ARGENTINA // VALG – Argentinas årlige inflation har rundet 130 pct., og den økonomiske krise er kronisk. Det får mange argentinere til at søge radikale løsninger ved det kommende valg. Den politiske outsider og selverklærede ”anarkokapitalist” Javier Milei står derfor med gode muligheder for at blive landets næste præsident. Kritikere frygter, han vil føre landet ud i et socialt og økonomisk sammenbrud.
BRASÍLIA – Argentina går til valg på søndag. De hårdt prøvede argentinere, som har gennemlevet en kronisk økonomisk krise siden statsbankerotten i 2001, skal vælge ny præsident. Resultatet kan sætte en helt ny norm for, hvad der er politisk muligt i et vestligt demokrati. Meningsmålingerne tyder nemlig på, at den selverklærede ”anarkokapitalist” Javier Milei har en god chance for at blive landets næste præsident. Tre kandidater ligger dog så tæt i målingerne, at intet er afgjort endnu her få dage før valget. Hvis der ikke er en klar vinder, skal landet ud i valgrunde nummer to i november.
Gigantisk gæld til udlandet
Den argentinske økonomi har i de seneste mange år været præget af en høj inflation. I september rundede den 138 pct. for de seneste 12 måneder, og nationalbanken reagerede ved at hæve renten, som argentinske banker får for at deponere penge hos nationalbanken til 133 pct. om året. Samtidig er staten tynget af en gigantisk udlandsgæld, som truer med at sende landet ud i endnu en statsbankerot. De to grundlæggende problemer bag denne sprængfarlige cocktail: svingende og ofte utilstrækkelige eksportindtægter samt et notorisk underskud på statsbudgettet.
Staten har brug for hård valuta til at afdrage på statsgælden, og udenrigshandelen er derfor reguleret. Der er indført et flerstrenget kurssystem, hvor kursen afhænger af, hvilken sammenhæng man skal bruge dollars i. Det har ført til, at der i de senere år har været et semiofficielt sort marked for dollars. Som turist kan man for eksempel veksle til noget nær det dobbelte af den officielle kurs, hvis man kan finde de – i øvrigt statslige – lotterisalgssteder, som har en parallel vekselforretning kørende i baglokalet. Tilsvarende har argentinere, som ikke kan købe dollars til den officielle lave kurs, her mulighed for at veksle deres pesos til hård valuta.
Inflationen har samtidig ført til, at der er sket en uformel delvis dollarisering af økonomien. Fast ejendom annonceres og handles således som udgangspunkt i dollars, og mange handler sker i kontanter. En del argentinere har derfor betydelige beløb i dollars liggende ”i madrassen” eller stående på konti udlandet som en pensionsopsparing uden for statens rækkevidde.
Milei: dollarisering og motorsavsbeskæring af staten
Javier Mileis regeringsplan fremgår af hans valgprogram, som er registreret hos valgmyndighederne forud for valget. Et af hovedpunkterne er at lukke nationalbanken, erstatte den argentinske peso med den amerikanske dollar samt gennemføre en motorsavsbeskæring af den offentlige sektor. Motosavsmetaforen er vel at mærke ikke et skræksymbol, som hans politiske modstandere har hæftet på Milei. Det er et image, som han selv aktivt promoverer ved at optræde med en motorsav på sine valgmøder.
Den kombination tiltrækker tilstrækkeligt mange argentinere til, at Milei nu står med en god chance for at blive landets næste præsident. Argentinernes længsel efter at få løn og andre indtægter i hård valuta spiller sandsynligvis kraftigt ind her. Der er imidlertid også en betydelig skepsis over for de radikale forslag.
Det skyldes, at en dollarisering af økonomien kræver, at staten opkøber alle pesos i omløb og veksler dem til dollars. Det gode spørgsmål er naturligvis, hvilken kurs dette skal ske til, og dermed hvor mange dollars staten skal bruge til at gennemføre operationen. Det nuværende komplekse kurssystem gør, at ingen ved, hvor høj en markedsbestemt kurs vil være, og hvis man sætter kursen fri nu, er der en risiko for, at nationalbanken løber tør for dollars meget hurtigt, da nationalbankens reserver er ret begrænsede.
Staten kan i princippet selv definere den kurs, som den vil købe pesos til, men hvis kursen sættes højere end markedsværdien, betyder det, at staten reelt konfiskerer en del af folks formuer. Hvis kursen sættes for lavt, risikerer staten derimod hurtigt at løbe tør for hård valuta til at betale sin udlandsgæld og dermed gå bankerot. Dollariseringen af økonomien vil ganske vist betyde, at statens indtægter fremover vil være i dollars, men spørgsmålet er, om opbygningen af nye reserver vil ske hurtigt nok til at afværge en statsbankerot inden da.
Det har ikke skortet på advarsler mod Mileis økonomiske politik. Venstrefløjen i Argentina advarer mod de sociale konsekvenser
Det andet hovedpunkt i Mileis plan er en kraftig beskæring af den offentlige sektor. Alle ydelser i sundhedsvæsenet skal gøres betalbare og dækkes ved, at befolkningen skal betale til en obligatorisk sygeforsikring. Skolesystemet skal indrettes på kommercielle vilkår, så forældre til skolebørn vil modtage tilgodebeviser. De skal bruges til at betale for skolegangen i stedet for, at pengene går direkte til skolerne. Der skal også indføres en arbejdsløshedsforsikringsordning som erstatning for, at arbejdsgiverne i øjeblikket skal betale erstatning for uberettiget fyring.
I et land, hvor op mod 40 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, kan en de facto udradering af den offentlige sektor betyde uoverskuelige sociale konsekvenser. Skolegang og adgang til sundhedssystemet kan få yderligere social slagside, og arbejdsløse kan risikere at miste deres i forvejen spinkle livsgrundlag.
Det har derfor heller ikke skortet på advarsler mod Mileis økonomiske politik. Venstrefløjen i Argentina advarer mod de sociale konsekvenser, 200 økonomer advarer i et åbent brev mod en truende statsbankerot og manglende mulighed for at styre landets økonomi, og erhvervslivet advarer imod, at den i forvejen prekære argentinske konkurrenceevne kan lide yderligere skade. En stærk dollar vil for eksempel gøre den vigtige argentinske landbrugseksport mindre konkurrencedygtig på de internationale markeder. Det afskrækker imidlertid ikke Milei, og hans forslag har altså også en stor klangbund blandt de argentinske vælgere.
Ikke helt Argentinas Bolsonaro
Mileis position på den yderste højrefløj gør, at han er blevet sammenlignet med Brasiliens tidligere præsident, Jair Bolsonaro. Begge er politiske outsidere, og de deler også nogle ideologiske træk, men der er også forskelle mellem de to politikere.
Bolsonaro er en typisk repræsentant for den militære/autoritære nationalkonservative bevægelse, som man kan finde mange steder i Latinamerika. Traditionelle ofte katolske værdier kombineres med en vægt på fædrelandet, som tit, men dog ikke altid, har omfattet en protektionistisk økonomisk politik. I Bolsonaros tilfælde kan hans politiske idéer nok bedst karakteriseres som ret begrænsede, når han bevæger sig ud over den værdimæssige konservatisme og sin hyldest til det brasilianske militærdiktatur, der sad på magten fra 1964 til 1985.
Milei deler mange af Bolsonaros konservative værdier inklusive et forbud mod abort, som ellers har været lovligt i Argentina siden 202o. Milei har dog tilsyneladende en mindre autoritær holdning end Bolsonaro, selvom Milei har underspillet den argentinske diktaturs forbrydelser i 1970’erne og 1980’erne. På det økonomiske område er forskellen imidlertid stor. Mileis primære politiske program ligger inden for økonomien, mens Bolsonaro kun har en rudimentær viden om og interesse for området.
Tre kandidater i spidsen
Der er fem kandidater, som stiller op til præsidentvalget, men reelt er der kun tre af dem, som har en chance for at vinde. Det er i den sammenhæng også bemærkelsesværdigt, hvem der ikke stiller op.
Det drejer sig om den nuværende præsident, Alberto Fernández, som i april 2023 tog konsekvensen af dårlige meningsmålinger og valgte ikke at genopstille. Fernández’ vicepræsident, og tidligere præsident fra 2007-2015, Cristina Kirchner, har også meldt sig ud af valgkampen. Det skete i december 2022, efter hun både var blevet dømt i en korruptionssag og udsat for et mordforsøg. Hun har anket sagen, som hun kalder et eksempel på lawfare, og hun kunne godt stille op, fordi ankesagen ikke er afgjort endnu. Hun trak sig imidlertid med den begrundelse, at hun regnede med, at oppositionen ville bruge dommen i valgkampen.
Den tredje fraværende kandidat er Mauricio Macri, som var præsident 2015-2019, men tabte valget i 2019 til Alberto Fernández. Nederlaget gjorde, at der blev stillet spørgsmål i valgkoalitionen bag ham, om han var den rette kandidat i år. Den manglende opbakning førte til, at han trak sig fra valget i marts 2023.
Landets næste præsident skal derfor findes mellem Javier Milei, Mauricio Macris tidligere justitsminister Patricia Bullrich fra den konservative valgkoalition Juntos por el Cambio (Sammen for forandring) og Alberto Fernández’ økonomiminister Sergio Massa fra den venstreorienterede valgkoalition Unión por la Patria (Unionen for Fædrelandet).
Bullrich lå længe forrest i meningsmålingerne, men det såkaldte primærvalg i august viste, at meningsmålingerne havde undervurderet Milei. Siden da har han ligget forrest i meningsmålingerne fulgt af Massa med Bullrich på tredjepladsen.
Målingerne tyder dog ikke på, at Milei får tilstrækkeligt med stemmer på søndag til at undgå en valgrunde nummer to mod den kandidat, som får næstflest stemmer. Det skyldes, at de argentinske valgregler siger, at man kun erklæres som endelig vinder efter første runde, hvis man enten får mindst 45 % af stemmerne eller mindst 40 pct. af stemmer samt mindst 10 procentpoint flere stemmer end kandidaten med næstflest stemmer. Hvis meningsmålingerne holder stik, er der ingen kandidat, der opnår dette. I så fald skal der afholdes en anden valgrunde 19. november, og som det ser ud nu, bliver det mellem Milei og Massa.
Valgsystem kan give Milei problemer
Argentinerne skal ikke alene vælge en ny præsident, men skal også stemme til både Repræsentanternes Hus og Senatet. I det argentinske valgsystem er det kun cirka halvdelen af medlemmerne af underhuset og en tredjedel af medlemmerne af overhuset, som er på valg. Det system medfører en vis inerti i forhold til, om parlamentet til enhver tid afspejler det seneste præsidentvalg. Det kan give Milei problemer, hvis han vinder valget.
I øjeblikket er han ét af kun to parlamentsmedlemmer i sit parti, som første gang stillede op til valget i 2021. Meningsmålingerne tyder ikke på, at en eventuel valgsejr i præsidentvalget følges med en stor stigning i antallet af parlamentsmedlemmer. Det vil åbenlyst gøre det vanskeligt for Milei at gennemføre sit radikale program, og hvordan den situation kommer til at udspille sig, er der næppe mange, der tør spå om.
En radikal præsident, som er politisk lammet, kan skabe stor usikkerhed om, hvilken retning landet vil gå, og det kan føre til, at landets økonomiske situation bliver yderligere forværret. Argentinerne ser ikke ud til at slippe ud af krisen lige med det første.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
