ANMELDELSE // KUNST & BUSINESS – Journalisten Michael Solgaard har skrevet et stjerneskud af en bog, som kan inspirere alle, der interesserer sig for, hvordan kunsten kan påvirke og inspirere ledelsen af en virksomhed. I Med kunsten som indsats præsenteres nogle af Danmarks visionære virksomheder, som samarbejder strategisk med samtids- og samfundskritiske kunstnere. “Kunst og kultur er generelt gode til at ramme tidsånden lige i røven og lære os at fange nuet,” siger modedirektør Mads Nørgaard. POV’s Poul Arnedal har læst bogen og er begejstret.
Ude i fjorden ved havnen i Vejle ligger Fjordenhus som et monument over samarbejdet mellem kunst og erhvervslivet. Det ligner nærmest et vandslot eller en moderne renovering af en middelalderruin. Det pirrer fantasien. Og det er netop et af de gennemgående temaer i bogen Med kunsten som indsats.
“Indsatsen” består i, at en række danske virksomheder på forskellig vis har valgt at satse på samtidskunsten som en del af deres udviklingspotentiale.
Som den tidligere Novo Nordisk-direktør Mads Øvlisen udtrykker det, så “var og er det vigtigste, at kunsten udfordrer os og rykker på vores måde at se virkeligheden på”.
Eller som direktøren for den norske chokoladefabrik Freia, som helt tilbage i 1923 havde en stor samling Edvard Munch-malerier i sin medarbejderkantine, ifølge bogens forord sagde: “Kunst er en formidler af det irrationelle, uden hvilken mennesket ikke kan blive ved med at være menneske.”
En bygning med runde former
I netop den sammenhæng og forståelse er vandslottet Fjordenhus, som er tegnet og skabt af kunstneren Olafur Eliasson, et eksempel på, hvad kunsten kan, når den går i kompagniskab med erhvervslivet – og erhvervslivet lader kunstneren være netop kunstner.
Ud over at det er en pirrende fryd for både øjet og fantasien med sine kulbrændte murstene i forskellige farver, så er det et arkitektonisk kunstværk uden retvinklede mure og skarpe kanter. Det er en bygning, som udelukkende består af runde rum.
Årsag? Olafur Eliasson har bevidst “arbejdet med runde former uden skarpe hjørner, fordi al research siger, at det gør én gladere i sindet og skaber umiddelbart velbehag,” forklarer direktøren for ejendommen, som er opført af Kirk Kapital og ejet af Kirk Christiansen-familien, der har skabt sin formue som ejere af LEGO-koncernen.
Desværre fortælles det ikke, hvorfra Eliassons research stammer. Men hvis man tager den for gode varer – og det synes der at være al mulig grund til – så burde det nok være et wake-up call til alverdens store bygherrer, arkitekter og byplanlæggere.
For nok bliver der bygget cirkelrunde bygninger, som fx Axel Towers i København, til kontorbygninger. Men når det drejer sig om menneskeboliger, så er moderne byggerier altid firkantede med skarpe hjørner. Se blot på de mange nye boligkvarterer, parcelhuse og typehuse, som Danmark i rationalitetens og produktionseffektivitetens hellige navn tæppebombes med.
Når man spørger, som jeg har gjort, hvorfor man i det mindste ikke kan lave en lille rund karnap eller et tårn, hvor kroppe kan smyge sig ind, så lyder svaret, at de firkantede moduler er det nemmeste og billigste at arbejde med. Runde moduler gør byggeriet for omkostningstungt. Ergo kan vi få lov at blive spist af med boliger, som gør vores tankevirksomhed, livsbane og arbejdsmoral … firkantet.
Kunsten skal være tankeskabende
En væsentlig kvalitet ved Med kunsten som indsats er bl.a., at den kan igangsætte tanker som ovenstående og inspirere til at bryde med indgroede traditioner og forestillinger. For som Øvlisen, der om nogen har været med til at lade kunsten komme ind på arbejdspladsen og inspirere, også siger i bogen: “Novo Nordisk er afhængig af sin fornyelsesevne, derfor er vanetænkning den største risiko.” For ham skal kunsten “ikke være udsmykning, men tankeskabende”.
Ud over at præsentere os for en række virksomheder som Kvadrat, DSV, Salling, Polestar og Mads Nørgaard Copenhagens brug af kunsten i udviklingen af deres virksomheder bringer bogen også portrætter af fire markante kunstnere, som har givet sig i kast med et samarbejde med erhvervslivet.
Den ene er samtidskunstneren Bjørn Nørgaard, som bl.a. står bag boligkomplekset Bispebjerg Bakke, der gør sig bemærket med sine runde, smidige former.
Han blev kendt for sine provokatoriske kunsthappenings, da han i 1969 lod sin kone, kunstneren Lene Adler Petersen, provokere borgerskabet ved som en kvindelig Kristus, der forsøger at uddrive købmændene fra templet, at vandre nøgen bærende på et kors gennem Københavns Børs.
Bjørn Nørgaard fortsætter diskussionen
Året efter filmede han sin hesteslagtning på en mark i Hornsherred som en protest mod Vietnamkrigen.
I dag er han professor på Kunstakademiet og har lavet dronningens gobeliner på Christiansborg og udsmykninger for PFA. En stor del af hans omsætning kommer fra private virksomheder.
Og hvordan hænger den transformation fra hippie-provo til kunstner for ”borgerskabet” så sammen?
Den i dag 76-årige Bjørn Nørgaard forklarer det på denne måde: “Dengang handlede det om at eksperimentere og sætte mennesket og dets drømme og fantasier fri. Jeg tror stadig på, at de samfund, der formår at frisætte flest menneskers skabende evner, vinder … Men når samfundet udvikler sig i en anden retning, end du håber, så kan du enten flytte ud i skoven eller begynde at engagere dig i samfundets institutioner. Jeg valgte det sidste … Det var min måde at fortsætte diskussionen på.”
Tvivl og åbenhed i kunsten
En af de virksomheder, for hvem kunsten i over 40 år har været en integreret del af dens varemærke og identitet, er modefirmaet Mads Nørgaard Copenhagen, der bl.a. omfatter butikken Nørgaard på Strøget, som Mads Nørgaards far, Jørgen Nørgaard, startede i 1958.
Her har Andy Warhols billeder været en del af butikkens udsmykning i et halvt århundrede. Der har været kunstudstillinger og happenings i butiksvinduet ud mod Amager Torv, og der er kunst overalt også på kontorer og lagerområder.
“Kunsten lærer mig og mine medarbejdere, at der er højt til loftet, og at forholde os til den uforudsigelighed og forandringsparathed, der også er en del af modens karakter … Det kræver tvivl og åbenhed, og den tvivl ligger i den gode kunst og er en rettesnor for os,” siger Mads Nørgaard i bogen.
Han er pinligt bevidst om modebranchens rolle, når det gælder overforbrug, køb-og-smid-væk-kultur og branchens ansvar over for klima- og miljøkrisen. Gennem flere år har virksomheden simpelthen lukket deres webshop på Black Friday, hvor resten af detailhandelen går shop-amok i lave priser.
Og i 2022 gik de imod strømmen og omdøbte den til Culture Friday og gav gratis gavekort til fem udvalgte danske kulturinstitutioner, når der blev handlet i webshoppen.
Ingen toiletbesøg i udstillingsvinduet
På kvindernes kampdag den 8. marts 2023 lancerede Mads Nørgaard et samarbejde med den dansk-tyske kunstner og feminist Ursula Reuther Christiansen om en lille kollektion af kjoler og T-shirts. Og en af de få gange, hvor han har måttet gå ind og lægge låg på en kunstners udfoldelser, var i forbindelse en med en kunstnerisk performance i Nørgaard på Strøgets udstillingsvindue.
Det skete, da Francisca Schottländer i marts 2015 i tre dage rykkede ind i butiksvinduet for at undersøge, hvad der sker, når man foretager sig helt private ting i et særdeles offentligt rum. Her satte Mads Nørgaard grænsen ved, at hun også gik på toilettet i vinduet.
“På et museum eller galleri havde det givet god mening, hvis alt foregik i det vindue. Men vi er også en butik, vi sælger tøj, vi skal forføre, vi skal sælge drømme, og det ville ødelægge alt for meget for mange kunder, hvis der lugtede forkert,” sagde han til Berlingske, men understregede samtidig, at alt andet bestemte hun selv.
Ud over at kunsten selvfølgelig har et element af markedsføring, så er den i lige så høj grad et redskab til at lede og inspirere medarbejderne.
“Kunst og kultur er generelt gode til at ramme tidsånden lige i røven og lære os at fange nuet,” siger Mads Nørgaard. “Kunsten giver en kvalificeret uro og dermed en energi, som inspirerer og udfordrer.”
For ham handler moden ikke om, hvad der er rigtigt og forkert, men alligevel skal man have en kvalificeret holdning til, hvor tidsånden er på vej hen. “Det kræver tvivl og åbenhed, og den tvivl ligger i den gode kunst og er en rettesnor for os. Vi får stillet en masse spørgsmål og får meget få svar. Det sætter en særlig tone i huset,” forklarer han.
Et stjerneskud
Ud over Bjørn Nørgaard (som ikke er i familie med Mads Nørgaard) bringer bogen også portrætter af kunstnerne Jeppe Hein, Olafur Eliasson og Rose Eken og angriber og beskriver kunstens betydning for virksomhederne ud fra forskellige perspektiver. Forfatteren er den særdeles velskrivende journalist på Dagbladet Børsen, Michael Solgaard.
Og vi uddeler som bekendt ikke stjerner her i POV International, men Med kunsten som indsats, der er den første bog af sin slags i Danmark, er endnu et stjerneskud fra forlaget Strandberg Publishing. Den burde være pligtlæsning på såvel kunstuddannelserne som på CBS og andre kunst- og erhvervsrelaterede uddannelser.
Den inspirerer og sætter tanker og fantasier i gang – ikke blot hos nærværende anmelder, men forhåbentlig også langt ind i et erhvervsliv, som med stor fordel for menneskeheden kunne udskifte en del firkantede forestillinger med nogle mere runde former, der “gør én gladere i sindet og skaber umiddelbart velbehag”.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her