JULEDRÅBER // HJEMMEBAR – Det begynder så småt at dufte af jul. Også i hjemmebaren, hvor spiritusproducenterne byder sig til med både velkendte og højtidsbestemte smagsnuancer. De kommende stunder i alenehulen, i familiens skød eller i venners lag kalder da også på noget ganske særligt i glassene. Det mener Bo Nygaard Larsen, der i denne artikel kommer med sine anbefalinger til serveringer fra Østjylland, Lolland, Bornholm og Frankrig.
Der er ikke længe til. Snart glider den lange adventstid over i barnefødsel og sammenkomster, og det er tid til at forkæle sig selv og sine gæster med nogle gode glas.
Den danske litteratur- og kulturhistorie har talrige eksempler på, hvordan alkoholen har bidraget og beriget julefesterne. Som for eksempel i Herman Bangs Ved vejen fra 1886 – en novelle, der nærmest er blevet min huspostil
Om noget hører drikkekulturen julen til. Begrebet At drikke jul går tilbage til et heltekvad fra omkring år 900, hvor hirdskjalden Torbjørn Hornklove lovpriser sin herre, den norske kong Harald 1. Hårfager, og til et godt stykke ind i 1500-tallet var julefejringen synonym med gedigne drukgilder.
Hedningene skålede for Njord, Frej og Odin, mens dem, der senere blev kristnet, løftede glasset – eller skålen – til Guds ære.
Den danske litteratur- og kulturhistorie har talrige eksempler på, hvordan alkoholen har bidraget og beriget julefesterne. Som for eksempel i Herman Bangs Ved vejen fra 1886 – en novelle, der nærmest er blevet min huspostil – hvor stationsforstanderparret Mathias og Katinka Bai har inviteret Lille-Bentzen og parykstativet Frøken Jensen til juleaften:
De spiste Klokken seks. “Træet” stod i et Hjørne. Lille-Bentzen var med strøget Hanekam og i Konfirmationsfrakke.
Han spiste som en Ulv.
Bai fyldte stadig Glassene og stødte til Frøken Jensens og Bentzens Bægere.
– Naa, Skaal, Frøken Jensen.
– Skaal, min go’e Bentzen – det er kun Jul en Gang om Aaret, sagde han. Han blev ved at fylde i. Lille-Bentzen blev rød i Hovedet som en Hummer.
Årets julegin er fra Syv Sind
Der skal ikke så meget til. Blot et strejf af for eksempel kanel, vanilje, appelsin eller nelliker, og så bliver næsen og ganen stemt mod jul. Den store højtid har sine helt egne dufte og smage, og det er svært at forestille sig en december uden nogle af netop disse ingredienser.
Det er da også tanken bag Syv Sind Gin – Julegin fra Sall Whisky Distillery, der ligger i landsbyen Sall ved Hammel. Destilleriet har i en årrække sendt spændende spiritusser på gaden og ud til vinhandlerne, og denne højtidsflaske er ingen undtagelse. Den er rendyrket jul, og jeg tøver ikke med at kalde den for årets julegin.
Alene flasken er et stykke smuk julepynt i sig selv med julede motiver og en lille klokke og et rødt bånd om halsen, og dermed vil den passe godt på ethvert nissedækket bord.
Den er lavet udelukkende på økologiske enebær, æbler, kirsebær, mandler, svesker, vaniljestænger og appelsinskaller.
Servér den i en Gin og tonic som velkomstdrink.
Foto: Marius Persson/Syv Sin Gin
Det skal du bruge
1 dele Syv Sind Gin, Julegin – kan købes hos Sall Whisky Distillery
3 dele Fever Tree Mediterranean Tonic Water
Garnish
1 skive appelsin
Sådan gør du
Fyld et highballglas med istenringer. Hæld først gin i, så tonic. Garnér med appelsinskiven.
Tjøssebær til risalamanden
Ingen jul uden det søde og alsidige kirsebær. Det skyldes ikke mindst bærrets bidrag til kirsebærsovsen, der er den indlysende ledsager til risalamanden.
Holdt i rød-hvide farver er den en seriøs bejler til titlen som landets nationaldessert, og især i denne tid er det de færreste ganer, der i løbet af december ikke får besøg af denne pæredanske ret af ris, sødmælk, fløde og mandler.
Til risalamanden skal vi have noget med frugtige noter, som matcher sødmen og den cremede konsistens. De klassiske valg er portvin eller, ja, kirsebær. Eller tjøssebær, som de hedder på Bornholm.
Her står Wild Distillery i Aakirkeby bag likørserien SØD, der findes med jordbær, hyldeblomst og kirsebær. Sidstnævnte er lavet med vodka, der er destilleret på hvede, og som bringer den friske og vilde bornholmske natur direkte ind på julebordet. Den kan også bare drikkes rent som en lille ting til træet.
Et alternativ kan være SØD Slåen Gin Likør, lavet på friskplukkede bornholmske slåenbær. Netop slåen og slåengin har stærke traditioner i den engelske julefejring og vil skabe et for mange danskere overraskende godt supplement.
Tilbage til kirsebærret og så en tur til Lolland. Ved Harpelunde ligger godset Frederiksdal, der i 2006 og i eget navn genopfandt de stolte danske traditioner for kirsebær i alkohol.
Tidligere var det udbredt, at man rundt om på gårdene lavede sin egen kirsebærvin, men det var Peter F. Heering, der viste vejen, både herhjemme og internationalt, da han i 1818 lancerede sin Heering Cherry Liqueur.
Heering er baseret på Stevnskirsebærret, og det er det samme bær, som Frederiksdal bruger – kun plukket fra godsets egne plantager. Det har optimale vækstbetingelser i det danske klima, og smagsmæssigt er det intenst og fyldt med syre og sukker.
Foto: Frederiksdal
Frederiksdal har en bred produktserie. Til risalamanden vil jeg gå med Frederiksdal Likør. Den gærer lidt tid på skind og kerner, inden der bliver tilsat sukker og alkohol.
Derefter modner den i mindst seks måneder på små egetræsfade. Det er med til at give dybde og en mere kompleks smag, som står godt til den cremede risdessert.
Frederiksdal Likør er også eminent i mange cocktails, for eksempel denne:
Cherry Tonic
4 cl Frederiksdal Likør – kan købes hos Frederiksdal
Fever Tree Mediterranean Tonic Water
Garnish
1 citronskal
Sådan gør du
Kom en isterning i et glas. Tilsæt likøren og top op med tonic. Garnér med citronskallen.
Snaps og akvavit til julebordet
Vi kommer ikke uden om hverken snaps og akvavit – de to folkekære og nært beslægtede spiritusser, der dog er vidt forskellige i den stramme fortolkning. Al akvavit er snaps, men ikke al snaps er akvavit.
Forklaring: Ifølge en EU-forordning fra 1989 skal akvavit være destilleret på dildfrø og/eller kommenfrø. Der må gerne være tilsat andre urter som for eksempel porse, anis og fennikel, bare den dominerende smag kommer fra dild og/eller kommen.
Snaps må derimod indeholde nærmest hvad som helst, og derfor er en gin egentlig bare en snaps, hvor hovedingrediensen er enebær. Akvavit skal holde mindst 37,5 procent alkohol, mens der ikke er nogen egentlig nedre grænse for snaps.
Julefrokosterne er højsæson for gode diskussioner, for eksempel om snapsen og akvavitten skal i fryseren eller ej. Mange, især dem, der er ikke vant til hård spiritus, har det bedst med en iskold servering, mens de mere hærdede kun vil have den serveret i stuetemperatur.
Man skal naturligvis gøre, som man finder bedst, men alligevel er der nogle lette tommelfingerregler:
Er snapsen eller akvavitten klar, kan de sagtens tåle at blive serveret direkte fra fryseren eller køleskabet. Det skyldes, at indholdet af dild og kommen her typisk er mere markant, og derfor skal de nok komme til sin smagsret alligevel.
Er snapsen eller akvavitten derimod gylden, altså har fået en fadlagring eller tilsat et udtræk, betyder det normalt, at koncentrationen af smagsnoterne er mere afdæmpede. Derfor kommer de bedst til sin ret, hvis de bliver serveret ved stuetemperatur.
Snaps og akvavit er i den grad smag og nydelse. Derfor skal de bides over – det er der altså ikke noget pivet over. Ligesom man heller ikke, går jeg ud fra, sluger en velvoksen sildemad i to hurtige mundfulde. Ro på, vi har masser af tid, for julen varer jo lige til… i hvert fald til fasten.
Jeg har her fundet fem skønne varianter – alle med forbindelse til Bornholm.
Bornholmer Juleakvavit
Virkelig en skøn akvavit med en krydret smag af jul. Den er baseret på Bornholmer 1855 Traditionsakvavit, der stammer fra Hasle Dampbrænderi. Det blev indviet i 1855 og producerede lokale lækkerier frem til dets lukning lige efter Første Verdenskrigs afslutning.
Foto: Bornholm Spirits
Herefter var Bornholm uden destilleri, i hvert fald sådan officielt, i omkring 70 år, inden Den Bornholmske Spritfabrik (i dag Bornholm Spirits) i 1994 genoptog produktionen. Juleakvavitten er tilsat et udtræk af appelsiner og nelliker. Servér den ved en temperatur lige over køleskabsgrænsen.
Kan købes hos Bornholm Spirits.
Ditte Julies Special Edition 2 – Æble, Vanilje & Mandel
Det er ikke en julesnaps i gængs forstand, men netop i den skæve tilgang står denne her godt til julens mange desserter. Sammen med en række nordiske kokke og kagebogsforfattere har Bornholm Spirits lavet en serie, der hylder snapsen.
I denne aftapning lægger kagebogsforfatteren Ditte Julie navn til, og med en smag af søde æbler, vanilje og mandel læner den sig både op ad efterår og jul.
Til æblekage er den fantastisk, men servér den lige så gerne til en klassisk julekage. Styrkemæssigt er vi nede på 25 procent, og dermed er der reelt tale om en likør. Nye snapsenydere kan i den grad stige på her.
Kan købes hos Bornholm Spirits.
AAK Akvavit Original øko
Også hos Wild Distillery i Aakirkeby har de sans og smag for akvavitten. Så meget, at indehaver, sommelier og master distiller Henrik Nerst har lanceret kollektioen AAK, der er en forkortelse for Aakirkeby.
AAK består af en akvavit kun destilleret med kommen med anis i eftersmagen og én kun destilleret med dild med mere sødme til sidst.
Foto: Wild Distillery
Så vidt muligt henter Henrik Nerst sine ingredienser i den bornholmske natur, og det hele bliver destilleret i hånden og tilsmagt af ham selv.
Både AAK Akvavit Original Øko og AAK Akvavit Dild Øko er klare spiritusser, men alligevel foretrækker Henrik Nerst at servere dem ved stuetemperatur til ethvert veldækket julebord.
Alternativt kan du lave denne cocktail:
Akvavit Tonic
Det skal du bruge
1 del cl AAK Akvavit – Original eller Dild – kan købes hos Wild Distillery
3 dele Fever Tree Mediterranean Tonic
Garnish
En skive lime
Sådan gør du:
Fyld et glas med is. Tilsæt AAK Akvavit i glasset og rør godt rundt for at frigive smagsnuancerne. Top op med tonic og garnér.
Franske ginfristelser
Nok har julen sine egne noter, men det betyder ikke, at det, vi drikker på andre tider af året, ikke også er gangbart nu. En gin, som jeg gang på gang vender tilbage til – og det vil jeg også gøre her i julen – er den franske Citadelle Gin Original.
Den er baseret på en gammel opskrift fra 1771, er produceret i cognac-distriktet og indeholder ikke færre end 17 botaniclas. Udover enebær, som dufter skønt af gran, består den af julede krydderier som appelsin, kardemomme, kanel og muskatnød.
Dry Martini
Det skal du bruge
7 cl Citadelle Gin Original – kan købes Juuls Vin og spiritus
1 cl Cocchi Vermouth di Torino Extra Dry
Garnish
1 oliven – gerne med lidt saft
Sådan gør du
Kom ingredienserne i et mixerglas med is og rør godt rundt – en omvendt James Bond, for jeg vil have »stirred, not shaken«. Si op i en iskoldt martiniglas og kom oliven i.
– Skaal, min go’e Bentzen – det er kun Jul en Gang om Aaret,
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
