USA // POLITISK ANALYSE – Republikanerne stormer sejrsikkert fremad op til næste uges midtvejsvalg i USA. Med den forventede sejr er der samtidig udsigt til op mod 40 hard core MAGA-“election deniers” i den lovgivende forsamling, så den formodede leder af Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, får sit at se til. POV’s korrespondent ser på, hvad Republikanerne kan og vil byde på politisk, hvis de vinder det ene eller begge Kongressens kamre.
WASHINGTON D.C. – Det amerikanske midtvejsvalg 8. november er lige rundt om hjørnet, og Republikanerne forbereder sig på at overtage kontrollen med Repræsentanternes Hus.
Stort set alle meningsmålinger er i deres favør, om end flere eksperter og meningsmålere tager forbehold for resultaterne, mest fordi der skal meget lidt til, før resultatet svinger.
Ved valget i næste uge er det mest sandsynlige scenario, at Republikanerne vinder det nedre kammer (Huset), mens Senatet er på vippen
En af Demokraternes udfordringer er, at det ikke for nuværende ser ud til, at Demokraternes klare satsning på abortspørgsmålet, der gav pote hos især deres egne kernevælgere for blot en måned siden og fik en del kvinder til at registrere sig som vælgere, har været den driver, der kan vende ”det normale resultat” ved et midtvejsvalg, som tilsiger, at partiet i Det Hvide Hus lider nederlag – også selvom præsidenten netop ikke selv er på stemmesedlen. Eneste undtagelse i nyere tid er George W. Bush efter terrorangrebet på USA 11. september 2001.
Hvis man betragter vælgernes topprioriteter, er økonomi, inflation og stigende benzinpriser stadigvæk øverst, og det gavner Republikanerne, som jeg skrev om sidst i oktober.
Dertil kan man lægge, at de republikanske vælgere ifølge flere målinger er mere fired up, end demokraterne er. Og som altid i amerikansk politik gælder det, at hvis du ikke kan top-motivere din egen base, så taber du.
For Demokraterne er det især vigtigt at få de hvide soccer moms fra forstæderne i tale. De er en fast “svinggruppe”, der både kan blive hjemme eller stemme på begge partier. I 2016 vandt Trump dem, og i 2020 skiftede de til Biden.
National Public Radio (NPR), der fortsat ligger som amerikansk nyhedskilde og medie nr. 1 for POV’s korrespondent, både grundet kvaliteten og bredden i deres public service, og fordi ingen nogensinde råber ad hinanden på lige den kanal, har lavet en oversigt over, hvad der er “top of mind” ved midtvejsvalget, som man kan se her:
Økonomi og inflation er vigtigst for vælgerne, og det gavner GOP
Partiets massive satsning på økonomi og inflation ser ud til at ramme plet.
Demokraterne har brugt lige under 68 millioner dollars på valgreklamer om skat og økonomi og blot lige under 18 millioner på inflation og økonomi i oktober. Republikanerne har til sammenligning spenderet 144 millioner dollars på deres hovedprioritet, skattelettelser
Forskellen i prioriteringer kan helt kontant aflæses i de to partiers reklamebudgetter: ‘
Demokraterne har brugt lige under 68 millioner dollars på valgreklamer om skat og økonomi og blot lige under 18 millioner på inflation og økonomi i oktober. Republikanerne har til sammenligning spenderet 144 millioner dollars på deres hovedprioritet, skattelettelser, og 77 millioner dollars på valgannoncer med inflation i hovedrollen.
Ved valget i næste uge er det mest sandsynlige scenario, at Republikanerne vinder det nedre kammer (Huset), mens Senatet er på vippen.
Det skal siges, at Demokraternes andet hovedemne – demokratiets tilstand – også er noget, der bruges kræfter på. Barack Obama holdt en brandtale i staten Georgia i denne uge, hvor MAGA-kandidaten Kari Lake (“den kvindelige udgave af Trump”) p.t. har en lille føring over den siddende demokratiske guvernør, Katie Hobbs – også selvom Lake er en velkendt election denier.
Man kan se og lytte til hende sno sig uden om at svare på et spørgsmål fra CNN’s Dana Bash om, hvorvidt hun vil anerkende sit eget valgresultat, hvis hun taber her (fra 9 minutter henne i klippet).
Højdepunkterne fra Obamas en time lange tale kan ses her i en 3 minutters sammenfatning:
I det hele taget er nostalgien, der omkranser den tidligere præsident betydelig. Han taler også om økonomiske problemer, der optager vælgerne. Her er et lille udsnit (via CNN), der gik viralt i denne uge, hvor Obama talte i Wisconsin:
Hvordan ser Det Republikanske Parti ud?
Eftersom det ser ud, som om Republikanerne erobrer magten over Kongressen, er det en god idé at se nærmere på, hvad de vil foretage sig, hvis de vinder – ud over at gøre livet så surt som muligt for Joe Biden, hvilket i skrivende stund kan handle om alt fra at nægte at medvirke til at hæve gældsloftet, (så statskassen lukker), udvande støtten til Ukraine eller forsøge at få Joe Biden anbragt foran en rigsret).
Og lad os også kaste et blik på den sandsynlige sammensætning af den republikanske forsamling, der står til at tage magten i Kongressen.
Det er langt fra givet, at den formelle magt også giver sig udslag i håndgribelige politiske resultater
Når det er relevant at se nærmere på, er det også, fordi det langt fra er givet, at den formelle magt også giver sig udslag i håndgribelige politiske resultater.
Det kan Demokraterne tale med om, for uanset at partiet har haft et spinkelt flertal i begge Kongressens kamre under Joe Bidens to første år, har interne uenigheder blokeret for det meste af Bidens politiske dagsorden som vi tidligere har beskrevet.
Den mest højtråbende del af partiet, den såkaldte MAGA-fraktion opkaldt efter den tidligere præsident Trumps slogan, Make America Great Again, er fokuseret på to ting:
For det første er der et indre mål – at skubbe Det Republikanske Parti solidt over mod Trumps dagsorden og væk fra, hvad fløjen ser som the establishment wing of the party, personificeret ikke blot ved Senatets tidligere formand, Mitch McConnell, men også til en vis grad den sandsynlige formand for Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, der ses nedenfor
For det andet er der kampen mod Joe Biden.
Det kan muligvis undre en dansk læser, at der ikke er en tredje prioritet: den mere partipolitiske dagsorden (vi kommer til den senere).
Men sagen er, at eftersom præsidenten i Det Hvide Hus fortsat er en demokrat, og eftersom Senatet, der også skal ind over, hvis der skal laves egentlig lovgivning, kan ende med at forblive demokratisk, vil Husets flertal i den situation ikke kunne bruges specielt konstruktivt, men mest destruktivt forstået sådan, at den dominerende aktivitet vil være rettet mod at genere Biden og Det Demokratiske Parti.
Hvis Republikanerne får held med også at vinde Senatet, står sagen lidt anderledes – i.e. der kan komme flere bud på ny lovgivning – som præsidenten dog til gengæld kan nedlægge veto imod.
De kendte MAGA-røster i Kongressen
Hvor stor bliver gruppen af MAGA-republikanere, der også af og til kaldes election deniers (fordi Trump og dennes proselytter ikke anerkender valget af Biden i 2020)? Det er svært at sætte eksakt antal på, men antagelsen er, at gruppen, der sædvanligvis er god til at gøre opmærksom på sig selv, vil tælle minimum 50 medlemmer.
Historisk set har partiet kæmpet med noget lignende i nyere tid, og det gik ikke godt for lederne. Til gengæld drejede aktivisterne partiet mod højre og skabte sandsynligvis den frugtbare muld, som Trump nu hypper sine ideologiske kartofler i
De mest kendte er allerede kongresmedlemmer som Marjorie Taylor Greene – se et klassisk tweet fra hende nedenfor om angrebet på Nancy Pelosis mand, Paul Pelosi, der bliver brugt som anledning til at tale om et sikkert republikansk hit: den høje kriminalitet og manglende tryghed i de (demokratisk styrede) storbyer.
Lauren Boebert, Matt Gaetz og Paul Gosar, der har vundet den eftertragtede Award for Conservative Excellence by the American Conservative Union Foundation (ACUF) i april 2022, og som derfor kan kalde sig “USA’s mest konservative lovgiver”, er andre kendte skikkelser fra MAGA-fløjen, der allerede sidder i Repræsentanternes Hus.
Men nu er der flere på vej – fx kandidater som Joe Kent (en kendt election denier, der har brugt et andet Trump slogan “Stop the Steal” som en aktiv del af sin politiske kampagne, og hvis lange karriere i det amerikanske militær tog en ny drejning, efter han mistede sin hustru (som også var mor til parrets to unge sønner), der blev dræbt i Syrien af Islamisk Stat. Kent lægger skylden for sin hustrus død på “the establishment” eller mere præcist Pentagon. Han mener, at det militære bureaukrati med vilje var fodslæbende og forhalede implementeringen af at trække alle amerikanske tropper ud, som Trump havde beordret.
En anden er J.R. Majewski fra Ohio, der deltog i demonstrationen, som endte med angrebet på Kongressen 6. januar 2021. En tredje er den også Trump-støttede Cory Mills, der har foreslået (i spøg, som han understreger) at anvende tåregas over for mainstream medierne, samt Floridas Anna Paulina Luna, der har arbejdet for den store Trump Super PAC, Turning Point USA, og er beskyldt for at flirte med den kendte konspirationsteoretiske gruppe, QAnon.
I Kongressen vil Anna Paulina Luna bekæmpe wokeism, Big Tech, the fake news media og cancel culture. Hendes budskaber er enkle og slagkraftige og læner sig kraftigt op ad Trumps
I Kongressen vil hun “bekæmpe wokeism, Big Tech, the fake news media og cancel culture“. Hendes budskaber er enkle og slagkraftige og læner sig kraftigt op ad Trumps (der også har anbefalet hende). Hun er overbevist om, at der findes en sammensværgelse af mørke kræfter med hovedsæde i Washington og Silicon Valley. Man kan se en klassisk kampagnevideo med hende her.
Udfordringen fra højre – kan ledelsen kontrollere de nye MAGA-medlemmer?
Der er flere kandidater fra den yderste højrefløj på listen, men spørgsmålet er selvsagt, om det er en udfordring, McCarthy kan håndtere.
Historisk set har partiet kæmpet med noget lignende i nyere tid, og det gik ikke godt for lederne. Til gengæld drejede aktivisterne partiet mod højre og skabte sandsynligvis den frugtbare muld, som Trump nu hypper sine ideologiske kartofler i.
Første gang var i 90’erne, da den såkaldte Tea Party-bevægelse med Newt Gingrich i spidsen, stormede ind i Kongressen og hev partiet solidt mod højre. Teapartisterne sloges bravt med den daværende republikanske Speaker of the House, John Boehner fra Ohio (der kom til i 2010, efter præsident Obama tabte sit første midtvejsvalg; han sluttede som formand i 2015).
De politisk-ideologiske arvtagere dannede The Freedom Caucus i 2015 og blev straks den primære hovedpine, ikke, som man måske skulle tro, udelukkende for præsident Barack Obama, men først for Boehner og derefter for Paul Ryan (R-Wisconsin), der efterfulgte Boehner fra 2015 til 2019.
Uden for referat har flere af medlemmerne med betydelig tilfredshed givet udtryk for over for POV’s korrespondent, at netop denne gruppe ”skubbede både Boehner og Ryan ud af Kongressen og videre frem mod livet som pensionerede politikere”. Der er no love lost over for begge formænd, der foragteligt ses som inkarnerede Rino’s (Republicans in Name Only) samt Establishment Politicians, hvilket er det værste, man efter mange medlemmers mening kan være.
The Freedom Caucus eksisterer i bedste velgående, og deres mål er ifølge stiftelsesdokumentet at stå for “open, accountable and limited government, the Constitution and the rule of law, and policies that promote the liberty, safety and prosperity of all Americans”. Der eksisterer en vis spænding mellem de medlemmer, som helst fokuserer på lav skat og konservative prioriteringer, og dem, der hellere bruger tiden på at rette skytset mod demokraterne – især dette partis venstrefløj samt præsidenten og den nuværende Speaker, Nancy Pelosi.
Gruppen – der ikke har en offentlig eller formel medlemsliste, antages, at tælle ca. 35 medlemmer, der formentlig vil vokse til et sted mellem 40 og 50 efter valget – er imidlertid ikke til at tage fejl af. Da to af de mest kendte (nye) MAGA-medlemmer, Marjorie Taylor Greene og Lauren Boebert afbrød Joe Bidens første State of The Union-tale ved at råbe ”Build the Wall”, så deres kollega i midten ikke henrykt ud:
McCarthys vej til magten går over trumpisterne og The Freedom Caucus
Udsigten til en ny og mere aktiv MAGA-fløj har fået Kevin McCarthy – der bestemt ikke var populær på højrefløjen efter en følelsesladet tale, han holdt i Kongressen, hvor han kritiserede Trump for dennes rolle i angrebet mod Kongressen 6. januar 2021 – til at tage på en nu årelang forgiveness tour. Her har han dels været forbi Trumps bolig, Mar-a-Lago i Florida, dels haft travlt med at stifte fred med The Freedom Caucus, så han ikke får problemer med at vinde titlen som formand, der er næste skridt, efter at have fungeret som hhv. ”Majority Leader” under Boehner og Ryan og nu ”Minority Leader” under Pelosi.
Men uanset McCarthys ydmygende manøvrer er det langt fra sikkert, at han vil kunne håndtere højrefløjen. Og Trump, der fungerer som både kultfigur og de facto leder af sit parti (ikke bare af The Freedom Caucus) har på forhånd undsagt ”den gamle krage”, Mitch McConnell, som vil få endnu sværere ved at vinde sin tidligere titel som leder af Senatet tilbage, hvis Republikanerne gør rent bord ved midtvejsvalget.
Indtil videre har McCarthy imidlertid gjort, hvad han kan for at indynde sig. Han har hjulpet med kampagnerne for Majewski, Kent og John Gibbs, og han har lovet Taylor Greene, at hun vil få sine udvalgsposter tilbage – dem mistede hun i starten af 2021, efter flere af hendes tidligere opsigtsvækkende replikker kom frem med diverse konspirationsteorier, der bl.a. omhandlede griske jøder og rumvæsener. At hun senere sagde, at hun “var blevet klogere nu”, hjalp ikke i første omgang.
Hun er imidlertid taget til nåde nu og har for nylig udtalt, at McCarthys vej til titlen som Speaker of the House går “via hende”.
McCarthy har også ført en veritabel charmeoffensiv over for en af højrefløjens absolutte darlings og ledere, nemlig Ohios altid kampberedte Jim Jordan
McCarthy har også forfremmet ledende MAGA-republicans som New Yorks Elise Stefanik og Jim Banks fra Indiana, ligesom han støttede varmt op om ekskluderingen af Liz Cheney efter dennes rolle i kritikken af Trump. Cheney stemte for rigsretssag nummer to mod Trump efter stormen på Kongressen sammen med blot 9 andre republikanske medlemmer – herunder Adam Kinzinger, der ikke genopstiller, og som sammen med Cheney har været de eneste republikanske medlemmer af udvalget til undersøgelse af angrebet.
Sidst, men ikke mindst har McCarthy ført en veritabel charmeoffensiv over for en af højrefløjens absolutte darlings og ledere, nemlig Ohios altid kampberedte Jim Jordan, der er en af de mest synlige ledere af The Freedom Caucus, og som forventes at overtage ledelsen af det magtfulde retsudvalg i Huset, hvis GOP vinder.
Jordan var ude i denne uge og svare på en tale, som Biden holdt onsdag, hvor præsidenten understregede vigtigheden af at bakke op om og overholde spillereglerne i det politiske demokrati:
Jordan leverede et modsvar, der kort sagt går ud på, at Biden selv gør sig skyldig i både polariserende og opflammende retorik, og at han og andre republikanske medlemmer af Kongressen i øvrigt fordømte angrebet på Kongressen 6. januar 2021.
Han henviste bl.a. til dette tweet fra sig selv:
Samtidig var Jordan dog blandt de kongresmedlemmer, der nægtede at godkende valgresultatet (til fordel for Biden) for staten Arizona. Et brev afsendt i denne uge viser meget godt, hvor han vil hen efter en valgsejr.
Initiativerne inkluderer en undersøgelse af ”politiseringen af FBI”, især ransagningen af Donald Trumps hus i Mar-a-Lago, der resulterede i fjernelsen af en række klassificerede dokumenter, som Trump ulovligt havde fjernet fra Det Hvide Hus, da han stoppede som præsident.
Republikanerne vil igangsætte undersøgelser af, hvor coronavirussen er opstået samt af den kaotiske amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan – og af, hvorvidt Hunter Biden misbrugte sin fars daværende position som vicepræsident for Barack Obama til at fremme egne økonomiske interesser
Derudover vil et republikansk flertal gøre deres til at stoppe alle initiativer, der ses som ”rettet mod Trump”. Som der står i Jordans skrivelse:
“Committee Republicans have sent letters to Departmental components requesting documents and information on several issues, including but not limited to the Department’s targeting of journalists with Project Veritas, the shuttering of the Department’s China Initiative, the Department’s one-sided enforcement of the FACE Act, and the Department’s unprecedented raid on President Trump’s residence.”
Republikanernes egen dagsorden
Men hvad vil republikanerne selv forsøge at få igennem af lovgivning, hvis de vinder flertallet i Kongressen?
Det såkaldte House G.O.P. policy document fra september i år har følgende prioriteringer:
“Immediate removal of 87,000 I.R.S. agents; cracking down on critical race theory and trans acceptance in schools; increasing American energy production; rolling back environmental laws”.
Herudover ønsker republikanerne at igangsætte undersøgelser af, hvor coronavirussen er opstået samt af den kaotiske amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan – og af, hvorvidt Hunter Biden misbrugte sin fars daværende position som vicepræsident for Barack Obama til at fremme sine egne økonomiske interesser.
Her har republikanerne fået en ny hjælpende hånd fra Bidens eget justitsministerium, hvor FBI lige har anbefalet, at ministeriet rejser en anklage mod Biden Junior.
Endvidere vil den republikanske højrefløj formentlig tage sig dyrt betalt for at holde statskassen åben og raise the debt ceiling. Situationen ved grænsen mod Mexico, hvor 1.2 millioner mennesker venter på at få behandlet deres ansøgning om asyl i et system, der maksimalt kan klare 120.ooo, skal ”under kontrol først”, som det hedder, før der vil blive tale om nogen støtte til aktstykker, der skal sikre de nødvendige bevillinger.
Det sidste – at smække statskassen i – er ikke populært i partiets ledelse, der ved, at nedlukninger af USA’s økonomi skader landet som sådan og især kan være dybt skadeligt i den nuværende skrøbelige situation med høj inflation og nervøse markeder, men spørgsmålet er, om McCarthy og McConnell har styrken til at kontrollere partiets narrativ.
Andre populære tiltag vil være ”kampen mod Big Tech” og det ”woke erhvervsliv”, der ses som leflende for critical race theory og the trans agenda, som højrefløjen med stor foragt ser reflekteret hos ”the corporatist establishment Republicans”.
Vakler den militære hjælp til Ukraine?
Et sidste problem for partiets traditionalister er støtten til Ukraine, som der ellers har været en (sjælden) enighed om hen over midten. Men det er ikke sikkert, at denne enighed holder.
Der har været røster fra både Demokraternes venstrefløj og Trump-fløjen om, at det snart er på tide at indstille den massive militære hjælp til fordel for ”diplomatiske løsninger”, som det hedder med en eufemisme, der dækker over, at ukrainerne bør give Rusland noget for at få stoppet krigen.
Der var solidt push back fra både Demokraternes og Republikanernes ledelse, så kritikken af hjælpen til Ukraine forstummede igen.
Rygterne i Kongressens kulisser siger, at den republikanske partiledelse i det stille har opfordret den demokratiske ledelse til at gennemføre både en hævelse af gældsloftet samt en toårig militær hjælpepakke, der ville kunne vedtages i den demokratiske ‘lame duck session of Congress’ efter valget
Rygterne i Kongressens kulisser siger nu, at den republikanske partiledelse i det stille har opfordret den demokratiske ledelse til at gennemføre både en hævelse af gældsloftet samt en toårig militær hjælpepakke, der ville kunne vedtages i den kommende lame duck session of Congress, altså det demokratiske ”halte flertal”, der ikke forsvinder, før indsættelsen af den nye Kongres ved et magtskifte i januar. Hvis det lykkes, rydder Demokraterne en potentiel hovedpine af vejen for McCarthy & Co.
Spørgsmålet er, om der er nogen som helst appetit på at hjælpe Republikanerne her ”for landets skyld”, som en demokratisk insider sarkastisk formulerede det i denne uge i en samtale med POV. Og omend hun ikke afviste en sådan manøvre på papiret, lød det unægtelig ikke, som om en sådan handling lå lige for.
Med andre ord er dagens ret i Washington mere af det samme: partisan bickering and obstruction leading to more polarisation, som min genbo, der er lobbyist og advokat, formulerede det i sidste uge i en e-mail til mig. Ingen synes at forvente andet, og det er en del af problemet, der sandsynligvis vil føre til lav valgdeltagelse.
“Jeg foragter politikerne – de gør intet. Og demokraterne taler ned til mig”
En af dem, der foretrækker sofaen, er min lokale frisør, Tracy på 31 (der er African American og bor i den solidt demokratiske stat Maryland – nabostaten til Washington, D.C.). Hun sagde til mig onsdag i denne uge:
Den måde, Demokraterne altid taler ned til os sorte på og lyder, som om vi intet kan og skal have en masse hjælp fra staten, er ydmygende og latterlig. Jeg ser dem som dobbeltmoralske og hykleriske
”Jeg har ikke tænkt mig at stemme. For det første gør min stemme ingen forskel. Alle ved, at Demokraterne vinder hos os. For det andet gør ingen af partierne noget konstruktivt, så vidt jeg kan se. Jeg går op i den enorme forværring af situationen omkring mental health, min studiegæld på 200.000 dollars og volden i de store byer.”
”Ingen prioriterer mine bekymringer for alvor, men Demokraterne er de værste, for de lyder altid, som om de vil gøre noget, og så sker der ingenting.”
”Den måde, Demokraterne altid taler ned til os sorte på og lyder, som om vi intet kan og skal have en masse hjælp fra staten, er ydmygende og latterlig. Jeg ser dem som dobbeltmoralske og hykleriske. Men jeg kan heller ikke støtte et parti, der er ledet af en oppustet klovn, der kun tænker på sig selv.”
På tirsdag ved vi meget mere om, hvor mange der har det som Tracy.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her