SYDØSTASIEN // ANALYSE – Kina har de seneste år været stærkt medvirkende til at stabilisere militærstyret i Myanmar, men samarbejder samtidig med de etniske væbnede grupper, der kontrollerer betydelige dele af landet. For Beijing har Myanmar stor strategisk betydning – både som leverandør af sjældne jordarter og som transportkorridor til Det Indiske Ocean.
Myanmar ligger klemt mellem Kina og Indien og udgør Kinas korteste vej til Det Indiske Ocean. Den mere end 2.000 kilometer lange fælles grænse binder de to lande tæt sammen – på godt og ondt. Mennesker og varer krydser grænsen dagligt, både legalt og illegalt, og de nordlige grænseområder er præget af væbnede konflikter og narkotikaøkonomi.
Myanmar har længe haft strategisk betydning for Kina. I mange år var interessen især rettet mod at sikre en vej gennem landet til Det Indiske Ocean – en transportkorridor, der har høj prioritet i Xi Jinpings Belt and Road Initiative, det såkaldte silkevejsprojekt. I de senere år er forsyningen af sjældne jordarter blevet stadig vigtigere.
Den væbnede konflikt mellem militærstyret og de mange modstandsgrupper, der har stået på i mere end fem år, har ikke ændret Kinas prioriteringer, men Beijing har måttet tilpasse sig magtforholdene på jorden og samarbejde med både militærstyret og flere af de væbnede grupper, der bekæmper militæret.
Adgangen til Det Indiske Ocean
Kina har længe ønsket sig en landkorridor fra det sydvestlige Kina til Myanmars vestkyst, hvilket kan mindske afhængigheden af det smalle Malaccastræde, hvor det anslås, at omkring 75 procent af Kinas olieimport passerer. Beijing frygter, at denne livsnerve kan komme under pres i en konflikt med USA – en sårbarhed, som situationen omkring Hormuzstrædet i dag illustrerer.
Samtidig kan udbygningen af en dybvandshavn få sikkerhedspolitisk betydning og give kinesiske flådefartøjer lettere adgang til Det Indiske Ocean.
Det kinesiske dobbeltspil følger en klar logik: Beijing samarbejder med de aktører, der bedst kan beskytte landets interesser på jorden
Olie- og gasrørledninger fra Myanmars vestkyst til Yunnan-provinsen er allerede i drift, mens planerne om jernbane, motorvej, industrizoner og udbygningen af dybvandshavnen er blevet forsinket af den væbnede konflikt. Det har skabt betydelig frustration i Beijing.
Men krigen i Myanmar har ændret magtforholdene. Den væbnede gruppe Arakan Army (AA) kontrollerer nu størsteparten af Rakhine-staten, hvor dybvandshavnen ligger. Det har tvunget Kina til at navigere mellem konfliktens parter. Beijing holder fast i samarbejdet med militærjuntaen, men har åbnet en direkte dialog med AA. Det er ikke udtryk for kinesisk støtte til oprørsbevægelsen, men at Kina varetager egne interesser.
Sjældne jordarter og narkotika
De senere år har Myanmar udviklet sig til at være Kinas vigtigste leverandør af tunge sjældne jordarter, der anvendes i blandt andet elbiler, vindmøller, robotter, elektronik og avancerede våbensystemer.
De sjældne jordarter kommer fra minerne i Kachin-staten, hvor Kachin Independence Army (KIA) i mere end et halvt århundrede har kæmpet for selvstyre.
KIA finansierer blandt andet krigen mod militærstyret gennem salg af råstoffer til Kina, og de sjældne jordarter er blevet en del af krigsøkonomien.
Udvindingen har store miljømæssige konsekvenser og forurener jord og vandløb. Samtidig har kontrollen med minerne skiftet mellem militæret, militser og etniske væbnede grupper. Det har ved flere lejligheder bidraget til, at leverancerne til Kina er blevet afbrudt.
Shan-staten, der grænser op til Kina, er samtidig et af verdens vigtigste centre for illegal narkotikaproduktion, særligt af opium, heroin og methamfetamin. Produktion og handel kontrolleres af kriminelle netværk, etniske væbnede grupper og militæret.
En stor del af de kemikalier, der anvendes i produktionen af syntetiske stoffer, kommer fra Kina, mens de færdige stoffer smugles videre til markeder i resten af Asien.
Scam-centrene giver indenrigspolitisk støj
De seneste ti år er en lang række såkaldte scam-centre skudt op langs Myanmars grænser til Thailand og Kina. I kunstigt opførte byer er titusinder af mennesker, heriblandt mange kinesere, blevet lokket eller tvunget til at arbejde med organiseret internetbedrageri. Herfra kontakter de ofre over hele verden via sociale medier og beskedtjenester og lokker dem til at investere på falske handels- og kryptoplatforme.
En betydelig del af svindlen har ramt kinesere og har dermed udviklet sig til et indenrigspolitisk problem for Beijing. De kinesiske myndigheder har derfor lagt massivt pres på militærstyret og etniske væbnede grupper og har flere steder fået dem til at lukke centrene og udlevere bagmændene.
Kina spiller på alle heste
Vestens svindende interesse for Myanmar er kommet Kina belejligt. Mens USA og Europa i stigende grad har vendt blikket mod Ukraine, Gaza og Iran, har Beijing systematisk styrket sin position i landet.
Kina var ikke begejstret for militærkuppet i 2021, men har siden gradvist knyttet militærstyret tættere til sig – samtidig med at forbindelserne til flere af de etniske væbnede grupper er blevet holdt åbne.
Det kinesiske dobbeltspil følger en klar logik: Beijing samarbejder med de aktører, der bedst kan beskytte landets interesser på jorden. Denne tilgang fungerer som en strategisk forsikring i et land, hvor den fremtidige magtbalance er uforudsigelig. Hvem der i sidste ende regerer Myanmar, er mindre afgørende.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og