UKRAINE // KOMMENTAR – Den ukrainske kulturminister beskylder Rusland for at begå kulturelt folkedrab. Erik Boel og den ukrainske kunstner Karina Schkinder foreslår i denne kommentar, at Danmark kan svare igen ved at oprette et dansk Kulturinstitut i Odesa.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Af Erik Boel og Karina Schkinder, kunstner bosiddende i Odesa
Det er velkendt, at Ruslands krig mod Ukraine har haft enorme menneskelige og materielle omkostninger. Mindre kendt er det, at Rusland bevidst er gået efter at smadre Ukraines kulturelle arv. 500 kulturhistoriske bygninger er ødelagt.
Rusland forsøger at udslette Ukraines kulturelle identitet. Det er tale om krigsforbrydelser, som Ukraines kulturminister har kaldt et kulturelt folkedrab.
Mange vil spørge: Hvorfor bekymre sig om et maleri, når der flyver krydsermissiler over hovedet på en?
Svaret er, at krigen også er en krig om kultur. En krig om Ukraines historie og idéer. Præsident Putin har direkte sagt, at Ukraine er en sovjetisk fiktion, at Ukraine i virkeligheden ikke eksisterer, og at ukrainsk blot er en russisk dialekt.
Kulturarven skal beskyttes
For Putin er Ukraines kirker, teatre, museer og biblioteker en trussel. Fordi de styrker ukrainernes identitet og deres modstandskraft.
Kampen for Ukraines overlevelse – dets land og folk – kan ikke adskilles fra kampen for ukrainsk kultur. Musik, film, maleri, graffiti, litteratur etc. er blevet en kampplads. En afgørende frontlinje i forsvaret af den liberale orden.
Når russerne besætter nyt land, er det første, de gør, at brænde bøger og biblioteker
Hvis Ukraines frihedskamp skal lykkes, skal landets kulturarv bevares. I alle ukrainske byer er der stablet sandsække op omkring statuer og monumenter, der også er indhyllet i ikke-brændbare lagener og træfinér for at beskytte dem mod russiske angreb.
Kunstmuseernes samlinger af bl.a. malerier er pakket sammen og gemt væk i beskyttelsesrum. Arkivarer og historikere digitaliserer fotografier og dokumenter for at sikre dem for eftertiden.
Masser af museer og deres samlinger – især i den østlige del af landet – er ødelagt for altid. Når russerne besætter nyt land, er det første, de gør, at brænde bøger og biblioteker.
Dusinvis af kunstnere er blevet dræbt. Mænd og kvinder, der var forfattere, musikere, oversættere, bibliotekarer, malere, fotografer, arkæologer. Nogle var stjerner, andre blot kendt af en kreds af kolleger. Mange kunstnere er flygtet og bor i dag i Berlin, Paris og London.
Men kunsten i Ukraine lever fortsat. Selv i landets næststørste by, Kharkiv, der ligger kun 40 km fra grænsen til Rusland.
Byen var tidligere et center for avantgarde kunst, men er de sidste par år blevet sønderbombet, og en stor del af befolkningen har forladt byen. Gadekunstneren Gamlet Zinkivskiy er der stadig. Efter invasionen ville han egentlig have meldt sig til hæren, men fik den besked fra delingsføreren, at han kunne gøre mere gavn ved at fortsætte som graffitimaler.
Zinkivskiy bruger sønderbombede bygninger og broer som lærred og kulisse. Her fremviser han krigens ødelæggelser og giver kraft og inspiration til modstand mod russerne. Blandt motiverne er frivillige, der optræder som bloddonorer efter et russisk angreb. Eller Molotov-cocktails med en hentydning til, hvordan Kharkivs indbyggere oprindelig havde tænkt sig at forsvare byen.
Omkring en halv million mennesker har forladt Kharkiv siden starten af krigen. Det illustrerer Zinkivskiy ved at male et nøglebundt på en afskallet nøgen husmur med teksten: Disse nøgler savner deres døre.
I Odesa navigerer kunsten ud fra byens traditioner – Odesa er kendt for sin pulserende og kreative historie. Kunsten her tager også bestik af forandringerne i de nye usikre tider.
I den store havneby ved Sortehavet møder vi kunstnerne Dimitri Yevsielev, Tatiana Romanenko, Valik Lapshin og Ihor Gusev. De er eksempler på, at kunsten ikke alene overlever i udfordrende tider, men også kan bruges til social og filosofisk selvransagelse.
Gennem deres forskellige tilgange demonstrerer disse Odesa-kunstnere en kollektiv vision, hvor kunsten er mere end et æstetisk udtryk. Den bliver også en metode til at forstå vor egen tid, vor fælles historie og den menneskelige tilstand i et land i krig. Konkret bliver kunsten under krigen et middel til at overleve og stå sammen over for ødelæggelse.
Valik Lapshin understreger, at der efter invasionen i 2022 er øget interesse for kunst – især den, som taler til både sjælen og intellektet. Alligevel advarer han om risikoen for kulturel opløsning. Han frygter, at endnu flere kunstnere efter krigen vil forlade landet, hvilket vil føre til et tab af Ukraines kunstneriske identitet.
Gusev hævder, at Ukraine før krigen manglede en sammenhængende samtidskunstscene, delvist på grund af de begrænsninger, som Sovjetunionen pålagde, hvor alt bortset fra socialistisk realisme blev undertrykt.
Kunsten kan komme til at spille en afgørende rolle med at hjælpe samfundet med at behandle krigens traumer, søge forståelse og i sidste ende genopbygge Ukraine.
Gennem deres kunst minder disse Odesa-kunstnere os om, at kreativitet også er en måde at navigere, fortolke og transcendere livets kompleksitet i krisetider.
Dansk kulturinstitut
Fremtiden for ukrainsk kunst er fortsat usikker. Som Lapshin påpeger, er udfordringen forude ikke kun at komme sig efter krigen, men også at finde nye måder at bevare kulturel autenticitet på i en globaliseret verden.
Alle fire kunstnere er enige om, at internationalt samarbejde, for eksempel med et land som Danmark, kan hjælpe ukrainske kunstnere med at genvinde deres fodfæste.
Konkret foreslår vi oprettelse af et dansk kulturinstitut i Odesa med sigte mod at understøtte og bevare den ukrainske kulturarv. Instituttet bør endvidere uddele stipendier til ukrainske kunstnere, ikke mindst dem, der beskæftiger sig med landets historie, krigen og krigens konsekvenser for Ukraine.
Samtidig vil instituttet kunne være Danmarks ansigt i Ukraine med fremvisning af dansk kultur; film, musik, litteratur, arkitektur, gastronomi, malerkunst med mere.
Hvis vi skal tage det alvorligt, når statsministeren siger, at vi vil støtte Ukraine hele vejen, rækker det ikke med bistand i form af krudt og kugler
Instituttet vil signalere, at vi ikke har glemt ukrainerne, som i snart tre år har været næsten isoleret fra omverdenen. Siden februar 2022 har der ikke været passagerfly på Ukraines himmel. Mænd i den våbenføre alder kan stort set ikke forlade landet. For alle andre er det dyrt, tidskrævende og besværligt i tog eller minibus via Polen eller Moldova. Ingen turister besøger Ukraine.
I den situation vil et dansk kulturinstitut være en udstrakt hånd til den ukrainske befolkning. På den lidt længere bane bør instituttet inspirere, støtte og formidle samarbejder mellem ukrainske og danske kunstnere, eksempelvis i form af seminarer, workshops og udstillinger.
Blandt kunstnerne i Odesa er der stor interesse for et samarbejde, hvor der er mulighed for at udveksle idéer og erfaringer. En sådan kulturudveksling kan bidrage til større gensidig forståelse og introducere nye perspektiver i kunsten.
Som danske kunstnere for halvandet hundrede år siden drog til Italien og Frankrig for at hente inspiration, bør de i de kommende år kunne få nye idéer og indtryk fra havnebyen ved Sortehavet.
Et dansk kulturinstitut i Odesa vil være et stærkt supplement til Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Kyiv og Ukraine House i København.
Jamen, er det ikke for farligt at etablere sig i Ukraine? Realiteten er, at der de seneste år er dræbt flere mennesker i trafikken end ved russiske bombardementer i Odesa. Så længe krigen varer, vil udvekslingsprojekter kunne henlægges til Danmark.
Hvis vi skal tage det alvorligt, når statsministeren siger, at vi vil støtte Ukraine hele vejen, rækker det ikke med bistand i form af krudt og kugler. Den økonomiske, humanitære og militære hjælp kan ikke stå alene.
Et dansk kulturinstitut i Odesa kan blive et omdrejningspunkt i styrkelsen af den menneskelige og kulturelle dimension i samarbejdet med Ukraine.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
