ARGENTINA // POLITIK – I sidste uge blev Argentinas vicepræsident og tidligere præsident Cristina Kirchner idømt seks års fængsel for korruption. Samtidig blev hun udelukket på livstid fra at besætte offentlige embeder. Dermed ser en af de mest kontroversielle argentinere i nyere tid ud til at være færdig i politik. Men sagen er mere kompliceret end som så. Er der i virkeligheden tale om et komplot og en politisk dom? Som om det ikke var nok, blev hun få måneder tidligere forsøgt myrdet.
BRASÍLIA – Sagen, som fældede Cristina Kirchner, strækker sig tilbage til årene fra 2003 til 2015. Det var den periode, hvor først hendes senere afdøde mand, Nestor Kirchner, og siden hun selv var præsident i Argentina.
Hun blev dømt for, at regeringen havde givet store anlægskontrakter uden licitation til et firma – Austral Construcciones – i delstaten Santa Cruz, hvor Kirchner-parret havde deres magtbase.
Flere af anlægsarbejderne blev ifølge dommen aldrig færdiggjort eller blev stærkt forsinket, og firmaet modtog samtidig en overpris for opgaverne. Formålet med denne forretningsmodel var dels at skaffe midler til Kirchner-parrets valgkampe, dels personlig berigelse for de involverede. Som en del af straffen blev Cristina Kirchner og syv andre medskyldige derfor dømt til at tilbagebetale 300 millioner US$ i tilfælde af, at dommen bliver stadfæstet højere oppe i retssystemet.
Dommen betyder imidlertid ikke, at Cristina Kirchner er på vej i fængsel nu og her. For det første har hun mulighed for at anke dommen to gange sluttende ved Højesteret. For det andet har hun parlamentarisk immunitet indtil hendes periode som vicepræsident slutter i december 2023.
For det tredje kommer hun i givet fald nok til at afsone i husarrest, da hun fylder 70 år i starten af 2023, hvilket i Argentina normalt er aldersgrænsen for ikke at skulle afsone i et fængsel. På trods af det er det naturligvis et hårdt slag for den erfarne og kontroversielle politiker, og hun har sagt, at hun ikke stiller op til valget i 2023.
Cristina Kirchner: Det er “lawfare”
Cristina Kirchner har under sagen i det store og hele ikke forsvaret sig mod de konkrete anklager, men har i stedet for brugt to andre argumenter. Hun har dels sagt, at hun – som præsident – ikke var ansvarlig for allokering af anlægskontrakter nede i de enkelte ministerier. Derudover har hun hævdet, at hele retssagen er et eksempel på ”lawfare”, det vil sige brug af retssystemet til at bekæmpe politiske modstandere.
I den sammenhæng drog hun for nylig en parallel til retssagen i Brasilien, hvor tidligere præsident Luiz Inácio da Silva – Lula – blev dømt for korruption. Som beskrevet i en tidligere artikel blev den dom senere annulleret af Højesteret. Årsagen var her, at dommeren Sergio Moro – som senere blev justitsminister under Lulas politiske rival Jaír Bolsonaro – dels ikke havde mandatet til at dømme i sagen, dels havde været partisk. Nu har Lula netop vundet et nyt præsidentvalg i Brasilien, og måske håber Cristina Kirchner på en tilsvarende fremtid trods dommen.
Cristina Kirchner havde i august antydet, at der også var tale om urent trav i hendes egen sag. Her re-tweetede hun et foto fra avisen Pagina 12¸ som viste, at anklageren i sagen mod hende spiller amatørfodbold på samme hold som retspræsidenten i hendes sag. Det sker nogle gange hos tidligere præsident Mauricio Macri, som er en af Kirchners største politiske rivaler i Argentina. Men mistanken om urent trav stoppede ikke ved hyggefodbold blandt nogle af de involverede.
Dommere og anklagere til konspirationsmøde hos ejeren af Tottenham Hotspur
Spørgsmålet om hvorvidt korruptionssagen er politisk motiveret tog en dramatisk drejning i dagene op til domsafsigelsen. Det skete, da avisen Tiempo Argentino og internet-sitet El cohete de la Luna kunne berette om et bemærkelsesværdigt møde tilbage i oktober.
I mødet deltog flere føderale dommere, herunder Juán Encolini, som er ansvarlig for efterforskningen af Cristina Kirchner, statsanklageren i Buenos Aires og Marcelo D’Alessandro, der er justits- og sikkerhedsminister i Buenos Aires, som er et selvstændigt politisk distrikt på samme måde, som Washington DC er i USA. I mødet deltog også ledende medarbejdere fra avisen Clarín, som ligger politisk tæt på tidligere præsident Mauricio Macri.
I de hackede beskeder var der en af deltagerne, som foreslog, at de skulle sige, at de havde været på kursus i fluefiskeri
Mødet fandt sted på den britiske dollarmilliardær Joe Lewis’ luksuriøse landsted, som ironisk nok ligger ved Lago Escondido – Den Skjulte Sø – ved Bariloche i Andesbjergene. Lewis har forbindelser til tidligere præsident Mauricio Macri og ejer desuden aktiemajoriteten i fodboldklubben Tottenham Hotspur. Rejsen til Bariloche foregik i et privatfly, som var betalt af avisen Clarín.
I første omgang var det blevet lækket, at rejsen havde fundet sted. Sagen tog yderligere en drejning, da Marcelo D’Alessandro fik hacket sin mobiltelefon, og indholdet blev lækket til El cohete de la Luna. En række beskeder mellem mødedeltagerne viste blandt andet, at de diskuterede, hvordan de kunne lægge låg på historien om mødet. De overvejede blandt andet, om der kunne laves falske fakturaer, så det så ud, som om de selv havde betalt for rejsen.
Det virkeligt gode spørgsmål er selvfølgelig, hvad formålet var med mødet. I de hackede beskeder var der en af deltagerne, som foreslog, at de skulle sige, at de havde været på kursus i fluefiskeri. Den idé blev droppet igen, da sæsonen ikke var startet endnu. Men hvad skete der egentlig?
Mafia eller angreb på demokrati
Rejsen fortolkes på vidt forskellig vis afhængig af, hvordan forholdet er til Cristina Kirchner. Marcelo D’Alessandro tweetede, at historien var et udtryk for, hvad han kaldte den ”kirchneristiske mafias” forsøg på at redde chefen ved at lave et tragikomisk spionforsøg. Han forbigik dog i tavshed, at mødet havde fundet sted, og hvad der var blevet talt om. At kalde afsløringen af mødet for en mafia-handling virker da også som et ret tydeligt eksempel på ”the pot calling the kettle black”.
Argentinas præsident Alberto Fernández tog også sagen meget alvorligt, men med den modsatte vinkel. Kort tid efter at sagen var kommet frem, holdt han en tale, hvor han fortalte, at han havde bedt justitsministeren instruere anklagemyndigheden i at undersøge, hvad der var foregået på den famøse rejse, og specielt hvem der havde betalt for den. Samtidig stillede han åbent spørgsmål ved, om dele af landets juridiske system levede op til kravene om neutralitet, eller om der var tale om politisk forfølgelse af hans vicepræsident og dermed et angreb på demokratiet.
Den lokale anklagemyndighed i Bariloche er nu gået i gang med at se på sagen. En af beskederne fra Marcelo D’Alessandros hackede mobiltelefon tydede ganske vist på, at en af deltagerne i mødet regnede med uofficielt at kunne få lukket en eventuel sag dér. Ikke desto mindre har anklagemyndigheden allerede offentliggjort, at den har rejst de første sigtelser mod de involverede.
Attentatforsøg
Retssagen mod Cristina Kirchner er imidlertid ikke det eneste – og ikke engang det alvorligste – forsøg på at få hende fjernet definitivt fra argentinsk politik. Få dage før dommen blev afsagt, havde Cristina Kirchner skruet yderligere op for tonen ved at kalde domstolen for en regulær henrettelsespeloton.
Hun hentydede her til, at hun den 1. september blev udsat for et attentatforsøg. Det skete, da hun om aftenen vendte hjem til sin bolig i Recoletos-bydelen i Buenos Aires.
Seancen blev tilfældigvis optaget på video af nogle af de omkringstående. Videoen viser, at da hun steg ud af sin bil, trådte en mand frem mod hende, rettede en pistol mod hendes hoved og trykkede på aftrækkeren. Attentatforsøget fejlede imidlertid, for selv om der var patroner i magasinet, havde gerningsmanden ikke sørget for, at der var en patron i kammeret. Herefter blev gerningsmanden hurtigt overmandet af tilhængere af Cristina Kirchner, som i nogle dage havde stået foran hendes hjem for at vise hende støtte.
Sagen vakte naturligvis enorm opsigt. Det viste sig, at den formodede gerningsmand var en øjensynlig højreradikal brasilianer – Fernando Sabag Montiel – som har boet i Buenos Aires siden 1993. Der er endnu ikke kommet oplysninger ud om motivet, men Cristina Kirchner har efterfølgende offentliggjort en video, hvor hun både insinuerer et politisk motiv bag attentatforsøget, og at det juridiske system ikke er interesseret i at opklare attentatforsøget.
Uklare konsekvenser for valget i 2023
Argentinerne skal til præsidentvalg i slutningen 2023, og det er for tidligt at sige, hvordan hele dette forløb kommer til at påvirke valgkampen. Det eneste, man ved, er, at Cristina Kirchner har sagt, at hun ikke stiller op overhovedet.
Forud for valget i 2019 sagde Alberto Fernández, at ”Cristina alene kan ikke vinde, og uden Cristina kan man ikke vinde”. I 2019 løste Peronistpartiet det dilemma med succes ved at opstille Cristina Kirchner til posten som vicepræsident med Alberto Fernández som præsidentkandidat. På den måde var hun med på stemmesedlen, men ikke som spidskandidat.
Det afspejler, at Cristina Kirchner havde og fortsat har en solid magtbase i Peronistpartiet og er i stand til at trække et stort antal stemmer til partiets kandidat. Den konventionelle holdning på parnasset i Argentina er, at Cristina Kirchner personligt tiltrækker omkring 30 % af det samlede antal stemmer ved et præsidentvalg!
Forholdet mellem Alberto Fernández og Cristina Kirchner har imidlertid aldrig været godt, så kombinationen af de to i 2019 var først og fremmest et fornuftsægteskab, hvor de hver især bidrog med et antal vælgere. Med Cristina Kirchner ude af valgkampen er spørgsmålet nu, om Peronistpartiet vil forsøge at vinde endnu et valg med Alberto Fernández som præsidentkandidat, men med en anden vicepræsident, eller om man forsøger sig med en anden frontfigur.
Situationen er tilsvarende uklar i den borgerlige opposition. Her vil Mauricio Macri muligvis forsøge at blive valgt igen, men han sluttede den seneste præsidentperiode med et nederlag til Alberto Fernández. En anden mulig kandidat er Horacio Rodríguez Larreta, der er guvernør i Buenos Aires, og som repræsenterer en mere midtsøgende politik. En tredje mulighed er Mauricio Macris tidligere sikkerhedsminister Patricia Bullrich, som omvendt vil være et skridt i retning af den højrepopulisme, som man for eksempel kender fra Jaír Bolsonaro i Brasilien.
De kommende måneder vil utvivlsomt omfatte en intensiv intern manøvrering i de respektive politiske lejre. Man vil kikke indad på jagt efter mulige koalitioner. Men man vil også kikke udad for at se, hvem de sandsynlige modstandere vil være og overveje, hvem der har de bedste chancer i hvilke scenarier. Der er udsigt til et intenst år i argentinsk politik.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
