KLUMME – Hvad er danskhed? spørger idéhistoriker Mette Bærbach Bas. Kulturforskerne har systematisk beskrevet dansk kultur. Men har det noget med danskhed at gøre? Kan danskerne overhovedet genkende sig selv i forskernes kulturparametre?
Kulturforskerne har fundet en lang række områder, hvor danskerne skiller sig ud fra resten af verden. Det er f.eks. vores flade hierarki og vores store tillid til hinanden og til staten. Men er vores særpræg det samme som at være dansk?
Det kan jeg ikke få til at passe i mit eget liv. Betyder det så, at jeg ikke er dansk?
Her er syv områder, hvor dansk kultur i følge forskerne har specifikke træk i forhold til andre kulturer. Jeg trækker her på kulturforskerne Geert Hofstede, Richard Gesteland og vores egen Dennis Nørmark.
1. Tillid:
Danskerne kåres gang på gang til verdens lykkeligste folk. Det begrundes med, at vi som folk er meget tillidsfulde over for hinanden. Vi har stor tillid til myndigheder og stat, når vi sammenligner med andre lande. Tilliden kommer af vores meget stabile historie med grænser, der ikke har flyttet sig i hundrede år. Derudover er vi priviligerede ved lav korruption og en styreform, der har vist sig at være langtidsholdbar.
2. Tidsopfattelse:
Der findes traditionelt to former for tidsopfattelse: lineær og cirkulær. En lineær tidsopfattelse betragter tiden som en ressource, der er knaphed på. Den bevæger sig én vej, og når tiden er gået, kan vi ikke gå den igen. En cirkulær tidsopfattelse abonnerer på Manana-tankegangen. Det, vi ikke når i dag, når vi nok i morgen, og i morgen er der jo atter en dag. Vi danskere opleves som meget tidseffektive og fokuseret på todo-lister. Vi lider en lille smule, når møderne fortaber sig i udenomssnak. En positiv og konstruktiv fremdrift i tingene er klart at foretrække.
3. Hierarki:
Danskernes flade hiearki er noget af det, der adskiller os mest fra andre lande. Hvor end du rejser uden for Skandinavien, vil du møde et stejlere hierarki end vores. På grund af vores uformelle omgangstone kommer vi nemt til at virke uhøflige, når vi er i udlandet. Eller vi glemmer at udvise en passende respekt for personer, som er ældre eller højere oppe på rangstigen.
Vi lader ikke en samfundsideologi, religion eller nationalitetsfølelse diktere vores beslutninger om valg af job, kæreste eller bolig.
4. Samfundsværdier:
Vores danske samfund er karakteriseret af en stor lighedfølelse i samfundet. Det har medført overvejende feminine samfundsdyder såsom inklusion og omsorg for de svage. Der er således ikke stor forskel på rige og fattige i Danmark, og vi er heller ikke enormt rige eller enormt fattige. Takket være vores feminine samfundsværdier står vi stærkt inden for innovation og velfærd.
5. Tryghed:
Når man skal karakterisere danskernes tryghedsniveau, er det meget højt. Vi er generelt trygge og optimistiske, hvad angår fremtiden. Dagen i morgen vil sandsynligvis ligne dagen i dag. Det kan vi takke velfærdsstaten for. Vi må heller ikke glemme vores heldige geografiske placering trygt midt i EU, beskyttet af de svenske skove og norske fjelde. Dermed er vi beskyttet mod hhv. krig og naturens elementer.
6. Følelser:
Vi har ikke tradition for at vise vores følelser i stor skala. Det offentlige rum er reserveret og afdæmpet, hvad følelserne angår. Desuden har danskerne en konfliktskyhed, der især kommer til udtryk i vores sprog. Det er fyldt med bisætninger og forbehold og forklaringer, så vores modpart kan være helt sikker på, at vi ikke ønsker at fornærme.
Er disse kulturtræk egentlig det samme som at være dansk?
7. Tilhørsforhold:
I kulturer med høj individualisme fokuserer man på individet frem for gruppen. I kollektivistiske kulturer er det omvendt. Danmark har en udpræget individualistisk kultur, hvor individets ønsker kommer før gruppens behov. Vi lader ikke en samfundsideologi, religion eller nationalitetsfølelse diktere vores beslutninger om valg af job, kæreste eller bolig. Vi står først til ansvar over for os selv og derefter for samfundet
Hvad er danskhed?
Når jeg læser ovenstående, synes jeg, at det lyder både klogt og rigtigt. Alligevel spekulerer jeg på, om danskerne overhovedet kan genkende sig selv i ovenstående? For eksempel er jeg enormt autoritetstro. Samtidig har vi et fladt hiearki i Danmark, og vi skulle være meget uformelle. Det kan jeg ikke få til at passe i mit eget liv. Betyder det så, at jeg ikke er dansk?
Og er disse kulturtræk egentlig det samme som at være dansk?
Illustration: Constantin Hansen: Et selskab af danske kunstnere i Rom, 1837.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
