Corona i Brasilien: Smitten vandrer fra sted til sted – officielt er over 60.000 døde

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af
CORONAKRISE // ANALYSE – Ifølge officielle tal er der stabilt cirka 1.000 nye dødsfald om dagen. Antallet af nye smittede stiger derimod fortsat og er nu over 35.000 om dagen. Dermed blev det officielle antal af døde og smittede fordoblet i løbet af juni. Samtidig er der store regionale, sociale og etniske forskelle på, hvor hårdt udbruddet rammer, skriver Thomas Christiansen fra São Paulo.

São Paulo – Coronakrisen fortsætter i Brasilien på fjerde måned. Ifølge officielle tal fra Sundhedsministeriet bød juni på en fordobling i antallet af både døde og smittede. Det betyder, at USA og Brasilien fortsætter deres parløb på henholdsvis første- og andenpladsen med flest smittede og flest døde. De to lande har også det til fælles, at der ikke er udsigt til, at pandemien er ved at gå i sig selv.

Udbruddet flytter rundt

Brasiliens største delstat, São Paulo med 45 millioner indbyggere, blev hårdt ramt i starten af udbruddet og er fortsat den delstat, som har flest smittede og døde. I løbet af juni har udbruddet imidlertid flyttet sig inden for delstaten, så selve byen São Paulo nu til dels ser ud til at bevæge sig i den rigtige retning. Til gengæld er en række små og mellemstore byer i oplandet blevet hårdere ramt i de seneste uger, efter at de gik nogenlunde fri i starten.

Denne udvikling er synlig i antallet af nye dødsfald per dag. Som grafen nedenfor viser, har situationen været nogenlunde stabil i den seneste måned i São Paulo kommune, som rummer cirka 25 procent af delstatens befolkning. Til gengæld er antallet af nye dødsfald steget med omkring 60 procent i resten af delstaten.

Den næste graf viser imidlertid, at billedet er mere broget, når man ser på antallet af nye smittede per dag. Her er udviklingen i São Paulo kommune ganske vist også bedre end udviklingen i resten af delstaten, men antallet af nye smittede per dag er alligevel steget med cirka 50 procent i den seneste måned.

Det er imidlertid svært at sige, om den udvikling skyldes, at man nu tester mere, end man gjorde for en måned sige, eller om det er fordi, at antallet af nye smittede per dag reelt er stigende.

I alle tilfælde er det i den seneste måned lykkedes at lette presset på sundhedssystemet i São Paulo kommune. Belægningsgraden på intensivpladserne på byens offentlige sygehuse er faldet til under 70 procent, og det har gjort det muligt at lukke et af de felthospitaler, som kommunen havde sat op på et fodboldstadion.

Karantæneregler tilpasses lokale forhold

Selvom udviklingen altså ikke er entydig i São Paulo kommune, så har bystyret lettet nogle af de skrappeste karantæneregler. Fra midten af juni fik butikker og storcentre lov til at åbne i et begrænset antal timer midt på dagen, efter at de havde været tvunget til at holde lukket siden slutningen af marts.

Selvom São Paulo i kraft af sin størrelse er den delstat, som er hårdest ramt i absolutte tal, så har pandemien slået relativt hårdere igennem i nogle af delstaterne i den nordlige og nordøstlige del af landet

Restauranter og caféer må fortsat kun holde åbent for take away, men de har fået stillet i udsigt, at de må åbne igen fra den 6. juli, omend med en begrænset kapacitet. Derimod er offentlige parker, skoler, universiteter, og kulturinstitutioner fortsat lukkede, og der afholdes hverken koncerter eller sportsbegivenheder.

Til gengæld er det meste af resten af delstaten fortsat underlagt skrappere karantæneregler. I nogle byer er der endda tale om, at man har bevæget sig et skridt frem og et tilbage. Her havde man tidligere lempet på restriktionerne, men er nu blevet tvunget til at skærpe dem igen efter en ny stigning i antallet smittede og døde.

Store regionale forskelle i udbruddet

Forskellene mellem udviklingen i São Paulo kommune og resten af delstaten er ikke et enestående tilfælde i Brasilien. Det er et generelt fænomen, at der er store forskelle i coronaudbruddet internt i en delstat og på tværs af regioner.

Selvom São Paulo i kraft af sin størrelse er den delstat, som er hårdest ramt i absolutte tal, så har pandemien slået relativt hårdere igennem i nogle af delstaterne i den nordlige og nordøstlige del af landet. Mens São Paulo har registreret 31 dødsfald per 100.000 indbyggere, er tallene på henholdsvis 67, 65 og 56 dødsfald per 100.000 indbyggere i delstaterne Amazona, Caerá og Pará. Omvendt er der i nogle af de sydligste delstater, som Mato Grosso do Sul og Santa Catarina, kun registreret henholdsvis 2 og 4 dødsfald per 100.000 indbyggere.

Alt i alt betyder det, at det er ganske vanskeligt at tegne et entydigt billede af situationen i Brasilien. Variationerne er ganske enkelt for store mellem regionerne, i et vist omfang mellem delstaterne i en given region, og endda internt i delstaterne. De regionale forskelle afspejler blandt andet, at udbruddet har været i gang i kortere eller længere tid i forskellige områder, men der er også andre faktorer, som spiller ind på for eksempel dødeligheden.

Ulige adgang til behandling

Brasilien er det eneste land i verden med over 100 millioner indbyggere, som har universel og gratis adgang til et offentligt sundhedsvæsen. Det offentlige system er vel at mærke udmærket, men kapaciteten er mindre end på de private hospitaler. Det har ført til, at intensivpladserne i det offentlige sygehussystem nogle steder har været fuldt optaget. Selv akutpatienter har derfor nogle gange ventet i kø, indtil der blev frigivet en plads.

Uligheden i adgangen til behandling er imidlertid ikke kun et spørgsmål, om man har råd til en forsikring, som giver adgang til et privathospital. Det er også en vigtig faktor, at de større byer typisk har et mere veludviklet hospitalssystem end provinsbyerne og landområderne. Patienterne uden for de store byer kan derfor have svært ved at få den nødvendige behandling.

I delstaten Amazona er det således kun i hovedstaden Manaus, at der overhovedet findes intensivafdelinger på de offentlige sygehusene. Nogle af de coronasmittede fra landområderne i Amazona vil således have behov for at rejse i dagevis med båd for at kunne blive indlagt på en intensivafdeling.

Dødeligheden er socialt og etnisk betinget

De sociale forskelle har ikke alene betydning for hvilken type af behandling, man har adgang til. Forskere fra Pontifícia Universidade Católica i Rio de Janeiro har fundet frem til, at dødeligheden systematisk er markant lavere for hvide brasilianere end for afro-brasilianere og mulatter. Det gælder, selv når der kontrolleres for en række faktorer.

Det resultat nåede forskerne frem til ved at gennemgå næsten 30.000 eksempler på alvorligt syge covid-19-patienter. Forskernes rapport viser en dødelighed på knapt 55 procent blandt 8.963 patienter, som identificerede sig som afro-brasilianere eller mulatter. I modsætning hertil var dødeligheden ”kun” på knapt 38 procent blandt de 9.988 patienter, som identificerede sig som hvide. Forskerne konstaterede også, at dødeligheden var større for afro-brasilianere og mulatter end for hvide i alle aldersgrupper, og uanset om patienterne var indlagt på en almindelig hospitalsafdeling eller på en intensivafdeling.

Det er imidlertid mere overraskende, at forskellen i dødelighed også gjorde sig gældende blandt folk med samme uddannelsesniveau. Uanset uddannelsesniveau var dødeligheden altid højere for afro-brasilianere og mulatter end den var for hvide

Det er i sig selv knapt så overraskende på grund af de generelle sociale forskelle mellem, på den ene side, afro-brasilianere og mulatter, og, på den anden side, hvide brasilianere. Det stemmer også overens med et andet resultat fra undersøgelsen. Forskerne fandt nemlig, at der var en klar sammenhæng mellem dødelighed og patienternes uddannelsesniveau. Patienter, som ikke havde gennemført nogen uddannelse, havde en dødelighed på 71 procent, mens den var på knap 23 procent for patienter med en videregående uddannelse. De to resultater er i overensstemmelse med, at afro-brasilianere og mulatter er underrepræsenterede på de videregående uddannelser i Brasilien og i gennemsnit tjener mindre end hvide brasilianere.

Det er imidlertid mere overraskende, at forskellen i dødelighed også gjorde sig gældende blandt folk med samme uddannelsesniveau. Uanset uddannelsesniveau var dødeligheden altid højere for afro-brasilianere og mulatter end den var for hvide. Det gjaldt uanset om patienterne med samme uddannelsesniveau var indlagt på et almindeligt hospital eller på en intensivafdeling.

Alt i alt viser undersøgelsen, at dødeligheden for coronapatienter både er socialt og etnisk betinget. På den ene side er dødeligheden lavere jo højere uddannelsesniveau, og dermed antageligt også indkomst, man har. På den anden side er dødeligheden højere for afro-brasilianere og mulatter end for hvide i alle aldersgrupper, for alle uddannelsesniveauer, og uanset om man har været indlagt på en almindelig hospitalsafdeling eller på en intensivafdeling.

Bolsonaro hylder de døde – på sin måde

Det er efterhånden velkendt, at præsident Bolsonaro konstant forsøger at tale pandemien ned. Bolsonaros holdning til coronaudbruddet kommer løbende til udtryk på en række mere eller mindre alvorlige eller bizarre måder.

I den mere alvorlige ende af skalaen har landet på sjette uge kun en interim sundhedsminister. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International fik den forrige ”rigtige” minister hurtigt nok og gik af den 15. maj efter kun én måned på posten. I starten af juni forsøgte Bolsonaro så at stoppe offentliggørelsen af den officielle statistik over smittede og døde.

Det blev imidlertid opgivet, efter at Højesteret beordrede ministeriet til at genoptage publiceringen. Ministeriets daglige pressemeddelelser starter dog altid med at sige, hvor mange der er erklæret raske, mens man skal læse et stykke ned i teksten for at finde tallene for smittede og døde. Til gengæld oplyser ministeriet nu statistikken for smittede og døde helt ned på kommuneniveau for hver eneste dag siden udbruddet startede.

Der er som sagt også mere bizarre udtryk for Bolsonaros tilgange til coronaudbruddet. Det kom for eksempel til udtryk i torsdags, hvor Bolsonaro lavede sin ugentlige ”Facebook live”. Han er uvenner med store dele af pressen, så han bruger Facebook som en mulighed for at have direkte kontakt med sine tilhængere.

Torsdag den 25. juni var han på Facebook i selskab med økonomiminister Paulo Guedes og Gilson Machado Neto, der er direktør for Embratur – det Brasilianske Turistråd, som hører under Turistministeriet. Bolsonaro er, blandt meget andet, blevet kritiseret for ikke at udtrykke medfølelse med de smittede, de døde og deres familier, men det rettede han så op på. På sin måde. For at ære de døde fik han direktøren for Turistrådet til at spille Ave Maria på sin medbragte harmonika.

Brasilien holder ikke op med at overraske.


LÆS FLERE ANALYSER AF THOMAS CHRISTIANSEN HER


Topfoto: Unsplash 

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund