Fri abort

Indførelse af fri abort i Argentina afspejler sundhedsmæssigt og socialt problem

i Syd- og Latinamerika/Sundhed af
ARGENTINA // SUNDHED – Kort før nytår vedtog parlamentet i Argentina at lovliggøre fri abort frem til graviditetens 14. uge. Det er en væsentlig liberalisering, da abort hidtil kun var lovligt i tilfælde af voldtægt, risiko for moderens liv eller sundhed, eller i tilfælde af anencefali (misdannelse i hjernen hos fosteret, red). Loven er også usædvanlig i Latinamerika, hvor de fleste lande kun tillader begrænset eller ingen adgang til abort. Den nye lov betyder, at præsident Alberto Fernández har fået gennemført et af sine mest markante ideologiske valgløfter, men det skete ikke uden kamp. Spørgsmålet om abort har nemlig splittet den argentinske befolkning i årevis, men er imidlertid ikke kun et religiøst, etisk og politisk problem. Emnet afspejler også et stort socialt og sundhedsmæssigt problem i Argentina og Latinamerika.

Godkendelsen af loven om fri abort var en tæt affære. Det var på forhånd ikke sikkert, hvad resultatet ville blive, da nogle regeringstilhængere stemte imod loven, mens nogle fra oppositionen stemte for. Resultaterne af afstemningerne var da også ganske tæt.

Første trin var vedtagelsen i det argentinske Deputeretkammer. Det skete den 11. december med 131 stemmer for, 117 imod, og 6 der undlod at stemme. Andet trin var vedtagelsen i Senatet, som skete den 30. december. Her stemte 38 for loven, 29 stemte imod og 1 undlod at stemme.

et af resultaterne af indsatsen er, at det lykkedes at få overtalt vice-præsidenten – og tidligere præsident – Cristina Kirchner til at skifte holdning til spørgsmålet om abort

Dermed blev udfaldet det modsatte af det seneste forsøg på at indføre fri abort, som fandt sted i 2018. Ved den lejlighed blev lovforslaget også vedtaget i Deputeretkammeret med en smal margin, men blev til gengæld forkastet i Senatet. Forskellen mellem 2018 og 2020 var, at balancen mellem modstandere og tilhængere af fri abort var tippet ved valget i 2019, hvor Alberto Fernández og Peronistpartiet kom til magten.

Stor social mobilisering

Spørgsmålet om fri abort har delt befolkningen i de seneste år, og det har ført til stor social mobilisering blandt både tilhængere og modstandere. Tilhængerne er  samlet i organisationen Campaña Nacional por el Derecho al Aborto Legal, Seguro e Gratuito – ‘den nationale kampagne for retten til gratis, sikker og lovlig abort’.

Fri abort
‘Lovlig abort nu’ har været en udbredt graffiti i de senere år i Argentina. Her fra en væg i delstaten Salta. Foto: Wikimedia Commons

Organisationen blev oprettet i 2005 og fungerer som en paraplyorganisation for mere end 300 grupper, organisationer og enkeltpersoner. Organisationen har ikke kun forholdt sig snævert til abort, men har også arbejdet for en større udbredelse af sexualoplysning i Argentina. Det kommer til udtryk i deres slogan “Educación sexual para decidir, anticonceptivos para no abortar, aborto legal para no morir” – ‘Sexualoplysning for at kunne træffe beslutninger, prævention for ikke at abortere, lovlig abort for ikke at dø’.

Deltagerne har forskellig baggrund og arbejder blandt andet inden for menneskerettigheder, forskning og sundhed. Organisationen har været meget synlig i det argentinske medie- og gadebillede i de senere år, og et af resultaterne af indsatsen er, at det lykkedes at få overtalt vice-præsidenten – og tidligere præsident – Cristina Kirchner til at skifte holdning til spørgsmålet om abort. Frem til 2018 var hun modstander af en liberalisering, men hun skiftede holdning og i 2018 stemte hun således for fri abort.

På modstandersiden har både den katolske kirke og Argentinas evangelistiske kirker protesteret mod den nye lov. Det er således ikke nogen overraskelse, at Pave Frans, som selv er argentiner, har forholdt sig negativt til legaliseringen af fri abort. Kort før afstemningen i Senatet skrev Frans på sin officielle Twitter-konto:

“El Hijo de Dios nació descartado para decirnos que toda persona descartada es un hijo de Dios. Vino al mundo como un niño viene al mundo, débil y frágil, para que podamos acoger nuestras fragilidades con ternura” = Guds søn blev født som kasseret, for at sige til os, at alle, der kasseres, er Guds børn. Han kom til verden, som et barn kommer til verden, skrøbeligt og svagt, for at kunne omfavne vores svaghed med ømhed’.

Tilsvarende reagerede den evangelistiske paraplyorganisation ACEIRA med en pressemeddelelse, hvor der stod “hoy la Argentina retrocedió siglos de civilización y respeto al derecho supremo de la vida”  = ‘i dag er Argentina trådt flere århundrede tilbage i forhold til civilisationen og den højeste ret til livet’.

Det katolske dilemma

Argentinas befolkning er langt overvejende katolikker, og det har sat sine spor i debatten om abort. Der har imidlertid ikke været en entydig sammenhæng mellem katolicismen og abortmodstanden. Som nævnt var fri abort et af Alberto Fernández’ valgløfter ved præsidentvalget i 2019, og det skete på trods af, at Fernández erklærer sig som katolik.

Regeringen har også vurderet, at cirka 3.000 kvinder er døde som følge af komplikationer efter abort, siden demokratiet blev genindført i 1983

Forud for afstemningen i Deputeretkammeret forklarede Fernández, hvorfor han trods sin tro havde fremsat forslaget om fri abort: “Soy católico, pero tengo que legislar para todos” =  ‘jeg er katolik, men jeg skal lovgive for alle’ – sagde han, og fortsatte “es un problema de salud pública muy grave” = ‘(abort) er et meget alvorligt sundhedsmæssigt problem’.

Samtidig pegede Alberto Fernández også på et andet forhold, da han skulle retfærdiggøre sin holdning. Her påpegede han, at det er dobbeltmoralskt at lade som, at abort ikke eksisterer. Desuden, sagde han, får velhavende argentinere under alle omstændigheder allerede lavet deres aborter under sikre forhold. Fernández understregede dermed, at spørgsmålet om abort ikke kun er et religiøst, etisk eller politisk spørgsmål. Det er i høj grad også et sundhedsmæssigt og socialt problem.

Op mod 500.000 illegale aborter om året

Det er svært at sige med sikkerhed hvor mange aborter, som hidtil er blevet gennemført i Argentina hvert år. Det skyldes selvfølgelig, at en stor del af disse har været illegale. Argentinske forskere har på forskellig vis forsøgt at estimere antallet og er nået frem til, at der årligt er blevet foretaget op mod 500.000 aborter i landet. Med en befolkning på cirka 45 millioner er det relativt tæt på fem gange så mange som i Danmark, hvor der årligt udføres cirka 15.000 aborter. En væsentlig forskel er selvfølgelig, at langt de fleste af aborterne i Argentina altså har været illegale.

Det er langt fra alle de aborterende kvinder, som har haft mulighed for at betale sig til en sikker abort. Det har givet store sundhedsmæssige konsekvenser. Den argentinske regering har således opgjort, at tæt på 30.000 kvinder årligt indlægges med komplikationer efter illegale aborter. Regeringen har også vurderet, at cirka 3.000 kvinder er døde som følge af komplikationer efter abort siden demokratiet blev genindført i 1983. Tilhængerne af fri abort håber nu på, at både antallet af komplikationer og dødsfald vil dale, når aborterne fremover er gratis og foretages i det offentlige sygehussystem.

Stort antal unge mødre

På trods af det store antal illegale aborter, er der samtidig også et stort antal børn, som hvert år bliver født af endog meget unge mødre. Det seneste år, som der er statistik for, er 2018. Her blev 2.350 børn født af mødre under 15 år, og yderligere næsten 85.000 børn blev født af mødre mellem 15 og 19 år.

Det betød, at i 2018 stod teenagemødre for næsten 13 procent af alle fødsler. For det store flertal af de unge mødre er graviditeten ikke et resultat af et ønske om at få børn. En opgørelse fra Sundhedsministeriet fra 2020 viser, at det gælder for 85 procent af mødrene under 15 år og 70 procent af mødre mellem 15 og 19 år.

Kun én procent af de unge mødre fik en universitetsuddannelse, mens det gjaldt for fem procent at dem, der først blev mødre mellem 20 og 29 år

Den samme opgørelse fra Sundhedsministeriet viser også, at et tidligt moderskab har betydelige sociale konsekvenser for kvinder. Det viser sig ved, at de i gennemsnit har mindre uddannelse, større arbejdsløshed og lavere løn. Her sammenligner undersøgelsen situationen for kvinder, der blev mødre første gang, før de fyldte 20 år, med kvinder, som blev mødre første gang mellem 20 og 29 år.

Blandt kvinder, som blev mødre, før de fyldte 20 år, var der 38 procent, der gennemførte en uddannelse efter folkeskolen. Den tilsvarende andel var 55 procent for kvinder, som først blev mødre, da de var mellem 20 og 29 år. Mønsteret gentager sig, når man bevæger sig længere op i uddannelsessystemet. Kun én procent af de unge mødre fik en universitetsuddannelse, mens det gjaldt for fem procent at dem, der først blev mødre mellem 20 og 29 år.

Samtidig er de unge mødre ramt af over 20 procent større arbejdsløshed end dem, som først fik børn mellem 20 og 29 år. Derudover tjener sidstnævnte gruppe i gennemsnit næsten 30 procent mere i løn end gruppen af unge mødre. Den vanskelige sociale situation for de unge mødre bliver ikke mindre af, at en betydelig del af dem er enlige. I 2018 var det således cirka 25.000 kvinder under 20 år, som fik et barn, uden at være i et forhold.

Usædvanligt i Latinamerika

Den nye abortlovgivning i Argentina er relativt usædvanlig i Latinamerika, hvor landene generelt har en restriktiv abortlovgivning. I de fleste lande er abort lovlig eller mulig på samme måde, som tilfældet var indtil for nyligt i Argentina. Det vil sige, at det kan lade sig gøre i tilfælde af voldtægt, fare for moderens liv eller sundhed, eller anencefali. Det er for eksempel tilfældet i Brasilien. Her er abort ganske vist ikke lovlig i noget tilfælde, men hvis et af de tre kriterier er opfyldt, kan man få en abort i det offentlige sundhedssystem. I det tilfælde bliver hverken kvinden, eller den som udfører aborten, straffet.

Udover Argentina er det kun Uruguay, Cuba og Guyana, som giver adgang til fri abort, mens det i Mexico er lovligt i byen Mexico City og i delstaten Oaxaca. Der er imidlertid også lande, som er i den modsatte grøft. Det gælder El Salvador, hvor abort har været ulovlig siden 1998. Det gælder i alle tilfælde, også hvis barnet er et resultat af en voldtægt, eller hvis der er risiko for moderens død i forbindelse med graviditeten. Både de aborterende kvinder og personer, som udfører en abort, risikerer længere fængselsstraffe, hvis loven overtrædes.

Ændringen af lovgivningen i Argentina er dermed ikke nødvendigvis et tegn på, at adgangen til fri abort vil brede sig til andre lande i Latinamerika. Den katolske kirke, som traditionelt står stærkt i Latinamerika, er modstander af fri abort. Det samme gælder for de evangelistiske trosretninger, der for eksempel nyder stigende popularitet i et land som Brasilien.

Som situationen i Argentina viser, så betyder det, at illegale aborter fortsat vil være et betydeligt sundhedsmæssigt og socialt problem i store dele af Latinamerika.


LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER


Topfoto: Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Syd- og Latinamerika