanche på vigtige lovgivningsområder i de kommende år.
Godkendelserne af dekretet og omnibus-loven skal forhandles i parlamentet i de kommende uger, og der er meget på spil.
Der er reelt tale om en magtkamp med helt nye spilleregler for alle parter, og resultatet af den kamp kan allerede nu definere hele Mileis præsidentskab. Lykkes han med sit projekt og sine kompromisløse handlinger, eller fejler han og/eller bliver en del af den foragtede politiske kaste?
Mileis projekter har mødt stor modstand fra en række organisationer. I første omgang er det således lykkedes for fagforeningen CGT at få en sejr i Arbejdsretten. Den har besluttet, at dekretet ikke kan træde i kraft på det arbejdsmarkedsretlige område, før der er faldet dom for, om dekretet er grundlovsstridigt.
Omfanget af lovforslagene og hastigheden, som Milei prøver at få processen gennemført med, har taget store dele af det politiske system med bukserne nede.
Valgresultatet betød samtidig et betydeligt opbrud i det argentinske politiske system, og de traditionelle politiske partier på især højrefløjen og den politiske midte skal først nu til at definere, hvordan de skal forholde sig til den nye præsident og hans politiske projekt. Det er ikke nødvendigvis en nem sag.
Vejen frem mod politiske kompromiser kan godt blive vanskelig for en mand, som ser ud til at foretrække en alt eller intet strategi
På den ene side vandt Milei præsidentvalget på et program om radikalt at ændre den politiske og økonomiske virkelighed. Det er et politisk sats fra en outsider, og det stiller politikerne fra det traditionelle politiske system i et dilemma.
Hvis Milei får succes, vil det være en politisk vanskelig position at stå tilbage på perronen med Peronistpartiet, mens toget kører. Hvis Milei fejler, kan det derimod være et problem at være hoppet med på toget, hvilket kan sende magten tilbage til Peronistpartiet. I og med at Mileis taktik og politik er så radikal, er det vanskeligt at vide på forhånd, hvad udfaldet bliver.
Kompromisløs
I alle tilfælde er regeringen nødt til at forhandle med parlamentet om at få både dekretet og omnibus-loven vedtaget. Her ser det ud til, at forhandlingerne kan blive vanskelige på grund af Mileis personlighed.
Han er som nævnt en politisk outsider og har meget begrænset politisk erfaring. I valgkampen brugte han det som en styrke, når han sagde, at hans mål var at gøre op med det eksisterende politiske system. På den korte bane kan han imidlertid ikke bare ignorere de andre partier, fordi hans politiske base i parlamentet er ret lille.
Samtidig ser Milei ud til at være en kompromisløs karakter på det personlige niveau med en forkærlighed for udsagn, som strækker sig fra det bombastiske og teatralske til nedladende bemærkninger om hans politiske modstandere.
Vejen frem mod politiske kompromiser kan derfor godt blive vanskelig for en mand, som ser ud til at foretrække en alt eller intet strategi.
Argentina som Irland om 45 år
I valgkampen var hovedpunkterne i Mileis økonomiske program at skaffe balance på statsbudgettet, deregulere økonomien, mindske inflationen samt at afskaffe den argentinske peso og indføre den amerikanske dollar som landets valuta.
Det sidste projekt er lagt på hylden i første omgang, mens de tre første projekter er i fokus for 2024.
For at opnå balance på statsbudgettet vil Milei forhøje skatterne, deregulere økonomien, beskære den offentlige sektor kraftigt og en fjerne en lang række subsidier på blandt andet elektricitet, gas, benzin og offentlig transport. Samtidig har Milei som nævnt allerede devalueret den argentinske peso med 130 % i forhold til den amerikanske dollar.
På den korte bane betød disse tiltag imidlertid stigende priser. Produkter og services, hvori der indgår input handlet i dollar, blev dyrere i peso fra den ene dag til den anden, og priser, der hidtil havde været reguleret, blev sat fri. Det er endnu ukendt, hvor inflationen ender for december, men forventningen hos flere økonomer er, at den vil ligge omkring 30 % for den seneste måned.
Omkring 40 % af befolkningen lever allerede nu officielt i fattigdom og har derfor næppe de store reserver at tære på.
Det er ikke alene højt, det er også væsentligt højere end før regeringsskiftet, hvor inflationen “kun” rundede 130 % for et helt år. De stigende priser har allerede ført til et fald i omsætningen i detailhandelen. I december var omsætningen 13 % under niveauet i december 2022, og det største fald blev registreret i kategorien mad- og drikkevarer.
Det vil sige, at de økonomiske tiltag allerede nu slår igennem i befolkningens økonomi, og det kan meget vel blive til en negativ spiral: Tabet af købekraft fører til mindre forbrug, som fører til lukkede forretninger, som fører til lukkede virksomheder, som fører til tab af arbejdspladser, som igen fører til tab af købekraft i samfundet generelt og så videre.
Planen er imidlertid, at det er en erkendt krise, som skal overstås, før balancen på statsbudgettet og den manglende efterspørgsel igen presser inflationen ned.
Tidshorisonten er lang
I første omgang har Milei imidlertid stillet argentinerne i udsigt, at det bliver hårdere i 2024, inden det siden bliver godt. Med sin radikale tilgang til den økonomiske politik betyder det vel at mærke, at der ikke er udsigt til, at den fattigste del af befolkningen bliver hjulpet igennem det, som han ser som en hård og nødvendig, men midlertidig krise.
På længere sigt er det Mileis erklærede mål, at den argentinske økonomi og levefod kommer på niveau med den irske inden for en periode på 45 år. Det har han dog allerede indset er en tidshorisont, som kan virke uoverskuelig på det politiske plan. I sidste uge modererede han det derfor og sagde, at to tredjedele af de positive effekter af hans økonomiske plan vil være slået igennem allerede inden for 15 år.
Det gode spørgsmål er, om den forbedring når at materialisere sig, inden et flertal af argentinerne taber tålmodigheden som følge af forringede levevilkår. Omkring 40 % af befolkningen lever allerede nu officielt i fattigdom og har derfor næppe de store reserver at tære på.
Milei risikerer derfor meget vel at blive mødt af store sociale protester, inden den lovede succes slår igennem, og vil han og/eller de øvrige politikere kunne leve med dette? Her er der vel at mærke ikke alene tale om tålmodighed i forhold til at nå op på et irsk indkomstniveau, men blot tålmodighed i resten af et hårdt 2024, indtil Milei forventer, at inflationen er i bund, og statsbudgettet er i balance.
Svært og måske endda umuligt
Der er kun gået en måned, siden Milei blev indsat, og argentinsk politik er allerede blevet rystet så meget i sin grundvold, som der var udsigt til efter valgresultatet. Milei har i det store og hele vist sig at være lige så radikal og kompromisløs som præsident, som han lagde op til som kandidat.
Mileis folkelige og politiske honeymoon ser ud til at være forbi, næsten før den gik i gang
Indtil videre ser det ud til, at han er så overbevist om, at hans økonomiske politik er korrekt på den lange bane, at han ser stort på befolkningens erkendte problemer i den mellemliggende periode. Det vil vise sig i de kommende måneder, om den strategi er holdbar.
Det gælder både i forhold til det sociale klima og i forhold til det politiske system, hvor et flertal i parlamentet skal tro så meget på Milei, at de vil være villige til at støtte ham i hans mega-projekter på trods af, at de tilsyneladende ikke får mulighed for at påvirke den politiske kurs.
Der bliver gamblet højt i argentinsk politik i øjeblikket, og den økonomisk pressede og demonstrationsivrige befolkning i al almindelighed og Peronistpartiets tilhængere i særdeleshed har næppe tænkt sig at se til fra sidelinjen ret længe. Mileis folkelige og politiske honeymoon ser ud til at være forbi, næsten før den gik i gang.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
