POV SPORT // KLUMME – Er halfpibe, skateboard og E-sport modefænomener, er de rigtige sportsgrene eller bliver de en etableret del af de traditionelle idrætsgrene med en bold og distancetider? Nogle af dem har været her i årtier som nicher, andre er langt nyere midt i en omstillingstid.
Paletten af sportsgrene er under voldsom forandring. Selvfølgelig trækker de traditionelle, fodbold, håndbold, tennis, gymnastik og badminton stadig. Men en ny generation, eller over generationer, udvikler der sig i takt med en anden kropsbevidsthed, anden tankegang og alternative måder at konkurrere på. På den vis spirer nye sportsgrene op fra undergrund, parcelhuskvarterer og bymiljøer.
Hvem har lige forstand på det hos os på 50+. Og har det i det hele taget noget med sport at gøre. Selvfølgelig har det det. Den slags sportsgrene er på boomersprog ”the shit”. Skateboard var på OL-programmet for første gang i Japan i sommer, hvor Danmark faktisk råder over et ikon i skikkelse af 46-årige Rune Glifberg.
Halfpibe i Beijing
Vi har alle skidisciplinerne, som vi igen kommer til at opleve til vinter-OL i Beijing om halvanden måned. Halfpibe, slopestyle, big air, aerials, pukkelpist og så videre, der også indgår under fællesbetegnelsen freestyle. Nogle af dem har smittet af eller går for så vidt igen på skateboard og inliners på asfalt eller ramper og baner bygget til selvsamme.
X-Games, der indeholder en stor del af sportsgrenene, har været en gigantisk kommerciel og sportslig happening i den amerikanske sportskanal ESPN’s regi i både vinter- og sommerudgave i 25 år.
En ungdomssubkultur, som velsagtens rækker tilbage til hip hoppens oprindelse i USA helt tilbage i 70’erne med baggy tøj, rapmusik for fuld ghettoblaster og i øvrigt et på mange måder romantiseret ghettofænomen til at begynde med.
I dag har kulturen udviklet sig til professionel sport. Med million-milliarder involveret i især USA. Eller fra subkultur til mainstreamkultur, og bliver dyrket overalt i storbyer og små danske provinsbyer, hvor enhver kommune med lidt kulturel respekt for sig selv har bygget ramper til skateboard og skøjter til byens unge. Gerne ude i kanten af et rekreativt område, så man kan holde dem lidt ad vejen med et par gadelamper langt fra midtbyens bedsteborgerskab.
For manges vedkommende er det langt mere end tidsfordriv og rebelsk livsstil. Det er fart, kreativitet, konkurrence og fællesskab
Men hvis vi fra kommunalt hold bilder os ind, at det virker som en slags foranstaltning for at undgå 15-årige skoletrætte knægte, der samler sig på gadehjørner og ryger smøger eller det, der er sjovere, eller som et dovent hængen ud-alternativ for dem, der ikke gider spille fodbold eller håndbold, så tror man forkert. Ikke nødvendigvis i kommunens intention, men i de unges opfattelse af miljøet.
For manges vedkommende er det langt mere end tidsfordriv og rebelsk livsstil. Det er fart, kreativitet, konkurrence og fællesskab. Evnen til at mestre en disciplin, øvelsens gentagelse for at opnå det formfuldendte. Selvfølgelig også med legens element, akkurat som bolden udgør det i traditionelle idrætsgrene. For de bedste er det seriøs sport.
Junior-verdensmester
Eksempelvis for 19-årige Felix Fälling fra Roskilde, der til daglig går i 3.G på Christianshavns Gymnasium i hjertet af København. Lige nu er han faktisk den bedste på rulleskøjter eller såkaldte inliners i Danmark, og den femtebedste i Europa, da han for nylig deltog i EM i Roller Freestyle. Som junior var han ligefrem verdensmester.
”Jeg har haft alle mulige skader. Slået mig tit, fordi man bliver nødt til at gå til grænsen, når man træner, for at blive bedre,” som han fortalte mig til en forfest, jeg lettere frivilligt blev en kort del af ved at lægge køkken til for nogle måneder siden.
Jeg kunne se ilden i øjnene. Og det var ikke kun fra sprutten, som de unge smukke mennesker konsumerer på nogenlunde samme litervis, vi andre med dansk drukkultur i årerne også gjorde for 40 år siden.
Felix Fälling dyrker sin disciplin under Rullesport Danmark, som er en af Danmarks Idrætsforbunds 62 specialforbund, der endnu ikke har E-sport under paraplyen.
Jeg har det stramt med bedømmelsesidrætter. Og for den sags skyld med blodig digital nedslagtning for åben skærm som i Counter-Strike. Altså, halvvoksne drenge, der scorer kassen på at være gode ved en computer. Det ændrer ikke på, at sporten, eller spillet, i kommerciel forstand, både for tv-stationer og sponsorer allerede har enorm opbakning med en milliardøkonomi forude.
Vi taler Maersk, Stimorol, Xbox og KPMG som blot nogle af sponsorerne
BLAST Premier Fall Final – Copenhagen blev for nylig proppet til randen af fans til den omsiggribende, tilstræbte sportsgren med håndgranater, automatvåben og knivdrab som omdrejningspunkt. 25.000 tilskuere over tre dage, og en vindercheck på 1,5 millioner kroner med blandt andre de to store danske hold Astralis og Heroic på programmet.
Vi taler Maersk, Stimorol, Xbox og KPMG som blot nogle af sponsorerne. Dækningen er ud over streaming- og tv-platforme også begyndt at brede sig i de skrevne medier, ikke mindst rettighedshavernes hjemmesider.
Fuldstændig lost
Jeg ville som senior- eller faldskærmsreporter, der landede i en proppet Royal Arena, foran storskærme og en scene med to hold, der tæskede løs i keyboardet til kyndigt akkompagnement af en coach i headsettet ikke ane, hvordan jeg skulle formidle det, jeg så i de sportslige termer, jeg normalt gør brug af. Ej heller i taktisk forstand.
Men naturligvis kan det lade sig gøre. Også for +50’ere at sætte sig ordentlig ind i disciplinerne og formidle dem på et fagligt acceptabelt niveau, hvis det nu engang var det, de blev bedt om. Jeg ville nok slå mig lidt i tøjret, alene den vending ville ingen i salen benytte, hvis jeg blev tvunget til det, men vi kan vel alle lære.
Problemet er, at min sportsinteresse bygger på – interesse. Passion, insight og historiske forståelse og perspektiv. Den er i forhold til E-sport og såmænd også mange af de gamle hippiediscipliner på ski og skøjter ikke til stede hos mig.
Måske mest fordi, jeg ikke forstår dem, har prøvet dem eller ikke kan graduere kvaliteten hos udøverne. Det har jeg så også mit hyr med i kunstskøjteløb, dans, gymnastik og dressurridning, der i mine øjne hviler på sammenspiste dommere og et lukket eller internt hierarki af udøvere, der har oparbejdet en status i kredsen. Lidt som at få det første 12-tal (for mit vedkommende 13) i dansk, og så har man lidt mere kredit fremover.
Om et par dage vil jeg så trykke på remoten sammen med rundt regnet halvanden million danskere for at se en VM-semifinale i kvindehåndbold med Danmark på den ene side
I boksning ser jeg gerne en knockout som resultat, dommerstemmer på antal træffere og overtag er det rene bluf, som vi husker det helt tilbage fra skandalen i OL-bokseturneringen i Seoul. Og jeg har også siddet og set live 3-bande carambole med Søren Søgaard, Raymond Ceuleman og Tini Wijnen med Svend Gehrs på speak i 70’erne. Eller var det Finn Kobberø eller Palle Holgersen?
Om et par dage vil jeg så trykke på remoten sammen med rundt regnet halvanden million danskere for at se en VM-semifinale i kvindehåndbold med Danmark på den ene side. Givetvis ikke mange 19-årige på plads ved kakkelbordet ved den lejlighed.
TV-, radio- og podcastværten Peter Falktoft kalder det noget nær dovenskab, at medierne ikke formår at forny sig på området. Han har kommenteret et hav af de nyere sportsgrene, om end han som 36-årig også har mærket et generationsskel og ikke kan hidse sig op over E-sport.
Det sætter han mange flere ord på i et interview med POV Sport i morgen…
Og husk nu at like og følg POV Sports nye Facebookside
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
