AFRIKA // ANALYSE – Senegal står midt i en politisk og økonomisk krise, hvor skjult gæld, konflikt med IMF og rivaliseringen mellem præsident Bassirou Diomaye Faye og Ousmane Sonko har vendt op og ned på landets politiske landskab. Samtidig kæmper den tidligere præsident Macky Sall for en plads som FN’s næste generalsekretær.
DAKAR – For to år siden gennemførte Senegal det nok mest demokratiske valg i nyere afrikansk historie, og landets afgående præsident, Macky Sall, følte sig nødsaget til at forlade landet samme aften som valgresultatet kundgjordes, for ikke pludselig at finde sig foran rigsretten.
Blot få måneder efter viste det sig, at på trods af den Internationale Valutafonds (IMF) monitorering af landets finansielle tilstand op til valget, så var det aldrig blevet gjort officielt, at der var en skjult gæld på ca. 13 mia. dollar, og Senegal må nu regnes til et af Afrikas mest forgældede lande.
Man skal altid vare sin mund, for samtidig blev ikke mindre end tre influencere fra TikTok sendt i fængsel i 2-3 måneder for offentligt at have hævdet, at den unge præsident Faye havde forrådt sine egne idealer
To unge, polygame politiske bonkammerater, som i Salls præsidentperiode begge havde været en tur i fængsel for sædeligheds- og defamationsanklager, havde slået sig sammen i partiet Patriotes africains du Sénégal pour le travail, l’éthique et la fraternité og fik absolut flertal ved første valgrunde. Nu skulle der startes på en frisk med den ene, Diomaye Faye, som præsident (den lidt bløde), og den anden, Ousmane Sonko, som premierminister (den hårdtslående).
Men så viste den økonomiske virkelighed sig fra sin værste side. Med kæmpegælden opstod splittelse imellem præsidenten og premierministeren på et tidspunkt, hvor hævdelsen af suverænitet i forhold til de internationale institutioner og til tidligere fransk/europæisk afhængighed er et absolut ’must’ i den postkoloniale diskurs for Afrikas unge ledere. Hvorfor havde IMF ikke råbt vagt i gevær? De må trods alt have vidst noget?
Den bløde præsident Faye ønskede at engagere IMF for at holde økonomien kørende; mens den hårdtslående premierminister Sonko ønskede at gå andre veje for ikke at underlægge sig IMF’s snærende bånd. Den politiske kamp blev så hård, at den bløde præsident så sig nødsaget til at fyre premierministeren, som til gengæld blev formand for parlamentet. IMF’s ekspertgruppe ankom så den 19. august på en to ugers mission for at foreslå vejen frem!
Senegal: Den tidligere præsidents kamp for at blive FN’s generalsekretær
Selvom Afrika ikke står først på listen over kandidater til jobbet som FN’s næste generalsekretær – det skulle ifølge de gode procedurer helst være en kvinde fra Sydamerika – så har den tidligere senegalesiske præsident alligevel fra sit selvvalgte eksil i Marokko arbejdet utrætteligt og selvfinansieret på at blive nomineret til posten.
I marts fik han så Burundis præsident, Evariste Ndayishimiye, som også er siddende præsident for den Afrikanske Union (AU) til at indstille sig til posten. Sall blev altså ikke indstillet af sit eget land Senegal, ej heller af den Afrikanske Union; men af en præsident for et af verdens fattigste lande. Senegal nøjedes med i første omgang at tage nomineringen til efterretning.
Macky Salls kandidatur blev som bekendt godtaget i FN, og i slutningen af juli fandt så den første høringsrunde sted, hvor de 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet giver deres mening til kende indenfor tre mulige udsagn: 1/ Kandidaturet opmuntres 2/ Kandidaturet frarådes eller 3/ Ingen mening.
I mellemtiden var de politiske spændinger af en sådan art hjemme i Senegal, at den bløde præsident Faye i sit næste projekt for at blive valgt igen i 2029 allerede er nødt til at skabe sig en stærk base, for ikke at blive kørt over af den hårdtslående Sonko. Og for at sikre sig opbakning ved de kommunale valg i 2027.
Her viste det sig, at den gamle præsident og kandidat til generalsekretær i FN, som i sin sidste præsidentperiode havde slået hårdt ned på især ungdommens protester med mere end 70 dræbte unge aktivister, nu kunne være en stor støtte for den bløde Faye. Macky Sall nyder stadig stor opbakning, da mange af hans gamle støtter gerne vil til fadet igen.
Sådan gik det til, at Macky Sall den 17. juli vovede sig til Senegal på et 3-timers besøg (det var jo lidt risikabelt) for at blive hyldet som en anden Odysseus.
Tilmed havde han sin kampagnechef med, den selv-eksilerede tidligere præsident i Guinea-Bissau, Umaru Sissoko Embalo, som formodes at stå bag det falske kup i Guinea-Bissau i 2025, hvilket også bragte ham i selvvalgt eksil i Marokko.
Internationale valgobservatører som Nigerias tidligere præsident Goodluck Jonathan, men også den hårdtslående Sonko, udtalte sig begge efter kuppet i Guinea-Bissau om et valg, der var forløbet godt; men som blev forpurret af Embalo, da han blev klar over, at han var ved at miste præsidentposten.
Den bløde Faye fik travlt med at stifte et nyt patriotisk parti, Kiiraay (skjold/beskyttelse), og pludselig blev han så bonkammerat med Macky Sall, som tidligere havde smidt ham i fængsel. Fayes og Macky Salls partier står nu sammen.
Der blev stille omkring den hårdtslående Sonko, som pludselig oplevede stor flugt fra sit patriotiske parti. Man skal altid vare sin mund, for samtidig blev ikke mindre end tre influencere fra TikTok sendt i fængsel i 2-3 måneder for offentligt at have hævdet, at den unge præsident Faye havde forrådt sine egne idealer.
I Senegal må man ikke på den måde kritisere præsidenten, og selvom den ellers unge præsident stod for åbenhed og fri tale, så er der altså grænser.
Det er lidt forstemmende, at så unge ledere ikke er i stand til at skelne mellem kritik og ren æreskrænkelse, og her har Senegal så vist sig ikke at være bedre end vore centrale Sahel-lande.
Og den unge præsident er ikke bedre til at tåle kritik end den gamle. Ak! De økonomiske problemer i Senegal er enorme, og det er trist at se, at den magt- og personlighedskult, som kendetegner hele Afrika ikke kan brydes af ellers unge og lovende politikere i Senegal, som ville have alt at vinde ved mere åbenhed.
FN’s første afstemningsrunde
Under den første afstemningsrunde i Sikkerhedsrådet den 30. juli gik det ikke godt for Macky Sall: Ialt fik han 6 positive stemmer, 7 negative og 2 som ikke havde nogen mening. Jeg går ud fra at Danmark var blandt de negative; men det er jo ikke til at vide. Alle forventer at se en kvinde på posten, og det er da også bemærkelsesværdigt, at Costa Ricas Rebeca Grynspan var den af de førende kandidater, som med 10 positive stemmer klarede sig bedst.
Så nu må vi se, hvor længe Macky Sall fortsætter, før han trækker sig. Imidlertid sidder Senegal tilbage med et vist skår i glæden, og vel også Afrika. Det er jo ikke særligt professionelt og slet ikke nu, hvor der også er kommet en gammel kandidat ind fra Uganda i et helt nyt og anderledes latterligt indenrigspolitisk spil.
Det er en slags ydmygelse for Afrika og den Afrikanske Union, at de ikke har kunnet stå blot lidt sammen. Ifølge den Afrikanske Unions normale fremgangsmåde ville et samlet og gerne enigt flertal have stillet sig bag en kandidat; men det har slet ikke været muligt i denne omgang.
Afrika har tre medlemmer i Sikkerhedsrådet: Somalia, Liberia og Den Demokratiske Republik Congo. Det er imidlertid endnu sværere at forstå, hvordan det er muligt, at netop Macky Sall med Umaru Sissoko Embalo har kunnet rejse verden rundt og gennemføre denne kampagne.
I sidste instans kunne man godt forestille sig, at der ville blive god opbakning fra Afrika, hvis det endelig skulle komme dertil, og jo nok også fra de arabiske og muslimske lande, hvor både Sall og Embalo vil kunne finde støtte. Fra Mellemøsten sidder Bahrain i Sikkerhedsrådet.
Man må også spørge sig, hvem der finansierer kampagnen, om det blot er Salls egne midler fra sin tid som præsident, eller om der er andre; men han har nok nogle gode finansielle støtter, som kunne tænkes at befinde sig i Mellemøsten.
Hvem Danmark stemmer på vides ikke; men vi må gå ud fra, at vi i første afstemning, som var hemmelig, har stemt imod Salls kandidatur. Dernæst må vi vel også gå ud fra, at Danmark vil stemme for en kvinde næste gang.
Om det så bliver en af de opstillede, er ikke til at vide, eller om en helt tredje bliver hentet ind ”deus ex machina”, som f.eks. FN’s populære vicegeneralsekretær Aminata Mohamed. Så er vi pludselig tilbage i Nigeria og i Afrika.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og