Fatima AlZahra’a Alatraktchi: Jeg ville ønske, der fandtes en parallelverden

af i POV Business/Viden/Videnskab

POV BUSINESS // PORTRÆT – “Som forsker får man ofte at vide, at man skal læse al den litteratur, der er og bygge videre på den. Men på den måde fastlåser man sig i de samme problemstillinger som de andre forskere. Jeg lod som om, min forskning var et ubetrådt område.” Om dagen er hun mor. Om natten er hun forsker. Mød Fatima AlZahra’a Alatraktchi, der har udviklet en nanosensor til at forstå bakteriernes sprog: ” I nogle kulturer forstås tid som en lineær proces, hvor vi ikke kan gå tilbage og ændre noget. I andre kulturer er tiden en cirkulær proces, hvor man gentager fejl. Jeg tror, at tiden er som en spiral, der har en lineær og cyklisk komponent”

Mens nogle hygger sig om aftenen med at se Netflix, analyserer nanofysiker og molekylærbiolog Fatima AlZahra’a Alatraktchi forskningsresultater. Når børnene er lagt i seng, skænker hun sig en god kop kaffe og kigger på, hvilke mønstre, der gemmer sig i resultaterne. I det øjeblik føler hun sig lykkelig.

I oktober 2018 modtog Fatima prisen for årets ph.d.-afhandling ved den årlige ph.d.-reception på DTU.

Med sin afhandling har hun udviklet en revolutionerende metode til at detektere en af de mest problematiske bakterier med en nanosensor, der er lettere, hurtigere og mere følsom end eksisterende sensorer. Et resultat kan produceres på 30 sekunder mens en mikrobiologisk dyrkning normalt tager to-tre dage. Det kan give patienter en bedre livskvalitet og endda redde liv.

Det er vigtigt for mig, at min forskning løser et reelt problem. Det koster mange penge at uddanne en ph.d. Men ofte ender ph.d.-afhandlingerne på en hylde frem for at hjælpe andre

Den nye viden bruger hun som iværksætter og direktør i startuppen PreDiagnose. Virksomheden har tre ansatte og holder til i Greve. Det bliver dog ofte først om natten, at Fatima får tid til forskningsarbejdet, da hun også er mor til to piger. Den ene på tre måneder og den anden på fire år.

”Jeg ville ønske, at der var en parallelverden, og jeg kunne rejse rundt i tid ligesom Harry Potter og Hermione,” siger 29-årige Fatima.

”I nogle kulturer forstås tid som en lineær proces, hvor vi ikke kan gå tilbage og ændre noget. I andre kulturer er tiden en cirkulær proces, hvor man gentager fejl. Jeg tror, at tiden er som en spiral, der har en lineær og cyklisk komponent.”

“Min forståelse for tid hænger også sammen med min forskning. Hvis jeg låser mig fast på nogle bestemte mønstre og forsker på samme måde som alle andre, falder jeg i de samme faldgruber. For mig handler det om at tage det frie fald – og lade mig falde ned i noget, hvor jeg ikke ved, hvor jeg ender. Det er naivt, men givende.”

Forfatterdebut som 14-årig

Det er ikke underligt, at Fatima som barn altid var den, der kravlede højest i træerne. Hendes ambitioner er store. Allerede i folkeskolen fik hun interesse for naturvidenskab. Da hun var færdig med HTX i Københavns sydhavn, valgte hun at studere fysik og nanoteknologi på DTU og supplerede med biomedicin og molekylærbiologi.

I sin fritid læser hun bøger om historie og politik. Hun udnytter de små pauser, der opstår i løbet af dagen. Det kan være i et S-tog fra den ene destination til den anden eller i et renrum med en e-bog.

Selv debuterede hun som forfatter som 14-årig med bogen Da 3. verdenskrig brød ud. En science fiction om en skoleklasse, der ødelægger sig selv i klikedannelser og uvenskab, som kulminerer, da tredje verdenskrig bryder ud. I dag skriver hun mest skønlitteratur.

Jeg synes, det er vildt, at man kan tænke sig frem til en uset verden gennem videnskab. Selv om noget, vi ikke kan se, kan vi være meget præcise, fordi vi har vores teorier og eksperimenter

“Det er vigtigt for mig, at min forskning løser et reelt problem. Det koster mange penge at uddanne en ph.d. Men ofte ender ph.d.-afhandlingerne på en hylde frem for at hjælpe andre.”

Fatima er gift med Jafar Noori, der er ph.d.-studerende på DTU. Han har også sin egen virksomhed, hvor han udvikler teknologier til at måle forurening i vores drikkevand. Parret mødte hinanden som børn. Sammen nyder de at diskutere videnskab og iværksætteri.

”Jeg synes, det er vildt, at man kan tænke sig frem til en uset verden gennem videnskab. Selv om noget, vi ikke kan se, kan vi være meget præcise, fordi vi har vores teorier og eksperimenter. F.eks. ved vi alt muligt om, hvad der foregår i universet – men der er ingen, der har været der. Det synes jeg, er fascinerende. Og lidt magisk. Jeg kan godt forstå, hvorfor oldtidens kloge kvinder blev kaldt for hekse,” siger Fatima.

Det er magi

Hun føler også, at det er magi, når hun med nanosensoren detekterer bakterier, før man kan se symptomerne. Resultaterne er bekræftet i kliniske undersøgelser på cystisk fibrose-patienter på Rigshospitalet i København.

Sensoren har hun udviklet ved hjælp af nano- og mikroteknologi. Den er ultrasensitiv og fungerer ved, at den kan genkende de kommunikationssignaler, bakterier udsender, når de er ved at gøre sig klar til at etablere en infektion. Det store problem med den eksisterende diagnostik af bakterielle infektioner er, at den nuværende metode ikke er sensitiv nok til at identificere dem i deres tidlige fase.

Mange patienter går derfor hjem fra lægen med besked om, at de ikke er inficerede, selvom de faktisk har en infektion – med den konsekvens, at infektionen først bliver opdaget mange måneder senere. Og til den tid, kan den være voldsomt svær at få has på.

Det har Fatima mærket på sin egen krop. Kort efter hun fødte sit første barn, blev hun indlagt med en blodinfektion og mistede bevidstheden. Der gik en uge, før lægerne fandt ud af hvilken bakterie, der var årsagen, og kunne behandle hende med det rigtige antibiotikum.

Da jeg begyndte på min ph.d., lod jeg som om, der ikke var nogen litteratur på området. Jeg startede fra scratch. Først senere gik jeg tilbage og læste litteraturen. Det viste sig, at jeg var gået i en hel anden retning end de andre forskere

Behovet for nye redskaber til at bekæmpe bakterielle infektioner er stort, akut og verdensomspændende. Bakterieinfektioner er en af de største årsager til dødelighed i verden.

”Det er vigtigt for mig, at min forskning løser et reelt problem. Det koster mange penge at uddanne en ph.d. Men ofte ender ph.d.-afhandlingerne på en hylde frem for at hjælpe andre. Forskere skriver hele tiden ansøgninger om, at de vil redde menneskeheden. Men når forskningen er overstået og publiceret – gælder det ofte om at komme videre i karrieren for forskerne. Det er dobbeltmoralsk,” siger Fatima.

Kan ’se’ bakteriernes sprog

Hendes ph.d.-projekt tager udgangspunkt i fænomenet ’quorum sensing’, der dækker over et særligt trick, som bakterier bruger til at snyde immunsystemet. Bakterierne befinder sig i en slags dvale, der varer, lige indtil de i fællesskab beslutter, at det er tid til at bryde ud i sygdom.

Ved hjælp af små signalmolekyler informerer bakterierne hinanden om deres samlede antal. Så længe bakterierne ikke er mange nok, forsvinder signalerne i det omgivende miljø, men så snart de når op på et tilstrækkeligt antal, ophobes de. Bakterierne fornemmer, at der er sket en ændring af signalkoncentrationen i deres omgivelser, hvorefter de udløser biokemiske reaktioner for at sikre deres overlevelse – reaktioner, der gør os syge.

Da jeg begyndte på min ph.d., lod jeg som om, der ikke var nogen litteratur på området. Jeg startede fra scratch. Først senere gik jeg tilbage og læste litteraturen” – Fatima AlZahra’a Alatraktchi

Selv om der har været forsket i quorum sensing de seneste ti år, er det første gang, at nogen har målt bakteriernes signaler så præcist i patientprøver.

”Da jeg begyndte på min ph.d., lod jeg som om, der ikke var nogen litteratur på området. Jeg startede fra scratch. Først senere gik jeg tilbage og læste litteraturen. Det viste sig, at jeg var gået i en hel anden retning end de andre forskere, der havde overhørt bakteriernes signaler,” fortæller Fatima.

”Som forsker får man ofte at vide, at man skal læse al den litteratur, der er – og bygge videre på den. Men på den måde fastlåser man sig i de samme problemstillinger som de andre forskere. Jeg lod, som om min forskning var et ubetrådt område. Den tilgang har resulteret i, at jeg nu ved, hvilke bakterier, der er i patienten, fordi jeg kan ’se’ det sprog, de taler.”

I 2018 holdt Fatima AlZahra’a Alatraktchi forelæsning i TEDx talk med overskriften ‘Hacking into the secret conversations (…) of bacteria’. Se forelæsningen her: 


Blå bog:

Fatima AlZahra’a Alatraktchi er 29 år. Hun bor i Greve med sin mand Jafar og deres to døtre Judy og Mayasa.

  • Oktober 2018: Modtog pris for årets ph.d.-afhandling ved DTU
  • Oktober 2018: Holdt TEDx talk: ‘Hacking into the secret conversations (…) of bacteria’
  • Juni 2018: CEO ved PreDiagnose
  • Januar 2018: Forsvarede ph.d.-afhandling
  • December 2017: Postdoc ved DTU
  • November 2017: Modtog Lundbeckfondens Talentpris
  • Juni 2016: Modtog Bugges Forfatterpris for skønlitterære værker
  • September 2013: Forsvarede kandidatafhandling
  • August 2011: Forsvarede bachelorafhandling

Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, som kan findes hos vores samarbejdspartner, DTU.


Foto: DTU.

Seneste artikler om POV Business